Vi skal vinde!

I disse dage har Radikal Ungdom sendt 15 medlemmer afsted for at være med til valget i USA. En af dem er Magnus Witt Mortensen, og her kan du læse hans beretning og stemningsrapport fra et USA, der i går vågnede op til Præsident Trump.

I det oprindelige udkast til denne fortælling om vores tur til Washington DC og New York havde jeg skrevet titlen Livet er sgu dejligt. Det var den mest passende overskrift jeg kunne finde på, da jeg tænkte over vores oplevelser til og med d. 7. november. For hold da op en vild tur, hvor vi på alle måder er blevet klogere på det amerikanske samfund og valget. DC har desuden også vist sig som en fantastisk by med imponerende bygninger, museer, gader og masser af sport og kultur. Det er fair nok, hvis du ikke orker at læse hele listen igennem, men nedenfor ses en lang række af de ting, som vi bl.a. har oplevet:

Capitol Hill, The White House, en basketball-kamp, Washington Monument, møder med Dansk Industri, den danske ambassade og en tidligere kampagneleder for Obama i visse delstater i 2008, valgkamp i Virginia, møde med amerikanske embedsmænd, besøg på fantastiske muséer, en ishokeykamp, The Mall, WW2 Memorial, Lincoln Memorial, samtaler med DR’s Steffen Gram og besøg på militærkirkegården i Arlington, som fuldstændig tager pusten fra en.

Vi har på alle måder oplevet den puls og de kontraster, som det amerikanske samfund byder på. Verdens eneste supermagt med en hovedstad hvis bygninger tydeligt illustrerer dette faktum. Et land, hvor mulighederne og optimisten nogle steder er mange og stor, og hvor desperationen og håbløsheden også tydeligt ses, når hjemløse sover på gaden ved siden af de selvsamme mægtige bygninger i hovedstaden i Guds eget land.

Stemningen ændrede sig dog sjovt nok markant d. 8. november. Frem mod valgdagen havde den været god. Optimismen boblede da vi bl.a. var ude at føre valgkamp for Hillary Clinton i Arlington County i Virginia. Kursen var sat mod USA’s første kvindelige præsident. Amerikanerne kunne se frem til en rejse mod et bedre liv efter en mildest talt surrealistisk valgkamp mod Trump.

Jeg er ligesom alle andre helt knust over valgets resultat. Til valgaften vekslede stemningen fra optimistisk til spændt, til bange og til sidst til chokeret. Jeg er oprigtigt bange oven på valget. Clintons nederlag er i sig selv trist. For mig handlede valget langtfra kun om at undgå Trump. Jeg er oprigtigt begejstret for Clintons visioner, mod og styrke.

Med valget af Trump er mareridtet blevet til virkelighed – mareridtet om en bevægelse, der repræsenterer det totalt modsatte af vores visioner. Nogle af os begyndte derfor også spontant at fælde bitre tårer, da resultatet stod klart. Jeg føler for alvor, at det grundlag, som vores verden baserer sig på, er ved at smuldre. Jeg er forfærdet og rasende over, at vi spurter væk fra alle de værdier, som burde være dem, der forener og repræsenterer os.

I og for sig er det dog forståeligt. Frustrationen og afmagten er nemlig enorm i USA. Vi oplevede det selv til et rally i Virginia, hvor Trump talte. Alarmklokkerne skal ringe, når 7.000 mennesker kan forføres af en demagog og få dem til at råbe slagord som build that wall!, lock her up! til U-S-A. Kort sagt: Noget er ravruskende galt. Det gale er, at ca. 50 % af alle de amerikanske familier vil være tvunget til at gå fra hus og hjem, hvis de rammes af en uforudset udgift på bare 400 USD. Alt, alt, alt for mange amerikanere og mennesker i verden har ingen realistiske fremtidsudsigter. De mennesker føler, at deres børns liv ikke vil dreje sig om muligheder og drømme, men i stedet en håbløs kamp for at undgå fattigdom. I Europa ser vi langt hen ad vejen samme tendens. Frygten for at blive efterladt på perronen er udtalt. Den desperation skal adresseres. Nu. Hvis vi ikke gør det, vil højreekstremismens fremmarch forsætte.

Håbet er heldigvis også til at få øje på. Om aftenen d. 7. november deltog vi til et andet rally i Virginia, hvor Joe Biden og Tim Kaine talte. Wow, en oplevelse! Rallyet står tilbage som den fedeste oplevelse indtil nu. Hos demokraterne var der en slående modsætning til den hadske og intense stemning vi oplevede til Trumps rally. Hos demokraterne nøgleordene optimisme, håb og en tro på alle. Den stemning skal vi bygge videre på. Jeg håber og tror, at den gennemsnitlige borger for alvor vil få øjnene op for, hvad der har skabt vores velstand og hvilken trussel vi står over for.
For det skal fandme være løgn, at nationalister, sexister, løgnere, racister, virkelighedsfornægtere og demagoger skal ødelægge vores fremtid. Fandeme nej!

Det er verdens mest slidte cliche, men det er nu, at vi for alvor skal tage kampen op. Vi skal tro på vores visioner. For vores socialliberale politik er vejen til en bedre fremtid for alle. Vi må ikke give op. Vi må ikke være naive og tro, at højreekstremismen nok skal forsvinde af sig selv. Vi skal drive en progressiv linje frem. Vi skal udstille højrefløjens hulhed og fremføre troværdige løsninger for alle. Vi skal tro på, at det bedste stadig ligger foran os, hvis vi står sammen og lukker alle ind i fællesskabet. Kun sådan kan vi stoppe højrefløjen uanset om det er Trump, Dansk Folkeparti, Le Pen, Alternative für Deutschland, Jobbik, Nye Borgerlige, Sverigedemokraterne eller UKIP.

Kort sagt: Kampen skal intensiveres nu. Vi må og skal vinde.

4 dage resterer af denne (trods vagresultatet) fantastiske tur. I de 4 dage vil vi befinde os i New York og primært lege turister. Jeg glæder mig helt sindsygt. Som nogle sidste indslag byder studieturen på et møde med en række danske repræsentanter, et besøg i FN byen og en opvisning af Broadways Chicago.

Bedste hilsner,
Magnus Witt Mortensen