Katrine Kildgaard

Ordfører for social- og sundhedsområdet

katrine@radikalungdom.dk
22 88 17 30

Radikal Ungdom ønsker en mangfoldig socialpolitik, som inkluderer alle i det danske samfund. Alle skal have lige muligheder for at leve et godt liv med fri og lige adgang til sundhed – uden at staten dikterer, hvad et godt liv er. Vi kæmper derfor for, at alle har ressourcerne til at træffe frie og informerede valg og for et sundhedssystem, der fokuserer på forebyggelse og sunhedsfremme frem for symptombehandling.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom mener, at man bør bevare demokratisk styrede regioner. Et demokratisk styret sundhedsvæsen sikrer borgernes ret for at vælge de politikere, som skal håndtere det sundhedsmæssige område, som ligger mange borgere på sinde. Vi anerkender, at der er samarbejdsvanskeligheder mellem kommuner og regioner, men vi ser disse løst bedst ved fortsat at have regionerne. Derudover har regionerne leveret mange resultater f.eks. stigende produktivitet, faldende kræft- og hjertedødelighed, samt kortere ventetid til operationer.

Radikal Ungdom mener, at danskernes retssikkerhed ifm. sager om voldtægt og seksuelle krænkelser er for dårlig. Der er få, der anmelder voldtægter og endnu færre sager, der kommer for en dommer.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
– Alle, der anmelder en voldtægt skal have en beskikket bistandsadvokat medmindre offeret frabeder sig dette. Det er politiet, der skal informere om dette.
– Bistandsadvokaten skal være til rådighed fra starten i forløbet, derfor skal der være bistandsadvokater, der kan være til rådighed hele døgnet.
– En uafhængig myndighed bør analysere de sager, som ikke kommer for en dommer og rapportere grundene dertil. Det sikrer viden om efterforskningen af disse sager og skal på sigt sikre mere ligebehandling på tværs af politidistrikter.

Radikal Ungdom mener, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter. Retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejdere vælger at sige sin stilling op ifm. mistanken.

Radikal Ungdom mener, at Undervisningsministeriet burde inkludere psykiske sygdomme som en del af biologipensummet i Folkeskolen.

Flere tusinde af børn og unge får hvert år en psykisk lidelse i løbet af deres skolegang. Men på grund af manglende oplysning har mange af disse børn og unge svært ved at finde ud af hvor de kan søge hjælp.

Derfor mener Radikal Ungdom, at børn og unge i folkeskolen skal lære om psykiske sygdomme, herunder hvorfor/hvordan de opstår, hvor de kan søge hjælp samt den biologiske side af psykiske sygdomme.

På denne måde bliver børn og unge i en forholdsvis tidlig alder oplyst om psykiske sygdomme og vil fremover vide, hvordan, hvordan man kan søge hjælp såfremt de selv skulle blive ramt af én. Derudover kan undervisningen også̊ bidrage til at aftabuisere psykiske sygdomme, som forsat er et emne, der stadig er svært for mange børn og unge at åbne op omkring.

Radikal Ungdom mener, at det nuværende forbud mod at mandlige homoseksuelle kan være bloddonerer, skal ophæves. Radikal Ungdom går ind for, at homoseksuelle også må donere blod, da der ikke forelægger fagligt funderede argumenter for, hvorfor homoseksuelle ikke må donere blod. Dette skyldes først og fremmest, at vi med dagens metoder, har alle muligheder for at opdage fx HIV, når bloddonorer screenes, hvorved der kun er en minimal for, at HIV smittet blod bliver doneret. Radikal Ungdom anser ligeledes dette spørgsmål, som en vigtig del af kampen for LGBT-personers rettigheder.

Radikal Ungdom mener, at der ikke skal være brugerbetaling på lægebesøg. Det mener vi, da fri og lige adgang til sundhed er et grundlæggende kendetegn ved vores velfærdsstat. På trods af at der naturligvis altid findes undtagelser, så går den gennemsnitlige dansker, og særligt mænd, alt for lidt til lægen. Radikal Ungdom er derfor bekymret for den signalværdi, som man sender ved at indføre brugerbetaling på lægebesøg, da vi frygter, at det vil medføre færre lægebesøg. Fra et økonomisk og menneskeligt synspunkt giver brugerbetaling på lægebesøg ligeledes dårlig mening. Dels frygter Radikal Ungdom, at enkelte familier vil skønne, at de ikke har råd til at sende deres børn til lægen. Ydermere risikerer vi, at færre alvorlige sygdomme vil blive opdaget i tide hos den praktiserende læge, hvorved sygdommene får lov til at udvikle sig.

