Lukas Lunøe

Ordfører for økonomi og erhverv

lukas@radikalungdom.dk
53 58 68 67

Radikal Ungdom ønsker et samfund, hvor alle bidrager med det, de kan, så vi kan bruge de offentlige skattekroner på at hjælpe dem, der har det hårdest. Derfor arbejder vi for et økonomisk system, der skaber vækst og velstand under hensyn til bæredygtighed. Vi kæmper for en økonomisk ansvarlig politik, et rummeligt arbejdsmarked og en offentlig velfærd i verdensklasse.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom mener, at bemanding på skibe, der installerer havvindmøller, skal underlægges DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) reglerne om sømmandsskat. Ved at underlægge installationen af havvindmølleparker DIS reglerne vil skibe i havvindmøllebranchen igen have incitament til at sejle under dansk flag til gavn for dansk vækst og beskæftigelse, både til søs og på land. Det er krav, at skibe, der sejler under dansk flag, skal have personale ansat i Danmark til administrative opgaver, og dette personale betaler naturligvis almindelig dansk skat.

Danmark har en stor ekspertise i at installere havvindmølleparker, men grundet de nuværende skatteregler, bliver flere og flere havvindmølleparker i både Danmark og andre steder i Nordeuropa opstillet af skibe der sejler under udenlandsk flag. Dette betyder at Danmark går glip af vækst og arbejdspladser inden for det grønne område.

Udgifterne til at udvide DIS reglerne vil begrænse sig til maksimalt 75 millioner, en udgift som vi mener er berettiget i forhold til effekten på den grønne omstilling.

Radikal Ungdom mener, at Danmark skal sælge sin del af PostNord og privatisere post fordelingen i Danmark.

Tiden er løbet fra, at den danske postfordeling absolut skal være en statslig opgave. Udviklingen er kun gået en vej – fra fysisk til digital postfordeling. Tidligere har logikken været, at postfordeling var en så central del af den statslige infrastruktur, at det skulle være på statslige hænder. Den tid er forbi.

Derudover leverer PostNord i dag så dårlig service for forbrugerne, at private aktører kan gøre det bedre, skabe større konkurrence og dermed levere et bedre produkt til forbrugerne. Et eksempel på dette kunne være pakkeomdelingen, hvor private aktører i dag konkurrerer på lige fod, og mange steder har bedre service, end PostNord.

Radikal Ungdom mener, at staten skal sælge sine aktier i Danske Spil. Det er grundlæggende forkert, at staten tjener penge på at drive en virksomhed, der er medvirkende til at drive folk ud i ludomani. Derudover er der et glimrende privat marked for pengespil.
I 2016 havde 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil. Det gør det til en af de allermest dominerende afhængigheder i det danske samfund. Dette burde staten forebygge og bekæmpe. I stedet driver vi en kommerciel gamblingvirksomhed, der, i sit virke som den største annoncør i landets dagblade, er med til at skubbe folk ud i spilafhængighed. Det mener Radikal Ungdom er moralsk forkert.
Vi anerkender, at overskuddet fra Danske Spil går til mange godgørende formål, herunder Dansk Ungdoms Fællesråd og andre kulturelle tilbud. Disse skal i stedet finansieres over finansloven.

Den danske indsats mod brug af skattely har vist sig at være utrolig ineffektiv. Derfor foreslår Radikal Ungdom fire politiske initiativer, der skal mindske andelen af danskere, der benytter skattely.

Radikal Ungdom mener at:
– Der skal indføres 6 måneders frit lejde for skattesvindlere. Personer, der melder sig selv i denne periode, skal have mulighed for at få udredt deres mellemværende med skat. Personer, der melder sig i perioden for frit lejde, skal ud over at betale almindelig skat af deres formue i skattely, også pålægges en strafskat på 20 % for at omgås de danske regler. Ingen vil blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de melder sig i frit lejde perioden.
– Skatterådgivere, der bevidst hjælper deres kunder med at snyde i skat, skal kunne straffes med fængsel og/eller bøde. Det skal også være muligt, at fratage eksempelvis jurister og revisorerne ret til at udøve deres arbejde, hvis de beviseligt har rådgivet med skattesnyd.
– Der skal tilføjes flere ressourcer til “Projekt Skattely”, så Skat får bedre mulighed for at efterforske skattesvindel gennem skattely.
– EU skal sortliste skattelylande. Skattelylandene på EU’s liste skal mødes med sanktioner og modkrav. Der skal i fællesskab opstilles kriterier, som skattelylandene skal leve op til for at komme af EU’s sortliste.

Radikal Ungdom mener, at borgere, der har mistet arbejdet og retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal fritages for at betale 20 pct. i strafskat, hvis de bliver tvunget til at hæve deres pension før tid. Denne strafskat er en uretfærdig skat, der rammer socialt udsatte borgere. Det mener vi ikke er til fordel for nogen. Radikal Ungdom vil dog ikke tillade kommuner at kræve en udbetaling af pensionsformuer under 250.000kr., da vi ikke mener, at kontanthjælpsmodtagere bør fratages retten til at have en beskeden pensionsopsparing.

