Lukas Lunøe

Ordfører for økonomi og erhverv

lukas@radikalungdom.dk
53 58 68 67

Radikal Ungdom ønsker et samfund, hvor alle bidrager med det, de kan, så vi kan bruge de offentlige skattekroner på at hjælpe dem, der har det hårdest. Derfor arbejder vi for et økonomisk system, der skaber vækst og velstand under hensyn til bæredygtighed. Vi kæmper for en økonomisk ansvarlig politik, et rummeligt arbejdsmarked og en offentlig velfærd i verdensklasse.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Vi opfatter den danske topskattemodel som principielt, såvel som økonomisk forfejlet. En skat, der skaber et incitament til at arbejde mindre, er en af de værste former at beskatte. Selvom vi anerkender behovet for indkomstbeskatning som grundlag for finansiering af statslige aktiviteter, mener vi ikke, at det giver mening at have en beskatning der eksplicit træder i kraft for individer, der producerer meget. Derudover, er der videnskabeligt belæg for, at en afskaffelse af topskatten vil øge den samlede velstand i det danske samfund, gennem en generelt højere produktion og et øget arbejdsudbud. Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at topskatten skal afskaffes.
Vi anerkender at en sådan omlægning af skattesystemet ikke kan træde i kraft som en isoleret faktor. Derfor ønsker vi at kombinere den med andre forslag, så som en hævning af personfradraget, såvel som en forøget beskatning på ejendom, for at sikre at uligheden i Danmark ikke vokser uhensigtsmæssigt som resultat af forslaget. Derudover ønsker vi, at bruge en afskaffelse af topskatten som finanspolitisk redskab i en lavkonjunktur, og ser det derfor ikke hensigtsmæssigt, at afskaffe den på nuværende tidspunkt i den økonomiske cyklus.

Grundstenen i vores skattesystem er, at dem med de bredeste skuldre bærer det største læs. Topskatten i den nuværende form er dog en hæmsko for dansk vækst og velstand.
Vi ønsker derfor at hæve topskattegrænsen til 1.000.000 kr. På den måde så sikrer vi, at dem, der har mulighed for det tager de ekstra timer på arbejde. Og samtidig så kommer de mennesker med allerhøjeste indkomster stadig til at betale mest. En sådan hævelse af grænsen vil indbringe et provenu på 2,4 mia. kr. som følge af øget arbejdsudbud, jf. Finansministeriets egne beregninger. Dette vil være med til at øge væksten i den danske økonomi samtidig med, at vi sikrer finansieringen af fremtidens velfærd. Det er sammen med, at uligheden ikke øges i problematisk grad.

Ved en stigning i arveskatten sikrer vi som samfund, at får et mere lige samfund, men også at vi afgiftsbelægger noget, der ikke er skadeligt for den økonomiske aktivitet. Derfor går Radikal Ungdom ind for en ændring af arveskatten med et tillæg på 10% af de nuværende arve-satser. Dette vil give et system med arveskattesatser, hvor

• familie – herunder børn, børnebørn, stedbørn og deres børn – skal betale 25 % i afgift fremfor de nuværende 15 %
• ”andre arvinger” skal betale 46,25 % af arven fremfor de nuværende 36,25 %.
• registrerede partnere/ægtefæller forsat vil have en afgift på 0% i tilfælde af ægtefællens død.
• det nuværende bundfradrag på 276.000 kr., set ud fra den samlede værdi for den afdødes formue, hvoraf man ingen skal betales i tilfældet af arv, vil stadig forblive det samme.
• der skal være en virksomhedsklausul, der tager hensyn til de aktiver der er bundet op omkring virksomheder, så disse ikke bliver påvirket negativt af den øgede arvebeskatning.

Dette skaber en liberal arvepolitik, hvor familien bliver tilgodeset ved et højt bundfradrag, men hvor tilfældigheder ikke afgør ens tilværelse og hvor en fordelingsnøgle sikrer en fair omfordeling fra dem, som har mest til fællesskabet.

