Resolutioner

 

A.1. Forbyd meningsmålinger

Vedtaget på hovedbestyrelsesmæde, februar, 2009

Radikal Ungdom mener at exit polls og meningsmålinger skal forbydes 1 uge inden valgdato i forbindelse med folketingsvalg og folkeafstemninger.

A.2. Målet er stadig at vælte VKO-flertallet

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at Radikale Venstre skal holde fast i målet om at få væltet VKO-flertallet. Vi har brug for en ny regering, der vil sikre økonomisk og menneskelig ansvarlighed. Danmark skal på ret kurs på miljø-, social-, integrations-, velfærds-, uddannelses og udenrigsområdet. Det bærende for en ny regering må være anstændighed, retssikkerhed, fremsyn og reformvillighed.

En uansvarlig regering bestående af S og SF har mulighed for at benytte S-SF-O-flertallet til fortsat at føre snævertsynet udlændingepolitik, have reformfobi og drive Danmark mod den økonomiske afgrunds rand. For at undgå dette skræmmescenarie opfordrer vi Radikale Venstre til at arbejde for et regeringssamarbejde med S og SF. Det er klart for enhver, at SF har forandret sig i retning af midten af dansk politik. Men det er lige så klart, at partiet på centrale områder som for eksempel finansieringen af velfærdsstaten, fremtidssikringen af arbejdsmarkedet, EU og sikkerhedspolitikken stadig ikke tager det nødvendige ansvar, der kendetegner et regeringsparti. Derfor er det nødvendigt, at Radikale Venstre er garanten for den økonomiske og menneskelige ansvarlighed i en kommende regering.

 

B.1. Investér i psykiatrien

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Regeringen har de senere år investeret i behandlinger af fysiske sygdomme. Desuden har frit-valgsordningen og høje refusionssatser tilført mange midler til privathospitalerne. Radikal Ungdom mener, at det nu er psykiatriens tur til få flere midler. Der kommer flere og flere psykisk syge, hvorfor der er brug for flere midler

Desuden har psykiatrien i alt for mange år fået for få midler. Konkret foreslår Radikal Ungdom:

- Psykiatrien skal have faste midler – det er uholdbart at der skal søges hvert år til nye projekter
- At der indføres behandlingsgaranti på én måned i psykiatrien – startende for børn og unge
- Der skal laves en national strategi for rekruttering af læger, sygeplejerske og andet personale.
- Retten til at gå på privathospital efter en måned afskaffes – det skal ikke være privathospitalerne der  bestemmer hvilke patienter og sygdomme, der skal først i køen
- Psykiatrien skal lægges sammen med de somatiske skadestuer – det nedbryder tabuerne omkring psykiatrien, og sikrer at psykisk syge kan få behandling for deres fysiske lidelse samtidigt.
- At der foretages en milliardinvestering i området
Siden 2001 har de fysiske sygdomme fået 33 % flere penge. Psykiatrien har intet ekstra fået. Og det selvom der kommer flere og flere psykisk syge. Bare blandt børn og unge er antallet desværre fordoblet. Det er tid til forandring på dette område – også.

Motivation
Mange tror at psykisk syge er sådan en gruppe mærkelige mennesker som bare skal spærres inde og ikke rigtigt kan helbredes. Det er helt forkert. Oftest kan man helbredes og derfor er det ganske forfærdeligt at denne patientgruppe helt overses. Mange fagfolk beretter at man udskriver syge mennesker før de er raske, simpelthen fordi der ikke er midler nok.

B.2. Det skal være nemmere at adoptere

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener at det skal være nemmere at adoptere.

Derfor skal der arbejdes for:

- større tilskud til par og enlige der ønsker at adoptere
- at sikre post-adoption service for voksne adopterede
- en konkretisering af de krav der stilles til adoptionsbureauer og organisationer
- en omfordeling af den statslige støtte til henholdsvis kunstig befrugtning og adoption.

Motivation
De seneste år har antallet af adoptioner været nedadgående. I et rigt og velstående samfund som det danske, har vi muligheden for at give børn, der fødes til et liv med meget dårlige livsvilkår, en tryg og sikker opvækst. Denne mulighed forpligter også til politisk engagement på området. En forpligtigelse, som inkluderer tiltag for nemmere mulighed for adoption og et samtidigt fokus på de etiske og lovmæssige krav til adoption. Dette kan samtidig være med til at løse en del af den nedadgående befolkningstilvækst.
Fra 1966 til 2007 blev der foretaget 57.651 adoptioner i Danmark. Til sammenligning foretages der for nuværende 11.000 kunstige befrugtninger om året; Politisk vilje til styrkelse af adoption, kræver således også en prioritering på området, hvor kunstig befrugtning ikke fremstår som den eneste mulighed for ufrivilligt barnløse.
Vi anser adoption som en etisk forsvarlig måde at hjælpe barnløse, såfremt barnets tarv altid er i første række, til gavn for både den enkelte og samfundet.

B.3. Øget forebyggelse mod hudkræft

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2009 

Radikal Ungdom mener, at det er kedeligt, at Danmark har taget føringen med henblik på antallet af møntsolarier og at det særligt er de unge, der flittigt benytter disse . Simultant med et stigende antal unge, der får konstateret kræft i huden er debutalderen faldet. En nylig undersøgelse af danske unges solarievaner har således vist, at hver tredje ung har taget kunstig sol før de fyldte 13 år.

Risikoen for at udvikle modermærkekræft forøges tre gange ved at gå i solarium mindst en gang om måneden og dette tal er stigende, da stråleintensiteten i solarierne er tredoblet over de sidste 10 år. Som følge heraf er kræft i huden den hyppigste kræftform i Danmark og en af de kræftformer, som er dyrest at behandle. Imedens er kræft i huden en af de eneste kræftformer, som næsten fuldstændigt kan forebygges, endda for relativt små midler. Derfor vil Radikal Ungdom sætte ind i forhold til følgende indsatsområder:
Adskillige af de lande vi normalt sammenligner os med har allerede indført solarieforbud for mindreårige og som følge heraf er solarieforbruget i eksempelvis Frankrig faldet markant.

Derfor vil Radikal Ungdom:

• Forbyde personer under 16 år at benytte solarier
• Give ejere af solcentre en bøde, hvis et solcenter giver adgang for personer under 16. Hvis et solcenter overtræder dette tre gange skal solcentret lukkes som konsekvens heraf.
• Påkræve at solcentre skal bemandes
Da der ikke eksisterer en dansk standard for sammensætningen af UV-strålinger i solarierne, er det ikke sikkert at et givent solarium giver D-vitamin. Derfor vil Radikal Ungdom:
• Stramme reglerne for markedsføring af solarier som ”sunde” og D-vitamingivende.
Med kommunernes overtagelse af forebyggelsesopgaven ved Strukturreformen af 1. januar 2007, ser Radikal Ungdom gerne en inddragelse af kommunerne i problematikken. Derfor skal kommunerne:
• Forbydes at drive offentligt ejede solarier

B.4. Stillingtagen til organdonation

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009 

Radikal Ungdom mener, at alle danskere over 18 år skal tage stilling til hvorvidt og i hvilken grad, de ønsker at være organdonorer. Inden det fyldte 18. år er det forældrenes beslutning.
Hvis en stillingtagen ikke foreligger, afgøres spørgsmålet om organdonation af de pårørende.

B.5. Fixe- og sundhedsrum

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, april, 2009

Radikal ungdom mener at der bør oprettes fixerum med tilknyttede sundhedsrum i større danske byer.

Motivation:
Fixerummene skal give narkomaner et trygt sted at fikse. Fixerummene skal være tilknyttet et sundhedsrum hvori sygeplejersker skal arbejde – man kunne forestille sig en sygeplejerske tilknyttet i dagstimerne og et døgnåbent fixerum. Med disse tilknyttede, vil overdosis-dødsfald kunne undgås – og narkomanerne vil kunne få et skub i den rigtige retning ved kontakten med socialrådgiverne.

B.6. Radial Ungdom støtter en udvikling i kommunerne mod etablering af større lægehuse

Vedtaget på hovedbestyrelsesmæde, april, 2009

Et lægehus, forankret i det lokale, med praktiserende læger, vagtlæger, diætister, sundhedsplejekser, apotekere og genoptrænings sundhedspersonale er fremtiden for det danske primære Sundhedsvæsen. Dette vil øge kvaliteten og fagligheden og gøre det nemmere at behandle patienterne.

B.7. Nedsæt abortgrænsen til 15 år

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom mener, at kvinder på 15 år skal kunne få foretaget abort uden deres forældres samtykke. Unge kvinder må dyrke sex, købe prævention osv. uden deres forældres samtykke når de er 15 år. Samfundet anerkender at unge kvinder over 15 har et sexliv, og retten til egen krop bør gælde helt og fuldt fra starten.
Radikal Ungdom mener at forældrene skal underrettes, da de for så vidt stadig har myndighed over den unge kvinde. Radikal Ungdom ønsker dog at bibeholde muligheden for at ansøge om abort uden forældrenes vidende, hvis der er særlige forhold, der taler herfor.

Motivation
Kvinder under 18 år skal i dag have tilladelse af deres forældre, før de kan få en abort. Det er dog muligt at søge om at få abort uden sine forældres samtykke.
I langt de fleste tilfælde kan det løses i fordragelighed mellem forældrene og den unge kvinde (i 2007 var der 61 ansøgninger om dispensation til abort uden forældrenes samtykke, ud af et samlet abortantal for 15-18-årige på over 2000), men beslutningen bør i sidste ende være den unge kvindes.

B.8. Hæv abortgrænsen til 18 uger

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener, at abortgrænsen skal hæves fra de nuværende 12 uger til 18 uger. Hvis grænsen hæves, bliver det muligt at undersøge for flere genetiske sygdomme. Derved kan vi også hindre, at kvinder er nødt til at tage til udlandet for at få foretaget indgreb, der ikke er tilladt i Danmark.
 

B.9. Vi vil have socialministeriet tilbage

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener, at regeringens fusion af flere ministerier til Velfærdsministeriet var en fejl. Afskaffelsen af et selvstændigt Socialministerium flytter fokus fra samfundets svageste. Selvom Lene Espersen (K) og Karen Jespersen (V) skændes om, hvilket parti, der er det mest sociale, mangler vi en enorm indsats på dette område. Derfor er der brug for at Socialministeriet genoprettes med sit eget ressortområde.

