Oplevelsesrig tur til Island

Den første weekend af september var de to RU’ere Lucas Honoré og Caroline Stephansen på udflugt til Island i NCF (Nordiska Centerungdommensforbund) ærinde. De skulle nemlig i kølvandet på pridesæsonen søge at promovere de nordiske landes faktiske indsats for reelt lige rettigheder på tværs af køn og seksualitet. I dag er nemlig sådan, at en mand, der har sovet med en anden mand ikke kan give blod; nogensinde – til trods for at der er nærmest ingen teknologiske udfordringer ved det ift. til diagnosticering af kønssygdomme og andet ubehageligt. Efter weekenden, mener NCF som følge af en enstemmigt afstemning at denne uretfærdighed. Så kom vi så langt i den radikale rettighedskamp, og det føles skønt, at der i hvert fald er ligesindede unge mennesker i norden, som også kan se disse uretfærdigheder og ønsker at gøre noget ved det. I imidlertid var det ikke den eneste begivenhed den weekend.

Som altid i NCF regi havde vi en god diskussion og erfaringsudveksling efterfulgt af den sagnomspundne Cultural Evening i sand nordisk ånd. Sidst nævnte må man ansøge om at deltage i et NCF arrangement, hvis man ønsker indsigt i – og det kan kun anbefales!

Foruden ovenstående var der også tid til at udforske Islands vilde natur. Vi så både eksplosive gejsere, betagende vandfald og den udsøgte fornøjelse af bade i Islands ældste naturlige varme kilde. Tilmed besøgte vi stedet for verdens ældste parliament, der blev etableret i det ottende århundrede og hvor må det være vildt at have bevidnet. Demokratiet har måske endda en fortiet mellemperiode inden den amerikanske og borgerkrig, men det lader vi blive til historienøderne. Alt i alt var det en forrygende tur for både krop og sind, hvor vi kom hjem med fornyet energi og en masse interessante synspunkter, som vi erfarede på øen på den midatlantiske ryg.

I slutningen af oktober vil Lucas igen drage afsted til Finland med resolutionen om mænd, der sover med mænds ret til at donere blod og forhåbentlig bære den videre det bureaukratiske system fra idé til virkelighed, som hvordan man end vender og drejer det, er fantastisk at være en del af.

Get the Liberal Message Out

I midten af juli måned var Clara Torp og jeg, Mikkel Schack, til kommunikationsseminar hos LYMEC i Gdansk i det nordlige Polen. Efter et lidt kaotisk check in og en kort flyvetur, landede vi i den fine østeuropæiske havneby, hvor vi skulle tilbringe weekenden sammen med ca. 20 andre liberale europæiske unge. Det var ikke helt let at finde rundt i den polske infrastruktur, så vi endte bl.a. med at krydse nogle lidt for store jernbaneskinner til fods for at nå frem til vores hostel.

Vi ankom om formiddagen og seminaret skulle først begynde sen eftermiddag, så vi tilbragte dagen på diverse cafeer, fiskemarkeder og med at lede efter kommunistiske monumenter (desværre uden held).

Vi ankom i god tid til det hotel, hvor seminaret skulle afholdes. Efter at have ventet i et kvarters tid, dukkede der 10-15 mænd i jakkesæt op. Lige pludseligt følte vi os rimeligt underdressed og mindreårige, – vi var 5-6 år yngre end de fleste andre. Personligt havde jeg en lettere eksistentiel krise over min hat og min oversized cardigan. Men efter nogle meget officielle håndtryk opstod der en rigtigt hyggelig stemning i det lille konferencelokale (hvor de bl.a. serverede super underlige polske pindemadder.)

