Liberal Academy 2017

En af de bedste ting ved at være medlem af Radikal Ungdom, er at vi er det mest internationale ungdomsparti, som ses i de mange internationale muligheder for vores medlemmer. Jeg, Ghita, var denne gang så heldig at blive valgt til den finske tænketanke Magmas, ”Liberale Academy 2017”. Akademiet er lavet i samarbejde med den svenske tænketank Fores, med støtte fra European Liberal Forum (ELF) og det Europæiske Parlament. Alle medlemmer, nye som gamle kunne søge, der forgik ved at sende ansøgning og CV på engelsk til Magma. De dækker for både fly, overnatning og mad, så hvad var der ikke at elske!

Det foregik d. 4-5. maj. D. 4 maj i Helsinki, Finland, og d. 5 maj i Stockholm, Sverige. Jeg ankom dagen før og med et hotel i hjertet af Helsinki, var der ikke noget at brokke sig over. Jeg tilbragte dagen med at gå rundt i de smukke gader, tog et smut til havnen og et smut på deres national galleri. En af de store oplevelser var at blive spurgt om ID for en simpel Garage, det har jeg ikke prøvet i nogle år efterhånden.

Næste morgen var det den første dag på kursuset, og man kunne tydelig se kulturforskellene på deltagerne, idet at jeg var der som den allerførste. Jeg var den eneste dansker og nok også en af de yngste blandt deltagerne, hvor de andre deltager kom fra Ukraine, Polen, Finland, Sverige, Italien, Østrig, Tyskland mm. Dagen var fuld af mange spændene oplæg, som tog udgangspunkt i de finsk-snakkende svenskere, der er en stor minoritet i Finland. Derudover hørte vi om Finlands diplomatiske arbejde, og om den europæiske fremtid i et økonomisk perspektiv mm. Kort sagt, var der lidt af det hele, med en masse utrolig spændene oplægsholdere.

Ved 15.30-tiden, gik turen ned til skibet Silja, vi skulle med til Stockholm. Cruiset var kæmpe stort, fuld af butikker, caféer, natklubber osv. Parvis blev vi inddelt en kabine hver. Enlig var der 4 slå-ud senge i hver kabine, men selv med to mennesker var pladsen stadig meget presset, men det var stadig utrolig hyggelig! Så var der aftensmad i form af den kæmpe buffet med det skønne navn ”Grande buffet”, med alt godt fra havet, og alt den vin du kunne indtage! Resten af aften var der intet program, så vi fik tilbragt aften med underholdning i den største natklub, hvor man kunne nyde synet af massevis af ældre mennesker, danse som var de 20! Derudover blev der taget ture i ”the tax free shop”, kigget på den smukke solnedgang fra skibets top, samt blev der hygget i massevis med lange snakke og alt for mange mennesker i de små kabiner.

Vi ankom til Stockholm om morgen, hvor vi lettere smadret skulle direkte videre til Fores. Her tog oplæggene mere udgangspunkt i hvor langt vi skal gå med overvågning, både af borgere, men også af politikere. Hvordan den politiske situation står til i Sverige (fun fact: de har selvfølgelig et lille feministparti), hvordan vi i EU skal gå sammen om vores ressourcer og bygge et energinetværk og meget mere. Om eftermiddagen smuttet halvdelen tilbage med samme skib, mens resten blev i Stockholm. Sammen gik vi rundt og så på det skønne Stockholm, tog en kanalrundfartstur, og generelt bare fik beundret den utrolig smukke arkitektur Stockholm har.

Efter at have gået rundt i 7 timer, var klokken blevet mange og hånden øm, efter at have båret rundt på min kuffert hele dagen. Så jeg tog til lufthavnen, hvor jeg havde en lang og meget hård nat på en bænk, da jeg pga. et tidligt fly, var for nærig til at købe et hotelværelse. En ting jeg ikke lader sig gentage, når turen næste gange går til Bruxelles, Belgien, som er 2. del af akademiet og jeg glæder mig allerede!

