Er populismen på tilbagetog?

I Holland er der ingen tvivl. Geert Wilders ”løgn og latin”-politik har tabt pusten og står ikke til at gå nær så meget frem som tidligere ventet ved dagens parlamentsvalg. Bevares, hans PVV-parti kommer til at sætte sig på i omegnen af 20 sæder i parlamentet, hvilket jo er en god sjat. Men den massive medvind fra Wilders fantom-meningsmålinger de sidste par år er bremset – måske som led i et større tilbageslag for de ganske ubehagelige populister, der har domineret snart sagt alle valg verden over de sidste par år.

Nu skal valgresultatet selvfølgelig tikke ind, før vi kan konkludere noget som helst. Vi er før blevet snydt af meningsmålinger og mavefornemmelser om populisternes forfald. Men min tid på forreste sæde i den hollandske valgkampsbus den sidste uge gør mig optimistisk på den liberale bevægelses vegne.

D66 har vind i sejlene og spås solid fremgang. Modsat er mange hollændere trætte af Geert Wilders pop-politik, usaglige islamkritik og identitets-navlepilleri. De vil have ordentligheden tilbage i hollandsk politik, hvilket formentlig vil gøre PVV’s fremgang langt mindre end tidligere målinger har spået.

Der tegner sig konturerne af samme trend i Frankrig, hvor Emmanuel Macron stormer frem i meningsmålingerne på bekostning af storpopulisten Marine Le Pen, der langt om længe har fået grus i kampagnemaskineriet. Vinder Macron, der jo på det nærmeste har kopieret Radikal Ungdoms resolutionskatalog, vil franskmændene tage epokegørende afstand fra den engelske og amerikanske isolationisme og give populisterne et gevaldigt rids i lakken.

Forårets valg i Holland og Frankrig er så pokkers vigtige, fordi de kan skabe et narrativ om liberal genopstand efter et par kedelige år med populister i medvind. Det kan blive et vendepunkt for europæisk politik og give et tiltrængt rygstød til (social)liberale parlamentarikere i Tyskland og Italien, hvor der (for sidstnævntes vedkommende med al sandsynlighed) også skal afholdes valg i 2017.

2016 var et træls år. 2017 kan blive fantastisk. Vi hverken kan eller skal lade champagnepropperne poppe – for der ligger stadig et enormt stykke arbejde foran an os, hvis vi skal gøre liberalt comeback på verdensplan. Men muligheden er der. Efter intens valgkamp i Holland kan jeg i al fald stille konstatere, at luften meget vel kan være på vej ud af populisternes ballon. Det skal vi udnytte.