Radikal Ungdom mener, at drenge skal tilbydes HPV-vaccinen gratis via deres børnevaccinationsprogram på lige vilkår med piger. Studier fra Kræftens Bekæmpelse viser, at HPV-vaccinen har en forebyggende effekt mod forstadier til kræft i endetarmsåbningen, på og omkring kønsorganerne, mundsvælget, mandlerne og kønsvorter. Når vaccinen således også er gavnlig for drenge og antallet af HPV relateret kræft de sidste årtier er steget, så finder Radikal Ungdom det naturligt, at også drenge bør tilbydes HPV-vaccinen som en del af deres gratis børnevaccinationsprogram.

Hvert år får omkring 100 mænd som har sex med mænd (MSM) diagnosen HIV. En tendens, der har været stort set uforandret de sidste 20 år. Derudover estimeres det, at en forholdsvis stor gruppe på 600 personer, hvoraf 500 er MSM’er lever i uvidenhed omkring, at de er smittet med HIV (såkaldte mørketal) – og er med til at sprede sygdommen yderligere. De nuværende forebyggelsesstrategier er altså ikke er nok til at inddæmme sygdommen i Danmark.
PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis) er medicin, der kan beskytte mod hiv-smitte så effektivt at det kan sammenlignes med en vaccine. Behandlingen går ud på, at ikke‐smittede personer i høj risiko for hiv‐smitte tager allerede velkendt og godkendt hiv‐medicin forebyggende (kan sammenlignes med at tage P-piller) for at undgå at blive smittet med hiv. PrEP supplerer således den nuværende hiv‐forebyggelse, som består af kondomer, test, rådgivning og behandling.
WHO, UNAIDS og ECDC (Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse) anbefaler, at PrEP anvendes som del af hiv‐forebyggelsen. EMA (Det Europæisk lægemiddelagentur) har i juli 2016 godkendt brugen af Truvada til PrEP og EU‐kommissionen har godkendt, at det kan anvendes i medlemslandene. PrEP er bl.a. taget i anvendelse i USA siden 2012 og i Frankrig, Belgien, Norge og Skotland er det et gratis tilbud til MSM’er med risikoadfærd. Allerede tilbage i 2015 anbefalede Dansk Selskab for Infektionsmedicin indførslen af PrEP-behandling til MSM’er, og Sundhedsstyrelsen kom med på vognen i 2017.
Behandlingen kan dog ikke indføres i Danmark uden politisk indgriben, bl.a. da lægemidlet i dag kun må udleveres til sygehuse jfr. § 64, stk. 5 i receptbekendtgørelsen. Det kan således ikke udskrives på recept til enkeltpersoner med henblik på køb på apoteket, og der ydes ikke tilskud til lægemidlet efter reglerne i sundhedslovens kapitel 42, jf. § 1, stk. 3 i medicintilskudsbekendtgørelsen.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
• PrEP-behandlingen skal lovliggøres og indføres i Danmark nu.
PrEP-behandlingen skal være et muligt receptpligtigt medicin der støttes efter gældende tilskudsordning til medicin.

Når et barn dør inden eller i forbindelse med fødslen, er det altid en tragedie og et svært tab for forældrene. Dette tab kan gøres sværere af den stressende situation i forbindelse med at miste et barn. Radikal Ungdom ønsker derfor at udvide brugen af kølelifter, som gør det muligt for forældrene at beholde det døde barn ved sig i en periode, tage afsked og på den måde lettere bearbejde tabet af deres barn.
Dette er et tilbud til forældrene, som de kan benytte sig af, såfremt de ønsker det. Der skal dog være en begrænsning på et døgn efter fødslen, og liften er kun til brug på hospitalet.

CPR-nummeret er forældet og usikkert, da man i dag kan finde frem til en persons CPR-nummer online ved blot at kende personens navn og fødselsdato. CPR-nummeret kan derfor alt for let anvendes til at få indsigt i personlige informationer, eller til misbrug og identitetstyveri af særligt grov karakter. CPR-nummeret skal derfor udskiftes med en mere moderne løsning, der tager højde for disse problemstillinger.
Radikal Ungdom mener derfor, at:
• Borgere skal kunne anmode om et nyt personnummer, der hverken indeholder fødselsdato eller køn.
• De nuværende CPR-numre skal udfases til fordel for personnumre, der ikke indeholder fødselsdato eller køn i takt med at folk udskifter deres pas, kørekort og sygesikringsbevis
• Efterfølgeren til NemID skal etableres således, at den kan afløse systemet med personnumre som den primære form for identifikation.

