Ungradikale til Model UN i Zagreb

I forrige uge havde 4 ungradikale den fantastiske mulighed, at vi fik lov til at deltage i Model of European Union Zagreb.
Mandag og Tirsdag stod på forskellige Workshops, hvor vi blandt andet hørte oplæg fra Boris Grigic, som var assistant to the minister of foreign and European affairs for the southeastern europe and the eu enlargement og Igor Njegovan, som arbejder som operatør for Kroatiens energi marked.

Disse oplæg skulle danne grobunden for simulationen af the European Council og European Council of Foreign Affairs.
Michael Kjærgaard og jeg havde den fornøjelse af at repræsentere Kroatien, hvilket på mange måder var en speciel oplevelse, da selve eventet blev afholdt i Kroatien. Det gjorde også, at jeg i starten var lidt mere nervøs end jeg havde forudset, da også mange kroatere deltog i arrangementet.
Peter Milter Sørensen repræsenterede Spanien, og var Spaniens præsident. Kasper Langelund repræsenterede Bulgarien i Council of Foreign Affairs.
Alle deltagere repræsenterede de forskellige lande i EU, og vores hovedopgave var at repræsentere vores lands holdninger. Vi skulle de følgende dage diskutere store politiske emner, som spændte fra EU som en global aktør til udvidelse af EU og til diskussion om sanktionerne mod Rusland.
Da simulationen gik i gang præsenterede præsidentskabet de generelle regler indenfor Council, hvilket var en lærerig oplevelse. Her fik vi et gennemgående indblik i, hvordan et forhandlingsforløb i virkeligheden også foregår.
De følgende dage blev der diskuteret på tværs af de store politiske spørgsmål. Vi skulle i fællesskab nå frem til et ”draft”, hvori der skulle enstemmigt skulle være enighed om hvordan Council forholdede sig til de politiske spørgsmål. Som mange af jer nok kan forestille sig, så er det rigtig svært at nå til enighed 28 lande i mellem.
Hver aften var der sat tid af til sociale arrangementer. Mandag var den helt store rystesammentur, hvor vi var på pub crawl, hvor vi fik tildelt nogle opgaver. Det var skide hyggeligt, og det grundlagde det stærke fællesskab vi alle sammen fik med hinanden. De efterfølgende aftener blev der hygget, spillet spil, drukket øl og drukket Rakija.
Turen sluttede af med en fantastisk galla på Palaca Dverce, hvor vi fik overrakt vores diplom for vores deltagelse. Kasper havde gjort det så fantastisk, at han blev kåret som årets bedste delegerede.
Tusind tak til Radikal Ungdom for at have givet os denne unikke mulighed for at deltage i dette fantastiske arrangement. Det var lærerigt, hyggeligt og ikke mindst en uforglemmelig tur!
Jesper de Linde

Radikal Ungdom til Generalforsamling i IFLRY

Radikal Ungdom er medlem af tre internationale paraplyorganisationer – den ene hedder IFLRY og samler unge liberale og socialliberale fra hele verden. Medlemsorganisationerne kommer fra lande så forskellige som Danmark, Ghana og Venezuela, og på trods af, at forudsætningerne for liberalisme er markant forskellig i de mange lande, er der alligevel enighed om et fælles mål: at udbrede frihed og liberalisme i så mange forskellige lande så muligt.

I weekenden var der generalforsamling i IFLRY i Beirut, og Radikal Ungdom sendte en delegation på tre afsted. Den ene var Radikal Ungdoms formand, Sigrid, den anden Radikal Ungdoms Internationale ordfører, Jonas, og den tredje var Sofie, som sidder i Forretningsudvalget med ansvar for internationalt samarbejde.

Generalforsamlingen blev holdt i Beirut i Libanon; et land, som for bare et par tyve år siden var præget af en blodig borgerkrig, og som i dag kæmper med at skaffe leveforhold til en million syriske flygtninge som er kommet til landet som konsekvens af krigen i Syrien.

Til Generalforsamlingen fik Radikal Ungdom stemt hele to resolutioner igennem: den ene om at afskaffe sommertid, den anden om at give den oprindelige befolkning i Vestsaharas ret til en folkeafstemning om territoriets fremtid.