Kurset hed ”How to get the liberal message out”, og fokuserede meget på at få de humanistiske elementer frem i den liberale ideologi. Fra start af blev det meget tydeligt, hvor lidt den danske regering lever op til den liberale ideologi. Kurset var opdelt i to dele. Om fredagen hørte vi indledende oplæg om selve de liberale mærkesager og om kommunikation på de sociale medier, samt debattræning i praksis. Selve delen om de sociale medier var ret basic, set med danske øjne, men det var utroligt lærerigt at høre om, hvad liberalisme betød i de andre europæiske lande, og dermed kunne sammenligne med Danmark. Især var det interessant, fordi seminaret foregik i netop den weekend, hvor der var store protester i Polen, omkring de frihedsberøvelser, som regeringen heldigvis ikke endte med at få igennem. Det var ret vildt at sidde og snakke med polske ungdomspolitikere om den sag. Efterfølgende havde vi en super hyggelig fredag aften, hvor vi hurtigt opdagede et stort politisk spænd internt mellem os liberale unge (som endte med at en af de andre sagde, at han mente, at man bør begynde at skyde flygtninge ved Europas ydre grænser. Nej Kenneth Kristensen Berth var ikke med.)

Lørdag morgen var alle (forholdsvist) friske, og vi brugte dagen på en del flere deltagerorienterede programpunkter. Vi blev alle hver især interviewet og filmet omkring en mærkesag, som vi havde skulle have forberedt hjemmefra. Clara havde valgt 1% ulandsbistand og jeg havde valgt mindre skat på arbejde. Det var virkeligt interessant at prøve at blive optaget live og efterfølgende se sig selv, og få feedback fra de andre. Vi blev begge to rost, efter at have været ret nervøse. En yderst behagelig og intelligent kampagneleder for det største oppositionsparti i Holland, som var med for at afholde seminaret, skabte massiv motivation, god stemning og gode resultater. En anden aktivitet var at man skulle forklare den liberale ideologi for forskellige typer mennesker, eksempelvis små børn. Sidst blev vi alle sammen, i grupper, bedt om at finde på slogans til LYMEC. Min gruppe fandt på ”Europe at heart, freedom in mind”, hvilket folk var ret begejstrede for.

Lørdag aften tog vi alle sammen på bar, og fik en masse billige polske drinks og senere var vi på klub i en gammel 5 etagers høj bunker. Det var en super fed afslutning på en lærerig weekend, hvor vi fik lov til at være kreative og samtidig lærte enorm meget om europæisk liberalisme. På trods af, at vi til at starte med, følte at vi skilte os lidt ud, fik vi det rigtigt godt med de andre, som endte med at kalde os ”the energy of the group”.

The return of a new and stronger Danish National Team

Skrevet af Jonathan Desombre

Dagen før afrejse, mødtes vi alle sammen på B15. Her gennemgik vi nogle praktiske informationer, men vigtigst af alt; hyggede vi så mega godt sammen. Vi fik sammenkogt en kulinarisk smagsoplevelse, bestående af pasta og kødsovs. Senere så vi Skam, som jeg aldrig havde set før, men blev hurtigt fanget af serien.

Klokken 7 næste dag, drog vi afsted på vores rejse. Malthe som var “the big boss” under turen, havde selvfølgelig sørget for godt med øl til os alle. Dog prøvede han smugle lidt for meget med. Kufferten måtte veje 20 kg, og Malthe prøvede at snige en værdi af 10kg øl ekstra med. Desværre, uden held.

Da vi ankom til Oslo den 17. Juli, skulle vi med en bus videre til Hove Leirsenter. En bustur, som skulle havde taget 3 timer, endte med at tage 5 timer. Men vi kom stadig frem. Lige i tide til at høre et oplæg fra Trine Skei Grande (Venstres leder). Oplægget var på norsk, og i forhold til de andre, var mit norske ikke helt bra.

Efterfølgende blev vi så indlogeret i nogle rimelig fine hytter. Selve stedet var et utrolig smukt område, lige ned til en lækker sød og generelt omringet af smuk natur.

Aften stod på “Extreme adventure trekking”, som bare var et ryste sammen løb. Vi blev delt ud på forskellige hold, og man fik lært de andre holdet, rigtig godt at kende.

Den næste dag bestod af frivilligt morgen gymnastik, diverse oplæg, der var altid forskellige oplæg at vælge imellem, og altid 1 på engelsk til de internationale. Yderlig spillede vi også “conflict game”, hvor man bliver delt op i forskellige lande, hvor hvert land havde en vis styrke i ressourcer. Her skulle landene så prøve, trods uenigheder at finde fred sammen. Et spil, som virkelig sætte politikkers arbejde i perspektiv. For det var utrolig svært. Aften stod på udveksling mellem forskellige kulturer. Selvom Norge er et land. Er kulturen forskellig fra sted til sted. Det mærkeligste var, at en bod uddelte vafler rundt om en pølse med biksemad og syltetøj.

