Philip Tarning-Andersen

Ordfører for klima, energi, miljø og infrastruktur

philiptarning@radikalungdom.dk
29 67 30 19

Radikal Ungdom kæmper for en grøn og bæredygtig dagsorden. Vi ønsker, at fremtidens klima-, miljø- og energipolitik besluttes på et fornuftigt og oplyst grundlag til glæde for kommende generationer. Alt dette under hensyntagen til infrastrukturen, som er grundstenen i et sammenhængende samfund.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom mener, at flyrejser skal pålægges en afgift efter deres udledning af drivhusgasser. Dette skal indføres på EU-plan og gælde alle flyrejser, der enten starter eller slutter i et EU-land. Flytransporten står i dag for over 2 procent af verdens CO2-udslip, hvilket ikke kun er et stort problem, men også et voksende problem. Salget af flybilletter er nemlig stigende samtidigt med, at de store flyselskaber ikke gør meget for at gøre den enkelte flyvning mindre skadelig for klimaet.  Radikal Ungdom er samtidig af den overbevisning, at en beskatning på områder med stor klimabelastning er en måde, hvorpå man kunne få folk til at leve mere klimavenligt.

Afgiften vil blive beregnet ud fra den forventede udledning på turen, da den aktuelle påvirkning svinger meget med vejr og passagertal, som er ukendte, når man køber billetten. Afgiften skal baseres på det gennemsnitlige passagertal og brændstofforbrug på ruten de tre senest sammenlignelige måneder. Hvis nogle flyselskaber er bedre til at flyve brændstoføkonomisk, vil de således kunne bruge det som et konkurrenceparameter til at sikre lavere priser til deres kunder.

Fotovogne er en ineffektiv måde at få borgere til at overholde fartgrænser på. Dette skyldes, at fotovogne jævnligt bliver flyttet, så det som bilist er nært umuligt at vide, hvor fotovognene befinder sig. Netop derfor er fotovogne blevet beskyldt for i højere grad at være en pengemaskine for staten, end et reelt middel til at sikre, at bilister overholder fartgrænserne.

Radikal Ungdom mener, at skiltede stærekasser har en bedre effekt. De permanente skiltede stærekasser er mere effektive, da de vil afholde borgerne fra at overskride fartgrænsen, da borgerne er oplyste om, at der står en stærekasse.

Derfor skal der stilles skiltede stærekasser op på de mest udsatte strækninger, hvor der i dag benyttes fotovogne. Enkelte fotovognene skal stadig benyttes på de øvrige strækninger for at sikre, at borgerne overholder fartgrænserne de steder, hvor der ikke opstilles skiltede stærekasser.

Radikal Ungdom mener, at emballager, der er umulig eller svært genanvendelige skal udfases og forbydes frem mod 2030. Det skal ske som en viderebygning på EU’s vision om plastik og som en del af omstillingen til cirkulær økonomi. Samtidig skal der ske en simplificering af emballagerne, ift. de skal være nemme at klargøre til genbrug for hhv. fabrik og forbruger. Det skal ske for alle emballager, med mindre de er uerstattelige indenfor sikring og transport af produktet.

Et eksempel på denne problemstilling er mælkekartoner, der indeholder en blanding af pap og plastik, som i praksis gør dem umulige at genanvende. Samtidig skal det være nemmere at skille de forskellige emballagedele ad, så de hver især kan genbruges.

Som et led i denne proces skal antallet af forskellige emballage- og plasttyper i detailhandlen nedbringes, så det bliver langt nemmere at sortere og genanvende en større del af vores affald i fremtiden.

Det mener Radikal Ungdom på baggrund af, at vi i samfundet i langt højere grad skal kunne genanvende vores affald og emballage, og da dette er en af de lavt hængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Det er et stort problem, at den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer. Det er skidt for miljøet, at en del af poserne ender i naturen, samt ressourcespild at en stor del af poserne ikke genanvendes. Det høje tal illustrerer i øvrigt en forkert ”køb og smid væk”-kultur, der generelt gælder i dansk forbrug.

Forbuddet skal træde i kraft kort efter vedtagelsen; dog skal allerede producerede plastikposer have lov til at blive solgt, da det vil være ressourcespild ikke at bruge dem. Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer som genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig blive rimelig dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.

Radikal Ungdom mener, at sommertid bør afskaffes i hele Europa.