B.10. Klamydiatest i alle hjem

Vedtaget på hovedbetyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom mener, at alle unge mellem 15 og 29 år skal kunne bestille en gratis klamydiatest til hjemmebrug på internettet til efterfølgende analyse i laboratorium. De unge skal når de fylder 20 år, have en klamydiatest tilsendt af kommunen.

 
B.11. Man skal ikke kunne trække private sundhedsforsikringer fra i skat

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom mener ikke at det skal være muligt at trække bidrag til private sundhedsordninger fra i skat. Det er uholdbart de facto at finansiere det private sundhedsvæsen med offentlige midler. Debatten om offentligt og privat i sundhedsvæsenet skal tages åbent i stedet for at liste store ændringer ind ad bagvejen, som regeringen forsøger.

B.12. Anonym medicinsk journal til donorer

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2008

Radikal Ungdom mener, at retten til anonymitet bør bibeholdes ved kunstig befrugtning, men at donoren skal have udarbejdet en anonym medicinsk journal, således at donorbarnet har den fornødne viden om de arvelige forhold.

B.13. Hjertestartere

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at der skal være flere hjertestartere i det offentlige rum. De skal placeres i offentlige institutioner, idrætshaller og på befolkede pladser som f.eks. banegårde, butikscentre, parker mm. Det er vigtigt, at der skiltes med deres placering, så folk ved hvor de er, når de skal bruges. Hjertestarterne skal registreres i fælles database, så alarmcentralen kan fortælle om en eventuel hjertestarter i nærheden af et hjertetilfælde.

B. 14. Legalisering af surrogatmoderskab

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at brugen af surrogatmødre bør legaliseres i Danmark, samt at surrogatmoderskab mod betaling skal legaliseres.

 

C.1. Den lokale heldagsskole - en genrel omlægningaf måden at tænke skole på

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom ønsker at indføre Den Lokale Heldagsskole som erstatning for folkeskolens tre første skoleår fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Den Lokale Heldagsskole skal primært sigte mod at skabe et bedre læringsmiljø ved at fokusere på lærere og elevers trivsel og samvær. Dette skal ske gennem en omlægning til en skoleform, der indebærer en forlængelse af skoledagen, der giver pædagogisk og læringsmæssigt spillerum og, hvor både rammer og indhold fortsat fastlægges på den enkelte skole. For at sikre at den lokale heldagsskole skaber de ønskede ændringer, mener vi imidlertid, at en række omstændigheder skal være på plads:

- Forlængelsen af skoledagen skal ’kompenseres’ ved, at lektierne bliver lavet i skoletiden.
- Der må ikke i forbindelse med omlægningen indføres brugerbetaling.
- Lærere og pædagoger skal arbejde mod at etablere et ligeværdigt forhold og arbejdsfordeling, hvad angår såvel tilrettelæggelse som udførelse af undervisningen.
- Den enkelte skole skal to år forinden påbegynde forberedelserne til implementeringen af Den Lokale Heldagsskole, da den som skoleform omfatter ændringer i både undervisning, det social- og fritidspædagogiske arbejde, forældresamarbejdet og i alle organisatoriske led.
- Undervisningen skal generelt målrettes den enkelte elev, men på en sådan måde, at der tages hensyn til hensyn til både lokale forhold, samt generelle erfaringer. Fx ved man fra erfaring, at fag som dansk og matematik er mere oplagte til at gennemføre individuelt differentieret undervisning i end fx biologi.
- Den Lokale Heldagsskole har som hovedformål at skabe en ny måde at lave folkeskole på. Fokus er på at skabe et bedre læringsmiljø for alle elever og lærere ved at forbedre kvaliteten af samværet og kontakten mellem lærer og elev. Dette fokus skal forstås som overordnet i forhold til andre mulige overordnede formål som fx øget faglighed, sundere børn, øget internationalisering eller opprioritering af elevernes processuelle kompetencer.

Motivation
Danmark har på mange måder et unikt uddannelsessystem og en unik uddannelseskultur, for hvilke folkeskolen udgør et fundament. Men som centrum for en ofte følelsesladet værdidebat bliver den nødvendige fornyelse tit fortrængt af tendentiøse og populistiske forslag i stedet for at tage udgangspunkt i de lokale aktørers erfaringer på trods af, at det er dem, som står med konsekvenserne bagefter. Derfor skal Den Lokale Heldagsskole basere sig på en grundig forberedelse både nationalt og lokalt.

Målet for den nye skoleform er at skabe en hverdag, der med motivation, anerkendelse og dialog som de vigtigste redskaber formår at skabe de bedste forudsætninger for, at den enkelte elev i sit videre uddannelsesforløb agerer med henblik på at skabe trivsel for sig selv, for læreren og for klassen som helhed. Denne omlægning, der især retter sig mod måden at lære på som socialt fænomen, skal følges af en faglig differentiering, der skal sikre den optimale faglige udvikling for den enkelte elev. Samfundsmæssigt skal Den Lokale Heldagsskole bidrage til, at Danmark fortsat udvikler sig som videnssamfund, men således, at man både før, under og efter tager hensyn til på den ene side at bibeholde de eksisterende nationale uddannelseskompetencer og på den anden side, at de fleste beslutninger træffes på den enkelte skole.

Den Lokale Heldagsskole skal forstås som en særlig variant af de bredere begreber helheds- eller heldagsskolen, der kan bruges om alle skoleformer, hvor kun en forlængelse af skoledagen er et obligatorisk element.

C.2. Radikal Ungdom ønsker specialiserede studievejledere til skoler med høj koncentration af nydanskere

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, april, 2009

Radikal Ungdom mener, at skoler med en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk, forpligtes til at have studievejledere med særligt kendskab til disse elevers baggrund, kultur og traditioner tilknyttet. Disse studievejledere vil kunne tilbyde mere kvalificeret hjælp til eleverne og samtidig fungere som brobyggere mellem skolen og forældrene ved f.eks. også at assistere lærerne ved samtaler, forældremøder o.l. Det særlige kendskab skal kunne tilegnes gennem en efteruddannelse til den normale studievejlederuddannelse.

C.3. Ingen brugerbetaling for efteruddannelse for professionsbachelorerne

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, april, 2009

Radikal Ungdom mener ikke, at studerende på landets professionsbacheloruddannelser via brugerbetaling selv skal betale for videreuddannelse ved suppleringskurser på landets universiteter.
 

Motivation
På arbejdsmarkedet kræves der i dag i højere grad af efteruddannelse og supplering for professionsbachelorstuderende. Ved at lade hele gruppen af professionsbachelorer betale alle omkostninger forbundet med supplering vil dette være i modstrid med målsætningen om større fleksibilitet i landets undervisningssystem.

C.4. Forbud mod indoktrinering med religiøse tekster i de danske folkeskoler. Herunder Fadervor

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar 2009

Radikal Ungdom mener at den danske folkeskole skal være helt fri for religiøs indoktrinering. Det betyder at det skal være forbudt at påvirke børnene til at være mere religiøse ved gentagne gange at læse religiøse tekster for dem, bl.a. fadervor. Det betyder dog ikke at de skal helt væk. Man skal stadig i undervisningen kunne forklare eleverne hvad de går ud på, men på en saglig og ikke-forkyndende måde.

Motivation:
Det er et grundlæggende problem at børn bliver påvirket med religion i en for tidlig alder, inden de kan tage ordentlig stilling. Religion har en masse indflydelse på hvordan verden fungerer, og dermed afhænger meget af hvor religiøse folk er. Det ville være optimalt hvis vi var ærlige overfor vores børn og sagde at der findes masser af religioner, hvoraf ingen er mere beviste end andre; samt at videnskaben har forklaringer der udhuler mange af de religiøse påstande.
Men enhver er selvfølgelig fri til at påvirke deres egne børn. Til gengæld er det meget forkert at denne påvirkning mod en bestemt religion foregår i den offentlige danske folkeskole. I den aktuelle problematik med fadervor har vi en situation hvor en offentligt ejet institution, med forsæt eller ej, påvirker meget unge børn til at være mere kristne. Det er uretfærdigt fordi mange af dem ikke er gamle nok til at forstå at det ikke nødvendigvis er sandheden. Desuden fremmer det en forkert udvikling hvor man accepterer vigtige påstande uden bevis. Det skal det offentlige ikke være med til.
 

C.5. Lige muligheder for uddannelse

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2008

Radikal Ungdom ser med stor bekymring på det lave ansøgertal til de videregående uddannelser. I en globaliseret videnøkonomi er det ufatteligt vigtigt med et højt uddannelsesniveau. Derfor går udviklingen i den helt forkerte retning.
Regeringen har indført nye optagelseskrav, hvor der i højere grad end tidligere kræves en lang række fag for at kunne blive optaget. Derudover baseres optagelsen stadig især på karaktersnittet fra ungdomsuddannelserne.

Radikal Ungdom mener kravene er blevet for store og ugennemskuelige, og at det er urimeligt at man sættes i bås resten aflivet pga. sine karakterer tidligt i livet.

Derfor foreslår Radikal Ungdom:
• At se nuværende fagkrav granskes og muligvis mindske
• At der indføres optagelsesprøver som på journalisthøjskolen for en del af pladserne på alle videregående uddannelser, som kan søges uanset karaktergennemsnit.

C.6. Konfirmation er en privat sag

Vedtaget på hovedbestyrelsesmød, maj, 2008

Radikal Ungdom mener ikke, at konfirmandforberedelsen skal ligge i skoletiden.

 

D.1. Mere støtte til vedvarende energi i boliger

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2009

Radikal Ungdom mener at støtten til vedvarende energikilder i boliger, primært husstandsvindmøller, varmepumper samt solceller og solfangere, skal forbedres markant. Siden 2001 er støtten, i form af tilskud og afregningsregler, til små, decentrale vedvarende energikilder blevet forværret. Dette er en meget trist udvikling, og betyder at der i dag bliver sat alt for få anlæg op. I forhold til mange EU-lande har Danmark en lav andel af bolig der anvender sådanne små anlæg af vedvarende energi.