Kryptovaluta – dvs. digitale aktiver som f.eks. bitcoin, der er designet til at fungere som valuta og som kontrolleres ved hjælp af kryptografi – har i de seneste år oplevet en voldsom fremgang, og stadig flere danskere køber og sælger kryptovaluta på et globalt marked. Derfor et det nu på høje tid med en klar retsstilling i Danmark.

Radikal Ungdom mener, at al fortjeneste på kryptovaluta købt med investeringsøjemed, bør medtages ved indkomstopgørelsen og beskattes som spekulation, samt at eventuelle tab ved salg af investeringsrelateret kryptovaluta skal kunne fratrækkes på samme måde som tab ved afståelse af andre aktiver.

Vores begrundelse for dette er, at kryptovaluta i dag hovedsageligt opkøbes med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg, og sjældent anvendes som reelt betalingsmiddel. Det er desuden nødvendigt med en gennemsigtig lovgivning, der fastlægger, at handel med kryptovaluta er sidestillet med handel med valuta, således at investorer og ejere af kryptovaluta har mulighed for at forudsige deres skattemæssige position, og ikke trues af et skattesmæk, der bunder i en uklar retsstilling.

Regeringens straks-udflytning af statslige arbejdspladser er problematisk i forhold til det videnssamfund og velfærdssamfund som Danmark er.

Undersøgelser viser at op mod 75% af dem, der står til at blive udflyttet, vil opsige deres stilling. Dette medfører et enormt videnstab, som ikke kan accepteres i vores samfund.

Derudover er det ekstremt dyrt at udflytte styrelser, hvoraf mange af dem udflyttes til kommuner med en i forvejen lav arbejdsløshed, og uden nogen faglig begrundelse.

I Radikal Ungdom mener vi, at fokus skal være på en glidende udflytning af statslige arbejdspladser, således at de udflytninger, der kan være nødvendige, sker i overensstemmelse med at mindske videns- og kompetencetabet. I stedet for at spilde borgernes penge på at tvangsflytte de velfungerende styrelser, bør man i stedet investere i bl.a. erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og sikre gode forhold for små og mellemstore virksomheder i alle dele af landet.  På den måde sikre vi vækst, viden og velfærd for alle danskere i hele Danmark.

Radikal Ungdom mener, at produktivitetskravet skal afskaffes, da det er i samfundets interesse at bevare et stærkt og driftssikkert velfærdssamfund. Det vil gå ud over kvaliteten at spare 2 pct. på kernevelfærd hvert år, da dette vil betyde færre ansatte og mindre øremærket tid til borgerne. Den teknologiske udvikling skal naturligvis benyttes aktivt i velfærdsstatens kerneområder, og kan på mange måder lette og udbygge dens arbejde, men dette skal implementeres i et naturligt tempo, og på en måde så de ansatte ikke overbebyrdes med tiltag, da det vil forringe kvaliteten. Dertil kommer udfordringerne med den demografiske udvikling; her har vi endnu mere end før brug for at værne om vores ældre. Vi har brug for et stærkt velfærdssamfund, der kan tage sig af dem, der har brug for hjælp. Derudover er det sjældent en god forretning for samfundet, når man forringer den hjælp, borgerne kan få i det. Med dette in mente, giver det kun mening at afskaffe produktivitetskravet.

Igennem ferieloven er de danske lønmodtagere sikret feriegodtgørelse, som udgør 12,5 pct. af den samlede løn – eller 2,08 dages ferie pr. måneds arbejde, hvis man ikke har ret til at få udbetalt løn under ferie. De penge kommer ind på FerieKonto, som er den opsparing, lønmodtageren har til at kunne holde ferie for. Dette betyder, at FerieKonto, som administreres af staten, råder over lønmodtagernes ferieopsparing indtil den udbetales årligt. Problemet er ikke bare at arbejdstagerne dermed ikke får udbetalt den fulde løn, og i stedet bliver en del af en statslig tvangsopsparing, men også at lønmodtagernes opsparede feriepenge overgår til statskassen, hvis ikke de bliver søgt udbetalt indenfor den givne tidsramme. Det er både et udtryk for manglende tiltro til, at man kan administrere sine egne penge, men også problematisk da man ikke får udbetalt hele sin løn. Forhandlinger om ferie bør foregå mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og ikke påvirkes af eksterne myndigheder som staten.

