Er du Radikal Ungdoms nye grafiske freelancer?

Er du fleksibel, idérig og dygtig til at lave videoer? Trives du godt i et ungt miljø der arbejder i højt tempo? Så læs mere her.

Radikal Ungdom søger løbende grafisk medarbejder på freelancebasis, som kan bistå arbejdet med at producere videoer og grafik til Sociale Medier samt fysisk materiale såsom flyers, merchandise mm. 

Om arbejdet
Vi er en politisk ungdomsorganisation med 1000 medlemmer, der kæmper for en mere socialliberal verden, og ønsker at vores visioner udtrykkes klart udadtil. Vi er først og fremmest drevet af frivilligt, politisk engagement, og har dertil et lille sekretariat på Bergthorasgade 15, 2300 København S.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at producere indhold til sociale medier og trykt materiale som merchandise og flyers. Du vil både skulle bidrage til den kreative proces, samt stå for designet, der kan sættes i produktion

Mængden af arbejdsopgaver ville være meget varierende så vi søger dig, der har lyst til at springe til, både når der blot skal lægges enkelte arbejdstimer eller i højintensitetsperioder såsom valg, hvor der vil masser af opgaver at tage fat på.

Om dig
Du trives godt med højt tempo og korte deadlines. Måske er du i gang med en uddannelse i multimediedesign, kreativ kommunikation e.l? Eller måske er du bare et selvlært naturtalent til alt hvad der hedder Photoshop, illustrator eller lignende og filmproduktion? Det går vi sådan set ikke så højt op i. Men vi forventer, at du både kan lave videoindhold samt har et godt kendskab til Photoshop og gerne også Illustrator. Et basalt kendskab til politik og politisk kommunikation vil også være en fordel, men er ikke et must.

Sådan søger du
Lyder det som noget for dig? Så send et par eksempler på tidligere arbejde og en motiveret ansøgning til ru@radikalungdom.dk . Vi kontakter dig indenfor en kort periode for at afstemme forventningerne til freelance-arbejdet.

COP23 – Hvad gør verden for klimaet?

Jeg skriver fra FN’s klimatopmøde i Bonn gennem Radikal Ungdoms internationale paraplyorganisation IFLRY.

Vi repræsenterer unge, da vi kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Lige nu er verden på vej mod 3 graders global opvarmning i dette århundrede med katastrofale konsekvenser i form af ca. 2 meters højere vandstand, storme, oversvømmelser og øboere, der mister deres hjem.

Har denne konference så været den succes, vi har brug for?

Lidt kontekst først: FN’s klimakonference afholdes en gang om året. 2015 var den store succes, hvor næsten alle lande vedtog Parisaftalen. Den forpligter alle stater til at begrænse opvarmningen til godt under 2 grader. Det skal gøres ved, at alle stater skal melde ud, hvor meget og hvordan de vil reducere CO2-udslip. Dertil vil staterne hjælpe udviklingslande med at finansiere den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer med en Adaptation Fund på 100 milliarder dollars i 2020.

Parisaftalen overlod den konkrete udformning til senere. Det omfatter, hvad staterne præcist skal bidrage med af finansiering og kriterier for det, udveksling af teknologier og de nationale rapporter. Et andet vigtigt spørgsmål er, om lande skal forpligte sig til at give erstatning for deres udledning af CO2 til dem, som bliver ramt at klimaforandringerne: loss and damages.

Samtidig med konferencen afholdes en masse sideevents, lidt som Folkemødet, hvor over 20000 deltagere fra civilorganisationer, virksomheder og diplomater mødes. Store emner har været grøn omstilling, muligheder for skat på CO2 og retssager mod virksomheder og stater for udledning af CO2.

Her mødes vi også med YOUNGO, ungenetværket med mere end 100 ungdomsorganisationer, for at påvirke og tale til forhandlingerne.

De sidste forhandlinger foregår stadig, men noget kan allerede siges. Først er det, at der, selv to år efter, at det blev nævnt i Parisaftalen, ikke er aftalt noget bindende om loss and damages.