D.2. Højere energiafgiftet for service-sektoren

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at de grønne afgifter skal være væsentligt højere i servicesektoren. Alt for mange steder spildes der energi, eksempelvis ved kølediske uden låger/døre, erhvervsbygninger med dårlig isolering eller unødvendigt meget lys der altid er tændt. Årsagen er ganske enkelt at erhvervsvirksomheder kun betaler meget lidt i grønne afgifter og derfor har råd til at bruge enorme mængder energi. For at komme unødvendig energifrås til livs, ønsker Radikal Ungdom at servicesektoren skal pålægges højere grønne afgifter, så virksomhederne ikke længere har råd til bruge energi så skødesløst som det er tilfældet mange steder.

Motivation
Erhvervsvirksomheder skal kun betale meget lidt i grønne afgifter af hensyn til at opretholde konkurrenceevnen overfor udenlandske virksomheder. Det gælder dog at en meget stor del af servicesektoren slet ikke har handel med udlandet, eksempelvis almindelige supermarkeder og kiosker. For den del af servicesektoren, der har stor udenlandshandel, er det alligevel gældende at energiudgifterne udgør en lille del af de samlede omkostninger, især i forhold til fremstillingsvirksomheder. Langt størstedelen af servicesektoren er derfor ikke er i en situation, hvor øgede grønne afgifter har nogen indflydelse på konkurrenceevnen. Til gengæld vil øgede afgifter forhåbentligt medføre at servicesektoren sænker sit energiforbrug til gavn for klimaet.
 

D.3. Det offentlige skal tage naturvidenskaben alvorligt

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at det offentlige skal tage naturvidenskaben alvorligt. Det indebærer at der skal korrekte enheder (gerne SI-enheder) på vejskilte, samt at færdselsloven ændres, således at ordet "hastighed" alle steder ændres til "fart".

Motivation
Der må fandme være styr på enhederne - man kan ikke køre for stærkt, da fartgrænseskiltenes enhed er længde - det giver ingen mening og borgere kan derfor ikke klandres for ikke at overholde dem. Desuden er hastighed en vektor, hvorimod fart er en skalar, hvilket er det, der menes i færdselsloven.
 

D.4. Virksomheder, hvor kan I spare på energien? 

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2009

Radikal Ungdom mener at energisyn med eksterne, kvalitetsikrede energirådgivere skal være lovpligtigt mindst hvert femte år for alle fremstillingsvirksomheder med mere end 5 ansatte.

Motivation
Adskillige undersøgelser har påvist at der er et meget stort potentiale for rentable energieffektiviseringer blandt fremstillingsvirksomheder, primært i industrisektoren. Eftersom der netop er tale om et rentabelt potentiale, er det således paradoksalt at virksomhederne lader potentialet forblive uudnyttet. De fleste virksomheder får ikke foretaget energisyn af energirådgivere, fordi de ikke tror der er noget energibesparelsespotentiale, eller fordi energipriserne er lave nok til at de ikke har gidet undersøge om der kan spares på eneriudgifterne. Ved at tvinge virksomhederne til at foretaget energisyn hvert femte år, vil de blive præsenteret for konkrete energibesparelsesmuligheder i deres virksomheder, som oftest har en ganske kort tilbagebetalingstid.
 

D.5. Giv center for energibesparelser arbejde, frihed og ressoucer

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2009

Radikal Ungdom mener, at Center for Energibesparelser, som bla. har overtaget Elsparefondens opgaver, også skal være selvstændig ligesom Elsparefonden var, og således være politisk uafhængig. Center for Energibesparelser skal endvidere også omfatte transportsektoren, samt råde over et budget på minimum en milliard kr. årligt. Milliardbudgettet skal primært dække over uddeling af støttemidler og/eller billige lån til energieffektiviseringsprojekter i henholdsvis husholdninger og erhverv. For erhverv vil det hovedsageligt være rettet mod industrisektoren, hvor tilskudene kan opnås mod at der indgås bindende aftaler med de enkelte virksomheder om eks. energiledelse. Aftalerne bør relateres til de specifikke energi- og procestyper og eksempelvis også til efteruddannelse af det personale, der projekterer, indkøber og betjener anlæggene. Både for virksomheder og husholdninger er det vigtigt at fonden skal hjælpe med pakkeløsninger, så det bliver nemt og overskueligt at gennemføre.

Motivation
Elsparefonden er allerede nedlagt og opgaverne overført til et nyt ”Center for Energibesparelser”, der netop dækker hele energiområdet og omfatter både husholdninger, det offentlige og erhvervslivet. Det er helt rigtigt at samle alle bestræbelser med hensyn til enegerieffektiviseringer ét sted, men på trods af det enormt udvidede arbejdsområde, er budgettet uændret på 90 millioner kr. årligt, hvilket er helt patetisk lavt og utilstrækkeligt. Desuden er transportsektoren endnu engang gået fri for at skulle undersøges, hvilket er kritisabelt eftersom transportsektoren energiforbrug og CO2-udledning er i kraftig vækst. Naturligvis skal der også være et talerør for energibesparelser i transportsektoren.
Endelig er ”Center for Energibesparelser” ikke selvstændigt, men lagt under Energistyrelsen, og dermed også underlagt politisk kontrol og styring, hvilket ikke er ønskeligt.

D.6. Kommerciel sælfangst skal ikke forbydes

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2009

Radikal Ungdom er imod EU-beslutningen om at forbyde importen af sælskind, der ikke stammer fra oprindelige fangersamfund, da beslutningen er protektionistisk uden at have noget videnskabeligt belæg. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at WTO ser nøje på sagen. Radikal Ungdom mener, at det fortsat skal være legalt i forbindelse med sælfangst at aflive sæler med kølle eller hakke, da de ikke lider overlast herved. Sælfangst med net skal derimod forbydes. Det er naturligvis afgørende at der tales om sælarter og sælkolonier, der ikke er udrydningstruede.

D.7. Grønne kommunale bygninger skal bane vejen

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2009

RU mener, at kommunerne skal have mulighed for at finansiere udbygningen af den vedvarende energisektor med henblik på at kommunale bygninger på længere sigt skal bruge 100% vedvarende energi.

D.8. Atomkraft

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom ser ingen problemer i, at Danmark aftager energi fra andres landes atomkraftværker.

D.9. CO2-kvotesystemet er den bedste løsning

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom mener, at kvotesystemet for CO2 afgifter grundlæggende fungerer godt, da det sørger for, at forureningen bliver fjernet billigst muligt. Det er dog helt nødvendigt at have fokus på kvotens størrelse, da den samlede udledning skal sænkes og ikke bare omfordeles. EU bør helt klart fortsat gå forrest, og vise resten af verden vejen til mindre CO2-udledning.

D.10. Udbygning af motorveje - kun til car pool lanes og busspor

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom vil arbejde for, at udbygning af motorveje ved steder med trængsel, primært vil ske i form af tilføjelsen af ekstra spor, som udelukkende er beregnet til busser og personvogne med flere passagerer.
 

D.11. Bølgerne skal atter gå højt

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2008

Danmark skal ikke kun være med, når det gælder vindenergi, men også når det drejer sig om bølgeenergi. Bølgeenergien er desværre blevet nedprioriteret af den nuværende regering, men med de gode faciliteter for opstilling af bølgefangere i Danmark, vil det være oplagt at satse mere på området.
Derfor mener Radikal Ungdom, at staten bør investere massivt i forskning og udvikling af bølgeenergi med målet om atter at blive førende på dette område.

E.1. Kollektiv forfølgelse er også forfølgelse 

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2009

Radikal Ungdom mener, at flygtninges asylsager skal behandles ens uanset, om der er tale om personlig eller kollektiv forfølgelse. At være forfulgt pga. sin race, religion eller etnicitet burde sidestilles med det at være udsat for en personlig trussel – begge dele er gode grunde til at flygte og forsøge at søge asyl. At flygtningekonventionen kun omfatter personlig forfølgelse er en fejl og bør laves om i dansk praksis.

E.2. Modermålsundervisning - fordi andetsproget er afhængigt af det første

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener, at modersmålsundervisning skal tilbydes alle børn og unge, som taler flere sprog end dansk i hjemmet. tilrettelæggelsen af undervisningen skal i nogen grad være fleksibelt således, at undervisningen kan finde sted i fritiden, i skoletiden eller i en kombination mellem de to. De fleste studier viser således, at jo bedre man behersker sit modersmål, jo hurtigere lærer man andre sprog. Alle danskere har ret til sprog, så de kan deltage i samfundet – derfor mere modersmålsundervisning nu.

Motivation
Alt, vi mennesker foretager os, er medieret via sprog. Derfor er det også afgørende, at alle danskere har lige adgang til sprog. Videnskaben er ikke i tvivl – det bedste middel til indlæring af andetsproget er modersmålsundervisning. Fokus er altså ikke på sprog som kultur og rettighed, men som værktøj, som kompetence.

Vi i Uddannelsesudvalget og Integrationsudvalget mener desuden, at ens evne til sprog er:
- afgørende for at indlæring generelt.
- grundlaget for en sund opvækst socialt og psykologisk.
- essentiel for at minoritetsdanskere kommer overens med at have kulturelle rødder flere steder i verden, hvilket igen er helt afgørende for, om man som ny dansker knytter sig til Danmark og ønsker at bidrage positivt.

Vi radikale skal værne om, at alle børn og unge vokser op i et Danmark præget af krav om modernitet, globalisering og individualisering. Men børn og unge er sårbare, og hvad der for nogle starter som mindre sproglige vanskeligheder kan over tid, hvis ikke vi benytter de redskaber vi har, udvikle sig til social marginalisering. I værste fald kan der være tale om en skjult diskrimination, hvis det senere viser sig, at vi har stillet samme krav til alle uden at give alle de samme muligheder. Pointen er ultimativt, at hvad enten ens fokus er tallene på bundlinjen eller almindelige humanistiske principper om, at vi skal være gode mod vores nye borgere, så starter det med indførelsen af modersmålsundervisning.

E.3. Nedlæg ikke hizb-ut-tahrir

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at den eneste måde at forsvare demokrati og ytringsfrihed er ved selv at praktisere det, i stedet for at begrænse borgerrettighederne i demokratiets navn. I stedet for at forbyde holdninger, der er kritiske eller direkte imod demokratiet, er det nødvendigt at give plads til debatten, da de antidemokratiske kræfter kun bliver større, hvis de ikke kommer frem i lyset.