Radikal Ungdom mener, at den danske regering bør lægge pres på den færøske regering for at indføre fri abort. Fri abort og ret til egen krop er en dansk mærkesag. Danmark er foregangsland, når det kommer til at støtte fri abort i udviklingslande, derfor bør færøske kvinder ligesom kvinder i Danmark og på Grønland have ret til fri abort.

Hvor gerne vi end ville det, er det ikke alle børn, der fødes, som er ønskede. I Radikal Ungdom ønsker vi at give mødre muligheden for at give deres børn en bedre chance i livet. Det gøres med livsvugger, som vi kender dem fra Tyskland. Det betyder at, når barnet afleveres i vuggen, går der en alarm i gang, som alarmerer lægefagligt personale. I denne vugge er der også et brev til moderen, som indeholder et nummer, hvor de indenfor 8 uger kan ringe, såfremt de fortryder og vil have barnet tilbage.

Radikal Ungdom mener, at det skal være muligt at være altruistisk rugemoder i Danmark. Altruisme betyder jf. Den Store Danske, at den enkelte søger at fremme andres ve og vel uden tanke for egne interesser og behov.

I dag er rugemoderskab ulovligt i Danmark, men bl.a. for to mænd er det den eneste reelle mulighed for at indgå et forældreskab uden, at en kvinde bliver social forælder. Ufrivilligt barnløse og potentielle rugemødre kriminaliseres således, hvis de uden for lovens rammer alligevel selv forsøger at koordinere et rugemoderskab. Endvidere har dette været medvirkende til en kraftig stigning i antallet af udenlandske kommercielle rugemoderskaber, hvor økonomisk og socialt udsatte kvinder potentielt udnyttes.

Derfor mener Radikal Ungdom, at:

  1. Altruistisk rugemoderskab skal være lovligt
  2. De samme tilskudsmuligheder til fertilitetsbehandlingen, som eksisterer i dag, skal også gælde ved brug af rugemoderskab.
  3. Rugemoder og kommende forældre forud for processen er godkendt af regionens socialtilsyn ud fra egnethed og motiv for engagement.
  4. Rugemoderen skal have ret til fravær fra arbejde ved forebyggende graviditetsundersøgelser, og når der skønnes at være 4 uger til fødslen efter barsellovens § 6.

Radikal Ungdom mener, at der bør arbejdes for en mere koordineret indsats på allergiområdet. Speciallægeuddannelsen i allergologi blev nedlagt i 2004 med det resultat, at allergiområdet blev delt ud på mange forskellige specialer. Derudover er der få specialister der arbejder med allergi på fuldtid.

For at sikre alle allergipatienter en hurtig udredning og den bedste behandling mener Radikal Ungdom, at man skal prioritere allergiområdet højere i relevante specialer. Derudover bør man oprette flere tværfaglige allergicentre til udredning, behandling og højt specialiserede tilfælde. Dette resulterer i meget lange ventelister på de få allergiklinikker, der er tilbage. Det er ikke hensigtsmæssigt, eftersom allergi er en folkesygdom i dagens Danmark.

Vaccineringer er afgørende for effektivt at bekæmpe en lang række sygdomme.

Derfor mener Radikal Ungdom, at det bør tages meget alvorligt, når flere og flere forældre vælger ikke at lade deres børn modtage børnevaccinationerne. Danmark er dermed langt fra WHO`s anbefalede mål, om at minimum 95 % af en børneårgang modtager de anbefalede børnevacciner. For at imødegå udviklingen foreslår Radikal Ungdom nedenstående initiativer.

Radikal Ungdom mener, at det skal være et krav, at danske børn vaccineres mod de hyppigste børnesygdomme, der i forvejen tilbydes gratis i det danske børnevaccinationsprogram. Såfremt et barns forældre vælger ikke at lade deres barn modtage de obligatoriske vacciner, så må barnet ikke opholde sig i en daginstitution, da barnet er til fare for de andre børns sundhed og dermed den samlede befolknings sundhed. Det skal naturligvis være muligt at opnå dispensation for vaccineringerne, såfremt der foreligger en lægefaglig begrundelse for ikke at lade det enkelte barn vaccinere.

Radikal Ungdom ønsker en afkriminalisering af alle narkotiske stoffer, hvorved det fortsat vil være ulovligt at sælge narkotika, men at besiddelsen bliver afkriminaliseret. Den nuværende restriktive lovgivning på området har spillet fallit, samtidig med at den ikke hjælper de udsatte stofmisbrugere.