Radikal Ungdom mener, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Vi opfatter dog den nuværende progressive indkomstbeskatning som et væksthæmmende element i den danske skattepolitik, hvilket understøttes af finansministeriets beregninger, der anslår at en afskaffelse af den danske topskat vil øge arbejdsudbuddet med 9.000 personer.

Radikal Ungdom mener derfor, at topskatten skal afskaffes og det progressive boligskattesystem i stedet udvikles, så beskatningsprocenten af ejendomsværdi over 3 millioner hæves. Derved sikres nye arbejdspladser og et stabilt arbejdsmarked, samtidig med at der opretholdes en samfundsstruktur, hvor de mest velhavende bidrager mest.

For at undgå fremtidige store gældskriser i den Europæiske Union, blev der efter finanskrisen stillet krav om, at medlemslande skulle holde statsgælden under 60% af BNP. Et urealistisk krav kun Sverige og Danmark formåede at overholde i 2015.

Der blev ligeledes stillet krav om et maksimalt budgetunderskud på 3% af BNP og et maksimalt strukturelt underskud på 1% af BNP. Kravene har gjort det umuligt for sunde økonomier at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider. De finanspolitiske krav betyder blandt andet, at Danmark ikke kunne føre en mere ekspansiv finanspolitik i kølvandet på finanskrisen, selvom de offentlige finanser var markant overholdbare. Mange andre europæiske lande med sunde økonomier står i samme situation.

Radikal Ungdom ønsker en realistisk europæisk finanspolitik, der giver de medlemslande, der har styr på økonomien, bedre mulighed for at benytte finanspolitiske værktøjer. Radikal Ungdom forslår derfor, at kravet til statsgælden hæves til 80% af BNP. Lande med en statsgæld på under 80% af BNP skal have bedre mulighed for at benytte en aktiv finanspolitik.

Derfor lempes deres krav til det årlige budgetunderskud til 6% af BNP og kravet til det årlige strukturelle underskud til 2% af BNP. Herudover bør Folketinget dog også handle og ændre den danske budgetlov, så grænsen for det strukturelle underskud lempes fra 0,5% til EU’s beregnede krav på 1% af BNP.

Frihandel er en grundsten i det fundament EU er bygget på. Det har skabt stabilitet og velstand. Godkendelsesprocessen af frihandelsaftaler mellem EU og øvrige lande, internt i EU, har dog vist sig at være udemokratisk og fuld af fejl, hvilket har skadet EU’s omdømme og position i verden.

De seneste eksempler er CETA og associeringsaftalen med Ukraine, hvor en meget lille del af EU’s befolkning blokerer for, at en aftale kan vedtages.

Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes en todelt procedure for godkendelse af fremtidige frihandelsaftaler. De dele af frihandelsaftalerne, der ligger inden for EU’s traktatmandat, bør ikke som udgangspunkt kræve godkendelse af nationale parlamenter, mens eventuelle områder, der rammer en medlemsstat i særdeleshed, skal sendes til særskilt godkendelse af det pågældende nationale parlament, som beskyttelse af geografiske markeringer som Champagne.

Udover dette mener Radikal Ungdom ikke, at det skal være muligt for et enkelt medlemsland at kræve at EU tilbagetrækker en allerede godkendt og etableret frihandelsaftale.

Radikal Ungdom mener, at borgere, der har mistet arbejdet og retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, skal fritages for at betale 20 pct. i strafskat, hvis de bliver tvunget til at hæve deres pension før tid.

 

Radikal Ungdom mener, at staten ikke skal dække løntabet gennem et lån, hvis nybagte forældre vælger at arbejde mindre. Staten skal ikke blande sig indirekte i anliggender, som er mellem arbejdsgiver og arbejdstager – det er et brud på overenskomstkulturen. Endvidere skal staten på nuværende tidspunkt ikke reducere udbuddet af arbejdskraft. Et babylån ville reducere udbuddet af arbejdskraft og dermed øge ligevægtslønnen. Af hensyn til markedsmekanismen og det frie marked, skal staten ikke blande sig i den frie løndannelse. Desuden er det en dårlig idé at reducere arbejdsudbuddet, når Danmark står over for en hængekøjsperiode, hvor der er udsigt til store underskud (over EU’s grænse på 3 % af BNP) på den offentlige saldo.

Radikal Ungdom ønsker en ny taxalov, der skal skabe innovation og ordnede forhold på det danske taxamarked. En ny lov skal gøre det klart, at der er plads til nye initiativer såsom Uber, samt at lignende selskaber er forpligtiget til at tegne forsikring og indberette relevant data til SKAT.

