Gamle bøger på reolen

Da vi skiftede hjemmesiden, røg der også en del af de gamle bøger på den radikale reol. Det vurderede Christopher Røhl var en skam. Derfor kan man nu finde dem alle sammen herinde også. Det er bare at downloade dem her nedenfor. Så kommer man heller ikke til at mangle læsning!

2016 Januar – Det Radikale Venstre – 50 års folkeligt og politisk virke 1905-1955

22016 Februar – Hvid Røg, Sort Tårn

2016 Marts – Tilbage til rødderne – Om radikale værdier

2016 April – Konseilspræsident C. Th. Zahles dagbøger 1914-1917

2016 Maj – Radikale Profiler

2016 Juli – De forreste – Danmarks Politiske lederskab

2016 August – Brud – Radikale værdier i en forandret tid

2016 September – Jelved

Face-off om topskatten: RU vs. SFU

Topskatten er venstrefløjens grænsebom

Af Thomas Rohden, økonomi- og erhvervsordfører for Radikal Ungdom

Topskatten er for venstrefløjen, hvad grænsebom er for højrefløjen. En omgang symbolpolitik der har få gavnlige effekter, men er både ineffektiv og dyr. Venstrefløjen har i årtier tjent billige point på at hylde topskatten med floskler om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs. Men sandheden forholder sig anderledes.

En af de mest udbredte myter om den danske topskat er, at den i særlig grad sikrer lighed i det danske samfund.  Men topskatten er kun i meget lille grad med til at omfordele i vores samfund. Topskatten udgør kun 0,75 % af den samlede danske velstand. Ud af statens budget på over 1100 milliarder vil en afskaffelse af topskatten kun betyde et fald i de samlede indtægter på ca. 7 promille.  Topskatten er derfor i langt højere grad at betragte som socialistisk symbolpolitik, der i den virkelige verden står for en forsvindende lille del af indkomstfordelingen.

Mens topskatten kun i et lille omfang bidrager til omfordelingen, er den en hæmsko for vækst. Finansministeriet anslår, at Danmark hvert år bliver over 9 milliarder fattigere grundet topskatten. Venstrefløjen er ofte hurtig til at skyde professorer og økonomiske vismænd ned, når de kommer med disse beregninger, der påviser effekten af at sænke skatten på arbejde. Med argumenter om at de bare er liberale, skydes landets dygtigste økonomer usande motiver i skoene. Denne kritik er for mig totalt useriøs. I Danmark har vi saglige og faglige økonomer, der ikke løber et ideologisk korstog for hverken højre eller venstrefløjen.

Topskattens effekter opleves både af almindelige danskere og virksomheder. Hvert år betaler flere tusinde danske sygeplejersker topskat, fordi de har overarbejde eller arbejdet om natten. Danske virksomheder oplever, at det er sværere at tiltrække dygtige udlændinge på grund af den høje topskat. Alt dette er med til at stille Danmark dårligere i den internationale konkurrence om at få de dygtigste medarbejdere til landet. Det gør det også sværere at få de mest produktive medarbejdere til at tage overarbejde.

For mig er en afskaffelse af topskatten ikke værdipolitik, det er en rational kalkulering. Jeg er tilhænger af, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Men jeg er modstander af topskatten, fordi utallige analyser viser, at den gør Danmark mindre velhavende år for år. Lad os derfor omtænke det danske skattesystem. Lad os sænke skatten på arbejde, både i top og bund. Og lad os i stedet beskatte de boligejere der de sidste 15 år har, kunne tjene millioner af kroner på deres hjem uden at betale en krone ekstra i skat.

Vær stolt af din skat
Af Ronja Ravnskov, medlem af SF Ungdom og folketingskandidat for SF

Jeg har ærligt talt aldrig forstået, hvorfor det at betale skat altid ses som noget negativt. Som om vi bliver tvunget til det, som om pengene forsvinder ned i et sort hul og som om det ikke er noget vi får gavn af. Jeg synes, man burde være stolt.

Derudover mener jeg, at det er rimeligt, at landets rigeste betaler mere i skat. Det er faktisk helt fair, at dem der tjener mest bidrager mest, for det er en myte, at det også er dem som arbejder mest. Til gengæld er det oftest dem, der har taget den længste uddannelse, og dermed har fået en hel del af samfundet og er kommet senere ud på arbejdsmarkedet. Den mulighed skal man selvfølgelig fortsat have, og derfor er det også kun rimeligt, hvis de giver noget ekstra tilbage via skatten.

