Topskatten er venstrefløjens grænsebom

Af Thomas Rohden, økonomi- og erhvervsordfører for Radikal Ungdom

Topskatten er for venstrefløjen, hvad grænsebom er for højrefløjen. En omgang symbolpolitik der har få gavnlige effekter, men er både ineffektiv og dyr. Venstrefløjen har i årtier tjent billige point på at hylde topskatten med floskler om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Men sandheden forholder sig anderledes.

En af de mest udbredte myter om den danske topskat er, at den i særlig grad sikrer lighed i det danske samfund.  Men topskatten er kun i meget lille grad med til at omfordele i vores samfund. Topskatten udgør kun 0,75 % af den samlede danske velstand. Ud af statens budget på over 1100 milliarder vil en afskaffelse af topskatten kun betyde et fald i de samlede indtægter på ca. 7 promille.  Topskatten er derfor i langt højere grad at betragte som socialistisk symbolpolitik, der i den virkelige verden står for en forsvindende lille del af indkomstfordelingen.

Mens topskatten kun i et lille omfang bidrager til omfordelingen, er den en hæmsko for vækst. Finansministeriet anslår, at Danmark hvert år bliver over 9 milliarder fattigere grundet topskatten. Venstrefløjen er ofte hurtig til at skyde professorer og økonomiske vismænd ned, når de kommer med disse beregninger, der påviser effekten af at sænke skatten på arbejde. Med argumenter om at de bare er liberale, skydes landets dygtigste økonomer usande motiver i skoene. Denne kritik er for mig totalt useriøs. I Danmark har vi saglige og faglige økonomer, der ikke løber et ideologisk korstog for hverken højre eller venstrefløjen.

Topskattens effekter opleves både af almindelige danskere og virksomheder. Hvert år betaler flere tusinde danske sygeplejersker topskat, fordi de har overarbejde eller arbejdet om natten. Danske virksomheder oplever, at det er sværere at tiltrække dygtige udlændinge på grund af den høje topskat. Alt dette er med til at stille Danmark dårligere i den internationale konkurrence om at få de dygtigste medarbejdere til landet. Det gør det også sværere at få de mest produktive medarbejdere til at tage overarbejde.

For mig er en afskaffelse af topskatten ikke værdipolitik, det er en rational kalkulering. Jeg er tilhænger af, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men jeg er modstander af topskatten, fordi utallige analyser viser, at den gør Danmark mindre velhavende år for år. Lad os derfor omtænke det danske skattesystem. Lad os sænke skatten på arbejde, både i top og bund. Og lad os i stedet beskatte de boligejere der de sidste 15 år har, kunne tjene millioner af kroner på deres hjem uden at betale en krone ekstra i skat.

Vær stolt af din skat
Af Ronja Ravnskov, medlem af SF Ungdom og folketingskandidat for SF

Jeg har ærligt talt aldrig forstået, hvorfor det at betale skat altid ses som noget negativt. Som om vi bliver tvunget til det, som om pengene forsvinder ned i et sort hul og som om det ikke er noget vi får gavn af. Jeg synes, man burde være stolt.

Derudover mener jeg, at det er rimeligt, at landets rigeste betaler mere i skat. Det er faktisk helt fair, at dem der tjener mest bidrager mest, for det er en myte, at det også er dem som arbejder mest. Til gengæld er det oftest dem, der har taget den længste uddannelse, og dermed har fået en hel del af samfundet og er kommet senere ud på arbejdsmarkedet. Den mulighed skal man selvfølgelig fortsat have, og derfor er det også kun rimeligt, hvis de giver noget ekstra tilbage via skatten.

De sidste 10 år er flere blevet fattige i Danmark. Faktisk bliver de fattige fattigere og de rige bliver rigere. En afskaffelse af topskatten vil øge denne ulighed. Man hører ofte argumentet om, at det er gratis at fjerne topskatten og at det oven i købet vil skabe vækst. Problemet er bare, at det var præcis samme type modelantagelser fra samme skole af neoliberale økonomer, der gav VK-regeringen belæg for at påstå, at kun 2.000-4.000 mennesker ville miste dagpengeretten, da man forkortede dagpengeperioden til to år. I dag ved vi, at tallet er over ti gange så højt. Jeg synes derfor ikke, at vi skal spille hassard med vores velfærd, for at de rigeste kan blive lidt rigere.

Når dette er sagt, er der gode muligheder for at bygge et stærkt velfærdssamfund ved at trække skatten andre steder fra. Jeg så gerne, at man øgede indsatsen for bekæmpelse af skattely og indførte skat på finansielle transaktioner, høje arvebeløb og en øget boligbeskatning. På den både ville man få råd til at hæve bundfradraget. Så kommer en skattelettelse på arbejde alle til gavn og ikke blot de rigeste og samtidig kan vi fortsat bevare et velfungrende progressivt skattesystem.

Jeg synes det er på tide at vi i Danmark beliver lige så stolte af vores skattesystem som vi er af vores velfærdsstat, for de to går hånd i hånd.