COP23 – Hvad gør verden for klimaet?

Jeg skriver fra FN’s klimatopmøde i Bonn gennem Radikal Ungdoms internationale paraplyorganisation IFLRY.

Vi repræsenterer unge, da vi kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Lige nu er verden på vej mod 3 graders global opvarmning i dette århundrede med katastrofale konsekvenser i form af ca. 2 meters højere vandstand, storme, oversvømmelser og øboere, der mister deres hjem.

Har denne konference så været den succes, vi har brug for?

Lidt kontekst først: FN’s klimakonference afholdes en gang om året. 2015 var den store succes, hvor næsten alle lande vedtog Parisaftalen. Den forpligter alle stater til at begrænse opvarmningen til godt under 2 grader. Det skal gøres ved, at alle stater skal melde ud, hvor meget og hvordan de vil reducere CO2-udslip. Dertil vil staterne hjælpe udviklingslande med at finansiere den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer med en Adaptation Fund på 100 milliarder dollars i 2020.

Parisaftalen overlod den konkrete udformning til senere. Det omfatter, hvad staterne præcist skal bidrage med af finansiering og kriterier for det, udveksling af teknologier og de nationale rapporter. Et andet vigtigt spørgsmål er, om lande skal forpligte sig til at give erstatning for deres udledning af CO2 til dem, som bliver ramt at klimaforandringerne: loss and damages.

Samtidig med konferencen afholdes en masse sideevents, lidt som Folkemødet, hvor over 20000 deltagere fra civilorganisationer, virksomheder og diplomater mødes. Store emner har været grøn omstilling, muligheder for skat på CO2 og retssager mod virksomheder og stater for udledning af CO2.

Her mødes vi også med YOUNGO, ungenetværket med mere end 100 ungdomsorganisationer, for at påvirke og tale til forhandlingerne.

De sidste forhandlinger foregår stadig, men noget kan allerede siges. Først er det, at der, selv to år efter, at det blev nævnt i Parisaftalen, ikke er aftalt noget bindende om loss and damages.

Overordnet er problemet også, at stater selv bestemmer, hvor meget de vil reducere. Derfor er vi stadig langt fra den nødvendige reduktion. Verdens udledning af drivhusgasser er steget igen i 2017. Det skal derfor stå klart, at kun med en drastisk grøn omstilling på verdensplan inden 2030, vil vi kunne undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men det er stadig muligt at ændre, og der er sket store fremskridt, for eksempel i andelen af og prisen på vedvarende energi, elbiler og skovplantning. Kina og Indien har sat gang i en storspændende grøn omstilling, og der er, med én (stor) undtagelse, en global forståelse af, at klimaforandringer er virkelige og kræver handling.

Civilsamfundet, kommuner, delstater og virksomheder viser vejen frem til dette COP med mange løsninger og en enorm mængde energi, som mærkes overalt. Vi må kæmpe for kloden og for, at ø-nationer og millioner flere mennesker ikke mister deres hjem og levebrød. Dem med det største ansvar, firmaerne og staterne, der lever af og fremmer fossile brændsler, skal holdes ansvarlige.

Konferencen er en succes for civilsamfundet, men mangler den nødvendige handling fra staterne. Vi kan ændre på dette ved massivt at styrke Danmarks grønne omstilling og derved vise vejen frem.

Simon Kran Christensen

Radikal Ungdom