Så er vi, Nanna og Agathe, landet i Zimbabwe, hvor vi skal være de næste fem måneder for at arbejde hos vores partner, Youth Agenda Trust. Her skal vi arbejde de næste fem måneder på projektet ”Ambassadors for Peace” og hjælpe til på kontoret.

Der er meget, man lige skal vænne sig til. Hvordan er arbejdsgangen på kontoret? Hvordan finder man rundt i Harare? Og hvad gør man, når man ikke har haft vand i sit hus i tre dage?!? Nogle dage kan det godt være lidt overvældende, – især når man ikke kan komme ordentligt i bad – men når vi mødes med deltagerne i vores projekt, giver det hele mening.
Vi har udvalgt 16 unge, der skal udbrede budskabet om dialog på tværs af politiske skel i deres lokalområde. Sidste uge trænede vi dem i forskellige områder, der skal hjælpe dem med at udføre deres opgaver, bl.a. dialog og event planning.

Det var både skræmmende og fantastisk at høre om deres oplevelser og håb for fremtiden. De kan fortælle om en håbløs økonomisk situation, hvor man skal være medlem af det rigtige parti for at få hjælp. De kan fortælle om politisk motiverede anholdelser. De kan fortælle om kvinder, der bliver voldtaget af militser fra det modsatte partier. Kort sagt er situationen langt fra optimalt. Alligevel finder de håb i mørket. De tror på en bedre fremtid for deres land, hvor unge fra alle baggrunde har indflydelse. Vores projekt er blot et lille skridt på vejen, men ikke desto mindre er de villige til at risikere arrestation og modstå pres fra deres partifæller for at være en del af det. Med dem som inspiration kan man lige overleve endnu en dag uden brusebad.

Du kan følge med i projektet og vores oplevelser på vores Facebook-side, som du finder her.

Skrevet af Kasper Johnsen, Radikal Ungdom Viborg-Silkeborg
D. 15/3 var der valg Nederlandene, så RU skulle selvfølgelig derned og gentage succesen fra forrige valg som f.eks. USA og England. Men denne gang skulle vi gøre RU’s deltagelse i udlandet great again.
Ghita og jeg var så heldige at komme med på turen med Malthe og Victor. Sammen med D66 og Jonge Democraten, der er deres ungdomsparti – og om som vi i øvrigt har rigtig meget tilfælles med – kæmpede vi i en uge for at få skaffe D66 et godt valgresultat, hvilket faktisk (spoiler alert) gik rigtig godt!
Men først lidt om starten. Da vi lander i Eindhoven står det ned i lårtykke stråler, samtidig med at der lige går et minut eller to med at finde ud af, hvilken bus vi overhovedet skal med for at komme til stationen. Men efter det gik som smurt! Vi tog toget og lidt uden for Utrecht mødtes vi med Carlijn og Tjuok, der havde planlagt en helt eminent tur, der tog os på en rejse rundt i hele deres del region i Nederlandene fra Utrecht til Zwolle, fra Enschede til Den Haag og mange flere steder.

Om formiddagen, dagen efter vi var kommet, var det blevet arrangeret således, at vi skulle med D66 kampagnebus. Vi startede om morgenen i Utrecht, hvorefter Amersfoort for til sidst at ende i Zwolle, hvor vi så tog toget tilbage til Utrecht, da vi skulle videre mod Enschede samme aften.
De fleste af de syv dage blev brugt i Enschede, hvor vi førte kampagne flere gange inde på torvet, samt en dag hvor vi gik dør til dør med kandidaten Jamie – hvilket blev dækket af en af de hollandske nyhedsstationer, hvor der var et kort indslag og ser man rigtig godt efter kan man godt lige ane os i løbet af klippet. I sær dør til dør taktikken og det at dele flyers ud i fugle formation var to ting, der virkelig kendetegnede den måde D66 førte valg på, og noget må de have gjort rigtig valgresultatet taget i betragtning.

Mens vi var i Enschede boede hver af os indlogeret hos forskellige personer, hvilket gav en helt unik oplevelse. Jeg boede ved en, der hed Kevin. Kontrasten mellem vores hosts var ret stor. Mens Victor og jeg boede i lejligheder inde midt på torvet, boede Malthe og Ghita ved nogle studerende, der levede i et ægte fraternity house. Det var en oplevelse. Men noget vi dog alle havde tilfælles var den ”traditionelle” hollandske morgenmad, der bød på hvidt brød, peanut butter og chokoladekrymmel. Det lyder godt, men er ikke godt efter to-tre skiver med det..

Med få dage tilbage i Enschede inviterede Carlijns mor os hjem til dem og spise aftensmad med dem. Hendes forældre boede i en lille bitte by, men var kendt af mange, fordi der gennem tiden har været mange slotte i byen. Den lå en lille halv times/45 min kørsel fra Enschede. Aftensmad var en traditionel hollandsk ret, der bl.a. bestod skiveskårede kartofler, mange små, lange hvide tingester der egentlig smagte ret godt og så var det blandet med en sovs og lidt andre små ting. Til sidst bestod desserten af et noget yoghurt blandt med en frugtsmag af hhv. Jordbær eller hindbær.

Med to dage tilbage tog vi tilbage til Haag om aftenen, hvor vi igen overnattede hos Carlijn sammen med Tjouk. Til denne sidste aften fik vi traditionelle hollandske pangekager, hvor skinke, ost, banan eller hvad ellers man kan finde i skabet bliver smidt på panden på samme tid som pandekagen, således det nærmest bliver et mix af det hele. Et lille tip er at smide sirup ovenpå, når de er færdige.
Dagen efter, på valgdagen, var kampagnen mere eller mindre indstillet, hvilket betød en fridag og en tur til Amsterdam, der bød på alt lige fra Kanalrundfart til en mindre sightseeing i Red Light District, der dog ikke var sønderligt aktivt på den tid af dagen. Sidst på eftermiddagen gik turen mod Haag igen, da vi skulle mødes med Jonge Democraten og sammen tage til valgfest hos D66 ude ved stranden med plads til en 2000 mennesker. Løbende som valgresultatet tikkede ind, blev stemningen mere eurofoisk da det var endeligt, at D66 gik frem med 7 mandater. Fra 12 til 19, hvilket har gjort D66 til et af de mere indflydelsesrige partier i den kommende periode. Dagen efter gik turen hjemad med voldsomme tømmermænd.