Radikal Ungdom mener derfor, at FerieKonto skal afskaffes for at skabe større frihed og tiltro til at arbejdstagerne godt kan og kommer til at råde over deres løn.

Radikal Ungdom er tilhængere af en finanspolitik, der udglatter de økonomiske konjunkturer. En vigtig del af dette er, at der føres kontraktiv finanspolitik i højkonjunkturer, så den offentlige saldo forbedres.

Der bør derfor indføres et krav i budgetloven om, at den offentlige saldo (korrigeret for pensionsafkastskatten og ekstraordinære forhold) forbedres når realvæksten i BNP overstiger 2 pct. Saldoforbedringen skal mindst udgøre halvdelen af den BNP-vækst, der overstiger 2 pct. Dette vil tvinge siddende regeringer til at føre en kontraktiv finanspolitik under højkonjunkturer, der videre skaber et økonomisk råderum ved lavkonjunkturer.

Kravet til saldoforbedringer skal ses i tillæg til de eksisterende mål for den faktiske og strukturelle saldo samt den finanspolitiske holdbarhed.

 

Radikal Ungdom mener, at alle udbydere af lån skal oplyse den årlige effektive lånerente på samme måde som den pålydende rente, så der ikke gøres forskel på fremstillingen af de to tal i hverken reklamer eller tilbud. Derudover skal den årlige effektive lånerente altid benævnes ‘effektiv rente’.

Danske forbrugere har ofte svært ved at gennemskue gebyrer, låneomkostninger, og hvad den effektive rente er på et givent lån. Som det er nu, skal banker, finansielle institutioner og andre udbydere af lån oplyse den effektive rente, men gør det oftest under andre navne (f.eks ÅOP) og på en måde, så det ikke er klart for den gennemsnitlige dansker, hvad lånet reelt vil koste.

Specielt de såkaldte SMS-lån, som sigter mod især unge, rammer en målgruppe, der træffer umiddelbare valg på baggrund af den pålydende rente. En mere eksplicit fremstilling af lånets omkostning vil måske forhindre, at folk uden finansiel indsigt træffer uovervejede finansielle dispositioner. Forslaget anerkender, at SMS- og Kvik-lån er låneinstrumenter, der reelt er brug for, men som det er nu, er det ikke nemt for den almindelige forbruger at gennemskue, hvorvidt det er en fornuftig beslutning at sige ja til disse låntyper. Derudover vil forslaget have en positiv effekt på gennemsigtigheden i almindelige banklån, hvor forbrugere der ønsker at optage længerevarende lån, også vil kunne se den effektive rente, der netop tager højde for gebyrer.

Radikal Ungdom mener, at flygtninges muligheder for at modtage børnepenge, skal ligestilles med herboende statsborgere.

Børnepengene skal hjælpe forældre med at forsørge deres børn. Det er klart, at behovet ikke ændrer sig, uanset om der er tale om en dansk familie eller en flygtningefamilie. Derfor skal flygtninge også have ret til børnepenge fra den dag, de får tildelt deres asyl.

At sikre, flygtninge, som har fået tildelt asyl i Danmark, har samme rettigheder til børnepenge som danskere, er både vigtigt for integrationen og ud fra et princip om, at vi skal behandle flygtninge ordentligt. Da det at give flygtninge lidt bedre muligheder for at blive en del af samfundet, ikke kun hjælper dem, men også hjælper Danmark.

Radikal Ungdom mener, at bemanding på skibe, der installerer havvindmøller, skal underlægges DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) reglerne om sømmandsskat. Ved at underlægge installationen af havvindmølleparker DIS reglerne vil skibe i havvindmøllebranchen igen have incitament til at sejle under dansk flag til gavn for dansk vækst og beskæftigelse, både til søs og på land. Det er krav, at skibe, der sejler under dansk flag, skal have personale ansat i Danmark til administrative opgaver, og dette personale betaler naturligvis almindelig dansk skat.