Til Generalforsamlingen var der desuden en mængde spændende oplæg og debatter om liberalisme i Mellemøsten, kvinders deltagelse i politik i regionen og om integration og migration på tværs af landegrænser.

På trods af, at IFLRYs medlemsorganisationer kommer fra vidt forskellige lande, og at forudsætningerne for liberalismen er meget forskellige rundt omkring på kloden, er det noget helt særligt at opleve at medlemsorganisationerne kæmper om det samme – om det er i Venezuela, hvor det kan have store konsekvenser at være liberal, eller om det er i Danmark, hvor ytringsfriheden sikrer, at vi i Radikal Ungdom kan udtrykke vores holdninger frit. Generalforsamlingen har dermed også været en påmindelse om, hvor privilegerede vi er i Danmark, og en påmindelse om, at vi må stå sammen med vores liberale søsterpartier andre steder i verden, som drømmer om fremtid hvor de frit kan udtrykke deres holdning uden at skulle frygte konsekvenserne af deres politiske arbejde.

Vi glæder os allerede til næste gang vi får lov til at diskutere frihed og liberalisme med vores venner fra hele verden!

ALDE – For et liberalt Europa

Skrevet af Peter Miltersen Sørensen, ordfører for europæiske forhold
I weekenden havde jeg den fornøjelse at være med Radikale Venstre til ALDE kongres i Amsterdam. På programmet var politik, taler og workshops, med temaer fra alt som Brexit og hvordan internettet påvirker det frie marked, til hvordan man føre en god kampagne online.

Mødet stod i samarbejdets navn. Hvordan vi ved samarbejde kan løse fælles problemer. Det blev i høj grad gjort klart af især talerne fra diverse statslederne, kommissærer og erhvervsfolk. Der er tre eksempler jeg vil fremhæve. Sloveniens premierminister fokuserede meget på den fred der er kommet gennem EU. At frihed, velstand og fred er kernen for samarbejdet. For hvad er frihed uden fred? Og for den sags skyld fred uden frihed.

Videre til premierministeren fra Luxembourg der fokuserede meget på de ligheder vi delte. Han sagde blandt andet at det var helt fantastisk at en fra Luxembourg kunne tage til Belgien uden at mærke forskel – udover på de forringede veje. Efter den kommentar gjorde han naturligvis opmærksom på at hans mand var fra Belgien, så han måtte gerne gøre lidt grin med dem. I den europæiske identitet er den frie bevægelighed essentiel. Både som en katalysator for vækst, men også som en frihed for borgeren.

Den sidste taler der gjorde et meget stort indtryk på mig var Magrete Vestager. Under hendes tale for hun nævnt denne kamp mod populisme som vi er begyndt på. Hun fokuserede på at når det er at problemer påpeges, skal der tages hånd om disse for det vi skal huske er; ”Vi skal ikke vinde over dem. Vi skal vinde dem over”. Det var en sætning der havde en stor effekt på mig, for det er jo så sandt, så indlysende og alligevel noget jeg selv tit har glemt i en ophedet debat. Oven i dette fik hun kæmpe ros for at være det forbillede hun var for mange kvinder i den politiske verden fra hele Europa. I ligestilling er vi ikke i mål, men vi er længere end vi var tidligere, og et stykke af det blev Vestager takket for, for hendes fantastiske arbejde.

Politikken var også i centrum, og selvom nogen af processerne virkede bureaukratiske og langtrukne, endte det hele med at gå op i en højere enhed. Fra radikalt plan kan det fremhæves, at vi fik en resolution igennem omkring udfasningen af diesel- og benzinbiler mod 2040. Vores oprindelige bud havde været et forbud fra 2030, men politik er nu engang kompromiserne kunst. At den liberale gruppe nu går ind for den linje kan kun ses som et skridt i den rigtige retning.

Til slut er der kun at sige, at samarbejde gør Danmark større. Gennem samarbejde opnår vi ting i fællesskab vi ikke ville kunne hver for sig. Jeg har været beæret over endnu engang at være repræsentant for en så sej forening international, og jeg gør det glædeligt igen.

