 |
 |
|
|
Flygtningestrømme som resultat af krig, katastrofer og politisk forfølgelse eller indvandring grundet fattigdom og drømmen om arbejde og et bedre liv er et globalt problem. Globale problemer kræver som bekendt globale løsninger. Samtidig er Danmark ikke en isoleret ø, der kan klare sig selv og undlade at interessere os for problemer som vedkommer mange flere lande end netop os selv. Ydermere er der i Danmark, som i andre europæiske lande, grundet demografiske forhold grund til at tænke progressivt i forhold til at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Der er i Europa behov for fælles ideer, fælles politik og fælles løsninger på en lang række områder. Indvandring - asyl- og integrationsområdet er et af dem. For at Europa dels kan vise sit sociale ansigt samt sikre sine egne velfærds- og tryghedssamfund, er der behov for, at vi går i gang med arbejdet på disse områder, og at vi samarbejder. Her er EU ikke bare et vigtigt, men et uundværligt redskab i håndtering af de problemer dette område indebærer. Vi har valgt fire fokusområder, hvor vi mener, at EU kan og bør spille en central rolle:
1. Bekæmpelse af illegal indvandring og trafficking i Europa
I EU ønsker vi ikke 2.rangsborgere, vi ønsker ikke ekstrem fattigdom, og vi ønsker slet ikke, at en del af befolkningen skal leve uden rettigheder. Derfor skal vi bekæmpe illegal indvandring og trafficking. Dette skal vi gøre både for den illegale arbejdskraft og de handlede kvinder, men også for EU-borgernes skyld, da illegal indvandring både underminerer velfærden for EU’s borgere, men vigtigere endnu, strider imod tanken om frie mennesker i besiddelse af minimumsrettigheder. Derfor må EU få de nationale politikere op af stolen og til at handle på dette problem. Om nødvendigt må der sanktioneres økonomisk eller politisk. På den anden side er det også i EU’s interesse at sørge for at der kommer legal arbejdskraft til de medlemslande og de områder, der behøver det. Såfremt der slet ikke kommer udenlands indvandring til EU, vil vi i 2069 mangle mere end 50 millioner mennesker på arbejdsmarkedet, i det antallet af erhvervsaktive selv med nuværende indvandring falder drastisk. Derfor skal man på EU-plan søge at matche indvandreres kompetencer med de behov, der er på EU - arbejdsmarkedet og sikre brugbar indvandring.
Der skal slås hårdt ned på illegal arbejdskraft
- Illegal arbejdskraft underminerer både rettighedstanken og velfærdssystemerne i EU. Der skal derfor fra politisk hold laves regler såsom minimumsstandarder ligesom incitamentet til at ansætte illegal arbejdskraft skal svækkes med sanktioner både overfor arbejdsgiveren og medlemslande, der ser igennem fingrene med det.
Bluecard -ordning for højt kvalificeret arbejdskraft
- Europa har brug for kvalificeret arbejdskraft, og problemet bliver kun værre over de kommende år. Derfor skal der etableres et fælles europæisk Blue Card, således at højt kvalificeret arbejdskraft fra tredje lande kan få opholds- og arbejdstilladelse. Hvis man er kommet til EU på Blue Card ordningen skal man have mulighed for at tage sin familie med uden ventetid. Desuden bør begrebet højtkvalificeret arbejdskraft også udvides til at gælde arbejdsdygtige på andre områder, hvor regioner i EU mangler disse. EU er nødt til at være ambitiøs på dette område.
Ikke brain-drain men brain-circulation
- Det er vigtigt at understrege EU’s solidariske og sociale position. Derfor skal EU ikke kun tiltrække kvalificeret arbejdskraft og således tømme dårligere stillede lande for potentiale. Derfor skal EU gøre arbejdskraften tidsbegrænset gennem kontrakter, indgå aftaler om undervisningsfaciliteter i hjemlandene, og at de som har arbejdet i EU så kommer tilbage igen, fx for at undervise. EU skal for arbejdskraft sende udvikling den anden vej, så der i højere grad opnås gensidige fordele.
Greencard-ordning for kortere arbejdsophold
- Det skal være nemmere at komme til EU og arbejde i kortere perioder fx i forbindelse med sæsonarbejde, da dette afhjælper mangel på arbejdskræft her og fungerer som økonomisk bistand i de lande, hvor arbejdskraften kommer fra, da pengene primært sendes/tages med hjem. Som betingelse skal arbejdskraften være omfattet af de samme arbejdsmæssige rettigheder som EU-borgere og skal i øvrigt også mod en mindre skattebetaling tilbydes et sæt minimumsrettigheder i forhold til fx sundhed. Ydermere skal EU med aftaler med indbefattede sanktioner sikre at medlemslandene overholder såvel de tids - som de rettighedsmæssige aspekter af disse aftaler.
Fælles krav til EU’s medlemslande i forhold til blue/greencard-ordningerne
- I forbindelse med at systematisere og effektivisere såvel indgåelse af kontrakter og sikring af rettigheder og gensidige fordele er det vigtigt, at regelsættet for arbejdskraft uden for EU harmoniseres i EU’s medlemslande, så EU’s medlemslande ikke konkurrerer på lempelige regler og således, at det er overskueligt for således arbejdsgivere og arbejdstagere. Ligeledes vil en EU - jobdatabase, som jævnligt opdateres, om hvad der er brug for i de forskellige lande, gavne denne proces.
