Freja Holm Kristensen

Ordfører for uddannelse

frejaholm@radikalungdom.dk
20 58 00 85

I Radikal Ungdom mener vi, at fri og lige adgang til uddannelse er essentielt for vores samfund nu og i fremtiden. Uddannelse er mulighedsgivende og vi ønsker et uddannelsessystem for alle, som altid har fokus på de tre overordnede mål: At uddanne, oplyse og danne.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom mener, at alle børn i 0. klasse skal gennemgå en motorisk screening, og de som vurderes til at have motoriske problemer efterfølgende tilbydes gratis motoriktræning. Forskning viser, at motoriske problemer blandt børn er stigende og 19% af alle børn, der starter i 0. klasse har dårlig motorik. Dette har en lang række konsekvenser for børnenes sundhed, trivsel og indlæring. Erfaringer fra Roskilde Kommune viser, at fire timers træning over en periode på otte uger er nok til at skabe store forbedringer for størstedelen af børn med motoriske problemer.

Radikal Ungdom mener ikke, at de danske friskoler skal have ret til at undervise i, at homoseksualitet er forkert, da det ikke er skolens eller lærerens opgave at være moralske dommere. Den nuværende lovgivning giver friskolelærerne ret til at undervise eleverne ud fra lærerens personlige synspunkt. Dermed kan friskolelæren udnytte sin rolle til at videreføre private, og til tider faktuelt forkerte, holdninger til eleverne. Dette er et reelt problem, da lærere på 12 ud af 20 adspurgte kristne friskoler i en undersøgelse foretaget af Radio24syv i 2016 svarede, at de fraråder deres elever at udleve homoseksualitet. Den nuværende lov, eller mangel på samme, er med til at fastholde intolerance overfor homoseksuelle, og det kan være direkte skadeligt for unge mennesker at blive undervist i, at deres seksualitet er forkert at udleve.

Det er et problem, når undervisere på videregående uddannelser ikke læser de større opgaver, som de studerende laver som led i deres uddannelse. For det første forhindrer det en god læringskultur, da motivationen for at skrive og aflevere en gennemarbejdet opgave mindskes markant, hvis man som studerende ikke kan regne med, at nogen læser opgaven. For det andet forårsager den manglende respons på opgaver, at det bliver svært for de studerende at finde ud af, på hvilke områder, de kan forbedre sig.
Problemet med ikke-rettede opgaver opstår blandt andet på de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er afsat tid nok for underviserne til at rette de studerendes opgaver. Derfor skal underviserne normeres tid til at rette opgaverne på uddannelsesinstitutionerne.
Radikal Ungdom mener altså, at større opgaver på videregående uddannelser altid skal rettes af en underviser og/eller censor.

Radikal Ungdom mener ikke, at der skal være karakterkrav på nogle ungdomsuddannelser, fordi vi ønsker et uddannelsessystem baseret på muligheder frem for begrænsninger. Karakteren, eleven opnår ved afslutningen af folkeskolen, siger meget lidt om elevens egentlige kunnen og viser ikke, om eleven er personligt klar til at tage skridtet fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Vi mener, at man i stedet må have tillid til og skabe en forudsætning for, at læreren og eleven sammen kan lave den rette vurdering

I dag fordeles de skriftlige karakterer efter niveau på landsplan, og der vil derfor altid være nogle elever, der ligger under et eventuelt karakterkrav. Det anser Radikal Ungdom som stærkt problematisk, fordi vi mener, at der er mange 15-årige, som endnu ikke har haft chancen for at vise deres sande potentiale. Karakterkrav vil altså have en negativ effekt på social arv.

Radikal Ungdom anerkender, at der en gruppe af elever som starter på ungdomsuddannelser uden at have de rette kundskaber inden for bl.a. dansk og matematik. Men karakterkrav er en meget kortsigtet løsning på denne udfordring. Vi mener, at den langsigtede løsning må være øget investering i folkeskolen og en stærkt forbedret studievejledning.

Radikal Ungdom mener, at uddannelsesloftet skal afskaffes, da det gør op med nogle af de mest fundamentale principper i vores uddannelsestænkning. Radikal Ungdom mener ikke, at uddannelse kun skal være rettet mod arbejdsmarkedet, men at uddannelse også er til for at danne det enkelte individ og for at skabe samfundsborgere. Uddannelsesloftet fortæller derimod studerende, at den første uddannelse og eventuel erhvervserfaring ikke har gjort dem klogere. Radikal Ungdom mener, at uddannelsessystemet, som det har været indtil nu, skal være centreret om fri og lige adgang til uddannelse. Men det gør uddannelsesloftet op med, ved at rige studerende kan betale sig til en uddannelse, som deres fattigere medstuderende ikke har adgang til.