Skrevet af Ghita Hagsten Saxbeck, Formand, Radikal Ungdom Østjylland

Clara fra RU er med i Danida Youth Panel

Unge kan og skal påvirke dansk udviklingspolitik!

Med Danmarks nye udviklingsstrategi – Verden 2030 – er unge inddragelse et af de tværgående krav. Det betyder, at unge skal inddrages i det danske udviklingsarbejde. Spørgsmålet er hvordan?

Netop det spørgsmål stillede udenrigsministeriet sig selv, da det i foråret 2030 besluttede at lave et review af deres arbejde med unge. For at høre dem, det hele handlede om blev der oprettet et ungepanel – DANIDA YOUTH PANEL – bestående af 11 unge fra hele verden. Gennem DUF, har jeg været blandt de danske unge, der haft en plads i udvalget og kommet med anbefalinger til, hvordan man bedst kan inddrage unge i det danske udviklingsarbejde.

Panelets store styrke har været været de mange forskellige baggrunde. Vi har dækket verden fra Syd Afrika over Philippinerne, en tidligere sudansk flygtning bosat i Australien, Uganda og Storbritannien og selvfølgelig Danmark med deltagere fra Nødhjælpens Ungdom, MS, DSG, DUF og Operation Dagsværk. Sammen har vi diskuteret unge inddragelse i udviklingsarbejde og hvad der virker – og ikke virker – med det mål at sætte de bedste anbefalinger for, hvordan unge bedst kan inddrages. Vi diskuterede blandt andet betydningen af stærke rollemodeller, hvor Danmark er god – og mindre god – til at inddrage unge og hvad de vigtigste faktorer er, når unge skal motiveres. Med baggrund i strategien har vi givet vores bud på, hvordan Udenrigsministeriets arbejde bedst kan styrke une over hele verden. Vores hovedbudskab var – og er stadig – at unge skal være aktive deltagere og ejere af de udviklingsprocesser, der tilhører dem. Gode udviklingsprojekter med unge skal ikke skabes FOR unge, men MED unge.

Har i spørgsmål, er I altid velkomne til at tage fat i mig.
Clara Halvorsen – clarahalv@gmail.com

Røhls Radikale Reol

Solen er endelig begyndt at krybe frem på himlen, skyerne giver efter og temperaturen er på vej op. Det er tid til at lave sommerens læseplaner, ikke med de bøger som klasselæren, dansklæreren eller professoren har placeret på pensum, men de bøger, som vi hver især læser af lyst, for at blive inspireret og klogere.

Vi lever i en tid, hvor fake news flyder rundt på nettet og fortsat vinder frem. De hurtige og lette overskrifter skrives for at trække læsere på bekostning af sandheden og fordybelsen.

I Danmarks socialliberale ungdomsparti bygger vores principper på fornuften, og derfor skal vi også være bekendte med vores historie og grundideer.

Denne måned bliver brugt på et tilbageblik på reolen, der er blevet godt fyldt op det seneste år.

Den radikale historie
Et af temaerne på vores radikale reol er vores fælles historie. Ingen skal nemlig skyde os i skoene, at vi er en historieløs ungdom. Man kan finde beretninger om vores historie helt tilbage fra stiftelsen i 1905 og helt frem til 1980, hvor opbakningen til vores parti begynder at stabilisere sig til der, hvor vi er i dag. Udover den radikale historie kan man også finde Tage Kaarsteds bog om RU’s historie fra 1911 til 1961. Den fortæller blandt andet om bevægelsen væk fra pacifismen og hen til pragmatismen, og vores rolle som den evige kritiske røst, der brager mod det ofte regeringsbærende moderparti. Ligeledes har vi senest haft den lokalhistoriske fortælling fra ”Op i mod et århundrede” fra Kolding i anledning af dette års kommunalvalg.

