Freja Holm Kristensen

Ordfører for uddannelse

frejaholm@radikalungdom.dk
20 58 00 85

I Radikal Ungdom mener vi, at fri og lige adgang til uddannelse er essentielt for vores samfund nu og i fremtiden. Uddannelse er mulighedsgivende og vi ønsker et uddannelsessystem for alle, som altid har fokus på de tre overordnede mål: At uddanne, oplyse og danne.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Radikal Ungdom mener ikke, at de danske friskoler skal have ret til at undervise i, at homoseksualitet er forkert, da det ikke er skolens eller lærerens opgave at være moralske dommere. Den nuværende lovgivning giver friskolelærerne ret til at undervise eleverne ud fra lærerens personlige synspunkt. Dermed kan friskolelæren udnytte sin rolle til at videreføre private, og til tider faktuelt forkerte, holdninger til eleverne. Dette er et reelt problem, da lærere på 12 ud af 20 adspurgte kristne friskoler i en undersøgelse foretaget af Radio24syv i 2016 svarede, at de fraråder deres elever at udleve homoseksualitet. Den nuværende lov, eller mangel på samme, er med til at fastholde intolerance overfor homoseksuelle, og det kan være direkte skadeligt for unge mennesker at blive undervist i, at deres seksualitet er forkert at udleve.

Det er et problem, når undervisere på videregående uddannelser ikke læser de større opgaver, som de studerende laver som led i deres uddannelse. For det første forhindrer det en god læringskultur, da motivationen for at skrive og aflevere en gennemarbejdet opgave mindskes markant, hvis man som studerende ikke kan regne med, at nogen læser opgaven. For det andet forårsager den manglende respons på opgaver, at det bliver svært for de studerende at finde ud af, på hvilke områder, de kan forbedre sig.
Problemet med ikke-rettede opgaver opstår blandt andet på de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er afsat tid nok for underviserne til at rette de studerendes opgaver. Derfor skal underviserne normeres tid til at rette opgaverne på uddannelsesinstitutionerne.
Radikal Ungdom mener altså, at større opgaver på videregående uddannelser altid skal rettes af en underviser og/eller censor.

Radikal Ungdom mener, at uddannelsesloftet skal afskaffes, da det gør op med nogle af de mest fundamentale principper i vores uddannelsestænkning. Radikal Ungdom mener ikke, at uddannelse kun skal være rettet mod arbejdsmarkedet, men at uddannelse også er til for at danne det enkelte individ og for at skabe samfundsborgere. Uddannelsesloftet fortæller derimod studerende, at den første uddannelse og eventuel erhvervserfaring ikke har gjort dem klogere. Radikal Ungdom mener, at uddannelsessystemet, som det har været indtil nu, skal være centreret om fri og lige adgang til uddannelse. Men det gør uddannelsesloftet op med, ved at rige studerende kan betale sig til en uddannelse, som deres fattigere medstuderende ikke har adgang til.

Uddannelsesloftet sætter unge mennesker på en umulig opgave. I en verden i rivende teknologisk udvikling er det ikke til at sige, om den uddannelse man vælger som ung, kan tjene én resten af livet. Allerede nu er mange praktisk orienterede job, ved at blive gjort overflødige af computerteknologi. Uddannelsesloftet betyder, at det ikke længere vil være muligt at tage en uddannelse på samme eller lavere niveau.

Radikal Ungdom mener, at det kan betale sig at investere i uddannelse både for samfundet og for det enkelte individ. Uddannelsesloftet frigør midler på kort sigt, men at tage uddannelsen fra en gruppe af studerende, der ved hvad de vil, giver ikke økonomisk mening på længere sigt.

Radikal Ungdom mener, at der også skal fortælles om fordelene ved brug af menstruationskop i forbindelse med pubertetsundervisning i folkeskolen. Ydermere skal man have mulighed for at få udleveret en menstruationskop hos skolens sundhedsplejerske (ligesom man kan få udleveret bind, tamponer og kondomer), evt. i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Udbredelsen af menstruationskopper vil gavne både ligestilling, miljøet og kvinders sundhed.