E.4. Undersøg om Hizb-ut-tahrir kan nedlægges

Vedtaget på hovedbetyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at Justitsministeren bør leve op til det ansvar som grundloven pålægger hende som højeste anklager. Justitsministeren bør undersøge hvorvidt Hizb-ut-Tahrir virker ved vold og trusler, og dermed om grundloven pålægger at foreningen opløses. Radikal Ungdom mener, at grundlovens ord ud over at skulle følges også er fornuftige. Vi bør være tolerante overfor andre mennesker og foreninger, men hvis et menneske eller en forening (dvs. et kontraktligt fællesskab med tillidsrepræsentanter) begynder at virke ved vold og trusler, så må vi som samfund trække en streg i sandet.

 

F.1. Darfur skal reddes

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom mener, at den danske regering skal pålægges at arbejde internationalt gennem FN og EU samt gå i dialog med Kina og Rusland for at få stoppet den humanitære katastrofe i Darfur.

Motivation                                                                                                                                                 Konflikterne og den humanitære katastrofe i Darfur i Sudan er ikke en ny sag. Konflikten mellem sorte afrikanske oprørere og arabiske militser, som støttes af regeringen i Khartoum, har kostet cirka 300.000 mennesker livet siden 2003. Det anslås at 2,6 millioner mennesker er drevet på flugt fra deres hjem i Darfur, og at hele 4,7 millioner mennesker fortsat er afhængige af humanitær hjælp. Om end FN har forlænget fredsmissionen, UNAMID, i Darfur til og med 2010 og at FN-styrken har formået at stabilisere situationen er der stadig lang vej igen. Internationalt Udvalg genstiller denne resolution for fortsat at holde fokus på nødvendigheden af handling I Darfur.

F.2. Danmark skal arbejde for oprettelsen af en international traktat om cyberkrig

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom opfordrer Regeringen til at arbejde for, at der oprettes en international traktat om cyberkrig. Cyber-angreb er i stadig højere grad blevet en del af den internationale politiske virkelighed. Angrebene bringer virksomheders og staters interesser i fare og bygger på lang sigt et uudholdeligt forhold op mellem stater. Fraværet af en traktat, der definerer en cyber-krigshandling betyder, at angrebene ikke finder sted indenfor en fælles fortolkningsramme og kan derfor føre til en eskalation i retning af en decideret cyber-krig. En cyber-krig vil potentielt kunne blive ødelæggende for samfundet som vi kender det i dag.
Derfor mener Radikal Ungdom, at Regeringen bør have som mål i sit FN-engagement, at sikre en global tilslutning til en traktat, der definerer en cyberkrigshandling.

F.3. Danmark skal tilbage i det udviklingspolitiske førersæde

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

VK-regeringen har sat som mål, at der skal udvikles en ny strategi for den danske udviklingsbistand til erstatning for udviklingsstrategien Partnerskab 2000. Dette sker efter et årti, hvor regeringens udviklingspolitik primært har bestået af kraftige nedskæringer i bistandens størrelse, bevidst underminering af danske NGO’ers arbejde og overfladiske tiltag, der har reduceret den udviklingspolitiske debat til pop og pjat. Senest har regeringen med sin Afrika-kommission forsøgt at gøre udviklingspolitik til et ideologisk spørgsmål om erhvervsstøtte og arbejdsløshedsbekæmpelse. Det er på høje tid, at der tænkes nyt.
Radikal Ungdom ønsker Danmark tilbage i førersædet på den internationale bistandsscene. Danmark har sammen med resten af det internationale samfund forpligtet sig på at nå FN’s 2015-mål. Det er derfor nødvendigt, at Danmark sætter et eksempel til efterfølgelse for både store og små I-lande. Det kræver, at der afsættes flere økonomiske midler, men flere penge gør det ikke alene. Danmark må også gå foran i kampen for at koordinere bistanden, sikre effektive internationale udviklingsinstitutioner og udviklingen af nye redskaber til at bekæmpe sult, sygdom og fattigdom.

Derfor mener Radikal Ungdom at:
 

- Danmarks udviklingsbistand igen skal være på 1 % af BNI
- Der skal afsættes yderligere 0,5 % af BNI til støtte til tilpasning til klimaforandringer, demokratifremme og modtagelse af flygtninge, således at den egentlige udviklingsbistand kan bruges til langsigtet og bæredygtig fattigdomsbekæmpelse og støtte til uddannelse
- Danmarks gældseftergivelse til udviklingslandene ikke må regnes som udviklingsbistand, og Danmark skal arbejde for at eftergive alt gammelt gæld til udviklingslandene da dette fastholder landene i en fattigdomsfælde tilbage fra 1980’erne
- Renten på gæld mellem Danmark og udviklingslande, der lever op til en række kriterier for demokrati og menneskerettigheder, skal fjernes, så kun hovedstolen står tilbage
- Udviklingsbistanden skal ydes til modtagerlandene som både direkte budgetstøtte, støtte til civilsamfundet og erhvervsstøtte
- Danmark skal oprette en fond med midler til at forske i innovative løsninger, der kan afhjælpe konkrete behov inden for miljø, energi og sundhed i verdens fattigste lande
- Forholdet mellem den bilaterale bistand og bistanden, som Danmark giver i multilateral støtte til internationale institutioner som FN og EU skal være 50/50
- Danmark skal arbejde for operative reformer af FN-systemet, der kan højne kvaliteten af den multilaterale bistand. Danmark skal endvidere gradvist øge støtten til multilaterale organisationer indtil den fulde støtte gives derigennem
- Danmark skal arbejde for udarbejdelsen af en international erklæring, som sikrer en progressiv fortolkning af de internationale definitioner af udviklingsbistanden. Disse er stort set uændrede siden de blev vedtaget for omkring 30 år siden.
- Danmark skal arbejde for, at genmodificerede organismer bliver en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det
- Danmark skal arbejde for oprettelsen af en FN-fond, der kan købe patentrettigheder i den farmaceutiske industri. Fonden skal have til formål at gøre medicin og vacciner tilgængelige for udviklingslandene

Motivation
Der er massivt brug for en indsats på udviklingsbistandsområdet, hvis verdenssamfundet skal nå 2015-målene. Med den nuværende indsats kommer dette ikke til at ske. Derfor er det nødvendigt, at Danmark går foran med det gode eksempel i både størrelsen af de økonomiske midler og kvaliteten af de politiske forslag.

F.4. Radikal Ungdom: Hold Helmand heltemodet højt

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, april, 2009

Radikal Ungdom støtter regeringens strategi for den danske politiske, civile og militære indsats i Afghanistan 2008-2012. Den danske tilstedeværelse i Helmand har allerede skabt synlige resultater og fremskridt inden for bl.a. regeringsførelse, sikkerhed og uddannelse.
For Radikal Ungdom er målet med Danmarks indsats todelt. For det første er målet med indsatsen i Afghanistan at bekæmpe terrorgrupper, ekstremisme og sikre international sikkerhed. For det andet er målet med indsatsen i Afghanistan at hjælpe med til social og økonomisk udvikling samt demokratisering, primært rettet mod afghanske institutioner.

Radikal Ungdom ser positivt på resultaterne og fremskridtene af Provinsguvernør Gulab Mangal. Men givet den fortsatte meget problematiske sikkerhedssituation, at ISAF og de afghanske myndigheder kun har kontrol med halvdelen af Helmands 13 distrikter, at det ikke forventes at de afghanske sikkerhedsstyrker er i stand til at varetage sikkerheden i hele Helmand inden 2012, samt på grund af de øgede politiske og institutionelle udfordringer, ser Radikal Ungdom fortsat mening med og støtter helhjertet de danske soldaters store indsats i Helmandprovinsen.

For at sikkerhedssituationen, den politiske situation, uddannelsessituationen og ikke mindst levevilkårene i Helmand forbedres mener Radikal Ungdom at:

• Danmark og det international samfund skal følge den afghanske lovgivningsproces nøje for at forhindre love, som er i strid med demokratiske principper og som ikke lever op til den gensidige kontrakt mellem Afghanistan og det internationalesamfund, Afghanistan National Development Strategy.
• Der skal være tilknyttet en afghansk militærenhed til hver dansk militær patrulje, operation el.
• Den direkte udviklingsbistand for Helmand skal øges uden nedskæring i den øvrige udviklingsbistand for hele landet.
• Kapaciteten i Undervisningsministeriet og Undervisningsdirektoratet i Helmand skal styrkes gennem udviklingsmidlerne.
• Der skal ydes øget støtte til de såkaldte ”food-zones” og til de afghanske provisionsmyndigheders hvedeprogram.
• Finansiering af nye skolebøger for årene 2009 til mindst 2012 skal fortsætte, hvorefter nye ordninger kan træde i kraft.
• Partierne bag Afghanistan-planen skal finde penge til at øge antallet af danske Uddannelses – og Stabiliseringsrådgivere væsentligt fra de nuværende 6 civile rådgivere.
• Danmark og det internationale samfund ikke skal udelukke at indgå dialog med Taleban og Taleban-relaterede grupper.
• Støtten og indsatsen i de større byer skal dirigeres mod landområder og de mindre byområder så, snart at der er sikkerhedsmæssigt grundlag herfor.
• Danmark og det internationale samfund overfor den afghanske regering og den afghanske lovgivende forsamling skal gøre det klart, at bidragsyderne til missionen i Afghanistan holder alle sanktionsmuligheder åbne, hvis landet ikke formår at opretholde kontrakten samt leve op til de demokratiske minimumsprincipper i kontrakten.

Motivation
Danmark, som leder den internationale indsats for uddannelsessektoren i Helmand, har vist positive resultater. Flere børn er kommet i skole, renoveringen af læreseminarium har betydet en øgning af lærestuderende med over 50 pct. med især en markant øgning af kvindelige studerende, samt tilførsel af nye skolebøger. Derfor er den danske indsats og de danske uddannelsestiltag og resultater yderst afgørende for succes i Helmand og det øvrige Afghanistan.
For 2009 forventes ca. 50 mio. kr. ud af den samlede danske udviklingsbistand til Afghanistan på 400 mio. kr. årligt at blive anvendt i Helmand. For at realisere de overordnede målsætninger for Afghanistan planen 2008-2012 vægtet med tilstanden anno 2009 er dette ikke en tilstrækkelig og ambitiøs finansiering. Derfor en øgning i den direkte udviklingsstøtte.
Til sidst skal understreges at Danmark og det internationale samfund må og skal fokusere på at støtten og indsatsen i de større byer skal dirigeres mod landområder og de mindre byområder så snart at der er sikkerhedsmæssigt grundlag herfor. Dette skal og må gøres for at grundlaget for økonomisk udvikling i landområderne sikres gennem bl.a. understøtning af de produktive sektorer.

