![]() |
![]() |
Har du lyst til politikudvikling og en spændende hverdag på Christiansborg? Så har du som studerende chancen hos Radikale Venstre. Vi søger en praktikant til efterårssemesteret 2010 i de radikales Politisk-Økonomiske Afdeling.
PØ-afdelingen
yder bistand til folketingsgruppens politiske arbejde og politikudvikling. Arbejdet består af analyser, fact finding, sparring, udvikling af ideer mm. Der er 7 AC-medarbejdere tilknyttet afdelingen.
Som praktikant vil du
deltage i arbejdsopgaver, der involverer både folketingsmedlemmer og andre politiske konsulenter. Emnerne kan være alt fra økonomi, velfærd, udenrigspolitik, klima, sundhed mm.
Arbejdet fordrer et godt overblik, gode faglige kundskaber og en lyst til at arbejde med formidling af komplekse problemstillinger.
Praktiktiden kan aftales nærmere. Praktikanten er ulønnet.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning til PØ-chef Jacob Blomgren Knudsen, rvjabk@ft.dk eller til Radikale Venstre, Chr. Borg, 1240 København K. mrk ”PØ-praktikant” senest mandag den 7. juni 2010.
Yderligere oplysninger kan fås hos PØ-chef Jacob Blomgren Knudsen, tlf. 3337 47 52.