Debatkursus – skolevalgsedition

Vil du gerne være en endnu skarpere debattør? Har du lyst til at finpudse dine ungradikale argumenter? Skal du repræsentere Radikal Ungdom til Skolevalg 2017?

Hvis du kan svare ja til en eller flere af ovenstående spørgsmål, så er Debatkursus 2016 – skolevalgsedition lige noget for dig!

I slutningen af januar 2017 skal der endnu engang afholdes Skolevalg – en simuleret valghandling for landets 8., 9. og 10. klasser. Ligesom i 2015 skal Radikal Ungdom og de øvrige ungdomspartier også være med – og vores ambitioner er tårnhøje!

For at klæde vores medlemmer på, afholder vi derfor d. 3.-4. december Debatkursus 2016 – skolevalgsedition på Mølleholmskolen i Høje Taastrup.

Kurset er et 2-dages arrangement, og du er velkommen uanset om du er ung eller gammel, ny eller erfaren og om du har debaterfaring eller ej. Vi inddeler nemlig kurset i 2 niveauer – Basic og Advanced – og undervisningen forestås af en blanding af interne og eksterne oplægsholdere som både gennem teori og praktiske øvelser vil hjælpe dig med at træne dine argumenter, forbedre din argumentationsteknik og klæde dig på til at forsvare ungradikal politik.

Det endelige program er endnu ikke offentliggjort, men vi lover en fantastisk og lærerig weekend i godt selskab! Tilmeldingen i vores webshop åbner snart, så stay tuned!

Se mere og følg med i programmet på Facebook.