Radikal Ungdom mener ikke, at der skal være karakterkrav på nogle ungdomsuddannelser, fordi vi ønsker et uddannelsessystem baseret på muligheder frem for begrænsninger. Karakteren, eleven opnår ved afslutningen af folkeskolen, siger meget lidt om elevens egentlige kunnen og viser ikke, om eleven er personligt klar til at tage skridtet fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Vi mener, at man i stedet må have tillid til og skabe en forudsætning for, at læreren og eleven sammen kan lave den rette vurdering

I dag fordeles de skriftlige karakterer efter niveau på landsplan, og der vil derfor altid være nogle elever, der ligger under et eventuelt karakterkrav. Det anser Radikal Ungdom som stærkt problematisk, fordi vi mener, at der er mange 15-årige, som endnu ikke har haft chancen for at vise deres sande potentiale. Karakterkrav vil altså have en negativ effekt på social arv.

Radikal Ungdom anerkender, at der en gruppe af elever som starter på ungdomsuddannelser uden at have de rette kundskaber inden for bl.a. dansk og matematik. Men karakterkrav er en meget kortsigtet løsning på denne udfordring. Vi mener, at den langsigtede løsning må være øget investering i folkeskolen og en stærkt forbedret studievejledning.

I Radikal Ungdom mener vi, at uddannelsesinstitutioner skal afspejle den mangfoldighed, der er i den danske befolkning. Derfor mener vi, at socioøkonomiske vilkår skal tages med, når man fordeler elever på de danske gymnasier. Det kan man gøre ved at inddrage de samme økonomiske parametre, som man bruger til at udregne SU-takster og ved at inddrage forældrenes uddannelsesbaggrund.

Multikultur er en smuk følge af en globaliseret verden og bidrager til det danske samfund på mange måder. Men når elevgrundlaget bliver så skævt fordelt, som man har set det flere steder i landet, medfører det en overhængende fare for at skabe A- og B-gymnasier, for at der opstår parrallelsamfund og for at den kulturelle udveksling, som multikultur betyder, går tabt.

 

I over 65 lande bliver studenter udsat for trusler, vold og andre overgreb, når de engagerer sig politisk for at fremme demokrati, menneskerettigheder og akademisk frihed. Radikal Ungdom mener, at Danmark med udgangspunkt i den norske ”Students at Risk”-ordning skal lave en ordning, der giver et vist antal af sådanne unge udenlandske studenteraktivister mulighed for at komme til Danmark og færdiggøre deres studier. Tilbuddet skal naturligvis målrettes imod aktivister, der gør brug af ikke-voldelig midler i deres politiske kamp.

Formålet med ordningen er, at disse aktivister får et frirum til at færdiggøre deres studier, dygtiggøre sig, skabe et internationalt netværk og senere vende tilbage til deres hjemland for at fortsætte deres politiske kamp med nye erfaringer og viden.

Udvælgelsen af studerende, der får tilbudt en plads i ordningen, skal som udgangspunkt følge den norske fremgangsmåde. Kandidaterne udpeges af forskellige organisationer og institutioner, som man giver ret til at nominere. Dernæst bliver kandidaterne bedømt ud fra forskellige kriterier – hvor truede de er i deres hjemland, deres politiske arbejde og akademiske- og sprogevner, så de kandidater, der har mest brug for pladsen, får den.

Med udgangspunkt i det norske program ”Students at Risk” mener Radikal Ungdom, at projektet tildeles et fastsat beløb, hvoraf så mange studerende som muligt hjælpes.

På sigt ønsker Radikal Ungdom endvidere en europæisk ordning, så studenteraktivister verden over kan komme til forskellige europæiske universiteter – eksempelvis som en tilføjelse til Erasmus-programmet.

