Lad os male Europa blåt med gule stjerner

I 60 år har den Europæiske Union bidraget til at skabe og opretholde fred, velstand og fremgang i Europa. EU er et enestående projekt, der har bidraget til at binde det europæiske kontinent sammen på kryds og tværs. Det synes vi i hvert fald i Radikal Ungdom. Men når man vender sig mod medierne, tegner der sig dog tit et lidt andet billede; her hører vi i stedet om danske politikeres misbrug af EU-midler, om krumheden på de europæiske agurker og om det angiveligt store bureaukratiske maskineri der ligger bag samarbejdets forskellige institutioner.

I en tid, hvor de populistiske og nationalistiske bevægelser har masser af vind i sejlene, er det svært ikke at blive lidt modløs når diskussionen handler om EU. I Storbritannien er BREXIT en realitet, i Frankrig oplever Marie Le Pen masser af opbakning til hendes nationalistiske parti, Front Nationale, og i Danmark finansieres lukkede grænser med besparelser på de danske gymnasier. I en sådan tid er det svært at blive ved med at argumentere for åbne grænser, at turde drømme stort og tale fællesskabet op. Ikke desto mindre er det vigtigere end nogensinde at vi tør gå forrest, og tør dele vores visioner – på tværs af Europa – om det EU, vi drømmer om. Ellers taber vi til nationalismen, populismen og skepticismen overfor det fremmede, der lader til at have spredt sig som en steppebrand over hele det europæiske kontinent. I kølvandet på disse bevægelser blev RU inviteret til at deltage i begivenheden March for Europe i Rom i weekenden gennem vores europæiske liberale- og socialliberale paraplyorganisation, Lymec. Jeg var i den forbindelse så heldig at jeg fik lov at holde RU-fanen højt blandt en masse andre EU-tilhængere fra hele Europa.

Vi var 15 unge europæere afsted i Lymec-delegationen fra mere end 7 lande. Selvom vores respektive hjemlande var dybt forskellige, og selvom der bestemt også var kulturforskelle delegationens deltagere imellem, var det helt vildt at opleve hvordan vi alligevel kunne dele holdninger og perspektiver på mange forskellige emner, fordi vores visioner og værdier grundlæggende baserede sig på det samme ideologiske grundholdninger.

Arrangementet vi skulle deltage i – March for Europe – løb af stablen i lørdags, d. 25. marts. I lørdags var det var det 60 år siden at seks lande underskrev Romtraktaten, der siden er blevet den grundlæggende traktat i først EF- og siden EU-samarbejdet. Marchen skulle netop markere jubilæet for traktatens underskrivelse en forårsdag i 1957. Med EU-flag, musik, dans og godt humør bevægede det lange optog sig gennem Roms gader for at fejre, at EU har skabt fred og velstand i Europa i 60 år. Selvfølgelig er EU fyldt med fejl og mangler. Selvfølgelig er der ting i EU-systemet, der burde være anderledes. Midt i begivenhedernes gang på denne festlige dag, slog det mig dog, at det er vigtigt, at vi fortsætter med at kæmpe for det vi tror på. For hvis det ikke skal være os unge, engagerede EU-tilhængere der skal kæmpe for projektet – hvem skal så?

Skrevet af: Sofie Johanna Kuhn

Hvordan er man leder i en frivillig forening?

I disse dage er jeg og vores ansvarlige for internationalt samarbejde, Sigrid Friis Proschowsky, på Dansk Ungdoms Fællesråds (det såkaldte ”DUF”) Bestem-kursus i Middelfart i et par dage, hvor vi bliver klogere på hvordan man bedst leder frivillige.
Så tænker du måske: hvorfor er det interessant for mig, at to fra forretningsudvalget er på kursus? Jo, det er det, fordi alle de spændende ting vi lærer her og de netværk vi får, tager vi med tilbage til Radikal Ungdom – både som del af RU’s egen ledelsesuddannelse, men også som oplæg ude i vores lokalforeninger, så vi alle kan blive dygtigere og køre vores elskede forening så smart som muligt.
Undervisningen her på kurset er meget intens og alsidig og vi har indtil nu har vi dækket teori om spændende emner som roller og positioneringer; domæneteori; motivation; ledelse af primadonnaer og spørgsmålsteknik, så vi f.eks. bliver klogere på, hvordan man gennem gode spørgsmål kan hjælpe en anden med at finde en god løsning på et problem – og alt det tager vi selvfølgelig med tilbage til RU’s egen interne medlemsuddannelse.
Ud over undervisningen er vi også inddelt i studiegrupper på tværs af DUF’s medlemsforeninger, hvor vi arbejder med konkrete cases om et udviklingsforløb i én af vores organisationer. Sigrid og jeg er i forskellige grupper, hvor begge grupper har valgt at arbejde med Radikal Ungdom som case. Sigrids gruppe har valgt at arbejde med, hvordan man forankrer foreningens principper og det nye principprogram i hele foreningen og min gruppe har valgt at arbejde med, hvordan Radikal Ungdom bedst skal imødekomme vores kæmpe medlemsvækst de sidste to år, hvor vi nu er på over 1000 medlemmer. Vi vil derfor bl.a. fremadrettet arbejde med, hvordan vi fastholder og motiverer de mange nye frivillige, som vi er blevet i RU. Det spændende forandringsprocesser, som vi glæder os meget til at tage med tilbage fra kurset til RU og diskutere og arbejde sammen om med jer.