Trafficking skal bekæmpes
- Handlede kvinder skal have optimale betingelser for at slippe ud. Henvender de sig til myndighederne skal de have beskyttelse fra eventuelle bagmænd og lovning om belønning såfremt de hjælper til med opklaring og som vidner. Myndighederne skal være disse kvinders venner ikke deres fjender, og det er vigtigt at skabe konsensus i medlemslandene om, at det er bagmændene, der er de egentlige kriminelle.
2. Beskyttelse af EU’s ydre grænser og samarbejde med hjemlandene
For at bekæmpe illegal indvandring er et tættere og bedre samarbejde mellem EU’s medlemslande, når det gælder grænsekontrol og visumregler simpelthen nødvendigt, ellers vil det politiske ønske om dette blot forblive tomme ord. Ligeledes er samarbejde om at mindske den kriminalitet der opstår omkring indvandring problemerne såsom menneskehandel, trafficking og handel med narkotika noget man på EU-plan er nødt til at fokusere mere på. Der skal ydermere fokus på EU’s samarbejde med indvandrernes hjemlande og EU’s rolle i hjemsendelsesaftaler, da det er vigtigt at få hjemlandene til at samarbejde.
Frontex og Europol skal styrkes
- Det nytter ikke at ansvaret for sikkerheden ikke er fælles, når problemet med illegal indvandring er det. Kontrol af EU’s landegrænser samt omkringliggende farvande skal være et fælles anliggende og indsatsen skal opprioriteres. Desuden er det nødvendigt at styrke efterforskningen i ruterne for trafficking af narkotika og menneskehandel. Derfor skal Europol og FRONTEX styrkes markant, samtidig med at de i højere grad skal samarbejde for at imødegå ovenstående problemstillinger.
Fælles visumregler
- For at gøre ovenstående arbejde nemmere for FRONTEX og Europol ville fælles visumregler i samtlige EU-lande kun være en styrke. På sigt kan der således også arbejdes hen imod et fælles EU-visum. Ydermere skal EU sikre en no-visa-politik overfor Europarådslandende overfor turister og studerende, da det ikke giver mening, at folk der kommer for at gavne såvel vores økonomi som det internationale miljø og forbindelser skal belemres med dette.
Tilbagesendelse skal effektiviseres
- Illegale indvandrere skal såfremt de ikke er i fare i hjemlandet sendes tilbage hurtigst muligt. Alle kan søge om at få lov at opholde sig legalt og derfor skal der også være en konsekvent politik overfor de som forsøger sig af kriminel vej. Denne politik skal være ens i alle medlemslandene, at foretrække ville være at alle havde den samme tidsfrist på at behandle sagen og sætte hjemtransport i værk.
Bedre samarbejde med hjemlandene
- EU skal ligge mere vægt på kontakten til de lande hvorfra indvandrerne kommer. Vi skal være bedre til at lave forhandle hjemsendelsesaftaler samt arbejde politisk og økonomisk med dette for at give landene incitament til at tage deres del af ansvaret.
3. Fælles europæisk asylpolitik
Der hersker på nuværende tidspunkt helt forskellige forhold for asyl i EU’s medlemslande, og det er både, når det gælder fundamentale kriterier til, hvad der berettiger et menneske til at søge asyl, men også når det drejer sig om hvilke grupper, der med hvilken chance kan få asyl. Desuden er der også store forskelle, når det kommer til retten – og i hvilken udstrækningen retten gælder – til at modtage uddannelse, sundhedsydelser, sprogundervisning samt retten til at arbejde. Reglerne i medlemslandene skal gøres ens i samtlige EU-medlemslande, både for at opgradere forholdene der hvor de er værst men også fordi det ikke giver mening, at forfulgte mennesker skal tvinges ud i et yderligere spil om deres fremtid.
Forskelle i asyl-praksissen skal udlignes
- EU-medlemslandene skal følge samme praksis, når det gælder kriterierne for hvem der kan søge asyl samt hvilke grupper der med hvilken sandsynlighed kan få asyl. Medlemslandene imellem er der alt for store forskel og det kan ikke passe at der internt i EU skal være et sådan lotteri, hvor der konkurreres på strenge reglers præventive effekt.
Minimumstandart på asylområdet
- Der er fortsat store forskelle både på de psykiske og fysiske rammer for asylansøgere EU’s medlemslande imellem og derfor bør EU arbejde mod en fælles asylpolitik og en standardisering af minimumsrettigheder som skal indeholder regler om ret til uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet så længe asylsagen behandles, minimumskrav til bolig såsom at familier skal have eget bad og køkken og at familien, når den overskrider en bestemt størrelse skal have mere end ét værelse og endelig retten til sundhedsydelser og psykologhjælp. Der skal ske en opgradering af forholdene dér hvor det står værst til, men samtidig er det også bare vigtigt at opnå enighed om den humanitære praksis omkring dét at modtage asylansøgere, så disse ikke kastes ud i ovenstående lotteri og sådan at disse ikke fordeles i alt for ulige vægt.