De radikale profiler
Udover bogen af selvsamme navn, ”Radikale Profiler”, der skitserer formændene og lederne for vores moderparti, er der også nedslag på biografier om vores politiske ledere og stiftere. Blandt bøgerne på reolen finder man en biografi om Niels Helveg, Marianne Jelved og Margrethe Vestager, men man finder også bøger om de gamle tænkere, P. Munch og Ove Rode, der var idemændene bag vores politiske bevægelse og samtidig trak partiet mod henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

De radikale tanker
En del af samlingen består også i de store tanker gennem tiden fra bevægelsens menigsdannere. Der vidner om, hvordan vores parti på den ene side har en lang rød tråd i vores tankegods, men samtidig også har indsporet sig og fundet løsninger til den tid vi lever i. Blandt bøgerne kan man finde statsminister Zahles dagbøger, Gyldendals udgivelsen ”Brud” fra 90’erne og tilbage til røderne fra det seneste århundrede.

Reolen har et utal af bøger, som du kan lave dit helt eget radikale pensum ud fra, og reolen vokser fortsat. Der er altid plads til flere så tøv ikke med at inspirere til nye bøger på Christopher.roehl.andersen@gmail.com, og god sommer!

Tre RU’ere videre ved DM i Debat

Mere end 30 unge politiske debattør-talenter har i maj måned deltaget i de indledende runder ved DM i debat i Politikens Hus. Gennem talegaver og debat-dueller har hele tre RU’ere kvalificeret sig til de afgørende runder, der afholdes på Folkemødet på Bornholm.

Sigrid Friis Proschowsky, Emil Sloth Andersen og Emil Moselund Østergaard er således blandt de i alt 8 debattører, der skal dyste om titlen som Danmarks bedste debattør. Søs Marie Serup er i dommerpanelet og er meget begejstret for konkurrencen ”De unge formår at skabe et tillidsfuldt rum, hvor de kan sætte sig selv på spil på den rå måde, der skal til for at have en god politisk debat. Christiansborgs politikere burde have siddet bænket i salen med notesblokken fremme. De unge tillader sig selv at være i tvivl, og det åbner for, at man kan lytte til sin modstanders argumenter. Det ville være godt for vores politikere at se i aktion.”

Så hvis du vil se retoriske spidsfindigheder, performance og vilde argumenter, så tag med på Folkemødet!

Finalerunderne finder steder fredag d. 16. juni fra 13.30 – 14.30 og lørdag d. 17. juni fra 14.30 – 15.30.

Vi ønsker alle 8 semifinalister stort tillykke! Videre er også Nilly Taheri, jurastuderende og socialdemokrat, Andreas Weindinger, Landsformand for Konservativ Ungdom, Simon Lindkær, Venstres Ungdom, Majbritt Maria Nielsen, liberal blogger og Hannes Dau, det sydslevigske spejderkorps.

Face off: RU vs. DFU / Kvoteflygtninge?

Dansk Folkepartis Ungdom og Radikal Ungdom er ikke enige om meget. Det er de heller ikke, når det kommer til spørgsmålet om kvoteflygtninge. I denne udgave af face-off tørner Freja Fokdal og Tobias Weische sammen i flygtningespørgsmålet.

KRÆV ASYLSTOP I DANMARK
Af Tobias Weische, Politisk landsnæstformand for Dansk Folkeparti Ungdom
Danmark skal ikke tage imod 10.000 kvoteflygtninge, faktisk skal Danmark ikke tage imod flygtninge overhovedet de næste 3 år.
Fordi at dansk flygtningepolitik handler om prioriteringer. Danmarks flygtningepolitik er fuldstændig afgørende for de kommende generationer. Denne fører os mod en skillevej om fremtidens Danmark. Flygtningepolitik bestemmer om Danmark bliver et multikulturelt samfund, uden sammenhængskraft og frihed, eller et Danmark, der er dansk med dansk kultur, danske normer og som hviler på et demokratisk og kristent grundlag. Spørgsmålet er ganske enkelt: Skal vi hjælpe danskerne eller flygtningene? Svaret er selvfølgelig danskerne først!