En afkriminalisering af narkotiske stoffer skal følges op af en massiv satsning på bl.a. behandlingstilbud, rehabiliteringstilbud og forebyggelse af stofmisbrug. En stofmisbruger skal udelukkende betragtes ud fra et socialt og sundhedsfagligt perspektiv, hvor fokus skal være på, at de at sociale myndigheder finder ud af, hvorledes den pågældende borger hjælpes bedst muligt.

Ved gennemførelsen af en ny og moderne narkotikalovgivning er det oplagt at skele til Portugal, der i 2001 afkriminaliserede konsumeringen af narkotika med stor succes. Det problematiske stofmisbrug er faldet, antallet af skader og sygdomme i forbindelse med stofmisbrug er faldet og den portugisiske stat har i dag færre udgifter som følge af stofmisbrug end før afkriminaliseringen.

Radikal Ungdom mener, at ordningen med “Skæve boliger til skæve eksistenser” – hvor gadens folk, hjemløse, har mulighed for at få tilbudt selvstændige lejeboliger med almindelige lejekontrakter i småhuse, opgange og lignende af kommunen, hvor der er rummelighed over for særlige livsformer – og hvor de hjemløse tilbydes en eller anden grad af støtte – skal udnyttes og udbredes endnu mere.
Det anslås, at mellem 12.000 og 18.000 forskellige personer i løbet af et år lever kort eller længerevarende som hjemløse, hvoraf omkring 25% har været hjemløse i over 2 år. Disse tal dækker dog kun over individer med dansk CPR-nummer – og omfanget er således i virkeligheden endnu større. Hjemløse har ofte mere med i bagagen end ”blot” at mangle et hjem – og i 2013 vurderes det, at 27 % har en alvorlig fysisk sygdom, 65% har et misbrug af enten alkohol, hash, hårde stoffer, medicin eller en kombination, og endelig har 47% en psykisk sygdom. Der er således tale om en relativ stor gruppe mennesker, der lever med massive sociale og helbredsmæssige problemer på samfundets bund.
Landets 98 kommuner kan spare mange penge hvert år, og give de svageste, mest udsatte medborgere, større værdighed og tryghed ved netop at etablere “skæve boliger” i stedet for hjemløshed på gaden og i herberger.
For eksempel: En bolig-container-pavillon, bedre kendt som en skurvogn, er i dag superisolerede boliger, som kan leveres med entre, toilet og bad samt basalt køkken fra en dansk fabrik for 3-400.000 kr. alt efter størrelse. Staten, dvs. Boligministeriet, yder op til 400.000 kr. i starttilskud til hver “skæv bolig” efter Lov om almene boliger, kap 10A. Statens tilskud kan således dække hele kommunens udgift til selve boligen, hvorved kun jorden, tilslutninger, forbrug og afgifter skal betales over en lav husleje.
Udgifterne til herberger og forsorgshjem, som deles mellem stat og kommune, er gennemsnitligt over 400.000 kr. pr år. Derfor vil etablering af “skæve boliger” til aflastning for herbergerne hurtigt spare kommunerne mange penge.
Der eksisterer under 500 “skæve bolige” fordelt i op til 25 ud af 98 kommuner i dag. Behovet er sandsynligvis nogle tusinde, og især i Hovedstadsområdet, hvor der kun findes 55 “skæve boliger” i alt, er manglen helt sikkert enorm. Derfor mener Radikal Ungdom, at ordningen “Skæve boliger til skæve eksistenser” skal udnyttes og udbredes i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag.

Kilder:

Skæve boliger til skæve eksistenser


http://uim.dk/arbejdsomrader/bolig/almene-boliger/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uui/spm/343/index.htm
Klinisk socialmedicin og Rehabilitering, FADL’s forlag 2. udgave 2016

Radikal Ungdom mener, at kommunen skal tilbyde en støtteordning til kronisk syge unge. Ordningen skal omfatte både fysiske og psykiske sygdomme. Støtteordningen skal give vejledning og stabilitet, således at den unge bliver oplyst om sine rettigheder, og kan få hjælp og støtte til uddannelse, sociale aktiviteter og familieliv. Ordningen skal omfatte unge mellem 15 og 28 år. I dag er det rigtig svært at få information om sine muligheder som kroniker. Det skal være anderledes. Vi skal automatisk informere vores unge om deres muligheder for bevillinger, sådan at de kan arbejde sammen med systemet, fremfor at systemet arbejder i mod dem. En støtteordning vil ydermere forbedre de berørte unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, komme i arbejde og få mere livsglæde.

 

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.