De sidste 10 år er flere blevet fattige i Danmark. Faktisk bliver de fattige fattigere og de rige bliver rigere. En afskaffelse af topskatten vil øge denne ulighed. Man hører ofte argumentet om, at det er gratis at fjerne topskatten og at det oven i købet vil skabe vækst. Problemet er bare, at det var præcis samme type modelantagelser fra samme skole af neoliberale økonomer, der gav VK-regeringen belæg for at påstå, at kun 2.000-4.000 mennesker ville miste dagpengeretten, da man forkortede dagpengeperioden til to år. I dag ved vi, at tallet er over ti gange så højt. Jeg synes derfor ikke, at vi skal spille hassard med vores velfærd, for at de rigeste kan blive lidt rigere.

Når dette er sagt, er der gode muligheder for at bygge et stærkt velfærdssamfund ved at trække skatten andre steder fra. Jeg så gerne, at man øgede indsatsen for bekæmpelse af skattely og indførte skat på finansielle transaktioner, høje arvebeløb og en øget boligbeskatning. På den både ville man få råd til at hæve bundfradraget. Så kommer en skattelettelse på arbejde alle til gavn og ikke blot de rigeste og samtidig kan vi fortsat bevare et velfungrende progressivt skattesystem.

Jeg synes det er på tide at vi i Danmark beliver lige så stolte af vores skattesystem som vi er af vores velfærdsstat, for de to går hånd i hånd.

Danmark for danskerne

Endnu en uge; endnu en danskhedsdebat. Jeg troede faktisk, emnet var blevet godt og grundigt uddebatteret. Men nej; et flertal i Folketinget vedtager en (ny) tåbelig lov, der på det nærmeste forhindrer alle med udenlandske forfædre i at kalde sig danske, og 1-2-3 vupti ruller diskussionen igen.

Misforstå mig ikke. Det er vigtigt, at vi tager debatten, når højrefløjen spiller op til danskheds-dans. Hvis ikke vi undsiger forsøgene på at sætte danskhed på formel og indordne befolkningen i 1.- og 2. gradsdanskere, løber danskhedskæmpere som Pia Kjærsgaard med både overskrifter og opmærksomhed. Det ville være ubærligt.

Min frustration er i stedet rettet mod politikernes utrættelige forsøg på at definere, hvad der er dansk, og hvem der er danske. Hvorfor skal de blande sig i det? Folk kan tænke selv – og hvis Ali på 47 synes, han er dansk, kan det da aldrig blive politikernes opgave at fortælle ham det modsatte.

Tænk hvis politikerne havde samme lyst til at definere alt muligt andet her i livet. Hvem der var ”ægte” gode til at lave mad, hvem der var ”ægte” dansemus, hvem der var ”ægte” fodboldgenier. Så kunne vi fint hver især have en idé om, at vi fx er gode til at lave mad – lige indtil højrefløjen fandt ud af, at det vil de altså også være til at bestemme, og at vi slet ikke var køkkendygtige, fordi man først kan kalde sig masterchef, hvis man lever op til en række helt urimelige krav på en statsejet tjekliste.

Det virker præcis lige så åndssvagt, som det er. Og danskhedsdebatten er – i princippet – ikke anderledes. Politikerne tror, de skal bestemme, hvad der skal til for at kalde sig dansk, selvom folk jo helt fint kan lave den vurdering selv.

Lad os sætte danskheden fri. Hvis man føler sig som dansker – velkommen til! Det behøver vi ikke politikerne til at finde ud af, for os. Du er dansk, hvis du føler dig dansk.

P. Munch i den varme stol

Denne måned skal vi endnu engang se på en af partiets stiftere. Den anden wingman i den radikale bevægelse, der startede uden for Christiansborg. I sidste måned så vi på Ove Rode, der var den pragmatiske mand med blikket rettet mod genforeningen med Venstre og i tæt kontakt med folketingsgruppen i sit hverv som politisk rapporter for Politiken. Denne måneds hovedperson er P. Munch, der på mange måder var idemanden bag den radikale bevægelse og årsagen til, at man i mange år var i en identitetskrise mellem den socialliberale og den socialradikale bevægelse.

Bogen for denne måned er i virkeligheden et uddrag af et tidsskrift, som du har direkte adgang til. Mere om det senere. Bidraget til Historisk Tidsskrift bind 14. række 1 1980 er skrevet af den nuværende FN-ambassadør, Carsten Staur, og hedder: ”Den unge P. Munch. En studie i radikalismens idégrundlag ca. 1895-1910.”