F.5. Radikal Ungdom: Vejen mod fred 

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

En diplomatisk løsning på Palæstina-Israel-konflikten må og skal være en helhedsløsning. Målet er en to-stats-løsning med arabisk anerkendelse af Israel til gengæld for israelsk tilbagetrækning til 1967-grænserne og Jerusalem som delt hovedstad.

Radikal Ungdom mener, at vejen mod fred indebærer:
• En gensidig og permanent våbenhvile mellem Israel og Palæstina på Gaza-striben.
• En massiv humanitær indsats, der skal løfte Gaza-stribens indbyggere ud af den økonomiske, udviklingsmæssige og humanitære katastrofesituation, som området befinder sig i.
• At Mahmoud Abbas’ Fatah-regering på Vestbredden inddrages i fredsprocessen for at Gaza ikke isoleres politisk.
Fredsaftalen skal blive til i samarbejde med muslimske lande som Egypten og Syrien samt USA. Det er samtidig nødvendigt at inddrage den politiske del af Hamas.
Fredsaftalen skal indebære:
• At en FN-styrke indsættes på Gaza-striben for at sikre stabilitet. Styrken skal bestå af NATO tropper.
• At våbenindsmuglingen fra Egypten skal stoppes.
• At Gaza-striben skal åbnes for omverdenen og embargoerne mod området ophører.

Motivation
Fred mellem Israel og Palæstina vil være en udfordrende proces for verdenssamfundet. Indsatsen skal styrkes, og en handleplan er nødvendig.

F.6. Radikal Ungdom: Stop undertrykkelsen af det iranske folk

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2009

Siden 2005 har menneskerettighedssituationen i Iran samt det iranske regimes jerngreb om befolkningen været under stadig forværring. Under protesterne mod resultaterne af præsidentvalget i juni måned, et valg som var præget af manglende gennemsigtighed og som ikke kan betegnes som frit, fair og demokratisk, har overtrædelser af menneskerettighederne og andre demokratiske rettigheder taget kraftigt fart.

Derfor mener Radikal Ungdom:
• De iranske myndigheder omgående skal frigive politiske fanger samt stoppe anholdelser, som strider mod fundamentale principper i international folkeretten.
• En observations- og mæglingsmission gennem FN bør gennemføres med mål om at møde de iranske myndigheder og fredelige oppositionsgrupper og søge at opnå en løsning på konflikten gennem forhandling. Missionen bør desuden have som mål at verificere at overtrædelser af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder kommer til ende
• At det internationale samfund bør underkende valgprocessen og valgresultatet.
• Der skal organiseres nyvalg under kontrol af internationale observatører.

Motivation 
Omfanget af anholdelser, undertrykkelse, overdreven brug af magt samt intimideringskampagner mod det iranske folk tog hastigt fart efter præsidentvalget i Iran. Op mod 100 mennesker meldtes dræbt og mere end 2000 er blevet arresteret. Systematisk er der blevet lagt begrænsning på forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, særligt med hensyn til oppositionsgrupper, menneskerettighedsforkæmpere og studenterorganisationer. Denne udvikling bør Radikal Ungdom på det kraftigste tage afstand fra.

F.7. Indsatsområder for et fredeligere Mellemøsten

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Mellemøsten er en region, som er plaget af mange komplekse og internt forbundne konflikter, der påvirker hele verden. Radikal Ungdom mener, at regionen i højere grad skal ses på som et hele, der kræver en samlet politisk, økonomisk og social indsats.

Radikal Ungdom mener at:
1. Irak ikke må blive ved med at dominere Mellemøst-politikken.
Nedskæringer i troppeantallet må udføres gradvist og langsomt. Irak og konflikten mellem muslimer og Vesten har alt for længe fyldt dagsordenen. Det er vigtigt at dialog, fredsforhandlinger og andre mere positive dagsordener vinder frem.
2. Kampen mod terrorisme skal stadig være en integreret del af politikken, men det skal ikke være drivkraften.
Fokus skal lægges på mål om social udvikling, vækst og handel, som er i landenes interesser. Dette vil på længere sigt være med til at bekæmpe terrorisme, der næres af social ulighed, fattigdom og håbløshed.
3. Fokus skal lægges på forhandlinger Iran.
Direkte, multilaterale og officielle forhandlinger uden ultimative krav er nødvendige på grund af Irans atomprogram. Iran har store sociale problemer internt i landet og kan derfor, forhåbentligt, gennem forhandlinger bringes til fornuft på det udenrigspolitiske område, hvis USA og EU giver løfter om handel, bistand og anden hjælp til at løse de iranske sociale og økonomiske problemer.
4. Israel skal afholdes fra at handle militært over for Iran under forhandlinger
Israel er pt. den eneste atommagt i Mellemøsten og ønsker fortsat at indtage den position. Hvis der skal skabes en varig aftale med Iran er det vigtigt at Israel ikke invaderer eller bomber præventivt i Iran under disse forhandlinger. Hvis de gør, vil fred og kompromis blive umuliggjort.
5. En fredsaftale mellem Israel og Palæstina, som udmunder i en to-stats-løsning, skal indgås.
Den israelske besættelse skal stoppes nu og palæstinenserne skal have deres egen stat bestående af både Gaza og Vestbredden.
6. De militante islamister i de palæstinensiske områder skal svækkes
Der findes i Libanon, Gaza og Vestbredden terrorister, som gerne bekæmper Israel, amerikanske styrker og internationale styrker i fx Irak og Libanon. Disse terrorister skal stækkes. Forhandlinger skal i gang med Syrien og Iran om at stoppe finansieringen af disse grupper.
7. En fredsaftale mellem Israel og Syrien skal indgås
En fredsaftale mellem Israel og Syrien vil svække Iran, Hamas og Hizbollah, og det vil samtidig medvirke til et fredeligere Libanon.
8. Der skal lægges øget fokus på civilbefolkningerne
Den civile palæstinensiske befolkning i både Israel, de besatte områder og de omkringliggende arabiske lande, samt disse landes indbyggere, skal hjælpes til en bedre fremtid. Forholdene i Gaza og de palæstinensiske flygtningelejre er bekymrende og fattigdom og undertrykkelse skaber grobund for militante terrororganisationer såsom Hamas. Den arabiske verden og det internationale samfund bør aktivt arbejde for at bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed, særligt i flygtningelejrene, og dermed fjerne de årsager, der ligger til grund for terrorisme.

Motivation
Mellemøsten er plaget af et stort antal kritiske, komplekse og sammenhængende konflikter, der påvirker hele verden pga. atomkraft, energisikkerhed mm. Det giver derfor ikke altid mening at se på konflikterne hver for sig.
Internationalt Udvalg ønsker at se på de større linjer i hele regionen igennem et Mellemøst-udspil, og denne resolution kan ses som et forarbejde til dette udspil.

F.8. Fjern egenfinansiering på 10% for humanitære organisationer

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener, at regeringens regel om 10 % egenfinansiering af DANIDA- støttede projekter, skal afskaffes. Det er problematisk for specielt små humanitære organisationer at skaffe de 10 % i frie midler, da de fleste donationer bliver øremærket. Dette betyder, at organisationerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at skrabe penge sammen - fx ved dyre landsindsamlinger - i stedet for lave udvikling de steder i verden, hvor der er brug for det.

F.9. En ny måde at tænke politik og forsvar på

Vedtaget på hovedbestyrelsemøde, november, 2008

Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer. Ligeledes er det afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvarets handlinger og granske Forsvarets ønsker til nye materielindkøb.

For at sikre øget demokratisk debat om og kontrol med Forsvaret mener Radikal Ungdom at:
• Der skal tilknyttes et sikkerhedspolitisk sekretariat til Folketinget, som kan levere input til folketingsmedlemmer og dermed styrke den parlamentariske debat om sikkerhedspolitikken
• Folketinget skal udarbejde en sikkerhedsstrategi, der kan bruges som afsæt til løbende diskussion og revidering af retningen i den danske sikkerhedspolitik
• Diskussionen af denne sikkerhedsstrategi skal finde sted i Folketinget årlig.
• Forsvarskommandoen skal lægges sammen med Forsvarsministeriet
• Der ved alle større materielle anskaffelser i Forsvaret skal nedsættes et uvildigt og uafhængigt udvalg bestående af eksperter, der skal granske og give en vurdering af de forskellige indkøbsmuligheder

Motivation
Forudsætningen for at bruge Forsvaret i internationale opgaver er, at politikerne har en ide om målsætningerne. Forløbet op til vedtagelsen af Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2002 viste imidlertid, at der ikke altid er konsensus om de sikkerhedspolitiske prioriteter i Folketinget. Pludselig gik Danmark fra at køre på et stærkt FN-spor til entusiastisk at deltage i en koalition af villige omkring USA.

Det samme kan siges om de vidt forskellige opfattelser af formålet med Danmarks engagement i Afghanistan, der findes hos partierne bag forliget. Politiske holdningsforskelle er også i sikkerhedspolitikken en naturlig del af demokratiets orden, men det betyder også, at Danmarks deltagelse i internationale operationer er udtryk for egentlige politiske valg. Det fordrer en åben debat om de sikkerhedspolitiske udfordringer, Danmark står over for samt de menneskelige, materielle og økonomiske omkostninger, et internationalt engagement har

I et demokratisk samfund er det ligeledes afgørende, at de valgte politikere kan kontrollere Forsvaret. Flere episoder i de seneste år, hvor Forsvarets ledelse har forholdt ministeren oplysninger eller handlet i direkte modstrid med danske politiske interesser, viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Desuden viser de seneste års debat om anskaffelsen af jagerfly, at Forsvarets ønsker om nye redskaber kan stå i vejen for en saglig debat om hvad sådanne redskaber skal anvendes til.

