Søges: Frisk sekretariatsassistent til 5 timer om ugen

Er du under 18 år, kan du svinge en støvsuger og har du lyst til at arbejde blandt andre unge? Så er du måske Radikal Ungdoms nye sekretariatsassistent!

Om stillingen
Dine opgaver vil primært bestå af oprydning og rengøring af vores lokaler. Derudover vil der også være forskellige ad hoc kontoropgaver som f.eks. at pakke breve og holde orden på arkiverne.

Du vil komme til arbejde på Radikal Ungdoms sekretariat, der har adresse på Islands Brygge, Bergthorasgade 15, st. 2300 København S. Her er der udover sekretariatsassistenten også 2 andre ansatte foruden de frivillige, der har deres daglige gang på sekretariatet.

Dine arbejdstider vil være fleksible men du forventes at kunne arbejde ca. 2 gange ugentligt. Vi lægger vægt på, at du er selvstændig og grundig og både har gåpåmod og godt humør.

Lønnen er 63,50 kr. i timen. Der er tiltrædelse i uge 1 i det kommende år.

Interesseret?
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning til ru@radikalungdom.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du er perfekt som den næste sekretariatsassistent.

Ansøgningsfrist er søndag d. 11. december kl. 23.59.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Sissel Rasmussen på telefon 42 40 13 36.

Vi glæder os til at høre fra dig!