Er organisations- og ledelsesteori også noget som du synes er spændende og relevant for dit frivillige arbejde i RU? Så tag fat i enten mig eller Sigrid og så vil vi hjertens gerne ud og give alt det vi lærer her til Bestem videre. Radikal Ungdom Odense har f.eks. taget fat i mig til deres bestyrelsesseminar i næste uge, hvor jeg vil snakke om motivation og anerkendelse – hvis det skal være dig og din lokalforening næste gang, så sig til.

Kontakt:
Organisatorisk næstformand:
Ida Mosegaard
idamosegaard@radikalungdom.dk
Forretningsudvalgsmedlem med ansvar for internationale forhold:
Sigrid Friis Prochowsky
sigrid@radikalungdom.dk

Et spontant møde med østrigsk politik

Af Emil Vogelius
I den sidste uge har jeg været på studietur i Wien. Oprindeligt havde det intet med Radikal Ungdom at gøre men jeg bestemte mig for at besøge det østrigske liberale ungdomsparti Junos.

Junos er ligesom os med i den europæiske paraplyorganisation LYMEC og den internationale paraplyorganisation IFLRY. Jeg tog kontakt til Sigrid som fortalte mig at jeg kunne skrive til Christian Bitschnau som er næstformand og ansvarlig for kommunikation. Christian var rigtig interesseret i at mødes og han inviterede mig endda ind i det østrigske parlament hvor han arbejder for Neos, Junos moderparti. Jeg blev modtaget af Christian som lystigt fortalte om Neos og Junos arbejde i Østrig og generelt om den politiske situation i Østrig. Neos er et meget ungt parti der først blev dannet i 2013 af ungdomspartiet JuLis, som senere skifter navn til Junos. Christian forklarer at Junos derfor har stor indflydelse i hvad der sker i Neos – for eksempel er 2 ud af 9 MP’ere baggrund i Junos. Han fortæller også om den politik Neos fører, og fokuserer især på økonomi, uddannelse og flygtningepolitik.
Det går hurtigt op for mig at Neos minder meget om Radikale, og så er det sjovt at deres partifarve også er magenta! Efter vi har snakket en del om historien bag Neos og Junos tilbyder Christian at vise mig rundt i deres parlament, og jeg takker selvfølgelig ja! Det resulterer i at jeg får lov til at sidde i en af stolene i deres parlamentssal, hvilket var rimelig sejt. Christian fortæller hvor de forskellige partier sidder og hvor mange MP’ere de har. Til min store overraskelse består deres regering af det konservative parti og det socialdemokratiske parti, men Christian siger at det nok ikke kommer til at være sådan efter næste valg. Til slut får jeg så lov til at snakke med den MP’er Christian arbejder for – Claudia Gamon.

Jeg kommer derfra med indtrykket af et ungdomsparti der er klar til at kæmpe for deres visioner – og hvis de alle sammen er lige så seje som Christian, så ser Østrigs fremtid lys ud!

Flere deltagere end nogensinde før til International Dag!

I weekenden løb temadagen ”International Dag” af stablen – 70 RU’ere var samlet på Østerbro i København til en hel dag med oplæg, workshops og politisk debat.