F.10. Boykot ikke Durban II-konference

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Radikal Ungdom mener ikke, at der for nærværende er grundlag for at boykotte FN’s Durban II-konference om racisme i april 2009, som planlægges i samarbejde med OIC – Organisationen af Islamiske Lande. Boykottes konferencen allerede nu af de vestlige lande, herunder Danmark, tabes kampen om dagsordenen på forhånd. Radikal Ungdom er dog dybt kritisk over for at lande såsom Libyen, Pakistan og Egypten, som er kendt for overtrædelser af menneskerettigheder, nu sidder i Durban II-konferencens planlægningsgruppe, samt at Iran er et af de lande som skal skrive et udkast til det manifest, som Durban II skal lede hen i mod.
Radikal Ungdom fordømmer endvidere en række landes forslag om, at konferencen skal arbejde for at kategorisere religionskritik som racisme og et brud på menneskerettighederne.
Dialog og ikke boykot er vejen frem. Radikal Ungdom opfordrer derfor Danmark og udenrigsminister Per Stig Møller til aktivt at arbejde for at stille en modresolution.

F.11. Afskaf danske klyngebomber

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom er stærk modstander af regeringens fodslæbende holdning til brugen af klyngebomber. Uanset om det er 1% eller 10% af anvendte klyngebomber som er ’fusere’, udgør det en uacceptabel risiko for civile, og en uacceptabel hindring for genopbygningen af et samfund efter krigshandlingerne.
Derfor mener Radikal Ungdom at Danmark skal tilslutte sig et forbud mod brugen af klyngebomber, og at den danske hærs lager af klyngebomber destrueres snarest muligt.

F.12. Danmark skal deltage i OL's åbningsceremoni

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, EU bør have en fælles holdning og handle ens i forhold til OL i Beijing til august. Såfremt dette ikke lader sig gøre, skal det officielle Danmark alligevel repræsenteres til åbningsceremonien. Åbningsceremonien udgør et vigtigt afsæt for en kritisk dialog med Kina om problemerne med demokrati, menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse, og en boykot vil kun fornærme kineserne og lukke denne afgørende dør. Derfor skal danske repræsentanter deltage i OL uden forbehold.

F.13. Humanitære interventioner uden FN

Vedtaget på hovedbestyrelsesmødet, maj, 2008

Radikal Ungdom mener som udgangspunkt, at alle humanitære interventioner skal hente deres legitimitet i et FN-mandat.
Der kan dog forekomme situationer, hvor FN’s Sikkerhedsråd ikke kan nå til enighed. Dette gør dog ikke behovet for at intervenere mindre. For at sikre et legitimt grundlag for humanitære interventioner uden FN mandat, vil Radikal Ungdom arbejde for følgende kriterier til vurdering af interventionens legitimitet:

1. Der skal være tale om overhængende eller pågående krænkelser af en eller flere befolkningsgruppers mest fundamentale menneskerettigheder i henhold til FN Chartret.
2. En intervention uden FN skal bakkes op af et flertal i FN’s Sikkerhedsråd
3. Under hele den humanitære intervention skal der ligeledes rapporteres til og tilstræbes dialog med FN’s Sikkerhedsråd.
4. Alle muligheder for en ikke-militær løsning skal være udtømte.
5. Interventionen skal være en kollektiv aktion, og det skal sikres, at deltagerlandene tilsammen kan stille med de nødvendige midler til interventionen, således at der foreligger et rimeligt håb om succes.
6. Interventionen skal være afgrænset og have et klart formål både på kort og lang sigt.
7. Der skal foreligge en plan om efterfølgende politisk, militær, finansiel og evt. anden støtte til intervenerede områder.
8. Interventionen skal leve op til Den Humanitære Folkeret defineret ved Genéve-konventionerne og Haag-konventionerne.

Note: Den Humanitære Folkerets bestemmelser dækker over beskyttelse af ofre for væbnede konflikter, beskyttelse af syge og sårede under henholdsvis landkrig og søkrig, beskyttelse af krigsfanger, beskyttelse af civile personer i krigstid, regler for ikke-internationale væbnede konflikter der har nået en vis intensitet, regler for land- og søkrigsførelse, forbud mod anvendelse af kvælende, giftige etc. gasarter under krig, konventioner vedr. besiddelse og destruktion af biologiske og kemiske våben, regler vedr. beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af krig samt FN’s Våbenkonvention.

 

G.1. Afskaf et forbehold af gangen

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom mener at de danske EU forbehold skal sendes til afstemning et ad gangen. Først og fremmest ønsker vi en afstemning om retsforbeholdet i løbet af Efteråret 2010, efterfulgt af en afstemning om Euroen. Det er vores ønske at alle forbeholdene har været til afstemning inden næstkommende folketingsvalg”
Radikal Ungdom mener at 4 separate afstemninger er at foretrække, fordi vi ønsker en grundig debat om det enkelte forbehold. VI mener at dette sikres bedst med 4 særskilte afstemninger.

G.2. Digitalisering af de europæiske biblioteker

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at de europæiske biblioteker skal digitalisere deres samlinger, således at bibliotekerne beholder rettighederne til distributionen af kopier af værkerne i deres samlinger efter aftale med copyrightindehaverne.

Motivation
Den amerikanske internetgigant Google er førende indenfor digitaliseringen af bøger. De har allerede digitaliseret over 10 millioner bøger. Denne tendens er dog ikke helt uproblematisk. Et monopol på markedet for digitale bøger (eller e-bøger) kan forsage problemer, både når det gælder adgangen til de digitaliserede værker, copyright, databeskyttelse og endda risiko for censur. Problemerne vedrørende adgangen til de digitaliserede værker skyldes den monopollignende position som Google er ved at opnå. Der er frygt for at Google kan tage en hvilken som helst pris de ønsker for at give adgang til bøgerne. Problemerne vedrørende copyright opstår eksempelvis når en europæisk bog finder vej til et amerikansk bibliotek. Så kan Google scanne bogen og gøre den tilgængelig til de amerikanske brugere. Det vil skade de europæiske forfattere og forlags muligheder for at sælge bogen til et amerikansk forlag. Problemerne vedrørende databeskyttelse er de samme som ved resten af Googles forretningsmodel. Det drejer sig primært om hvem der kan købe sig adgang til brugernes søge- og læsemønstre. Til sidst er der risikoen for censur. Når der kun er en udgiver af e-bøger, er det nemmere for en stat eller magtfuld interesseorganisation at sørge for at en bog ikke bliver udgivet.

G.3. Mindre erhvervsstøtte, mere økonomisk integration i EU!

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Under den finansielle krise har erhvervsstøtteordninger igen vundet indpas som en del af erhvervspolitikken i samtlige EU-lande. Radikal Ungdom mener, at nogle af disse nye ordninger, så som bankpakkerne herhjemme, er helt legitime forsøg på at rede eksempelvis konkurrencedygtige sektorer som er ramt af likviditetsproblemer. Sådanne tiltag er til gavn for samfundet som helhed.
Der er dog to tendenser som Radikal Ungdom finder uacceptable. Dels er der ordninger, såsom EU's nye mælkeordninger. Disse ordninger er udtryk for at hjælpe industrier, der ikke kan klare sig på markedsvilkår, uden at man forpligter disse industrier til at ændrer deres forretningsmodel, så de bliver mere konkurrencedygtige i fremtiden. Dels er der eksempler på nationale erhvervsstøtteordninger og kampagner, som forvrider konkurrenceforholdene på det indre marked. Radikal Ungdom mener, at dette er skridt i den forkerte retning. I stedet mener Radikal Ungdom, at man skal benytte den finansielle krise til at øge den økonomiske integration i EU og styrke det indre marked, således at EU's konkurrencedygtighed bliver styrket.

Derfor foreslår Radikal Ungdom:
- at der skal oprettes et fælles europæisk patentsystem
- at reguleringen af banker og forsikringsselskaber skal harmoniseres
- at der skal etableres et indre marked for mobiltelefoni, således at alle telefonopringninger indenfor EU koster det samme
- at postmarkedet skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtigelser
- at togdriften imellem EU-lande skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtelser
- at togdriften internt i EU-landene - på længere sigt - skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtigelser
- at markedet for energiforsyning skal liberaliseres, og at forbindelserne imellem nationale forsyningsnetværk skal forbedres.
- at EU skal bidrage til at der sker de nødvendige investeringer i bedre forbindelser imellem de nationale forsyningsnetværk
- at kompatibiliteten imellem de nationale sociale sikkerhedssystemer skal øges, således at eksempelvis pensionsopsparinger kan transporteres et medlemsland uden problemer

G.4. Skattepolitik i EU

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2009

Skat og skatteinddrivelse er ikke noget nyt fænomen. Det er en gammel form for finansieringskilde, f.eks. i form af told og afgifter på varer fra udlandet eller tiende betalt til kirken. I dag tilfalder retten til skatteinddrivelse stater. Den øgede globalisering og det stadig snævrere EU-samarbejde ændrer de muligheder som medlemsstaterne har for skatteinddrivelse og de forhold som borgere og virksomheder virker under. Skatteharmonisering og regel- og procedureforenkling er værktøjerne, men det skal holdes oppe mod medlemsstaternes unikke skattesystemer.

Radikal Ungdom mener:
• At medlemsstaterne til stadighed har eneretten til at inddrive skatter
• At EU hverken skal bestemme satser eller beregningsbasen for skatter eller inddrive dem
• At der skal være en balance mellem medlemsstaters ret til at inddrive skatter og forebyggelse af utilsigtet ikke-beskatning og misbrug
• At det skal være let for EU-borgere at bosætte sig eller arbejde i andre EU-lande uden frygt for skattediskrimination og dobbeltbeskatning
• At virksomheders omkostninger med mere end under ét skattesystem begrænses.

G.5. Fælles kontrol ved EU's ydre grænser

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener, at Frontex skal stå for grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. Det betyder, at alle EU landene skal bidrage til et fælles grænsepoliti.

Motivation
I dag står Frontex kun for koordinering af grænsekontrol mellem EU’s medlemslande. Det betyder at de yderst beliggende EU lande, eks. Spanien og Italien står alene i kampen mod udokumenteret indvandring, mens de øvrige lande ikke skal bruge de samme ressourcer på området.
Hvis Frontex overtager selve grænsekontrollen, vil det sikre en mere solidarisk fordeling af arbejdsbyrden, på et område der berører alle medlemslandende.