Overordnet er problemet også, at stater selv bestemmer, hvor meget de vil reducere. Derfor er vi stadig langt fra den nødvendige reduktion. Verdens udledning af drivhusgasser er steget igen i 2017. Det skal derfor stå klart, at kun med en drastisk grøn omstilling på verdensplan inden 2030, vil vi kunne undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men det er stadig muligt at ændre, og der er sket store fremskridt, for eksempel i andelen af og prisen på vedvarende energi, elbiler og skovplantning. Kina og Indien har sat gang i en storspændende grøn omstilling, og der er, med én (stor) undtagelse, en global forståelse af, at klimaforandringer er virkelige og kræver handling.

Civilsamfundet, kommuner, delstater og virksomheder viser vejen frem til dette COP med mange løsninger og en enorm mængde energi, som mærkes overalt. Vi må kæmpe for kloden og for, at ø-nationer og millioner flere mennesker ikke mister deres hjem og levebrød. Dem med det største ansvar, firmaerne og staterne, der lever af og fremmer fossile brændsler, skal holdes ansvarlige.

Konferencen er en succes for civilsamfundet, men mangler den nødvendige handling fra staterne. Vi kan ændre på dette ved massivt at styrke Danmarks grønne omstilling og derved vise vejen frem.

Simon Kran Christensen

Radikal Ungdom søger ny sekretariatsassistent

Er du under 18 år, kan du svinge en karklud og har du lyst til at indgå i et dynamisk og ungt team? Så er du måske Radikal Ungdoms nye sekretariatsassistent.

Om stillingen
Dine opgaver vil primært være oprydning og rengøring af vores lokaler. Derudover vil der også være forskellige ad hoc kontoropgaver som f.eks. at pakke breve og arkivere.

Du vil komme til at arbejde på Radikal Ungdoms sekretariat, der har adresse på Islands Brygge, Bergthorasgade 15, 2300 København S. Her er der udover sekretariatsassistenten 2 ansatte foruden de frivillige, der har deres daglige gang på sekretariatet.

Dine arbejdstider vil være fleksible, og vi lægger vægt på at du er selvstændig og grundig, og har godt humør og gå-på-mod.

Lønnen er 63 kr. i timen og arbejdstiden er 5 timer i ugen. Der er tiltrædelse i uge 32.

Interesseret?
Send en ansøgning til ru@radikalungdom.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du skal være vores nye sekretariatsassistent.
Ansøgningsfrist er søndag d. 30. juli 2017. Der afholdes samtaler i uge 31.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Caroline Valentiner-Branth på 21 38 35 38.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lokalsprøjten

Vi vil fortælle en smule om hvad der sker ude i lokalforeningerne, da det jo er her foreningens daglige liv befinder sig. Denne gang vil Radikal Ungdom Sønderjylland og Radikal Ungdom Syd-Vest fortælle lidt om hvad de arbejder med lige nu.

Radikal Ungdom Sønderjylland
Radikal ungdom Sønderjylland er i gang med at vende stærkt tilbage som lokalforening. Hele bestyrelsen samt formanden er nyvalgt. Det er begivenhedsfulde tider, hvor der sker en masse spændende arrangementer, med b.la. oplæg af Thomas Rohden (se billedet). Til det fik vi lokket en masse DSU’er og SUF’er med, som er klar på et stærkt samarbejde med RUSJ og andre ungdomspartier i det sønderjyske. Gode grin, flere medlemmer, godt samarbejde og ny bestyrelse, er nyheder fra os i RUSJ.