Sommertid er et eksempel på energipolitik, der engang gav mening, men ikke længere gør det. Oprindeligt blev sommertid indført for at spare på det elektriske lys og dermed energien. Med moderne elpærer er denne besparelse dog meget lille, og udlignes delvist af et større forbrug i de mørke morgentimer. Desuden køres der nu langt flere kilometer i bil i de lyse aftentimer, end da sommertid blev indført permanent i 1980. I stedet bidrager det med ekstra CO2-udledning, som der ikke var taget højde for dengang.

Udover at være dårlig energipolitik, er sommertid også dårligt for folks mentale helbred. Studier viser, at forstyrrelsen af søvnrytmen for eksempel giver flere trafikulykker, arbejdsskader og selvmord i ugen efter skiftet til sommertid. Produktiviteten på arbejdspladsen falder også som følge af skiftet, og desuden er det ganske omkostningsfuldt i nogle brancher, at der hvert halve år optræder en dag med enten 23 eller 25 timer.

Selvom det altså er fordelagtigt at droppe sommertid i Danmark, skal det dog ske sammen med andre europæiske lande, så vi ikke er det eneste EU-land uden sommertid, hvilket ville blive rodet i forhold til, at tidsforskellen pludselig er anderledes. Derfor skal alle europæiske lande afskaffe sommertid samtidig for at få det bedst mulige resultat.

Radikal Ungdom mener ikke, at Danmark bør give tilladelse til bygningen af gasledningen Nord Stream 2.
Rusland vil gerne etablere en gasledning gennem Østersøen til Tyskland, der undervejs går gennem dansk farvand ved Bornholm. Ledningen kan derfor kun bygges på den planlagte strækning med dansk accept.
Gasledningen er dog en dårlig idé, da der ikke er behov for den til at sende gas fra Rusland til Vesteuropa; den vil i stedet blot øge muligheden for at sende gas uden om Ukraine og Polen. Dermed kan Rusland hindre Polen og Ukraine i at få transitindtægter og potentielt også den gas, de har behov for.
Desuden er der ingen grund til at udvide det europæiske gasnet, da kapaciteten allerede i dag er stor nok. På lang sigt bør efterspørgslen falde, da vi skal mindske vores gasforbrug og generelle brug af fossile brændstoffer.
Såfremt ruten ændres til at gå uden om dansk farvand og derfor gå via svensk farvand, skal Danmark lægge pres på den svenske regering til også at nægte tilladelsen.

Radikal Ungdom mener, at staten bør give tilskud til sikring af landbrugsdyr imod ulve.
Ulvene er kommet tilbage til den danske natur, og vi ønsker at opretholde EU’s fredning af ulve. Ulvene i Danmark lever primært af rådyr og krondyr. Her nedlægger de som regel de svageste i bestanden og sørger dermed for, at bestanden holdes stærk. Rå- og krondyrs anden fjende, jægere, vil derimod helst nedlægge de største dyr. Ulve er meget sky over for mennesker og vil flygte frem for at angribe. De få dokumenterede ulveangreb skyldes ekstraordinære omstændigheder, såsom ulve smittet med rabies.
Den eneste reelle trussel fra danske ulve mod noget menneskeligt er således angreb på landbrugsdyr, typisk får, lam, geder og kalve. Selvom dette kun udgør en meget lille del af ulvens kost, er det med til at skabe et unødigt had over for ulvene. I Tyskland har man dog gode erfaringer med at mindske antallet af ulveangreb ved hjælp af simple ting som indhegning eller fårehunde.
Da vi har gavn af ulve i den danske natur og ulvene også udgør en ekstra mindre trussel mod danske landbrugsdyr, er det også rimeligt, at staten giver støtte til landmænd i områder med ulve, så de kan beskytte deres dyr bedst muligt. Udgiften til dette vil være lille i forhold til de færre tabte dyr og den øgede biodiversitet.

Radikal Ungdom mener, at alle forbrugere skal kunne træffe et aktivt valg i forbindelse med de produkter, de køber. Derfor skal alle produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer over en vis grænseværdi, mærkes med dette, så det enkelte forbruger nemmere kan tage et aktivt valg. Mærkningen skal indeholde ordene ”Hormonforstyrrende stoffer” og angive hvilke konsekvenser, der er ved brug af produkter med stofferne.

Denne grænseværdi skal ligge, hvor der er risiko for, at det er skadeligt for mennesker.
Derudover mener vi, at produkter målrettet børn og gravide ikke må indeholde hormonforstyrrende stoffer over denne grænseværdi, da hormonforstyrrelsen har større betydning for børn og fostre.