Danmark har en stor ekspertise i at installere havvindmølleparker, men grundet de nuværende skatteregler, bliver flere og flere havvindmølleparker i både Danmark og andre steder i Nordeuropa opstillet af skibe der sejler under udenlandsk flag. Dette betyder at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser inden for det grønne område.

Udgifterne til at udvide DIS reglerne vil begrænse sig til maksimalt 75 millioner, en udgift som vi mener er berettiget i forhold til effekten på den grønne omstilling.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal sælge sin del af PostNord og privatisere post fordelingen i Danmark.

Tiden er løbet fra, at den danske postfordeling absolut skal være en statslig opgave. Udviklingen er kun gået en vej – fra fysisk til digital postfordeling. Tidligere har logikken været, at postfordeling var en så central del af den statslige infrastruktur, at det skulle være på statslige hænder. Den tid er forbi.

Derudover leverer PostNord i dag så dårlig service for forbrugerne, at private aktører kan gøre det bedre, skabe større konkurrence og dermed levere et bedre produkt til forbrugerne. Et eksempel på dette kunne være pakkeomdelingen, hvor private aktører i dag konkurrerer på lige fod, og mange steder har bedre service, end PostNord.

Radikal Ungdom mener, at staten skal sælge sine aktier i Danske Spil. Det er grundlæggende forkert, at staten tjener penge på at drive en virksomhed, der er medvirkende til at drive folk ud i ludomani. Derudover er der et glimrende privat marked for pengespil.
I 2016 havde 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil. Det gør det til en af de allermest dominerende afhængigheder i det danske samfund. Dette burde staten forebygge og bekæmpe. I stedet driver vi en kommerciel gamblingvirksomhed, der, i sit virke som den største annoncør i landets dagblade, er med til at skubbe folk ud i spilafhængighed. Det mener Radikal Ungdom er moralsk forkert.
Vi anerkender, at overskuddet fra Danske Spil går til mange godgørende formål, herunder Dansk Ungdoms Fællesråd og andre kulturelle tilbud. Disse skal i stedet finansieres over finansloven.

Den danske indsats mod brug af skattely har vist sig at være utrolig ineffektiv. Derfor foreslår Radikal Ungdom fire politiske initiativer, der skal mindske andelen af danskere, der benytter skattely.

Radikal Ungdom mener at:
– Der skal indføres 6 måneders frit lejde for skattesvindlere. Personer, der melder sig selv i denne periode, skal have mulighed for at få udredt deres mellemværende med skat. Personer, der melder sig i perioden for frit lejde, skal ud over at betale almindelig skat af deres formue i skattely, også pålægges en strafskat på 20 % for at omgås de danske regler. Ingen vil blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de melder sig i frit lejde perioden.
– Skatterådgivere, der bevidst hjælper deres kunder med at snyde i skat, skal kunne straffes med fængsel og/eller bøde. Det skal også være muligt, at fratage eksempelvis jurister og revisorerne ret til at udøve deres arbejde, hvis de beviseligt har rådgivet med skattesnyd.
– Der skal tilføjes flere ressourcer til “Projekt Skattely”, så Skat får bedre mulighed for at efterforske skattesvindel gennem skattely.
– EU skal sortliste skattelylande. Skattelylandene på EU’s liste skal mødes med sanktioner og modkrav. Der skal i fællesskab opstilles kriterier, som skattelylandene skal leve op til for at komme af EU’s sortliste.

Radikal Ungdom mener, at borgere, der har mistet arbejdet og retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal fritages for at betale 20 pct. i strafskat, hvis de bliver tvunget til at hæve deres pension før tid. Denne strafskat er en uretfærdig skat, der rammer socialt udsatte borgere. Det mener vi ikke er til fordel for nogen. Radikal Ungdom vil dog ikke tillade kommuner at kræve en udbetaling af pensionsformuer under 250.000kr., da vi ikke mener, at kontanthjælpsmodtagere bør fratages retten til at have en beskeden pensionsopsparing.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.