The Journey to Become the IFLRY Trainer to Rule Them All

Dav folkens, nu skal I høre historien om hvordan en forvirret ung mand ved navn Kasper rejste til en lille provinsby i midten af Tyskland. Ser I, jeg havde fået tilbuddet om at bliver træner for en international paraplyorganisation som RU er en del af, som hedder International Federation of Liberal Youth (IFLRY).

Så var jeg ellers klar til at smutte til Tyskland. Da jeg endelig ankom til min destination, Gummersbach, blev jeg budt velkommen med åbne arme, hvilket var meget lækkert når man skulle hænge ud med disse mennesker i en uge. I EN HEL UGE, kan jeg høre jer sige og ja for pokker. Jeg skulle oplæres i det man kalder Non-Formal Education (NFE). NFE, er et opbryd med den formelle læremodel hvor man bare sidder og lytte til læreren i et klasselokale. I stedet for dette prøver NFE at aktivere læring igennem interaktion som fx at holde simulations. Noget som jeg altid har været en kæmpe fan af.

Deltagerne til denne begivenhed var 20 mennesker og de kom fra alle verdenshjørner. Der var deltagere lige fra lande som Sverige og Holland til Ghana og Filippinerne. Vores trænere var blandt andet præsidenten af IFLRY og et par af de i alt seks vicepræsidenter. Vi blev skubbet ud i den intense NFE træning fra kl 9 til 18 hver eneste dag med undtagelse af en, og hold da helt fast hvor var det fedt! Som medlem af Social-Commitee kan jeg dog skrive under på at det var svært at få folk i gang om aftenen fordi alle var helt smadrede, men som vores konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger: sådan er det jo.

Jeg fik i hvert fald tonsvis af redskaber som jeg håber kan blive brugt både i RU og på internationalt plan. Så hvis man får mulighed for at komme afsted med IFLRY, så kan jeg på det stærkeste anbefale at tage imod tilbuddet for det bliver garanteret et minde for livet. Det var alt her fra!

Skrevet af Kasper Langelund Jakobsen

En weekend i Fredens tegn

Af Caroline Stephansen

Jeg har i weekenden været til symposium på Christiansborg og til Fredens dag i FN byen.

Lørdag skulle jeg til møde på Christiansborg, hvor vi skulle diskutere verdensmålene og hvordan de nordiske lande kunne bidrage. Dette blev gjort i samarbejde med Universal Peace Federation, som er en organisation som støtter FN’s  arbejde, specielt når det omhandler fred. Blandt deltagerne var bl.a. Steen Hildebrandt, som har skrevet bogen ”Bæredygtig global udvikling” om de 17 verdensmål og hvordan vi som borgere kan bidrage til at vi kommer i mål. Det var spændende at diskutere med mange forskellige mennesker fra de nordiske lande. Der var også to repræsentanter fra UPF fra England, og det var spændende at have dem med.

Grundet de mange internationale gæster fik vi også en lille rundvisning på Borgen, hvor dette billede er fra.

Og ja, det var primært Naja (lige ved siden af mig, hun er fra VU) og jeg, der var de unge i den flok.

Søndag eftermiddag var jeg til Fredens dag i FN-byen, hvor der var mange forskellige typer taler, alt fra Lotte Heise til Connie Hedegaard til Merete Bonde Pilgaard, stifter af Venligboerne. Det var så spændende at få forskellige perspektiver på hvad vi som enkeltpersoner kan gøre, og hvad der kan gøres fra statens side. Fælles for alle talerne til Fredsdagen var budskabet om, at vi alle skal være med til at gøre en forskel – også selvom vores nuværende Regering mener, at vi næsten er i mål. Vi kan sagtens blive bedre i Danmark!

Afslutningsvis vil jeg citere Steen Hildebrandt, som til symposiet lørdag sagde noget jeg synes var rammende for hele weekenden, nemlig: ”der vil ikke ske en ændring i den ydre verden, hvis ikke der sker en ændring i den indre verden”.