![]() |
![]() |
Udvalget der beskæftiger sig med kulturel, retslig og etisk politik.
Kultur-, ret- og etikudvalget eller i daglig tale KRE-udvalget, beskæftiger sig primært med retspolitik og kulturpolitik, men også emner som aktiv dødshjælp, ægteskabslovgivning, rygelovgivning, hash og abortgrænser krydser udvalgets bord. Udvalget dækker naturligvis også Grundloven og religiøse forhold.
Vi sørger for at Radikal Ungdoms politik på KRE-området altid er ajour og for at foreningens medlemmer bliver inddraget i udviklingen af ny politik. Vi tager ud i landet og taler med lokalforeningerne og deltager i konferencer og samarbejder på områder på lige fod med andre partier. Udvalget holder desuden kontakt til relevante medlemmer af Folketinget og søger at påvirke dem i en ungradikal retning.
Vi hører meget gerne fra dig hvis du har lyst til at vide mere om udvalget, har lyst til at diskutere politikken eller hvis du gerne vil bidrage til politikudviklingen. Du kan kontakte os på: kre@radikalungdom.dk
27 58 70 40Læs mere om Radikal Ungdoms kultur-, rets- og etikpolitik.