 
G.6. Miljøafgifter på flybrændstof ved flyvninger i EU

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, september, 2008

Manglende miljøafgifter på flybrændstof giver fly en konkurrencefordel i forhold til toge og biler, hvor der netop skal betales miljøafgifter til brændstoffet, selvom de forurener mindre end fly. Afgifter på flybrændstof er et globalt anliggende, men som et første led, mener Radikal Ungdom, at der burde indføres miljøafgifter på flybrændstof på al flyvning inden for EU's grænser.

G.7. Patientmobilitetsdirektivet er et skridt i den rigtige retning

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2008

EF – domstolen har i de såkaldte patientsmobilitetessager konsekvent siden 1998 fastslået, at patienter har ret til at få godtgjort udgifter til sundhedsydelser afholdt i udlandet med et beløb, der svarer til de udgifter, der ville være blevet godtgjort, hvis ydelserne var blevet leveret i deres hjemland. Der er dog fortsat uklarhed, om hvordan disse afgørelser skal generaliseres. Derfor byder Radikal Ungdom patientmobilitetesdirektivet, som blev lanceret af kommissionen 2. juli, velkommen. Vi ser stærke fordele ved samarbejdet på dette område. Disse fordele er særligt tydelige for grænseregioner, små lande og sjældne sygdomme.

Radikal Ungdom mener dog, at direktivet kan forbedres på to områder: Det første område angår godtgørelsesmekanismen. Ifølge kommissionens udkast skal patienten selv lægge ud for hele behandlingens omkostning, for senere at få den del af beløbet som patienten er berettiget til, refunderet fra det nationale sundhedsvæsen eller sin sundhedsforsikring. Radikal Ungdom frygter, at denne procedure vil gøre det umuligt for de fattigste europæere at benytte sig af mobiliteten. Derfor foreslår Radikal Ungdom, at der etableres et system, hvor patientens sundhedsforsikring eller nationale sundhedssystem betaler den del af beløbet, som patienten er berettiget til at få dækket direkte.

Hvis det ikke er muligt at opnå en løsning på europæisk plan, opfordrer Radikal Ungdom Sundhedsministeren til at indgå i forhandlinger for at opnå bilaterale aftaler med de andre 26 andre EU- regeringer, således at danske patienter kan få deres regning betalt direkte. Ifølge kommissionen vil en sådan løsning kunne foregå under det nuværende direktivforslag.

Det andet område angår hvilke behandlinger, der skal gives forhåndsgodkendelse til, og hvilke der ikke skal. Ifølge kommissionens udkast kan staterne kræve, at patienten har en forhåndsgodkendelse til hospitalsbehandling men ikke til ikke – hospitalsbehandling. Da der er op til nationalstaterne at definere proceduren for forhåndsgodkendelse, bliver systemet utroligt uigennemskueligt. Derfor foreslår Radikal Ungdom et nyt system, som mindsker bureaukratiet og øger bevægeligheden. Radikal Ungdom foreslår, at der kun skal søges forhåndsgodkendelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt behandlingsformen er godkent i oprindelseslandet. Radikal Ungdom mener desuden, at statslig finansiering skal afvises, hvis behandlingsformen ikke er godkendt i oprindelseslandet. På trods af disse mulige forbedringer ser Radikal Ungdom dog positivt på patientmobilitetesdirektivet. Det giver stordriftsfordele når det kommer til behandling af sjældne sygdomme, det gør det nemmere for personer der bor i grænseområdet at blive behandlet tæt på deres hjem. Endelig vil direktivet udbrede kendskab til de mobilitetesrettigheder for EU – borgerne der allerede findes i kraft af Domstolenes afgørelser. Samtidig kodificerer direktivet hvilke generelle regler, der gælder for europæisk patientmobilitet. Derfor ser Radikal Ungdom patientsmobilitetesdirektivet som et skridt i den rigtige retning.

Baggrund: Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det give EU – borgere retten til at søge ikke – hospitalbehandling, så som tandpleje, besøg hos optikeren og lægekonsultationer i en anden medlemsstat uden forhåndsgodkendelse. Patienten skal betale for behandling først og senere søge om godtgørelse fra sit nationale system.

Behandlingsomkostninger, som var blevet betalt af patientens sundhedsforsikring eller nationale sundhedssystem hvis behandling var blevet foretaget i patientens hjemland, vil blive afgjort.
Hvad angår hospitalsbehandling, hvilket af kommissionen bliver defineret som behandling som kræver mindst en nats hospitalsindlæggelse, kan medlemsstaterne etablere et system med forhåndsgodkendelse af godtgørelse under to omstændigheder. For det første at behandlingen kunne være blevet foretaget og godtgjort i oprindelseslandet. For det andet, hvis udstrømningen af patienter udgøre en trussel for finansieringen af den nationale sundhedssystem eller planlægning af hospitalskapaciteten.

I tidligere udkast behøvede patienterne ikke forhåndsgodkendelse fra deres nationale systemer, men kommissionen følte at et sådant forslag ikke ville samle nok opbakning i Parlamentet og Ministerrådet til at blive vedtaget. I direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at etablere nationale informationscentre for grænseoverskridende sundhedsydelser og informere borgeren om deres ret til at søge behandling i udlandet. Der står også at ikke-statsborgere har samme rettigheder angående ret til handling som statsborgere.

Det er således forbudt at diskriminere på anden baggrund. Med hensyn til det udvidede samarbejde imellem de 27 nationale sundhedssystemer foreslår udkastet gensidig anerkendelse af recepter udskrevet i et andet medlemsland og etableringen af europæiske netværk af referencecentre, som på frivillig basis skal knytte specialiserede centre i medlemslandende sammen, og give alle adgang til specialiseret behandling. Europæiske netværk af referencecentre vil bidrage til at skabe stordriftsfordele når det kommer til behandling af sjældne sygdomme. Det forventes også at medlemsstaterne samarbejder når det kommer til ”e-sundhed”. Informations – kommunikationsteknologier har et meget stort potentiale for at forbedre serviceydelsernes kvalitet, sikkerhed og effektivitet. Kommissionen støtter allerede eksisterende projekter indenfor e-sundhed. Det drejer sig bl.a. om fjernlevering af ekspertbistand fra store hospitaler til mindre behandlingssteder. Der mangler i midlertid fælles fælles formater og standarder, der kan bruges i forskellige systemer og lande. Direktivet vil medvirke til indførslen af sådanne formater og standarder.

H.1. Radikal Ungdom ønsker gennemsigtighed i økonomiske lovforslag

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2009

Radikal Ungdom mener, at der til bemærkningerne ved alle udgiftsforslag, der fremlægges i Folketinget, skal forelægge et skøn over forslagets økonomiske konsekvenser for staten i det finansår, hvor loven skal træde i kraft, de nærmest følgende finansår samt de langsigtede virkninger.
Dette vil gøre det muligt inddrage de økonomiske konsekvenser for kommende generationer i debatten om et givent lovforslag. På den måde sikres en åben debat om den økonomiske belastning af de kommende generationer og eventuelle generationstyverier kan påvises.

H.2. Åbenhed om partistøtte

vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener at alle donationer til partier fra virksomheder, interesseorganisationer og fagforeninger skal foregå i det åbne - uanset størrelse. Derfor vil Radikal Ungdom kæmpe for at alle donationer til partier, til både partiernes landsorganisation, lokalforeninger og kandidater, skal offentliggøres med donorens navn og donationens størrelse. Donationer omfatter både donationer af økonomiske midler, at stille lokaler, materiel eller uddannelse til rådighed for partier og kandidater. Offentliggørelsen skal kun omfatte donationer fra privatpersoner hvis værdien overstiger 5.000 kr.
Radikal Ungdom vil hermed offentliggøre deres partistøtte og opfordrer samtidig Det Radikale Venstre og andre partier og ungdomspartier til at gøre det samme.

Motivation
Når interesseorganisationer, fagforeninger mm. involveres i lovgivningsprocessen, således at alle samfundets interesser er repræsenteret, gavner det demokratiet. Men interesseorganisationer er ikke demokratisk valgte, derfor skal det foregå i det åbne!
Når virksomheder, interesseorganisationer og fagforeninger omgår reglerne for offentliggørelse af partistøtte er det derfor et demokratisk problem. Derfor er det vigtigt for demokratiet at borgere og journalister kan afdække hvilke interesser et parti måtte have i forbindelse med valg, lovgivning, og det demokratiske system i det hele taget. Det understreges at dette resolutionsforslag er af principiel karakter, og ikke har til sigte at ramme bestemte partier.

H.3. Radikal Ungdoms finanskrisesvar

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2009

Radikal Ungdom ser med dyb alvor på den internationale lav konjunktur som ruller over hele verden i disse år. Radikal Ungdom ved at en løsning på problemet ikke er simpel, men mener at der grundlæggende er mange ting som allerede nu kan sættes iværk for at skabe vækst nu, og på sigt.
Radikal Ungdom forslår derfor at man først og fremmest for sat i gang i offentlige investeringer, dog med øje for at de investeringer som man foretager nu, kan gavne samfundet på sigt.
 

Radikal Ungdom forslår derfor følgende investeringstiltag:
- Fremskyde investeringer i offentlig transport – at fremskyde investeringer i offentlig transport sikre ikke kun øget beskæftigelse for byggesektoren, men gør også at offentlig transport fremstår som et bedre alternativ til at bruge bilen.
- Oprette ekstra lånepuljer til kommunerne som kan bruges på renoveringer og nødvendige investeringer i offentlige bygninger mv. rundt om i de danske kommuner. Lånene kan såfremt de går til klimavenlige investeringer blive delvist betalt af staten.
- Fjerne anlægsloftet helt – Kommunerne skal selv havde rådighed over deres penge, uanset om konjunkturerne er positive eller negative.

Radikal Ungdoms udgangspunkt er, at en effektiv arbejdsmarkedspolitik er nødvendig for velfærdssamfundet. Det er bla. gennem skatterne fra arbejdsmarkedet, at der er råd til velfærd, og derfor er arbejdsmarkedspolitikken vigtig for opretholdelsen af velfærdssamfundet. Målet skal være at folk kommer i arbejde efter evne og kvalifikationer. Den arbejdsmarkedspolitiske indsats skal sammentænkes med den socialpolitiske indsats, så en for hård arbejdsmarkedspolitik ikke rammer de svageste grupper der i forvejen har svært ved at få et arbejde. Derimod skal det heller ikke være en sovepude, at være uden for arbejdsmarkedet.
 