Onsdag var en af de dage, jeg i særdeleshed havde set frem til. Den dag begyndte volleyball turneringen. Det danske landshold kom godt fra start med først en sejr på 15-3 og en sejr på 15-0. De næste to kampe var tætte, men endte desværre ud i nederlag. Senere den dag var sofasamtale mellem lederne af UV, Unge Høyre og KRFU (det kristne parti). De talte om forskellige visioner, og hvordan en eventuel regering kunne se ud.

Torsdag var dagen, hvor der skulle tages revanche oven på nederlaget i volly. Uheldigvis blev det heller ikke tilfældet. Men alle kæmpede alt, hvad de kunne og vi tabte kun kampene med 1 mål. Tidligere havde vi haft oplæg omkring det at være en bedre debattør. Det skulle vi vise om aften, hvor der blev holdt debatkonkurrence. Her blev der vendt nogle rigtige vigtige emne som; skal EU forbyde “manspreading”, skal UK fysisk flytte til USA og om det er gaffatape eller ens forældre som bedst fikser ens problemer i livet.

Hele ugen havde vejret været fantastisk. Men fredag regnede det hele dagen. Det ændrede ikke programmet, og det hele forløb som planlagt. Her kom Abid Raja, stortingspolitikker for Venstre, og holdte et oplæg om integrering, radikalisering og religionsfrihedskampe.

Fredags var vores sidste hele dag på lejren. Hvilket jeg personligt havde det meget trist med. Om aften blev der holdt EuroVision, hvor det selvfølgelig var det Det Danske Landshold der åbnede ballet, med RU’s kampsang. Det store pres på at komme efter os, kunne tydelig mærkes på nogle deltager, som desværre glemte noget af deres tekster. Men uanset hvad, skal de have kæmpe ros for at gå alene op på scenen. Alle folk, vidste godt det var den sidste aften, så mange prøvede at være så længe op som muligt. Danskerne befandt sig dog i en lidt ubekvem situation, eftersom vi var løbet tør for læske til kroppen. Ikke desto mindre blev det stadig en veldig koselig nat.

Lørdag stod på rengøring, lidt morgenmad, farvelkrammer også afrejse. Afrejse var klokken 10.30 og vi var tilbage i DK klokken 18.30.

Til sidst, vil jeg bare give et skud ud til Malthe og Anders, for at arrangere en rigtig fed tur. Og kæmpe stor tak til Unge Venstre for at invitere os og holde en yders vellykket sommerlejr. Er slet ikke i tvivl om, at vi næste år vender tilbage endnu stærkere og med velpolerede sangstemmer.

Nye venner, frihandel og belgiske øl

RU-delegation satte sig godt til rette i EU-parlamentet, under LYMEC/ALDE sommerakademi i Bruxelles d.28-30 juni.

Vi var så heldige at være tre deltagere fra RU – Emil Vogelius, Helena Vestergård og jeg (Lukas Lunøe). Vi havde aldrig mødt hinanden før, men det tog ikke længe, før snakken gik om morgenen i lufthavnen, mens vi fik morgenmad fra Lagkagehuset.
Efter flyveturen kørte vi med Uber til hotellet. Man kan sige meget, men Ubers service er altså lidt savnet.

Kattevideoer og Trump
Nu ved jeg godt, at jeg skal rose oplæggene til skyerne, men helt ærligt var ikke alle første dags oplæg helt vildt spændende. Det var oplægget om brug af sociale medier til gengæld. Vi så alt fra kattevideoer til Macron og Trump som eksempler på brug af sociale medier politisk. Efter det gode oplæg var der debat om EU’s fremtid.
OG SÅ var der mad, og vi var godt nok sultne efter 14 timer uden fast føde. Heldigvis arbejdede RU’eren Nickolas Pagonakis i Bruxelles, så han viste os en god restaurant. Og vi var endda så heldige, at RU-medlem Josefine var dernede som LYMEC medlem, og så havde VU sørme også sendt to vildt søde repræsentanter. Så vi var lige pludselig syv danskere til middag i Bruxelles. Alle kan ses på billedet herover.

