|  

10-02-2010

”Har du glemt din kode på Facebook? – Det har PET ikke”, står der på postkortene, som ungradikale i hele landet deler ud til flere events i løbet af de næste par måneder. Disse postkort er en del af en ny stor kampagne, som sætter fokus på, at retsstaten i Danmark er under pres af øget overvågning og udvidede politibeføjelser.

Kampen mod terrorisme må ikke medføre, at vi giver vi køb på de selvsamme værdier, som vi kæmper for at bevare. Det er derfor et stort problem, når Christiansborgpolitikere føler et behov for at overvåge Hr. og Fru. Jensen", udtaler Toke Helmø, retsordfører i Radikal Ungdom.

Radikal Ungdoms landsformand, Simon Dyhr, supplerer:

Øget overvågning er en forfejlet strategi. Den omfattende overvågning udhuler og krænker vore frihedsrettigheder. Det, mener jeg, ikke er det danske demokratiske retssamfund værdigt, det er intet demokratisk retssamfund værdigt. Øget overvågning er enormt omkostningsfuld og effekten er minimal. I forhold til bekæmpelse af terrorisme vil vi hellere bruge energi på at undgå, at menneske radikaliseres frem for at forsøge at overvåge dem, når skaden er sket”.

Derfor går Radikal Ungdom på gaden i 5 udvalgte danske byer for at snakke overvågning og retspolitik med danskerne og for at kræve retsstaten genoprettet. Kampagnen starter d. 13. februar, hvor kampagnen kl. 11.00 skydes i gang i Kolding, ved at der deles (is)bombeopskrifter ud til forbipasserende. Kampagnen slutter d. 26. marts med en stor happening i Århus.   

 

For yderligere kontakt:

Toke Helmø, retsordfører i Radikal Ungdom: 25 47 37 20

Simon Dyhr, landsformand i Radikal Ungdom: 61 69 76 21

Radikal Ungdom af 1994 - Berghorasgade 15 - 2300 København S - Tlf.: 33130231 - ru@radikalungdom.dk