Elementer i en effektiv arbejdsmarkedspolitik er følgende:
- Øge mulighederne for efteruddannelse i alle regioner i Danmark, herunder oprette fokuserede omskolingsforløb, som kan medtage de erfaringer den arbejdsløse har fra tidligere erhverv.
- Afskaf 450 timers reglen
- Forkorte dagpenge perioden til 2 ½ år.
- Medlemskab af A-kasse gøres obligatorisk.
- Jobcenter service tilbydes den arbejdsløse med det samme vedkommende bliver arbejdsløs, også selvom vedkommende stadig modtager løn fra sin tidligere arbejdsgiver.

Erhvervspolitik er også vigtig at holde fokus på under krisen. Mange lande har valgt at lave mere eller mindre indirekte erhvervsstøtteordninger til virksomheder der har det svært under krisen. Dette er et alvorligt problem for virksomheder som under normale omstændigheder ville have udkonkurreret de mindre dygtige virksomheder, men som nu selv måske er nødsaget til at lukke da konkurrenten har fået støtte fra landets stat. Det kan være i strid med EU's konkurrenceregler, og Danmark skal ikke være en del af denne gruppe lande. Derimod skal Danmark skabe så gode rammer som muligt for danske virksomheder. Radikal Ungdom ser derfor følgende forslag for afgørende for at Danmark under krisen, og i fremtiden kan klare sig i den globale konkurrence:
- Regulere reglerne for innovationslånepuljerne så de bliver lettere tilgængelige for iværksættere.
- Afskaffelse af lukkeloven
- Sikre, at infrastrukturen og øvrige distributionsled lever optil virksomhedernes øgede krav for, at kunne afsætte deres produkter på det globale marked.

For Radikal Ungdom er det vigtigt at staten har mulighed for at stimulere markedet, netop i tider hvor der er lav konjunktur, er det vigtigt at der er overskud på balancen til at poste ekstra midler ud i samfundet, som kan hjælpe Danmark igennem periode med lav eller negativ vækst i BNP.
Udover staten skal have muligheder for at regulere økonomien, skal borgerne ligeledes have redskaber til at gennemskue deres egen økonomi.
 

Radikal Ungdom forslår derfor følgende, for at stimulere mulighederne for at kunne regulere efterspørgslen i Danmark:
- Mere undervisning i folkeskolen om dagligdagsøkonomi
- Der skal oprettes en hjemmeside med råd og vejledning om dagligdagsøkonomi. Siden skal tilknyttes den allerede eksisterende hjemmeside borger.dk.

I.1. Religiøs støjforurening skal reguleres

Vedtaget på hovedbestyrelsesmød, februar, 2009

Radikal Ungdom mener ikke at religioner skal have særbehandling, men at de skal underlægges samme regler for støjforurening som andre foretagender i samfundet. Det betyder blandt andet, at klokkekimen tidligt om morgenen kan begrænses af kommunalbestyrelserne

I.2. Resolution om konfliktråd

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom er overvejende positive overfor ordningen med konfliktråd i straffesager, som blev gjort permanent den 1. januar 2010.
Radikal Ungdom mener dog:
• At konfliktråd skal være et alternativ til fængselsstraf i sager, hvor der efter gældende udmålingspraksis idømmes en kort ubetinget fængselsstraf (op til 3 måneder).
• At konfliktråd i sager, hvor der efter gældende udmålingspraksis idømmes en længere ubetinget fængselsstraf end 3 måneder, skal gøres til et reelt supplement til fængselsstraffen, hvor vilkår om deltagelse i konfliktråd medfører en reel reduktion i straffen.
• At der skal laves en forsøgsordning, hvor konfliktråd gøres til et alternativ til straf for de 15-årige i en 1-2-årig periode, med det formål at undersøge recidivet. Hvis man herefter kan se en reduktion i recidivet, skal konfliktråd generelt gøres til et alternativ til fængselsstraf.
• At konfliktråd skal tilbydes som supplement til straf i alle sager, som politiet finder egnet til konfliktråd.
Radikal Ungdom mener, at deltagelse i konfliktråd fortsat skal være frivilligtfor både offer og gerningsmand.

I.3. Ægteskabslovgivningen skal være kønsneutral

Vedtaget på landmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at den danske ægteskabslovgivning skal være kønsneutral.

Motivation
Lov om ægteskabets retsvirkninger indeholder en bestemmelse om hustruens fornødenheder, som bestemmer, at hustruen på begge ægtefællers ansvar kan købe f.eks. tøj, sko og andre fornødenheder. Bestemmelsen betyder, at hvis hustruen ikke selv betaler, så kan kreditorerne gå efter manden.
Bestemmelsen stammer fra dengang hvor hustruer som regel var hjemmegående og ikke havde egen indkomst. Bestemmelsen anvendes ikke længere i praksis. I dag giver det ikke længere mening, at hustruen skal kunne indkøbe tøj og sko på mandens regning, men ikke omvendt.
Bestemmelsen er kønsdiskriminerende og bør ophæves.

I.4. Fælles forældremyndighed

Vedtaget på landsmødet, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener, at domstolene i højere grad skal have mulighed for at varetage børnenes tarv i sager om forældremyndighed. Derfor mener Radikal Ungdom, at domstolene skal have mulighed for at idømme forældre fælles forældremyndighed.
Hvis det ikke er muligt for forældrene at blive enige om de nærmere vilkår for fælles forældremyndighed, skal der være mulighed for vilkårsforhandling hos Statsforvaltningen.

Motivation
Som udgangspunkt har forældre fælles forældremyndighed, men hvis forældrene ikke kan enes, kan de anlægge sag ved domstolene, for at få lagt forældremyndigheden over på den ene forælder alene. I disse sager har domstolene i dag ingen mulighed for at idømmes fælles forældremyndighed, men bliver tvunget til at vælge mellem forældrene.
Domstolene starter ofte deres domspræmisser med at udtale, at begge forældre er fundet egnet til at have forældremyndigheden. I disse situationer, vil det ofte ikke være i børnenes interesse, hvis kun den ene forælder har forældremyndigheden.
Sager om forældremyndighed opstår ofte umiddelbart efter en skilsmisse, hvor forældrene glemmer at sætte barnets tarv over egne stridigheder.

I.5. Den private straffeattest bør afskaffes

Vedtaget på landsmøde, oktober, 2009

Radikal Ungdom mener at, den private straffeattest bør afskaffes.

Motivation
Resocialisering bør efterfølge enhver straf. En af de mest positive måder – både for individ og samfund - at resocialisere tidligere straffede på er via arbejdsmarkedet. En ren straffeattest stilles i højere og højere grad som forudsætning for jobsamtale og dermed sorteres tidligere straffede fra. Dette kan både føles som en ekstra straf for den tidligere straffede, som dermed kan marginaliseres yderligere.
En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af Narkotikaloven. De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i 2-5 år. I Straffe til Politiet mfl. står alle lov overtrædelser i mindst 10 år. (Kilde: Rigspolitiet via Politi.dk)

I.6. Religiøse symboler i de danske retssale skal ikke forbydes

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, februar, 2009

Radikal Ungdom mener ikke at det bør forbydes ved lov, at bære tørklæde og andre religiøse symboler i danske retssale.

Motivation
Frihed til at klæde dig som du vil bør være tilladt i Danmark. Hvis vi skal have et flerkulturelt samfund i Danmark, er det nødvendigt med rummelighed for alle kulturer og religioner. Dermed må vi også acceptere de selvstændige individers måde at praktisere deres religion på, uanset erhverv.
Alle dommere ved danske domstole har gennemgået samme krav til uddannelse, og det må derfor formodes at alle har samme juridiske kompetencer. Derfor bør det ikke have betydning for juristernes jobmuligheder, hvorvidt de bærer tørklæde, kors, kalot eller andre religiøse symboler. Hvis man pga. sin religion f. eks. bærer tørklæde for ikke at friste og vise krop frem, har det ikke nødvendigvis noget at gøre med, ens objektivitet i en retssag.
Den danske befolkning bør derfor ikke have noget at sætte på dommernes objektivitet, uanset hvordan de klæder sig. Så skulle man altid prøve at beskytte anklagede mod deres evt. krænkede retsfølelse pga. en dommers udseende? Skulle man derfor så sørge for at ikke-dansketniske dommere ikke må dømme i sager om racisme, eller at kvindelige dommere ikke må dømme i sager om hustruvold?

I.7. Afskaf straffeattesten for mindre kriminalitet

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, november, 2008

Radikal Ungdom mener at strafudmålingen skal og bør foregå ved en domstol. Straffeattester skaber en uformel straf, som udmåles af det civile samfund og øger chancen for recidiv efter den formelle straf (fængsel) er udstået. Straffeattesten bør derfor afskaffes for mindre og enkeltstående forseelser. Ved gentagende tilfælde skrives det på straffeattesten.

Motivation
Det er i mod Radikal Ungdoms principper at tillade selvtægt. Ikke desto mindre er straffen ved kriminalitet langt større end den domstolen udmåler. Straffeattesten er en barriere i jobsøgning og skader derved muligheden for at forsørge sig selv ved anden vej end kriminalitet og skabe et socialt netværk uden for kriminelle kredse. Den straffede bliver derfor nødt til at begå kriminalitet for at få en indtægt som resten af samfundet (endsige for at overleve). Den uformelle straf er med til at brændemærke den kriminelle, og står som en forhindring for rehabilitering, både socialt og økonomisk

I.8. Afskaf hooliganregisteret

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, august, 2008

Radikal Ungdom mener, at Hooliganregisteret bør fjernes.

I.9. Afskaf hæderslegater

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at hæderslegater i form af livsvarige ydelser til kunstere skal afskaffes. Pengene skal i stedet for bruges til at skabe bedre faciliteter for kunstnere ved at understøtte atelier- og gallerifællesskaber.

I.10. Rådgivning til voldelige mænd

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008

Radikal Ungdom mener, at der skal være landsdækkende tilbud om anonym rådgivning til voldelige mænd.

I.11. Behandlingsdom frem for fængselsstraf

Vedtaget på hovedbestyrelsesmøde, maj, 2008 

Radikal Ungdom mener, at vold i parforhold i videst muligt omfang skal dømmes med behandlingsdomme frem for traditionel fængselsstraf.