|  


Vi står stærkere sammen

Christian Smidt, international ordfører for Radikal Ungdom

27 lande står vi indtil videre sammen i samarbejdet EU. Dette er klogt, på grund af vores større politiske indflydelse internationalt ved at stå samlet i et fællesskab med fælles værdier. Vigtigst af alt er vores europæiske synspunkter repræsenteret i den globaliserede verden, hvor nye økonomiske magter blomstrer op mellem os, så som Kina, Sydamerika, Indien og Tyrkiet. Vi skal bestemt lytte til disse nye magters værdier og synspunkter, men hvor lille Danmark aldrig vil sidde med ved forhandlingsbordet, sidder vi nu repræsenteret gennem EU. Det kan være utrolig svært at sætte sig ind i dette som dansk statsborger, men EU er afgørende for vores fælles fremtid, som et godt økonomisk, socialt og førende klima land. Et stort tillykke til EU, på EU’s dag d. 9. maj! Lad os nu stå samlet som europæere og sikrer os indflydelse gennem en fælles EU udenrigspolitisk stemme, som er blevet mulig gennem Lissabon-traktaten, til det internationale samfund – vi står stærkere sammen.


Fri os for forbehold!

Af Sissel Kvist, Europaordfører Radikal Ungdom


Når jeg på søndag fejrer Europadag, er det med håbet om, at det kommende år bringer en afstemning om EU-forbeholdene med sig. Danmark har alt for længe stået uden for og mistet indflydelse til skade for både erhvervsliv og befolkningen generelt. Derfor gælder det om at sende danskerne til stemmeurnerne hurtigst muligt, så vi atter kan få fuldt udbyttet af vores medlemskab og søge maksimal indflydelse.


 Flygtningegambling!

Karin Loch Hansen, integrationsordfører i Radikal Ungdom

Bragt i MetroXpress d. 7 maj

Hvis asylpolitik var et spil – ville det være lotto. For når flygtninge ankommer til EU, skal de søge asyl i det første land, de ankommer til. Hvis de er heldige – ankommer de til et land, hvor der er forståelse for hvilken svær situation, den flygtende står i. Hvis de er uheldige – ankommer de til et land, hvor de ikke møder meget andet end bureaukrati og afvisning. Jeg foreslår, at vi i Danmark benytter Europadagen, søndag d.9.maj, på at overveje – hvor mange menneskeliv vi tør tabe, før vi får en fælles human asyllovgivning.


Dansk EU-politik er farlig

Simon Dyhr, Landsformand Radikal Ungdom

For knapt et år siden gik danskerne til stemmeurnerne til Europa Parlamentsvalget og Europadagen 2010 løber af stablen d. 9. maj. Men har Danmark rykket sig EU- politisk? Nej. Unionen er under pres, men ærgerligt er det, at Danmark ikke bidrager til fælles europæiske løsninger. Positivt er det dog at sande, at Lissabontraktaten endelig er trådt i kraft og har givet EU–Parlamentet mere magt og indflydelse, derfor et styrket demokratisk EU. Det er dog i dette lys beskæmmende, fortsat at se de danske forbehold fuldstændigt frakoble Danmarks europæiske indflydelse. Alt imens Eurolandende solidarisk udreder den fælles økonomiske krise, kigger egoistiske Danmark på fra sidelinjen. Alt imens Europol bekæmper menneskehandel og narkosmugling, gør en sammenskrivning af reglerne for EU’s politisamarbejde, at Danmark kan komme til at stå totalt udenfor. Og alt imens EU’s udenrigspolitik bidrager til at redder menneskeliv i konfliktzoner og påtager sig et internationalt ansvar, diskuterer de danske politikere kassernelukninger i andedammen Danmark. Den danske europapolitik er derfor farlig for Danmarks fremtid. Den danske europapolitik lider under en voldsom skizofreni. Både V, K og S erklærer sig på den ene hånd som helhjertede EU-tilhængere, men tør på den anden side ikke stå ved de klare fordele, som tættere europæisk samarbejde giver Danmark. At regeringen har brudt sit valgløfte fra 2007 om en forbeholdsafstemning indenfor denne valgperiode, er jo tydeligt vælgerbedrag. På den anden side må SF, hvis de vil vise regeringspotentiale sande, at samtlige EU forbehold skader Danmarks interesser og fremtidig vækst. Derfor ligger bolden både hos Lars Løkke såvel som Villy Søvndal. Ethvert EU venligt parti der ikke formår, at forklarer de farlige konsekvenser af de danske EU forbehold før, under og efter næste folketingsvalg fører vælgerne bag lyset og bedrager det danske folk, i et europæisk fællesskab.

 

Radikal Ungdom af 1994 - Berghorasgade 15 - 2300 København S - Tlf.: 33130231 - ru@radikalungdom.dk