Den ikke-vestlige indvandring er vores nations største udfordring, hvis vi ikke handler og får øjnene op for den massakre der foregår på vores velfærdssamfund og nationale kultur, så bliver vores fædreland, som vi kender det, kun husket i H.C. Andersens fortællinger. Den veritable folkevandring, der startede i 2015 hvor millioner af ikke-vestlige indvandrer krydsede over grænserne til Europa, er desværre først lige begyndt. Millioner står klar til at marchere videre op igennem Europa når sommeren kommer. Danmark har de sidste to år modtaget over 30.000 flygtninge og problemerne er allerede ubærlige.

Derfor skal Danmark sende et klart signal om at vi ikke kan klare flere flygtninge. Konsekvenserne af denne enorme folkevandring vil betyde, at der er færre penge til vores fælles velfærd, til de danskere som er allermest udsat.

Og den kulturskadelige påvirkning som tusindvis af nytilkomne påfører er, at vores samfund bliver splittet og vi skal give afkald på vores traditioner og værdier. Det kan vi ikke acceptere. Finansministeriet kunne i april i år dokumentere, at indvandring fra ikke-vestlige lande koster 33 milliarder kroner. Dette beløb vil kun vokse, hvis vi tillader endnu en omgang af sommeren i 2015.

Hvis vi ønsker at bevarer vores nationalstat, integritet, velstand, frihed, traditioner og kultur, så må vi kræve en fuldstændigt og komplet asylstop til Danmark. Den danske nationalstats primære opgave er at sætte de bedst mulige rammer for dets egne borgere og ikke 10.000 nytilkomne, som vandrer op igennem flere fredelige lande for at søge asyl i det mest velstående.

DANMARK BØR MODTAGE 10.000 KVOTEFLYGTNINGE FRA SYRIEN
Af Freja Fokdal, integrations- og udlændingeordfører for Radikal Ungdom
Halvdelen af Syriens befolkning er drevet på flugt. Det betyder, at 11,5 millioner syrere er blevet fordrevet fra deres hjem. Størstedelen er bosat i lejre enten inden eller udenfor Syrien, og en lille del har søgt lykken i vestlige lande, hvor de har fået mulighed for arbejdstilladelse og husning.

I Syriens nærområder, lever flygtninge i horrible flygtningelejre, og en stor del lever i ekstrem fattigdom. I 2014 husede Danmark 3,2 flygtninge pr. 1.000 indbyggere, hvorimod Libanon husede 232 flygtninge pr. 1.000 indbyggere. Det betyder, at næsten hver fjerde indbygger i Libanon, er flygtning. Er det retfærdigt, at få lande skal bære så stor en byrde? Er det fair, at i forvejen økonomisk ustabile lande, skal tage så stort et ansvar, mens resten af verden ser passivt til? Det bliver et stort, rungende nej, hvis du spørger mig.

Når jeg skriver dette, kan jeg næsten allerede høre de borgerlige sige: ”så må vi sende flere penge til nærområderne”. Og det har de helt ret i. Vi skal øge udviklingsbistanden og sende penge direkte til Syriens nærområder. Men det er ikke nok. Vi skal tage et internationalt ansvar, der rækker længere end at sende penge til Mellemøsten i håb om, at problemet går væk. At problemet ikke er lige her, betyder ikke, at det ikke findes.

Danmark har modtaget et meget lille antal flygtninge set i internationalt perspektiv. De mennesker, der formår at tage den farefulde færd over Middelhavet og opnår asyl i Danmark, er nogle af de mest ressourcestærke flygtninge. Men tilbage i flygtningelejrene i Mellemøsten sidder mennesker med et massivt beskyttelsesbehov, men uden ressourcerne eller muligheden for at flygte.

Danmark bør modtage 10.000 kvoteflygtninge fra Syrien over de næste tre år. For på den måde, kan vi tilbyde asyl til de mennesker, med det største beskyttelsesbehov. Vi aflaster også Syriens nærområder, og giver tusindvis af mennesker en ny chance. En chance for et liv uden frygt. Et liv uden fattigdom. Et liv, hvor der er plads til at drømme om en bedre fremtid.

Det kan godt være, at vi ikke kan redde hele verden. Men så må vi redde så mange, som vi kan.