Nikolaj Kjelgaard Carstens

Ordfører for internationale forhold

nikolaj@radikalungdom.dk
28 15 34 36

Radikal Ungdom har et optimistisk og idealistisk syn på verden, men det internationale samfunds love og regler bør ikke tages for givet. Vi ønsker et Danmark, der aktivt arbejder for at sikre diplomatiske løsninger på internationale konflikter og tager internationalt ansvar.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Det danske forsvar udgør en helt essentiel del af suverænitetshåndhævelsen af Rigsfællesskabet. At have et velfungerende, effektivt og stærkt forsvar er fundamentet for at sikre vores nations territorielle integritet.
På trods af Danmarks lille størrelse råder vi over vigtige geostrategiske positioner. Den ene af disse er indsejlingen til og fra Østersøen, den anden er Rigsfællesskabets territorier i de arktiske egne. I en tid med stigende interesse for Arktis og voksende spændinger mellem øst og vest er det afgørende, at Danmark besidder redskaberne til at forsvare disse positioner, indtil hjælp fra vores NATO-allierede kan komme os til undsætning.
I de politiske programmer ”Arktis” og ”Nyt Forsvar” fremlægger Radikal Ungdom en række forsvarspolitiske tiltag, som har til formål at styrke Forsvaret både nationalt og internationalt. Derudover indeholder det nuværende forsvarsforlig, der løber frem til 2023, gode initiativer, der blandt andet søger at styrke den danske tilstedeværelse i Østersøen og tilføre flere midler til cyberområdet. Radikal Ungdom ser derfor generelt positivt på det nuværende forsvarsforlig, men forholder sig kritisk til de dele af forliget, der vedrører en udvidelsen af værnepligten.
Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske forsvarsbudget bør forøges. Formålet ved denne styrkelse af Forsvarets budget er at finansiere de forsvarspolitiske tiltag, som Radikal Ungdom fremlægger i de politiske programmer “Nyt Forsvar” og ”Arktis” samt gennemføre det nuværende forsvarsforlig – med undtagelse af de dele af forliget, der omhandler værnepligten.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der – vel at mærke – deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO.

Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Man bør revidere artikel 6 og 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så̊ ikke-europæiske lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO.
  • Navnet på forsvarsalliancen tilsvarende bør ændres for at afspejle, at NATO ikke kun er afgrænset til den nordatlantiske del af verden.

Krim skal selv kunne afgøre, hvilken nation de vil tilhøre. Dermed skal Krim kunne afgøre sit nationale tilhørsforhold ved en international anerkendt folkeafstemning.

Derfor mener Radikal Ungdom, at Krim skal kunne vælge, hvilken nation de vil høre under ved en international anerkendt folkeafstemning.

I august 2016 meddelte regeringen, at de ville udfase bistanden til udvikling og demokrati i Yemen og i stedet fokusere på mere stabile lande. Dette er på trods af, at 80% af den yemenitiske befolkning har behov for humanitær hjælp, og ca. 1,5 mio. børn er akut fejlernærede. Desværre, på trods af dette behov for hjælp, er det enormt svært for nødhjælpsorganisationer at komme ind i Yemen, da Saudi Arabien har lukket for luftrummet, hvilket gør det næsten umuligt at bringe fødevarer og benzin ind i landet.
Denne humanitære katastrofe kan føres tilbage til Saudi Arabien, Iran og USA’s proxy-krig i Yemen. USA’s regering har på det seneste øget indgrebene i Yemen med f.eks. fortsat flere droneangreb. Men USA støtter en regering som størstedelen af befolkningen i Nordyemen ser som illegitim. Derudover har man set en voksende støtte til Al-Qaeda, som et svar på den ustabilitet, der har præget Yemen siden bombeangrebene begyndte i marts 2015.

