Peter M. Sørensen

Ordfører for europæiske forhold

peter@radikalungdom.dk
60 37 29 14

I Radikal Ungdom mener vi, at lovgivning skal laves dér, hvor det er mest effektivt og i dag er det i rigtig mange tilfælde ikke Folketinget, men EU. Vi tror på, at fælles problemer kræver fælles løsninger og derfor engagerer vi os aktivt i både det nordiske og europæiske samarbejde. Det giver mening – både for Danmark og for verden.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer.

Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt.

Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.

Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%.

Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

Frihandel er en grundsten i det fundament EU er bygget på. Det har skabt stabilitet og velstand. Godkendelsesprocessen af frihandelsaftaler mellem EU og øvrige lande, internt i EU, har dog vist sig at være udemokratisk og fuld af fejl, hvilket har skadet EU’s omdømme og position i verden.

De seneste eksempler er CETA og associeringsaftalen med Ukraine, hvor en meget lille del af EU’s befolkning blokerer for, at en aftale kan vedtages.

Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes en todelt procedure for godkendelse af fremtidige frihandelsaftaler. De dele af frihandelsaftalerne, der ligger inden for EU’s traktatmandat, bør ikke som udgangspunkt kræve godkendelse af nationale parlamenter, mens eventuelle områder, der rammer en medlemsstat i særdeleshed, skal sendes til særskilt godkendelse af det pågældende nationale parlament, som beskyttelse af geografiske markeringer som Champagne.

Udover dette mener Radikal Ungdom ikke, at det skal være muligt for et enkelt medlemsland at kræve at EU tilbagetrækker en allerede godkendt og etableret frihandelsaftale.

Radikal Ungdom mener, at alle lande, der opfylder kriterierne for at blive optaget som medlem i EU, skal tages i betragtning, uanset kulturelt ståsted. Dette betyder fx, at den dag Tyrkiet opfylder Københavnerkriterierne mv., skal de tages i reel betragtning som nyt EU-medlemsland.

55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken. Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt.
EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag. En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet.

Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre:
• Social og økonomisk udvikling
• Fred og forsoning
• Ordnet og holdbar regeringsførelse

Radikal Ungdom mener, at EU skal:
• Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandene individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.
• Være fremtrædende i at sikre FN’s 17 udviklings mål, bliver ført til måls.
• Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.
• Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.
• Afskaffe landbrugsstøtten og anden form for europæisk protektionisme.
• Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.
• Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.
• arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber og at disse deles.

Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.

Rusland har i strid med folkeretten invaderet Ukraine og annekteret halvøen Krim. Dette er et overgreb mod den ukrainske befolkning og hører ingen steder hjemme i nutidens Europa. Disse handlinger kræver konsekvenser.

Derfor mener Radikal Ungdom:

• at EU skal lægge pres på begge parter i konflikten for at deeskalere den militære situation i Ukraine.
• at EU skal fortsætte og om nødvendigt optrappe sanktionerne mod Rusland, så længe Ukraines nationale suverænitet ikke respekteres.
• at der med EU som mægler i samarbejde med de relevante lande og Rusland, der anerkendes som en væsentlig regional magt, skal søges varige løsninger på de fastlåste konflikter i Østeuropa, og Kaukasus der destabiliserer regionerne og lægger alle parter til last, bl.a. Sydossetien, Donetsk/Luhansk, Krim, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Transdnjestr.

Radikal ungdom mener, at langt flere midler fra EU’s regionalfond (EFRU) skal gå til øget udvikling på tværs af de europæiske landegrænser. Fondens hovedfokus bør være;
1. Støtte projekter til styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur
2. Skabe grobund for et fælles europæisk energi-net

En styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur vil skabe et bedre Europa gennem flere ting.

  • For det første vil det gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde på tværs af landegrænse.
  • For det andet vil dette hjælpe med at gøre EU til verdensmester inden for digital udvikling.
  • For det tredje kan dette skabe helt nye muligheder for borgere til at få adgang til information gennem digitale medier mv.

Et fælles europæisk energinetværk har tre grundlæggende formål.

  • For det første er det for bedre at kunne udnytte de forskellige landes vedvarende energi optimalt for at så meget energi som muligt kommer fra vedvarende energikilder.
  • For det andet vil dette skabe øget konkurrence, der vil give billigere energipriser for forbrugerne
  • For det tredje vil dette hjælpe med at gøre EU selvforsynende med energi. Det har den sikkerhedspolitiske fordel, at EU ikke længere er afhængige af Mellemøsten og Rusland med noget så centralt som energi.

