Peter M. Sørensen

Ordfører for europæiske forhold

peter@radikalungdom.dk
60 37 29 14

I Radikal Ungdom mener vi, at lovgivning skal laves dér, hvor det er mest effektivt og i dag er det i rigtig mange tilfælde ikke Folketinget, men EU. Vi tror på, at fælles problemer kræver fælles løsninger og derfor engagerer vi os aktivt i både det nordiske og europæiske samarbejde. Det giver mening – både for Danmark og for verden.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom er stærkt bekymret over den udvikling, der sker i Polen og Ungarn.
I Polen og Ungarn ser vi en udvikling, hvor ytrings- og pressefriheden begrænses for borgerne. I begge lande bliver menneskerettigheder brudt. De to lande har taget en drejning, der strider mod de europæiske værdier, som de gik ind i samarbejdet på.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal have en hårdere kurs overfor disse to lande. Dette indebærer økonomiske sanktioner og begrænset adgang til det indre marked. Hvis landene nægter at ændre deres politik, så de overholder helt basale menneskerettigheder og EU’s grundlæggende værdier, skal EU ekskludere landene fra samarbejdet.

Radikal Ungdom mener, at nyopståede stater, der enten har løsrevet sig fra et EU-medlemsland eller er opstået som følge af en splittelse af et EU-medlemsland, automatisk indstilles til eventuelt medlemskab af EU, såfremt Københavnerkriterierne opfyldes. Derudover skal forhenværende moderlande ikke kunne nedlægge veto mod herfra løsrevne nationers medlemskab af EU..

I dag kæmper EU for de samme værdier og principper rundt om i verden.
Vi står således overfor mange fælles sikkerhedstrusler og konflikter, og skal vi løse disse udfordringer, er det nødvendigt med et stærkt samarbejde i Europa.
Desværre er det Europæiske samarbejde mangelfuldt, og når konflikter bliver så alvorlige, at der er brug for militært forsvar, spilder vi mange ressourcer og mister effektivitet på baggrund af dette.
Det kan undgås ved at styrke delingen af militær information i EU.
Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes et fælles europæisk militærcenter, der har adgang til alle medlemslandes flybaser, militærovervågning og andet relevant information. På denne måde sikres, at eksempelvis krænkelser af luftrum, søterritorier og lign. bliver registeret af alle lande. Det skaber et langt mere effektivt forsvar af Europa. Centeret skal ligeledes fungere som fælles kommandocentral for militære interventioner med deltagelse af alle EU-lande.

Radikal ungdom mener, at EU oplysning skal være en del af public service kontrakten. Dette skal ske med henblik for at give en nuanceret og kontinuerlig dækning af EU stof. Dækningen skal ske med henblik på at gøre EU oplysning mere tilgængelig, og skabe større forståelse for hvad der sker i EU hos den brede befolkning.

Den 23. juni stemte et flertal af den britiske befolkning for en udmeldelse af den Europæiske Union.
Selvom meget kan siges om afstemningen, er den både dømt legitim og demokratisk, og bør derfor respekteres. Der skal nu forhandles en aftale på plads, der fastsætter EU og UK’s fremtidige samarbejde.
EU’s prioriteter under forhandlingerne bør alene være Unionens velstående, samt at forhindre yderligere løsrivelser fra andre medlemsstater. Debatten er dog allerede blusset op, og flere fremtrædende politikere kræver en folkeafstemning om EU, skulle det lykkedes UK at få en favorabel aftale.
EU har længe været kendt for sine særaftaler, der giver få lande mulighed for at få del i det samarbejde der gavner dem, uden at skulle løfte det tilhørende ansvar. Fortsættes samme stil med BREXIT, er det svært at holde Unionen i live.

Radikal Ungdom mener derfor, at:
EU bør kræve et såkaldt ”hårdt BREXIT”. Resultaterne bliver heraf, at Storbritannien vil blive smidt ud af alle dele af den Europæiske Union, herunder det frie marked, toldunionen og politisamarbejdet. UK skal ikke have tilbudt adgang til dele af EU ligesom Norge. Efter en fuldendt udmeldelse står det herefter UK frit for, at ønske forhandlinger om frihandelsaftaler eller andet med EU-landene.

55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken. Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt.
EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag. En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet.

Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre:
• Social og økonomisk udvikling
• Fred og forsoning
• Ordnet og holdbar regeringsførelse

Radikal Ungdom mener, at EU skal:
• Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandene individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.
• Være fremtrædende i at sikre FN’s 17 udviklings mål, bliver ført til måls.
• Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.
• Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.
• Afskaffe landbrugsstøtten og anden form for europæisk protektionisme.
• Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.
• Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.
• arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber og at disse deles.

Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.

 

Rusland har i strid med folkeretten invaderet Ukraine og annekteret halvøen Krim. Dette er et overgreb mod den ukrainske befolkning og hører ingen steder hjemme i nutidens Europa. Disse handlinger kræver konsekvenser.

Derfor mener Radikal Ungdom:

• at EU skal lægge pres på begge parter i konflikten for at deeskalere den militære situation i Ukraine.
• at EU skal fortsætte og om nødvendigt optrappe sanktionerne mod Rusland, så længe Ukraines nationale suverænitet ikke respekteres.
• at der med EU som mægler i samarbejde med de relevante lande og Rusland, der anerkendes som en væsentlig regional magt, skal søges varige løsninger på de fastlåste konflikter i Østeuropa, og Kaukasus der destabiliserer regionerne og lægger alle parter til last, bl.a. Sydossetien, Donetsk/Luhansk, Krim, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Transdnjestr.

Frihandel er en grundsten i det fundament EU er bygget på. Det har skabt stabilitet og velstand. Godkendelsesprocessen af frihandelsaftaler mellem EU og øvrige lande, internt i EU, har dog vist sig at være udemokratisk og fuld af fejl, hvilket har skadet EU’s omdømme og position i verden.

De seneste eksempler er CETA og associeringsaftalen med Ukraine, hvor en meget lille del af EU’s befolkning blokerer for, at en aftale kan vedtages.

Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes en todelt procedure for godkendelse af fremtidige frihandelsaftaler. De dele af frihandelsaftalerne, der ligger inden for EU’s traktatmandat, bør ikke som udgangspunkt kræve godkendelse af nationale parlamenter, mens eventuelle områder, der rammer en medlemsstat i særdeleshed, skal sendes til særskilt godkendelse af det pågældende nationale parlament, som beskyttelse af geografiske markeringer som Champagne.

Udover dette mener Radikal Ungdom ikke, at det skal være muligt for et enkelt medlemsland at kræve at EU tilbagetrækker en allerede godkendt og etableret frihandelsaftale.

Radikal Ungdom mener, at alle lande, der opfylder kriterierne for at blive optaget som medlem i EU, skal tages i betragtning, uanset kulturelt ståsted. Dette betyder fx, at den dag Tyrkiet opfylder Københavnerkriterierne mv., skal de tages i reel betragtning som nyt EU-medlemsland.

EU-domstolen består i dag af dommere fra hvert medlemsland, og der er således en lang række mennesker der skal blive enige når en dom skal fældes.

Det er dog ikke atypisk for domstolen, at alle dommerne ikke enes, og dommen derfor bliver afgjort af flertallet. Når en dom bliver afsagt, bliver parterne i sagen dog ikke informeret om de uoverensstemmelser der har hersket dommerne imellem, og det skaber en uigennemsigtighed af det europæiske retsvæsen.  Radikal Ungdom mene derfor, at ved afsigelse af en dom i EU-domstolen, skal parterne have mulighed for at få indsigt i anonymiseret dissens blandt dommerne.

Det skaber en større gennemsigtighed og forståelse for den dom, der er afsagt.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal være medlem af bankunionen. Nationalbanken har meldt ud, at Danmark bør være en del af bankunionen, da et medlemsskab bidrager til finansiel stabilitet og forebygger systemiske risici. Bankunionen består delvist af overnationale tilsynsmyndigheder, og delvist af et forsikringselement, som fungerer som en finansiel buffer for bankkrak i forbindelse med en finanskrise. Hvis et SIFI-institut krakker, vil det være en svær situation at udrede for den danske stat. Derfor er forsikringselementet særligt attraktivt. Et medlemskab af bankunionen vil desuden medføre en øget konkurrenceevne inden for bankområdet. Danmark skal dog kun deltage, såfremt der kan laves en forhåndsaftale, som sikrer at det unikke realkreditsystem ikke påvirkes negativt at et medlemsskab af bankunionen.

 

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.