Radikal Ungdom Syd-Vest
Hos Radikal Ungdom Syd-Vest har der været udskiftning i formandsskabet, da den afgående formand skal på udveksling til Canada. Vi siger tak til Bjarke for en god indsats og byder velkommen til det nye formandskab, bestående af formand Viktor Jørgensen, næstformand Cornelius Sode og kasserer Mathias Vinther.
Men vi har altså også en hyggelig solstrålehistorie. Vi har i Esbjerg for gangske nyligt sammen med RV’erne lavet en gadekampagne omkring mentalsundhed. I denne gadekampagne brugte vi os selv, både vores spidskandidat(ADHD, stress, angst og depression) og vores formand Viktor(ADHD) har haft det inde på livet. Det kampagnen gik ud på var at vi lavede en quiz, hvor folk skulle gætte hvem der af de fem (Fem fordi en ud af fem rammes af en psykisk lidelse) som sad i stolene, der enten havde haft eller stadigvæk havde en eller anden form for psykisk lidelse. Anne Marie Geisler og jeg skiftede så til at sidde blandt de andre i stolene, og når så folk gættede på en af os, så delte vi vores egne historier og spurgte folk indtil om de selv havde oplevet noget. Responsen på vores kampagne var rigtig god, og vi kom i dialog med en masse mennesker.

Er Folkemødet elitens fest?

Jeg elsker folkemødet. Alle mine venner og bekendte samlet på ét sted. Interessante debatter dagen lang. Kolde fadøl i solnedgangens flotte skær. På mange måde indkapsler folkemødet alt det smukke ved dansk demokrati og samfundsdeltagelse.

Alligevel bliver folkemødet altid indhyllet i en monoton debat om, hvor meget folk der i virkeligheden er over hele misæren. Det ligger jo i navnet, at det er ’folkets’ møde, hvorfor dette folks tilstedeværelse er temmelig essentiel. Ikke desto mindre kritiseres folkemødet af mange for at være elitens klub, stedet hvor DJØF’ere møder andre DJØF’ere og selvfede bloggere endelig kan blive genkendt, når de bevæger sig rundt i gadebilledet.

Reimer Bo forsøgte at affeje kritikerne, da han under åbningen af folkemødet spurgte publikum, hvor mange der ikke var almindelige mennesker. Ganske få rakte hånden i vejret, for hvem betegner sig selv som et ualmindeligt menneske? Derfor kunne vi fra start konkludere, at det altså er helt ordinære folk, der kommer på folkemødet – med et stærkt blink i øjet, bemærkes.

Jeg er sådan set enig i Reimer Bos underliggende pointe om, at journalister, lobbyister, embedsmænd og politikere jo også tilhører det danske folk og ikke uden videre kan negligeres, når man opgør, om ’folket’ er til stede på folkemødet.

Men jeg synes også, kritikerne har fat i noget. Vi er nødt til at anerkende, at gruppen af akademikere er i massivt overtal over for fx borgere med en kort eller ingen uddannelse. At de fleste folkemødedeltagere har mønt på lommen, og at dem, der befinder sig på samfundets bund, aldrig kommer afsted. At der formentlig er flere til stede på folkemødet, som har et formål med at være der, fx ved at skulle debattere, lobbiere eller sætte bod op, end folk som bare kommer, fordi de har lyst.

Hvis folkemødet skal leve op til sit kæmpe potentiale, er det nødt til at blive mere tilgængeligt. Hvorfor skal det ligge i midten af juni måned, når tusindvis af studerende landet over har eksamener netop her? Flyt det til slutningen af august i stedet. Hvorfor skal det være så helt ufattelig dyrt at finde et sted at overnatte? Tænk i billige sovepladser til folk, som ikke behøver havudsigt og dobbeltseng.

Der er mange knapper, man kan skrue på, og jeg tror egentlig ikke, der skal så meget til. Selvom vi næppe kommer til at se en fuldstændig ligelig repræsentation af professioner, postnumre, og etniciteter, uanset hvor meget vi skruer. Men det gør heller ikke noget. Så længe vi arbejder hen imod et folkemøde, der virkelig er for alle, vil det gøre underværker.

Én ting er stensikkert. Hvis politikere, meningsdannere og arrangører bliver enige med sig selv om, at folkemødet i sin nuværende form ikke fejler noget, og at vi bare skal fortsætte som hidtil, vil diskussionen af folkemødets folkelighed blive ved. Og det bliver vi nok trætte af i længden.