Radikal Ungdom ønsker en todelt taxalovgivning. Én del der tager udgangspunkt i det nuværende taxamarked med en lang række reguleringer og lovkrav. De nuværende taxaselskaber har monopol på taxabestilling gennem telefonkald, men er til gengæld også underlagt en række lovkrav. De kan bl.a. ikke afvise at befordre borgere. Den anden del består af selvstændige chauffører under franchises, der ikke skal leve op til den samme regulering. Disse franchises er begrænset til digital kundekontakt og er påkrævet at indberette den enkelte chaufførs omsætning til skat.

Radikal Ungdom mener, at alle udbydere af lån skal oplyse den årlige effektive lånerente på samme måde som den pålydende rente, således at der ikke gøres forskel på fremstillingen af de to tal i hverken reklamer eller tilbud. Derudover skal den årlige effektive lånerente altid benævnes ‘effektiv rente’.

Danske forbrugere har ofte svært ved at gennemskue gebyrer, låneomkostninger og hvad den effektive rente er på et givent lån. Som det er nu skal banker, finansielle institutioner og andre udbydere af lån oplyse den effektive rente, men gør det oftest under andre navne (f.eks ÅOP) og på en måde så det ikke er klart for den gennemsnitlige dansker hvad lånet reelt vil koste.

Specielt de såkaldte SMS-lån, som sigter mod især unge, rammer en målgruppe der træffer umiddelbare valg på baggrund af den pålydende rente. En mere eksplicit fremstilling af lånets omkostning vil måske forhindre, at folk uden finansiel indsigt træffer uovervejede finansielle dispositioner. Forslaget anerkender, at SMS- og Kvik-lån er låneinstrumenter der reelt er brug for, men som det er nu er det ikke nemt for den almindelige forbruger at gennemskue, hvorvidt det er en fornuftig beslutning at sige ja til disse lånetyper. Derudover vil forslaget have en positiv effekt på gennemsigtigheden i almindelige banklån, hvor forbrugere der ønsker at optage længerevarende lån også vil kunne se den effektive rente, der netop tager højde for gebyrer.

Radikal Ungdom er tilhængere af en finanspolitik, der udglatter de økonomiske konjunkturer. En vigtig del af dette er, at der føres kontraktiv finanspolitik i højkonjunkturer, således at den offentlige saldo forbedres.

Der bør derfor indføres et krav i budgetloven om, at den offentlige saldo (korrigeret for pensionsafkastskatten og ekstraordinære forhold) forbedres når realvæksten i BNP overstiger 2 pct. Saldoforbedringen skal mindst udgøre halvdelen af den BNP-vækst der overstiger 2 pct. Dette vil tvinge siddende regeringer til at føre en kontraktiv finanspolitik under højkonjunkturer, der videre skaber et økonomisk råderum ved lavkonjunkturer.

Kravet til saldoforbedringer skal ses i tillæg til de eksisterende mål for den faktiske og strukturelle saldo samt den finanspolitiske holdbarhed.

Radikal Ungdom mener at, det ikke skal være muligt at trække bidrag til private sundhedsordninger fra i skat. Ønsker enkeltpersoner at erhverves sig en privat sundhedsforsikring skal dette ikke modtage særligt støtte fra den danske stat. De offentlige midler skal benyttes på at udvikle det offentlige sundhedsvæsen og ikke på at give økonomisk støtte til personer der ønsker at benytte et privat tilbud.

Radikal Ungdom mener, at flygtninges muligheder for at modtage børnepenge skal ligestilles med herboende statsborgere.

Børnepengene skal hjælpe forældre med at forsørge deres børn. Det er klart, at behovet ikke ændrer sig uanset om der er tale om en dansk familie eller en flygtningefamilie. Derfor skal flygtninge også have ret til børnepenge den dag, de får tildelt deres asyl.

Radikal Ungdom mener, at velfærdsydelser skal gives efter behov frem for eksistens. Hvis en pensionist har en stor formue, er der ingen grund til at give vedkommende folkepension. Det samme bør gælde eksempelvis SU, børnecheck og rabat på transport. Vi vil i stedet målrette offentlige ydelser til dem, der rent faktisk har behov for dem.

Radikal Ungdom ønsker at afskaffe registreringsafgiften for personbiler med en værdi på under 100.000 kr. eller er en elbil. Den resterende værdi, som overstiger 100.000 kr., beskattes med 75 %. Dermed sikres et beskatningssystem, der bidrager positivt til omfordelingen i samfundet, og gør opkøb af nye biler billigere. Dette er bl.a. med til at udvikle den danske bilparks sikkerhed og klimavenlighed. Udgifterne til sænkningen af registreringsafgiften skal finansernes ved at indføre et roadpricing-system. Dette system skal være differentieret således, at det virker afhjælpende på trængsel og køer. Yderligere skal fossilfri biler, der drives på eksempelvis brint eller el, have en nedsat roadpricing-takst.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.