Radikal Ungdom mener, at EU skal sikre en fælles forskningsaftale med Storbritannien for at bevare og udvikle på unionens position som forskningsstormagt i verden. I Storbritannien findes nogle af verdens mest anerkendte universiteter, hvor det er essentielt, at europæiske forskere bevarer adgang til disse, hvis det europæiske forskningsrum skal udvikle sig og konkurrere på et globalt plan. Det er allervigtigst, at forhandlingerne om en fælles forskningsaftale holdes adskilt fra forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. Derfor bør forhandlingerne om en fælles forskningsaftale også først påbegyndes, når de nuværende Brexit-forhandlinger er overstået, og Storbritannien officielt er trådt ud af Den Europæiske Union. Indtil da bør EU ikke eksplicit udvise ønske om et forskningssamarbejde med Storbritannien, da det kan udnyttes som en løftestang af briterne til at opnå resultater under deres udmeldelse af EU.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal være medlem af EU’s bankunion. Nationalbanken har meldt ud, at Danmark bør være en del af bankunionen, da et medlemskab bidrager til finansiel stabilitet og forebygger systemiske risici. Bankunionen består delvist af overnationale tilsynsmyndigheder, og delvist af et forsikringselement som fungerer som en finansiel buffer for bankkrak i forbindelse med en finanskrise. Hvis et SIFI-institut krakker, vil det være en svær situation at udrede for den danske stat. Derfor er forsikringselementet særligt attraktivt. Et medlemskab af bankunionen vil desuden medføre en øget konkurrenceevne inden for bankområdet. Danmark skal dog kun deltage, såfremt der kan laves en forhåndsaftale, som sikrer, at det unikke realkreditsystem ikke påvirkes negativt at et medlemskab af bankunionen.

Radikal Ungdom er stærkt bekymret over den udvikling, der sker i Polen og Ungarn.
I Polen og Ungarn ser vi en udvikling, hvor ytrings- og pressefriheden begrænses for borgerne. I begge lande bliver menneskerettigheder brudt. De to lande har taget en drejning, der strider mod de europæiske værdier, som de gik ind i samarbejdet på.
Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal have en hårdere kurs overfor disse to lande. Dette indebærer økonomiske sanktioner og begrænset adgang til det indre marked. Hvis landene nægter at ændre deres politik, så de overholder helt basale menneskerettigheder og EU’s grundlæggende værdier, skal EU ekskludere landene fra samarbejdet.

Radikal Ungdom mener, at nyopståede stater, der enten har løsrevet sig fra et EU-medlemsland eller er opstået som følge af en splittelse af et EU-medlemsland, automatisk indstilles til eventuelt medlemskab af EU, såfremt Københavnerkriterierne opfyldes. Derudover skal forhenværende moderlande ikke kunne nedlægge veto mod herfra løsrevne nationers medlemskab af EU..

I dag kæmper EU for de samme værdier og principper rundt om i verden.
Vi står således overfor mange fælles sikkerhedstrusler og konflikter, og skal vi løse disse udfordringer, er det nødvendigt med et stærkt samarbejde i Europa.
Desværre er det Europæiske samarbejde mangelfuldt, og når konflikter bliver så alvorlige, at der er brug for militært forsvar, spilder vi mange ressourcer og mister effektivitet på baggrund af dette.
Det kan undgås ved at styrke delingen af militær information i EU.
Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes et fælles europæisk militærcenter, der har adgang til alle medlemslandes flybaser, militærovervågning og andet relevant information. På denne måde sikres, at eksempelvis krænkelser af luftrum, søterritorier og lign. bliver registeret af alle lande. Det skaber et langt mere effektivt forsvar af Europa. Centeret skal ligeledes fungere som fælles kommandocentral for militære interventioner med deltagelse af alle EU-lande.

Radikal ungdom mener, at EU oplysning skal være en del af public service kontrakten. Dette skal ske med henblik for at give en nuanceret og kontinuerlig dækning af EU stof. Dækningen skal ske med henblik på at gøre EU oplysning mere tilgængelig, og skabe større forståelse for hvad der sker i EU hos den brede befolkning.

Den 23. juni stemte et flertal af den britiske befolkning for en udmeldelse af den Europæiske Union.
Selvom meget kan siges om afstemningen, er den både dømt legitim og demokratisk, og bør derfor respekteres. Der skal nu forhandles en aftale på plads, der fastsætter EU og UK’s fremtidige samarbejde.
EU’s prioriteter under forhandlingerne bør alene være Unionens velstående, samt at forhindre yderligere løsrivelser fra andre medlemsstater. Debatten er dog allerede blusset op, og flere fremtrædende politikere kræver en folkeafstemning om EU, skulle det lykkedes UK at få en favorabel aftale.
EU har længe været kendt for sine særaftaler, der giver få lande mulighed for at få del i det samarbejde der gavner dem, uden at skulle løfte det tilhørende ansvar. Fortsættes samme stil med BREXIT, er det svært at holde Unionen i live.

Radikal Ungdom mener derfor, at:
EU bør kræve et såkaldt ”hårdt BREXIT”. Resultaterne bliver heraf, at Storbritannien vil blive smidt ud af alle dele af den Europæiske Union, herunder det frie marked, toldunionen og politisamarbejdet. UK skal ikke have tilbudt adgang til dele af EU ligesom Norge. Efter en fuldendt udmeldelse står det herefter UK frit for, at ønske forhandlinger om frihandelsaftaler eller andet med EU-landene.

Radikal Ungdom mener, at Catalonien skal have retten til at afholde en folkeafstemning om selvstændighed. Det er efter vores opfattelse udemokratisk, når Cataloniens forsøg på en folkeafstemning bliver blokeret af Madrid. Vi ønsker en politisk løsning, ikke politi, ransagelser eller militær. I tilfælde af, at Catalonien opnår selvstændighed, mener vi ydermere, at den nye stat skal være medlem af EU, såfremt de ønsker det.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.