Derfor mener Radikal Ungdom:

  • At man ikke skal bruge et andet land i sit korstog mod Iran. Både USA og Saudi Arabiens indgriben skal ses om et angreb mod Yemen frem for et forsvar af yemenitterne fra Houthierne. Borgerkrigen er et nationalt anliggende, og udover at støtte befolkningen skal Danmark ikke indblande sig militært
  • At det er kortsigtet kun at støtte stabile lande med bistand, da vi netop har brug for at styrke nærområderne. Lige nu flygter flere tilbage til deres hjemland fra Yemen, da situationen er uholdbar. Det er de svage og ustabile lande, der har mest brug for støtte, og samtidig er det også de lande, hvis befolkning er mest sårbar over for rekruttering fra grupper såsom Al-Qaeda. Hvilket er grunden til, at vi skal genoptage bistanden til Yemen og støtte FN’s World Food Program (WFP) i at få deres folk til Yemen for at distribuere madrationer, samt sørge for at bistanden går til, at WFP kan blive ved med at ydedenne vigtige indsats

Radikal Ungdom mener, at Danmark bør styrke sit forsvar imod internationale cyber-terrorister. Vores verden har udviklet sig, og vores forsvar bør udvikle sig med den. Der er både økonomiske og strategiske årsager til, at dette er en god investering.
Beskyttelse af danske servere vil hjælpe både danske virksomheder og borgere. Skulle samtlige af statens hjemmesider eksempelvis lukkes af en hacker, ville det resultere i tusindvis af borgere, som ikke ville være i stand til at modtage adskillige offentlige ydelser. En undersøgelse foretaget i 2014 af McAfee og CSIS konkluderer, at cyber-kriminalitet hvert år koster den globale økonomi et sted mellem 375 og 575 milliarder dollars. Undersøgelser foretaget af EU viser, at cyber-kriminalitet potentielt kan koste op imod 150.000 arbejdspladser i EU alene.
Et stærkt forsvar af danske servere er også nødvendigt for, at vi i fremtiden kan modstå angreb fra andre lande og terrororganisationer. Det danske forsvars effektivitet ville blive stærkt mindsket, hvis det skulle miste samtlige kommunikationsenheder. Det danske forsvar bør også indgå i et fælles samarbejde om cyber-forsvar med vores NATO-allierede. Vi mener også, at den danske regering skal opfordre vores allierede til også at investere i forsvar mod cyber-angreb.
Vores forsvar imod cyber-terrorisme bør være i form af et cyber-værn i Forsvaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at cyber-divisionen ikke må krænke borgernes privatliv.
At styrke vores forsvar vil altså både beskytte danske virksomheder og borgere, og på samme tid styrke det danske forsvar. Investeringer vil formentlig også medføre innovation på det computertekniske område.

Radikal Ungdom mener, at åbenhed er en grundsten i vores demokrati. Forsvaret har tidligere været meget åbent om missioner i f.eks. Afghanistan og Irak, men reglerne er nu ændret, så journalister ikke længere er velkomne i forsvarets camps, når de er på mission. Det er et slag mod pressefriheden og mediernes rolle som kritisk formidler af nyheder, at Forsvaret får monopol på publicering af nyheder fra krige. Det er vigtigt, at danske borgere er oplyste omkring Danmarks handlinger i internationale aktioner, og derfor skal disse heller ikke mørklægges. Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at journalisterne ikke udsætter soldater for unødig fare eller kompromitterer deres missioner.

Siden 1975 har det saharawianske folk levet under et undertrykkende regime i form af den marokkanske besættelsesmagt. Marokkos brutale besættelse af saharawiernes hjemegne i Vestsahara har tvunget titusinder på flugt, og det marokkanske styre udviser lidt til ingen omtanke for saharawiernes basale rettigheder.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  • Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR) skal anerkendes som en selvstændig stat. Ledelsen af den nye stat skal udpeges af det saharawiske folk og ikke den nuværende lokalbefolkning i Vestsahara, da en større og større del af denne består af marokkanske bosættere. Derudover skal FN’s Sikkerhedsråd udvide MINURSO’s mandat for at gøre missionen i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara.
  • For at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas ressourcer bør EU’s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer og ressourcer, der er produceret og udvundet på marokkansk jord. Tilmed skal al eksport fra EU, der har til formål at blive opstillet eller på anden vis benyttet i Vestsahara, stoppes.
  • Jævnfør Den Europæiske Unions Domstols dom fra december 2016 skal Vestsahara trækkes ud af alle former for handels- og associeringsaftaler, som EU måtte have med Marokko.