Hvor mange der skal inkluderes i den danske folkeskole, er et spørgsmål, der kun kan besvares i den enkelte situation. Graden af inklusion skal ikke bestemmes af politiske prioriteringer, men af en konkret vurdering af det enkelte menneske. Radikal Ungdom mener, at inklusion i Folkeskolen skal foregå i åbenhed over for lærere, forældre og elever. Hvis eleven, efter vurdering, inkluderes i en folkeskoleklasse, skal klassen orienteres om elevens baggrund, på en måde, der er rettet imod, at klassen bliver i stand til at hjælpe eleven under dennes særlige omstændigheder. Åbenhed omkring inklusion vil desuden bidrage til at afmystificere inklusion for klassens elever og forældre.

Processen ved inklusion af en elev fra specialområdet til almenområdet påvirkes både af lovgivning og kultur. Derfor mener Radikal Ungdom:

  • At der forsat skal være mulighed i lovgivningen for, med eleven og dennes forældres samtykke, at orientere om elevens sag til klassens elever og forældre. At der fortsat skal være mulighed i lovgivningen for, efter aftale med den pågældende klasselærer, samt med elevens forældres samtykke, at orientere om elevens sag til klassens elever og forældre.
  • At det generelle inklusionsområde, med fokus på både eleven og klassen, skal være en del af læreruddannelsen.
  • At lærere skal tilbydes efteruddannelse i inklusion, hvor fokus ikke kun er eleven, men også den klasse denne skal inkluderes i.
  • At der på sigt skal prioriteres således, at der mindst er én lærer, med særlig uddannelse om inklusion, i hvert lærerteam.
  • At der i større kommuner skal laves en fordeling af de generelle specialområder mellem kommunens grundskoler, fx en grundskole hvor specialklasselærerne har fokus på ordblindhed og sprogvanskeligheder. Placeringen af eleverne på disse specialområder må dog aldrig ske automatisk, men skal foretages på basis af en vurdering af den enkeltes styrker og svagheder.
  • At den enkelte skoleledelse, i samarbejde med lærerne og forældrene, får fordelt børn med inklusionsbehov mellem klasserne på en årgang.

Radikal Ungdom mener, at det er vigtigt at uddanne mennesker, som har både en sproglig og kulturel forståelse for andre landes normer og miljø. Derfor er det stærk problematisk, når universiteter lukker uddannelser i akademiske sprogfag af økonomiske årsager.

Radikal ungdom mener ikke, at fængselsstraf skaber bedre medborgere. Tværtimod betyder indretningen af vores fængsler, at de kriminelle bliver mere kriminelle, både fordi de bliver isoleret i et kriminelt miljø og fordi fængselsdommen besværliggør at få et job efter løsladelsen, hvilket for mange er en forudsætning for den fremtidige integration i samfundet.

Derfor skal fængslerne omlægges til lukkede uddannelsesinstitutioner, hvor de indsatte får en tvungen uddannelse passende til deres niveau. I de få tilfælde, hvor der er tale om så grov kriminalitet at den kriminelle er til stor fare og uddannelse ikke er en umulighed skal den indsatte forvares.

Radikal Ungdom ønsker et uddannelsessystem, der uddanner hele mennesker. Derfor skal alle unge have muligheden for at bliver parate til en ungdomsuddannelse ved at tage en 10. klasse.

God seksualundervisning er en stolt dansk tradition og en vigtig del af den dannelse, som grundskolen tilbyder. Det vigtigste formål med seksualundervisning er at forberede eleverne på at tage ansvarlige beslutninger, nu og senere i deres liv, og det kræver, at man informerer eleverne om de problemstillinger, de kan risikere at møde. Desværre ser vi en stigende tendens til, at seksuelle ydmygelser og øgenavne er udbredt blandt børn og unge. Derfor mener Radikal Ungdom, at mobning, der drejer sig om sex, kønsidentitet og/eller seksualitet, skal være en del af grundskolens seksualundervisning.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.