The Journey to Become the IFLRY Trainer to Rule Them All

Dav folkens, nu skal I høre historien om hvordan en forvirret ung mand ved navn Kasper rejste til en lille provinsby i midten af Tyskland. Ser I, jeg havde fået tilbuddet om at bliver træner for en international paraplyorganisation som RU er en del af, som hedder International Federation of Liberal Youth (IFLRY).

Så var jeg ellers klar til at smutte til Tyskland. Da jeg endelig ankom til min destination, Gummersbach, blev jeg budt velkommen med åbne arme, hvilket var meget lækkert når man skulle hænge ud med disse mennesker i en uge. I EN HEL UGE, kan jeg høre jer sige og ja for pokker. Jeg skulle oplæres i det man kalder Non-Formal Education (NFE). NFE, er et opbryd med den formelle læremodel hvor man bare sidder og lytte til læreren i et klasselokale. I stedet for dette prøver NFE at aktivere læring igennem interaktion som fx at holde simulations. Noget som jeg altid har været en kæmpe fan af.

Deltagerne til denne begivenhed var 20 mennesker og de kom fra alle verdenshjørner. Der var deltagere lige fra lande som Sverige og Holland til Ghana og Filippinerne. Vores trænere var blandt andet præsidenten af IFLRY og et par af de i alt seks vicepræsidenter. Vi blev skubbet ud i den intense NFE træning fra kl 9 til 18 hver eneste dag med undtagelse af en, og hold da helt fast hvor var det fedt! Som medlem af Social-Commitee kan jeg dog skrive under på at det var svært at få folk i gang om aftenen fordi alle var helt smadrede, men som vores konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger: sådan er det jo.

Jeg fik i hvert fald tonsvis af redskaber som jeg håber kan blive brugt både i RU og på internationalt plan. Så hvis man får mulighed for at komme afsted med IFLRY, så kan jeg på det stærkeste anbefale at tage imod tilbuddet for det bliver garanteret et minde for livet. Det var alt her fra!

Skrevet af Kasper Langelund Jakobsen

Radikal Ungdom