For historienødderne, der følger reolen her, er det en helt fantastisk redegørelse af P. Munch og hans rejse frem til stiftelsen af Radikale Venstre. For ideologerne, inderholder den en fantastisk opskrift på, hvad det vil sige at være radikal.

Man kommer ind på manden Munch, der var uddannet historiker og respekteret i branchen. Hans tilgang til historiefaget var, at vi altid skal bruge den fremadrettet. I hans erindringer skriver han: ”Det var fra første færd min opfattelse, at det måtte være den historiske forsknings opgave af fortidens begivenheder og forhold at uddrage nyttig lære for nutid og fremtid.”

Ideerne bag den radikale bevægelse finder han hos de franske filosoffer, der namedroppes igennem artiklen, men ideen om radikalismen opsummerer han med referencer til menneskerettighederne: Menneskene fødes og forbliver frie og i lige rettigheder.

Han uddyber sin forståelse af humanismen ved at beskrive sammenfølelsen, det der knytter mennesker sammen, med tre grundbegreber:

  • Egennytten, der lærer os at mennesker når længst med at hjælpe hinanden og at god opførsel mod andre er til gavn for os selv.
  • Pligtfølelsen overfor samfundet, der skænker os en mængde af livets behageligheder, som den enkelte ikke kunne skaffe selv.
  • Den naturlige retsfølelse, der fortæller os, at der er ingen mening i, at nogle har det godt og andre det dårligt. Den umiddelbare medfølelse med dem, der lider.

Nogle tanker, der er aktuelle som aldrig før, i den polariserende debat, vi oplever for tiden.

Du kan læse om hans tanker bag dem og deres rolle i samfundet i denne måneds bog, der er en artikel i Historisk tidsskrift, der ligger frit på nettet bag følgende link.
https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32943/63614

Jeg glæder mig til at diskutere artiklen med jer ude i ungdomspartiet, og husk, at I kan få et oplæg om den Radikale identitet forbi jeres lokalforening eller til jeres kommende arrangement. Se mere i oplægskataloget, der ligger på facebook i ”R U Connected?”.

Artiklen blev mig bekendt gennem partiets helt egen idehistoriker og fhv. landsformand, Emil Dyred. Husk, at hvis du har en bog, der skal med på reolen så skriv endelig på

Praktik hos Morten Helveg og Jens Rohde

Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø, udvikle dit kendskab til EU og fremme radikale kerneværdier i Europa? Radikale Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Jens Rohde, søger hver en praktikant til perioden 4. september 2017 – 31. januar 2018.

Stilling:
Stagiaire/praktikant (projektorienteret forløb)
Ansættelsessted: Europa-Parlamentet, Bruxelles
Praktikperiode: 4. september 2017 – 31. januar 2018
Ansøgningsfrist: 10. marts 2017, kl. 12.00
Som praktikant bliver du involveret i kontorets politiske arbejde inden for udviklingen af EU’s lovgivning såvel som ekstern kommunikation. Vi lægger vægt på, at dit ophold er lærerigt, og dine opgaver vil være mange og forskelligartede.

DINE OPGAVER VIL BLANDT ANDET INKLUDERE, AT:
– Følge udvalgsarbejdet og politikudviklingen i Europa-Parlamentet
– Udarbejde notater og analyser
– Bistå med kommunikations- og pressearbejdet – også til sociale medier
– Deltage i og arrangere høringer, seminarer og møder med interessenter og samarbejdspartnere
– Foretage administrative og logistiske opgaver

OM DIG:
– Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
– Du har politisk tæft og en god analytisk sans
– Du har flair for kommunikation og sociale medier
– Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
– Du er positiv, initiativrig og god til at samarbejde
– Du er fleksibel og omstillingsparat
– Dine holdninger stemmer overens med at fremme Radikale Venstres Europapolitik

PRAKTISK
Der ydes et månedligt bidrag til at dække dine udgifter ifm. opholdet i Bruxelles. Stillingen er sat til 37 timer pr. uge.
Som praktikant er du tilknyttet enten Morten Helveg Petersen eller Jens Rohde, men du er selvfølgelig velkommen til at ansøge hos begge.
Du skal sende din ansøgning senest mandag d. 10. marts 2017 kl. 12 til mortenhelveg.petersen@ep.europa.eu og/eller jens.rohde@ep.europa.eu
Samtaler afholdes umiddelbart herefter i København.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til ovenstående e-mailadresser.