Katrine Kildgaard

Ordfører for social- og sundhedsområdet

katrine@radikalungdom.dk
22 88 17 30

Radikal Ungdom ønsker en mangfoldig socialpolitik, som inkluderer alle i det danske samfund. Alle skal have lige muligheder for at leve et godt liv med fri og lige adgang til sundhed – uden at staten dikterer, hvad et godt liv er. Vi kæmper derfor for, at alle har ressourcerne til at træffe frie og informerede valg og for et sundhedssystem, der fokuserer på forebyggelse og sunhedsfremme frem for symptombehandling.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Vaccineringer er afgørende for effektivt at bekæmpe en lang række sygdomme.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det bør tages meget alvorligt, når flere og flere forældre vælger ikke at lade deres børn modtage børnevaccinationerne. Danmark er dermed langt fra WHO`s anbefalede mål, om at minimum 95 % af en børneårgang modtager de anbefalede børnevacciner. For at imødegå udviklingen foreslår Radikal Ungdom nedenstående initiativer.

Radikal Ungdom mener, at det skal være et krav, at danske børn vaccineres mod de hyppigste børnesygdomme, der i forvejen tilbydes gratis i det danske børnevaccinationsprogram. Såfremt et barns forældre vælger ikke at lade deres barn modtage de obligatoriske vacciner, så må barnet ikke opholde sig i en daginstitution, da barnet er til fare for de andre børns sundhed og dermed den samlede befolknings sundhed. Det skal naturligvis være muligt at opnå dispensation for vaccineringerne, såfremt der foreligger en lægefaglig begrundelse for ikke at lade det enkelte barn vaccinere.

Radikal Ungdom ønsker en afkriminalisering af alle narkotiske stoffer, hvorved det fortsat vil være ulovligt at sælge narkotika, men at besiddelsen bliver afkriminaliseret. Den nuværende restriktive lovgivning på området har spillet fallit, samtidig med at den ikke hjælper de udsatte stofmisbrugere.

En afkriminalisering af narkotiske stoffer skal følges op af en massiv satsning på bl.a. behandlingstilbud, rehabiliteringstilbud og forebyggelse af stofmisbrug. En stofmisbruger skal udelukkende betragtes ud fra et socialt og sundhedsfagligt perspektiv, hvor fokus skal være på, at de at sociale myndigheder finder ud af, hvorledes den pågældende borger hjælpes bedst muligt.

Ved gennemførelsen af en ny og moderne narkotikalovgivning er det oplagt at skele til Portugal, der i 2001 afkriminaliserede konsumeringen af narkotika med stor succes. Det problematiske stofmisbrug er faldet, antallet af skader og sygdomme i forbindelse med stofmisbrug er faldet og den portugisiske stat har i dag færre udgifter som følge af stofmisbrug end før afkriminaliseringen.

Radikal Ungdom mener, at ordningen med “Skæve boliger til skæve eksistenser” – hvor gadens folk, hjemløse, har mulighed for at få tilbudt selvstændige lejeboliger med almindelige lejekontrakter i småhuse, opgange og lignende af kommunen, hvor der er rummelighed over for særlige livsformer – og hvor de hjemløse tilbydes en eller anden grad af støtte – skal udnyttes og udbredes endnu mere.
Det anslås, at mellem 12.000 og 18.000 forskellige personer i løbet af et år lever kort eller længerevarende som hjemløse, hvoraf omkring 25% har været hjemløse i over 2 år. Disse tal dækker dog kun over individer med dansk CPR-nummer – og omfanget er således i virkeligheden endnu større. Hjemløse har ofte mere med i bagagen end ”blot” at mangle et hjem – og i 2013 vurderes det, at 27 % har en alvorlig fysisk sygdom, 65% har et misbrug af enten alkohol, hash, hårde stoffer, medicin eller en kombination, og endelig har 47% en psykisk sygdom. Der er således tale om en relativ stor gruppe mennesker, der lever med massive sociale og helbredsmæssige problemer på samfundets bund.
Landets 98 kommuner kan spare mange penge hvert år, og give de svageste, mest udsatte medborgere, større værdighed og tryghed ved netop at etablere “skæve boliger” i stedet for hjemløshed på gaden og i herberger.
For eksempel: En bolig-container-pavillon, bedre kendt som en skurvogn, er i dag superisolerede boliger, som kan leveres med entre, toilet og bad samt basalt køkken fra en dansk fabrik for 3-400.000 kr. alt efter størrelse. Staten, dvs. Boligministeriet, yder op til 400.000 kr. i starttilskud til hver “skæv bolig” efter Lov om almene boliger, kap 10A. Statens tilskud kan således dække hele kommunens udgift til selve boligen, hvorved kun jorden, tilslutninger, forbrug og afgifter skal betales over en lav husleje.
Udgifterne til herberger og forsorgshjem, som deles mellem stat og kommune, er gennemsnitligt over 400.000 kr. pr år. Derfor vil etablering af “skæve boliger” til aflastning for herbergerne hurtigt spare kommunerne mange penge.
Der eksisterer under 500 “skæve bolige” fordelt i op til 25 ud af 98 kommuner i dag. Behovet er sandsynligvis nogle tusinde, og især i Hovedstadsområdet, hvor der kun findes 55 “skæve boliger” i alt, er manglen helt sikkert enorm. Derfor mener Radikal Ungdom, at ordningen “Skæve boliger til skæve eksistenser” skal udnyttes og udbredes i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Kilder:

Skæve boliger til skæve eksistenser


http://uim.dk/arbejdsomrader/bolig/almene-boliger/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uui/spm/343/index.htm
Klinisk socialmedicin og Rehabilitering, FADL’s forlag 2. udgave 2016

Radikal Ungdom mener, at kommunen skal tilbyde en støtteordning til kronisk syge unge. Ordningen skal omfatte både fysiske og psykiske sygdomme. Støtteordningen skal give vejledning og stabilitet, således at den unge bliver oplyst om sine rettigheder, og kan få hjælp og støtte til uddannelse, sociale aktiviteter og familieliv. Ordningen skal omfatte unge mellem 15 og 28 år. I dag er det rigtig svært at få information om sine muligheder som kroniker. Det skal være anderledes. Vi skal automatisk informere vores unge om deres muligheder for bevillinger, sådan at de kan arbejde sammen med systemet, fremfor at systemet arbejder i mod dem. En støtteordning vil ydermere forbedre de berørte unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, komme i arbejde og få mere livsglæde.

Radikal Ungdom mener, at det nuværende forbud mod at mandlige homoseksuelle kan være bloddonerer, skal ophæves. Radikal Ungdom går ind for, at homoseksuelle også må donere blod, da der ikke forelægger fagligt funderede argumenter for, hvorfor homoseksuelle ikke må donere blod. Dette skyldes først og fremmest, at vi med dagens metoder, har alle muligheder for at opdage fx HIV, når bloddonorer screenes, hvorved der kun er en minimal for, at HIV smittet blod bliver doneret. Radikal Ungdom anser ligeledes dette spørgsmål, som en vigtig del af kampen for LGBT-personers rettigheder.

Radikal Ungdom mener, at der ikke skal være brugerbetaling på lægebesøg. Det mener vi, da fri og lige adgang til sundhed er et grundlæggende kendetegn ved vores velfærdsstat. På trods af at der naturligvis altid findes undtagelser, så går den gennemsnitlige dansker, og særligt mænd, alt for lidt til lægen. Radikal Ungdom er derfor bekymret for den signalværdi, som man sender ved at indføre brugerbetaling på læsebesøg, da vi frygter, at det vil medføre færre lægebesøg. Fra et økonomisk og menneskeligt synspunkt giver brugerbetaling på lægebesøg ligeledes dårlig mening. Dels frygter Radikal Ungdom, at enkelte familier vil skønne, at de ikke har råd til at sende deres børn til lægen. Ydermere risikerer vi, at færre alvorlige sygdomme vil blive opdaget i tide hos den praktiserende læge, hvorved sygdommene får lov til at udvikle sig.

Radikal Ungdom mener, at drenge skal tilbydes HPV-vaccinen gratis via deres børnevaccinationsprogram på lige vilkår med piger. Studier fra Kræftens Bekæmpelse viser, at HPV-vaccinen har en forebyggende effekt mod forstadier til kræft i endetarmsåbningen, på og omkring kønsorganerne, mundsvælget, mandlerne og kønsvorter. Når vaccinen således også er gavnlig for drenge og antallet af HPV relateret kræft de sidste årtier er steget, så finder Radikal Ungdom det naturligt, at også drenge bør tilbydes HPV-vaccinen som en del af deres gratis børnevaccinationsprogram.

Hvert år koster psykiske lidelser samfundet dyrt. Økonomisk såvel som menneskeligt. Tal fra Danske Regioner viser, at for hver krone der investeres i psykologbehandling for depressioner, får vi 5 kroner igen i kraft af minimeret risiko for længerevarende depressioner.