Varm luft og frihandel
Så startede vi dag to med at høre om entreprenørskab. Jeg må sige, at jeg efter at have hørt oplægget, var jeg bange, for at parlamentet ville flyve væk af alt den varme luft. Men så kunne vi alle tre trøste os med, at RU faktisk har seriøse bud på, hvordan vi sikrer entreprenørskab i Danmark.

“The thing with free trade is that it has worked.”
Vi var nu alle klar over, at vi var i godt selskab. For nu handlede det om frihandel. Og det var både spændende og lærerigt. Nu skulle vi diskutere det statement, vi ville have klar som LYMECs endelige holdning. Det endte med fokus på frihandel og entreprenørskab.

Højdepunktet med netværk og fri bar
OG SÅ kom der det, vi i virkeligheden havde glædet os mest til. Nemlig festen. Her var der fri bar (hvilket jeg kunne mærke dagen efter), men det var også her, at vi oplevede, hvad det i virkeligheden handlede om at være afsted. Nemlig at møde andre engagerede unge mennesker med den samme tro på Europa og en bedre fremtid for alle.

Så blev det fredag og tid til at tage hjem igen. Men inden da så nåede Helena faktisk at være kulturel og se adskillige museer. Og Emil tog endda ud at drikke belgiske øl med VU’erne og fik sikret lidt ungradikalt netværk på tværs af partiskel. Jeg selv fik drukket noget vand og spist lidt pizza.

Vi kom hjem med mange gode minder, et godt sammenhold og ikke mindst et fornyet håb om et bedre Europa.

Skrevet af Lukas Lunøe, medlem af Radikal Ungdoms Økonomi- og Erhvervsudvalg

Radikal Ungdom til kamp for Socialliberalismen i Storbritannien

Der var spænding til bristepunktet hos Liberal Democrats, Radikale Venstres britiske søsterparti, da tre RU’ere besøgte partiet i forbindelse med parlamentsvalget d. 8 juni i London-bydelen Bermondsey. I en tid hvor BREXIT, højrepopulisme og frygten for fremtiden har vundet vind i sejlene overalt i Europa, havde Liberal Democrats mere end nogensinde brug for alle de håndsrækninger, de kunne få. RU’s delegation var derfor taget afsted med en forventning om dels at blive klogere på britisk politik, dels at kunne hjælpe Liberal Democrats med at opnå en valgsejr i området, der gennem mange år har været præget af tæt løb mellem Liberal Democrats og Labour. Den lokale Labour-kandidat, Neil Coyle, havde vundet knebent til parlamentsvalget i 2015, og de lokale socialliberale havde derfor alt at vinde i Bermondsey-området.

Den britiske valgkamp bød både på canvassing (at gå fra dør til dør og tale med potentielle vælgere), telefonopkald til vælgerne i lokalområdet, husstandsomdeling, gadekampagner samt en række andre mere eller mindre traditionelle valgkampsaktiviteter. Som ung, dansk politisk aktiv var det en kæmpe overraskelse at finde ud af, hvor mange informationer den lokale partiforening lå inde med om områdets vælgere; på alenlange telefonlister var vælgerne registreret med adresser, telefonnummer og for de flestes vedkommende også med deres politiske overbevisning. Vores undren over denne praksis vagte stor nysgerrighed blandt medlemmerne af Liberal Democrats. “Men hvis I ikke registrerer jeres vælgere, hvordan ved I så hvem de er?” blev vi spurgt et par gange eller 5 og mit noget vævende svar om, at dem kendte vi nok i virkeligheden slet ikke, blev modtaget med stor forbløffelse.

Desværre blev det ikke i denne omgang til en valgsejr for den lokale Liberal Democrats kandidat, Simon Hughes, og valgresultatet blev derfor langt fra hvad vi havde håbet på. Ikke desto mindre vendte vi alligevel hjem med maverne fulde af Fish and Chips, nye indtryk og inspiration til fremtidige valgkampe i Danmark, så vi forhåbentlig kan få kampagneapparaterne i de lokale RV-foreninger til at køre endnu mere velsmurte end det allerede er tilfældet! 🙂