Vi er gået overvågnings-amok!

Jeg husker det overraskende tydeligt. Den kolde novemberaften i år 2012, da der var møde blandt ordførere og landsformandskab på B15. Emnet var RU’s mediestrategi. Hvordan skulle vi gå til kommunikationsarbejdet i det nye foreningsår? Hvad kunne vi gøre for at få RU’s politiske budskaber ud over rampen?

Selvom snakken bølgede frem og tilbage i en rum tid, var konklusionen ret entydig: Radikal Ungdom har hverken størrelsen eller den parlamentariske vigtighed til at kunne sætte egne dagsordener. Vi skal kritisere, når Dansk Folkeparti siger noget dumt, eller rose Radikale Venstre, når de har ret, men vi har ikke musklerne til at brage igennem med vores egne mærkesager, uden at der er en eksisterende krog at hænge dem op på.

Jeg var meget enig, og jeg tror også, strategien var rigtig på det tidspunkt. Så snart vi fik muligheden for at reagere på andres udmeldinger, slog vi til, og fik på den måde temmelig stort udbytte af vores relativt begrænsede muligheder.

Alligevel kan jeg ikke lade vær at trække på smilebåndet, når jeg i dag tænker tilbage. For hold op, hvor har vi rykket os. Det vidner Påskens avisoverskrifter om, som vi vist roligt kan sige har været præget af vores udmelding om at stoppe den massive overvågning, danskerne hver dag udsættes for i det offentlige rum. Uden nogen form for krog eller hjælp fra andre, har vi blæst RU-politik ud i æteren, som jeg aldrig har set det før. Det er for vildt!

Der er mange grunde til, at vi i dag er i stand til at gøre det, vi for få år siden blev enige med os selv om var utopisk. Men der er i især to faktorer, jeg tror har gjort en forskel:

1) Vores politikudvikling er i topklasse. Både politiske udvalg, lokalforeninger og medlemmer er ubehageligt dygtige til at finde på nye idéer og visioner, som vi kan skyde afsted til medierne som små socialliberale bomber, så snart de er blevet vedtaget.

2) Vi dominerer de sociale medier. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest et ustyrlig dygtigt kommunikations- og kampagneudvalg, men mindst lige så vigtigt, er vi eksemplariske til at bakke hinanden op på Facebook. Det giver vores visionære forslag det skub i ryggen, der er nødvendigt for at kunne skabe overskrifter.

For et par år siden var Liberal Alliancens Ungdom dem, der satte standarden for, hvordan et godt ungdomsparti kommunikerer. I dag er det os. Det er i hvert fald den meget lidt ydmyge og jantelovs-brydende påstand herfra.

Hvis I bliver ved med at udvikle nye visioner og støtte hinanden på de sociale medier, er jeg fuldt overbevist om, at det ikke er sidste gang, Radikal Ungdom har sat dagsordenen i pressen. Så er vi kun lige begyndt. Let’s go!