Hensynet til de unge er dog langt det vigtigste. Aldrig før har de danske unge følt sig så stressede, angste og depressive. Der er derfor brug for, at der sættes aktivt ind for at forebygge stress, angst og depression hos de danske unge. Her spiller psykologhjælp en afgørende rolle. Desværre har mange unge, eller deres forældre, ikke råd til at tage imod psykologhenvisningen fra lægen. Samtidig sendes henvisning af lægen ofte først, når patientens psykiske lidelse har antaget en meget alvorlig karakter. Ved psykiske lidelser af alvorlig karakter er omfattende behandling påkrævet. Tidshorisonten indtil patienten er ude af den psykiske lidelse bliver dermed så lang, at vedkommendes uddannelse sættes på standby i potentielt skæbnesvangert lang tid.

Det er et tragisk for den enkelte, men er også dårligt for samfundet, da man med en tidlig indsats kan spare samfundet store mængder ressourcer

 

Radikal Ungdom mener, at barselsorloven skal reformeres med den islandske model som forbillede, hvor barselsorloven fordeles med en tredjedel forbeholdt den ene forælder, en tredjedel forbeholdt den anden forælder, og en tredjedel til fri disponering mellem de to forældre.

I Danmark er der en seksuel minoritet der tænder på mindreårige. Langt størstedelen af disse mennesker begår aldrig en alvorlig forbrydelse, men for at sikre at så få som muligt begår overgreb på mindreårige, kan andre remedier tages i brug for at klinisk-pædofiles seksuelle behov til dels bliver opfyldt.

Radikal Ungdom mener derfor, at det skal være lovligt at købe lolitadukker udformet som børn. Disse dukker kan købes igennem fagpersonale som bl.a. psykologer, og købet skal følges op af et samtaleforløb med fagpersonale.

Radikal Ungdom mener, at den danske stat skal kunne autorisere læger til at udskrive heroin på recept til heroinmisbrugere.Selvom der er fikserum i landets største byer, så skal misbrugerne stadig medbringe deres egen ulovlige narkotika for at fikse.

Hvis den danske stat udbyder gratis heroin på recept til misbrugere, viser erfaringer fra Schweitz og Holland, som har haft denne ordning siden 90’erne, at man, for det første kan undergrave det ulovlige heroinmarked, da man fjerner dealernes kundegrundlag. For det andet vil det forebygge kriminalitet, da misbrugere ikke behøver at begå kriminalitet for at få penge til at få et fiks. For det tredje mindsker det også antallet af nye heroinmisbrugere markant, fordi det bliver meget sværere at købe på gaden. Og for det fjerde gør man indtaget af heroin så sikkert som muligt.

Dette betyder ikke, at heroin bliver gratis for alle almindelige borgere. Det er derimod et socialpolitisk tiltag, som retter sig mod udsatte misbrugere. Den udskrevne heroin skal indtages i et tilhørende fikserum under opsyn af fagpersonale, således at den sundhedsskadelige risici mindskes, og evt. videresalg forhindres.

Radikal Ungdom mener, at kød i færdigretter skal kunne spores i samme grad som fersk kød for at sikre muligheden for at spore kødet tilbage til det enkelte slagteri. Dette giver forbrugeren bedre mulighed for aktivt at til- og fravælge kød fra bestemte områder

Danske socialrådgivere er overbelastede i socialsager på især børne- og ungeområdet. Radikal Ungdom mener derfor, at man i videst muligt omfang bør lade sig inspirere af den “svenske model” i de danske kommuner, når det kommer til at reducere socialrådgivernes sagsbyrder. I den svenske model har socialrådgivere gennemsnitligt 15-20 sager og dermed mere tid til den enkelte familie. Derudover er der hyppigere opfølgning end hvad loven ellers efterspørger og flere børnesamtaler, samt en ændret fordeling af anbragte børn, så flere kommer i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution.

Radikal Ungdom mener, at når sagsbehandlere udebliver fra det lovbefalede minimumskrav på 2 årlige besøg hos plejefamilier jf. servicelovens §70, stk. 2, pkt. 2, skal straffes med bøde for lovbrud.

Radikal Ungdom mener, at advokater der varetager børns interesser i anbringelsessager, skal have en særlig børnebeskikkelse.

Radikal Ungdom mener, at det skal være obligatorisk at tilsætte D-vitamin i basisfødevarer som mælk, brød og fedtstoffer. Mange danskere får nemlig for lidt D-vitamin gennem kosten særligt i vinterhalvåret. Derfor bør man i Danmark indføre et berigelsesprogram til særlige fødevarer, som man f.eks. har i Sverige, hvilket vil kunne udrydde svær mangel på D-vitamin, styrke knogler, muskler, og borgernes almindelige helbred.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.