Diplomati er grundstenen for Danmarks indflydelse i det internationale system. En stærk udenrigstjeneste er hele præmissen for, at Danmark som småstat har mulighed for at påvirke verden omkring os. Men tjenestens budget har siden årtusindskiftet været støt faldende, og det internationale system er ikke just blevet mindre komplekst siden da – tværtimod. Timingen af disse nedskæringer er derfor helt forkert. Danmark er nu det land, som bevilliger færrest penge pr. indbygger til udenrigstjenesten blandt de nordiske lande, og det bliver mere og mere tvivlsomt, om udenrigstjenesten har de fornødne midler til at varetage helt grundlæggende udenrigspolitiske opgaver.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:
– Man bør tilføje en milliard kroner til den danske udenrigstjenestes årlige budget (ikke medregnet den offentlige vækst i deres budget), og droppe alle nuværende planer om nedskæringer. Dette skal ske med fokus på at styrke Udenrigsministeriet og etablere flere ambassader og konsulater ude i verden.

Myanmars muslimske minoritet, kaldet Rohingya-folket, på omkring 1,2 millioner mennesker, har længe været udsat for diskrimination fra landets øvrige befolkning.
Efter angrebet på en række politistationer og drabet på omkring ni politimænd i oktober 2016, har landets regering, med nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi i spidsen, oprettet en såkaldt “sikkerhedszone” omkring de landområder med størst koncentration af Rohingya-folket.
Journalister, nødhjælpsorganisationer og FN-observatører er forment adgang, og formålet med “sikkerhedszonen” står fortsat uklar. Meldingerne fra FN’s menneskerettighedsobservatører er dog klare. Aung San Suu Kyi og hendes regering har igangsat en regulær etnisk udrensning af minoriteten.
Satellitbilleder, flygtninge fra området, journalister fra adskillige nyhedsmedier samt De Forenede Nationer melder om drab, voldtægt og henrettelser af civile samt nedbrænding af huse. Alt sammen handlinger, som kun kan betegnes som forbrydelser mod menneskeheden.
Radikal Ungdom mener derfor, at det internationale samfund bør presse Myanmar med sanktioner for at sikre officielle observatører og nødhjælpsorganisationers adgang til den stærkt undertrykte region. I lyset af, at landets regering har underkastet Rohingya-minoriteten for umenneskelige handlinger, bør Aung San Suu Kyi og resten af landets ledelse stilles til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden ved de internationale domstole. Afslutningsvist bør Danmark med øjeblikkelig virkning indstille alle former for udviklingsbistand til Myanmars regering. Udviklingstøtten bør først genoptages, når den etniske udrensning er ophørt og den ansvarlige regering har haft sin rettergang ved de internationale domstole.

Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i Syrien skal beskyttes. Vi ønsker, at der oprettes no-fly zones i udsatte områder eksempelvis i Aleppo.
Der skal oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende, samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder.
Vi opfordrer til, at der opnås et FN-mandat igennem FN’s sikkerhedsråd.

I Radikal Ungdom mener vi, at man skal leve op til sine internationale forpligtigelser. Derfor bør FN holde medlemslandene op på at modtage de kvoteflygtninge, som de har forpligtiget sig til at modtage. Ligeledes bør det heller ikke være muligt for medlemslandene at skubbe modtagetidspunktet.

Præmis

Forandring er den eneste konstant i international politik. Vi går imod en verden med flere asymmetriske konflikter. Krige er ikke længere krige mellem stater, men mellem grupper, ideer eller fraktioner og meget, meget sjældent mellem stater. Krig og konflikt er aktuelt i skala nedtonet, men det betyder ikke, at vi skal nedtone vores forpligtelse til at forsvare vores værdier, territorier og vores beredskab. NATO er en indgang for Danmark til at bidrage til stabiliteten i verdenen, og vores udgangspunkt for både dansk militær magt og diplomatisk indflydelse.

NATO er en vigtig del af Danmarks mulighed for at føre en aktivistisk udenrigspolitik. NATO-samarbejdet skal være grundlaget for fred og stabilitet i Vesten og en garant mod stormagtkonflikter af væbnet karakter. Målet er ikke dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk suverænitet i juridisk forstand. Målet med NATO er at sikre landenes, deriblandt Danmarks, sikkerhed. På denne måde har vi friheden til at vælge vores partnerskaber, hvortil det er oplagt at samarbejde med landene i vores region, som vi deler sikkerhedspolitiske mål med.

