|  

16-03-2010

Radikal Ungdom opfordrer justitsminister Lars Barfod til at se igennem fingrene med hashhandlen på Pusher Street. Et indgreb vil blot medføre flere bandekonflikter:

”Det er positivt med en vækst i hashhandlen på Pusher Street, det betyder at hashmarkedet er ved at samle sig omkring Christiania igen. Banderne mister dermed deres indtægtskilder og hashbrugerne vil ikke blive tilbudt hårdere stoffer når de køber hash”, udtaler Toke Helmø, retsordfører for Radikal Ungdom.

Radikal Ungdom opfordrer derfor justitsminister Lars Barfod til at ignorere hashhandlen på Christiania, da en gentagelse af rydningen fra 2004 blot vil medføre yderligere bandeuroligheder:

”Hvis justitsministeren vil sikre freden i hovedstaden, skal han ignorere den tiltagende hashhandel på Christiania og endnu bedre legalisere hashen, så handlen kan komme fuldstændig under statslig kontrol”, afslutter Toke Helmø, retsordfører for Radikal Ungdom.

 

Kontakt:

Toke Helmø, Retsordfører for Radikal Ungdom: 25 47 37 20

Simon Dyhr, Landsformand for Radikal Ungdom: 61 69 76 21
 

Radikal Ungdom af 1994 - Berghorasgade 15 - 2300 København S - Tlf.: 33130231 - ru@radikalungdom.dk