Dagen startede med oplæg fra vores helt egen konkurrencekommissær, Margrethe Vestager – hun gav et lille oprids af, hvad der rører sig i Europa, og så blev der ellers åbnet for spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Der blev fx snakket om EU’s håndtering af flygtningekrisen, om den fælles energiunion, om skatteunddragelse, om Brexit og om, hvad Vestager selv opfatter som den største politiske sejr – og der var gode svar på næsten alt. Om hun vender hjem til dansk politik, når hun ikke længere er kommissær kunne hun dog ikke løfte sløret for.

Efter en lækkert thai-frokost gik eftermiddagen med workshops – mange af legende og spillende karaktér. Hos Marokkogruppen, Egyptennetværket og Zimbabwegruppen kunne man prøve kræfter med udfordringer i udviklingslande. Hos Europaudvalget var der simulationsspil, og hos Internationalt udvalg kunne man komme i dybden med konflikter og brændpunkter i verden.

Både nye og gamle medlemmer var med til arrangementet – Christian Hougaard Enevoldsen fra Silkeborg var med for første gang og siger: ”Jeg syntes at det var utroligt fedt at det var varieret. At der både var en debat, spil og oplæg med et internationalt fokus gjorde dagen både hyggelig og spændende.”

Freja Fokdal, RU’s integrations- og udlændingeordfører deltog også og siger: ”Hold kæft, hvor jeg elsker at være politisk aktiv. Det blev jeg mindet om, da jeg var til international dag i Radikal Ungdom.Jeg lærte en helvedes masse, havde det helt vildt sjovt og mødte en masse nye mennesker. Hold kæft, hvor er jeg taknemmelig for alle de mega fede, sjove og lærerige arrangementer, som jeg har fået mulighed for at deltage i, igennem ungdomspolitik! Det er altså få steder, at man får mulighed for at deltage i så mange fede ting, og så for næsten ingen penge!”

Engagementet i weekenden var ikke til tage fejl af, og konklusionen må være, at Radikal Ungdom stadig er Danmarks Internationale Ungdomsparti.

Stor tak til alle der var med til at gøre dagen til en bragende succes!

Er populismen på tilbagetog?

I Holland er der ingen tvivl. Geert Wilders ”løgn og latin”-politik har tabt pusten og står ikke til at gå nær så meget frem som tidligere ventet ved dagens parlamentsvalg. Bevares, hans PVV-parti kommer til at sætte sig på i omegnen af 20 sæder i parlamentet, hvilket jo er en god sjat. Men den massive medvind fra Wilders fantom-meningsmålinger de sidste par år er bremset – måske som led i et større tilbageslag for de ganske ubehagelige populister, der har domineret snart sagt alle valg verden over de sidste par år.

Nu skal valgresultatet selvfølgelig tikke ind, før vi kan konkludere noget som helst. Vi er før blevet snydt af meningsmålinger og mavefornemmelser om populisternes forfald. Men min tid på forreste sæde i den hollandske valgkampsbus den sidste uge gør mig optimistisk på den liberale bevægelses vegne.

D66 har vind i sejlene og spås solid fremgang. Modsat er mange hollændere trætte af Geert Wilders pop-politik, usaglige islamkritik og identitets-navlepilleri. De vil have ordentligheden tilbage i hollandsk politik, hvilket formentlig vil gøre PVV’s fremgang langt mindre end tidligere målinger har spået.

Der tegner sig konturerne af samme trend i Frankrig, hvor Emmanuel Macron stormer frem i meningsmålingerne på bekostning af storpopulisten Marine Le Pen, der langt om længe har fået grus i kampagnemaskineriet. Vinder Macron, der jo på det nærmeste har kopieret Radikal Ungdoms resolutionskatalog, vil franskmændene tage epokegørende afstand fra den engelske og amerikanske isolationisme og give populisterne et gevaldigt rids i lakken.

Forårets valg i Holland og Frankrig er så pokkers vigtige, fordi de kan skabe et narrativ om liberal genopstand efter et par kedelige år med populister i medvind. Det kan blive et vendepunkt for europæisk politik og give et tiltrængt rygstød til (social)liberale parlamentarikere i Tyskland og Italien, hvor der (for sidstnævntes vedkommende med al sandsynlighed) også skal afholdes valg i 2017.

2016 var et træls år. 2017 kan blive fantastisk. Vi hverken kan eller skal lade champagnepropperne poppe – for der ligger stadig et enormt stykke arbejde foran an os, hvis vi skal gøre liberalt comeback på verdensplan. Men muligheden er der. Efter intens valgkamp i Holland kan jeg i al fald stille konstatere, at luften meget vel kan være på vej ud af populisternes ballon. Det skal vi udnytte.