Fangenskab af hvaler, udelukkende for menneskelig fornøjelses skyld, er et fuldstændig grotesk princip. Hvaler er enormt intelligente og kreative dyr, der kræver både fysisk og mental udfoldelse; noget som et liv i fangenskab som underholdningsdyr slet ikke tillader.
Vilde hvaler kan svømme op til 150 kilometer om dagen i naturen og bittesmå bure med ensformig udsmykning, hvor hvalerne på ingen måde kan udfolde sig, er yderst skadelige for dem. Hvalerne benyttes desuden i underholdningsbranchen, hvor man, ved hjælp af en begrænset mængde føde og fysisk afstraffelse, får dyrene til at lave kunster til offentlighedens skue. Alt dette leder til stress med store konsekvenser for hvalerne og deres dyrepassere.
Hvalen er ikke et naturligt aggressivt dyr, og der er derfor aldrig sporet et fatalt hvalangreb i fri natur. Men at holde dem i fangenskab fører til psykiske lidelser, der ofte har fatale konsekvenser for de mennesker, der opholder sig ved dem.
Udover aggressivitet kan denne stress lede til andre problemer for hvalerne såsom kvalme, nedsat immunforsvar, problemer med finnerne, selvskade1, og i sidste ende selvmord, hvor hvalerne drukner sig selv.
Derfor ønsker Radikal Ungdom at forbyde alt fangenskab af hvaler, som ikke sker på udelukkende konserverende basis, på verdensplan. Derudover ønsker vi at pålægge diverse zoologiske haver at slippe deres nuværende hvaler fri på ordentlig vis finansieret for egen regning. Det er før set, hvordan det har fungeret bedst, at sætte hvaler fri i deres originale bestand, da hvaler er et flokdyr, så dette er at foretrække.

Radikal Ungdom vil privatisere DSB og sende togdriften i udbud. DSB leverer ringe service med forsinkede tog, problemer med IC4-togene og lignende, hvilket til dels skyldes, at DSB har monopol på togdriften i Danmark og derfor ikke tvinges til at være konkurrencedygtige. Vi ønsker at udbyde togdriften til den bedste leverandør, så danskerne kan får flere, mere rettidige og bedre tog.

Radikal Ungdom mener, at der i hele EU ikke skal sælges nye biler, der kører på fossile brændstoffer fra år 2025. Klimaforandringerne er et stort problem, som kræver drastiske løsninger. Transportsektoren bidrager med 14% af de globale udledninger, og med den voksende velstand i verden vil persontransport i biler sandsynligvis udgøre en større del af udledning, hvis ikke vi gør noget ved det.

Det er allerede i dag muligt at foretage de fleste køreture i elbiler, uden at skulle stoppe for en opladning. En udfasning af benzin- og dieselbiler i EU vil skabe et større marked for biler, der kører på el, brint eller andre ikke-fossile energikilder. Det må forventes at fremskynde udviklingen inden for disse bilers rækkevidde og brændstoføkonomi. Batteridrevne biler udleder over deres levetid halvt så mange CO2-ækvivalenter som tilsvarende benzinbiler, selv når man tager produktionen af batterierne i betragtning.

Derudover vil en udfasning af benizn- og dieselbiler mindske luftforureningen, især i byerne. En udfasning af disse biler vil således både være godt for klimaet og folkesundheden.

Radikal Ungdom mener, at der skal stilles højere miljøkrav til landbruget. Siden regeringsskiftet i 2015 er miljøkravene til landbruget faldet. En af de mange eksempler er randzonerne. Randzonerne har til formål at beskytte fjorde og søer mod iltsvind pga. udledning fra landbrugets sprøjtegifte. Randzonerne var på 10 meter ned til nærmeste vandløb og i dag sat ned til 2 meter. Ud over, at det har en negativ effekt på miljøet har det også en negativ effekt på klimaet pga., at randzonerne har en CO2-lagrings effekt. Det påregnes derfor, at der vil komme en øget CO2 udledning fra landbruget. Det hænger simpelthen ikke sammen i Danmark, når man samtidig kigger på, at landbruget er det erhverv i Danmark, som får flest støttekroner. Hvis de vil have de penge, skal vi også turde stille krav til dem.

Radikal Ungdom mener, at Danmark bør forske i kernekraft. En folketingsbeslutning fra 1985 ligger til grund for, at der ikke forskes i området, da kernekraft ikke indgår i den danske energiplan. En del af løsningen på klimaproblematikken kan imidlertid være mere kernekraft, da energiproduktionen i sig selv ikke udleder CO2. Forskning inden for området kan gøre problematikken omkring atomaffald væsentlig mindre, og gøre det mere attraktivt for nogle lande at bruge kernekraft i stedet for kulkraft.

 

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.