Uddannelsesloftet sætter unge mennesker på en umulig opgave. I en verden i rivende teknologisk udvikling er det ikke til at sige, om den uddannelse man vælger som ung, kan tjene én resten af livet. Allerede nu er mange praktisk orienterede job, ved at blive gjort overflødige af computerteknologi. Uddannelsesloftet betyder, at det ikke længere vil være muligt at tage en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Radikal Ungdom mener, at det kan betale sig at investere i uddannelse både for samfundet og for det enkelte individ. Uddannelsesloftet frigør midler på kort sigt, men at tage uddannelsen fra en gruppe af studerende, der ved hvad de vil, giver ikke økonomisk mening på længere sigt.

Radikal Ungdom mener, at der også skal fortælles om fordelene ved brug af menstruationskop i forbindelse med pubertetsundervisning i folkeskolen. Ydermere skal man have mulighed for at få udleveret en menstruationskop hos skolens sundhedsplejerske (ligesom man kan få udleveret bind, tamponer og kondomer), evt. i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Udbredelsen af menstruationskopper vil gavne både ligestilling, miljøet og kvinders sundhed.

I Radikal Ungdom mener vi, at uddannelsesinstitutioner skal afspejle den mangfoldighed, der er i den danske befolkning. Derfor mener vi, at socioøkonomiske vilkår skal tages med, når man fordeler elever på de danske gymnasier. Det kan man gøre ved at inddrage de samme økonomiske parametre, som man bruger til at udregne SU-takster og ved at inddrage forældrenes uddannelsesbaggrund.

Multikultur er en smuk følge af en globaliseret verden og bidrager til det danske samfund på mange måder. Men når elevgrundlaget bliver så skævt fordelt, som man har set det flere steder i landet, medfører det en overhængende fare for at skabe A- og B-gymnasier, for at der opstår parrallelsamfund og for at den kulturelle udveksling, som multikultur betyder, går tabt.

I over 65 lande bliver studenter udsat for trusler, vold og andre overgreb, når de engagerer sig politisk for at fremme demokrati, menneskerettigheder og akademisk frihed. Radikal Ungdom mener, at Danmark med udgangspunkt i den norske ”Students at Risk”-ordning skal lave en ordning, der giver et vist antal af sådanne unge udenlandske studenteraktivister mulighed for at komme til Danmark og færdiggøre deres studier. Tilbuddet skal naturligvis målrettes imod aktivister, der gør brug af ikke-voldelig midler i deres politiske kamp.

Formålet med ordningen er, at disse aktivister får et frirum til at færdiggøre deres studier, dygtiggøre sig, skabe et internationalt netværk og senere vende tilbage til deres hjemland for at fortsætte deres politiske kamp med nye erfaringer og viden.

Udvælgelsen af studerende, der får tilbudt en plads i ordningen, skal som udgangspunkt følge den norske fremgangsmåde. Kandidaterne udpeges af forskellige organisationer og institutioner, som man giver ret til at nominere. Dernæst bliver kandidaterne bedømt ud fra forskellige kriterier – hvor truede de er i deres hjemland, deres politiske arbejde og akademiske- og sprogevner, så de kandidater, der har mest brug for pladsen, får den.

Med udgangspunkt i det norske program ”Students at Risk” mener Radikal Ungdom, at projektet tildeles et fastsat beløb, hvoraf så mange studerende som muligt hjælpes.

På sigt ønsker Radikal Ungdom endvidere en europæisk ordning, så studenteraktivister verden over kan komme til forskellige europæiske universiteter – eksempelvis som en tilføjelse til Erasmus-programmet.

God seksualundervisning er en stolt dansk tradition og en vigtig del af den dannelse, som grundskolen tilbyder. Det vigtigste formål med seksualundervisning er at forberede eleverne på at tage ansvarlige beslutninger, nu og senere i deres liv, og det kræver, at man informerer eleverne om de problemstillinger, de kan risikere at møde. Desværre ser vi en stigende tendens til, at seksuelle ydmygelser og øgenavne er udbredt blandt børn og unge. Derfor mener Radikal Ungdom, at mobning, der drejer sig om sex, kønsidentitet og/eller seksualitet, skal være en del af grundskolens seksualundervisning.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.