Ansvar

En alliance er lige dele ansvar og goder. Men hvad er et sammenskudsgilde, hvis gæsterne altid glemmer maden? Vi skal leve op til de aftaler, vi indgår, for at være en troværdig partner. Vi mener dog ikke, at Danmark skal bruge 2 pct. Af BNP på militære udgifter. Kravene til medlemslandenes økonomiske bidrag til NATO er i dag urealistisk høj. De færreste medlemslande lever op til kravene om de 2 pct. Samtidig er det uigennemsigtigt, hvad pengene skal bruges på i landenes forsvarsbudgetter. Vi mener ikke, at Danmark skal bruge 2 pct. af BNP på militære udgifter. I stedet skal Danmark arbejde for, at NATO’s krav ændres til, at medlemslandene som minimum skal bruge 0,7 % af deres BNP på forsvar. Vi ønsker, at Danmark tager ansvar ved at:

  • vise urokkelig opbakning til Atlantpagtens artikel 5 (Musketereden)
  • arbejder for et moderniseret NATO, hvor silotænkningen mellem nationale forsvar skal brydes og medlemslandenes forsvar i højere grad specialiseres.
  • tilstræbe at NATO’s engagement udenfor medlemslandenes umiddelbare nærhed sker gennem FN.
  • bidrage til at NATO opretholder kapaciteten til at håndhæve medlemslandenes territoriale integritet. ”

Samtidig skal Danmark arbejde for at modernisere NATO, sådan at alliancen også fremover formår at løse internationale problemer. Silotænkningen de nationale forsvar imellem skal brydes, og medlemmerne skal i højere grad specialisere de nationale forsvar.

I anerkendelsen af, at væbnet konflikt alle steder i verden har konsekvenser ud over nationale grænser, skal NATO fortsat søge at bidrage til den globale stabilitet også ved humanitære eller fredsskabende, væbnede indsatser. NATOs engagement uden for medlemslandenes umiddelbare interessesfære skal understøtte FN. Ikke betingelsesløst, da der kan være argumenter for humanitær intervention uden et klart FN-mandat, som vi så det på Balkan i 1990’erne, men et FN-mandat skal altid tilstræbes, og Danmark skal aktivt søge disse løsninger inden for NATO såvel som andre fora.

Endelig skal NATO stadig opretholde kapaciteten til at håndhæve medlemslandenes territoriale integritet. Sideløbende med at alliancen skal udvikle sine kapaciteter, til at kunne gøre sig gældende globalt, må der ikke herske tvivl om alliancens mulighed for og vilje til at beskytte de enkelte medlemmer mod trusler fra fremmede stater.

Strategiske Mål

Formålet med dansk medlemskab af NATO er at bidrage, til at sikre kollektiv sikkerhed i regionen for dets medlemslande. Denne verdensorden søges gennem en balance mellem dels diplomati og forsvarsalliancer som NATO.

NATOs fælles mål er på kort og mellemlangt sigt at inddæmme konflikter, der kan udvikle sig til humanitære katastrofer og konflikter, som kan true alliancens medlemslandes sikkerhed mod aggressioner fra eksterne magter og paramilitære grupperinger.

NATO skal på langt sigt bidrage til en institutionsopbygning, der internationalt sikrer retsorden og FN-funderede, legitime løsninger af internationale konflikter. NATOs langsigtede mål, som international forsvarsalliance, skal være at opretholde medlemslandenes sikkerhed og spille en positiv rolle i forbindelse med humanitære katastrofer i samarbejde med FN.

Radikal Ungdom mener, at Tibet skal have fuldkommen autonomi over, hvorvidt de ønsker total uafhængighed eller forsat ønsker at forblive del af Kina, dog med større kontrol over landets egne forhold. Det tibetanske folk føler hverken, at de selv eller deres land tilhører Folkerepublikken Kina, og Kinas argumenter for, at Tibet historisk set har hørt under kinesisk suverænitet, har intet stærkt belæg. Derfor skal Kina standse besættelsen af tibetansk territorium samt stoppe den massive krænkelse af tibetanernes menneskerettigheder, så tibetanerne kan tilbagevinde deres ret til selvbestemmelse. Tibetanerne er dog imidlertid internt splittede, om hvorvidt de bør vælge fuldkommen uafhængighed (Rangzen) eller den såkaldte Middle Way Approach (MWA), der først blev foreslået tilbage i 1980’erne af den 14. Dalai Lama og den Central Tibetanske Administration (Tibets eksilregering). Men om Tibet skal gå i den ene eller anden retning er en beslutning, der udelukkende ligger hos det tibetanske folk, hvorfor Radikal Ungdom mener, Tibets befolkning skal gives retten til at bestemme regionens fremtid ved folkeafstemning eller lignede.

 

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.