Macron president!

Jeg har deltaget i mange internationale valg efterhånden. Små som store; lokale som nationale. Med nederlag til både Brexit og Trump, var min valghistorik ikke decideret imponerende sidste år. Heldigvis gik det bedre i Frankrig. Macron slog højrenationalisten Le Pen med overbevisende 66 % af stemmerne til stor jubel i hele Europa.

Stemningen i Paris var anderledes end noget andet, jeg før har oplevet. Gamle mænd brød ud i store kram, da de fandt ud af, at vi stod med Macron-flyers. Unge lømler faldt i snak med os, fordi de også var Macron-fans. Flere hastede flygtigt forbi vores stand, men kom tilbage, da det gik op for dem, at det var Macron, vi delte ud for. Ham ville de da gerne have en flyer med.

Gejsten omkring ”vores” kandidat var slående og overgik markant entusiasmen fra det sammenlignelige storbyfolk i Washington og London, da jeg kæmpede for Hillary i den amerikanske præsidentvalgkamp og EU-fortsættelse i England. Der følte man sig overbevist om sejr og afviste kritik og tvivl med henvisning til overbevisende meningsmålinger – med det ganske tragiske resultat, at det aldrig lykkes at mobilisere en specielt overvældende optimisme om eget projekt.

Det gjorde det virkelig i Paris. Folk elskede Macron! De var vilde med hans tro på europæisk samarbejde, økonomiske reformer og investeringer i uddannelse. Den gejst skabte en fantastisk kulisse at føre valgkamp i – selvom Paris selvfølgelig ikke er repræsentativ for hele Frankrig, og at der sikkert var mindre Macron-optimisme i særligt de nordlige franske distrikter, hvor flere stemte Le Pen

Det gode spørgsmål nu er selvfølgelig, om Macron kan levere på sine flotte visioner, eller om det hele bare var flot scenelys og stærke punchlines. Meget kommer til at afhænge af parlamentsvalget, som finder sted i juni måned.

Lykkes det Macron at mønstre et flertal i parlamentet, kan han selv styre tempoet – og så vil vi med al sandsynlighed se en byge af socialliberale vinderforslag blive indført. Et mere realistisk scenarie er, at Macrons En Marche! får i omegnen af 200 parlamentssæder og derfor må ud i byen for at samle et flertal.

Sker det, kan Macron få det svært. Måske de andre – særligt republikanerne – vil spille bold og hjælpe med at føre nogle af Macrons kæpheste ud i livet. Men der er også en risiko for, at de hellere vil stikke en kæp i hans for øjeblikket helt abnormt velkørende hjul og stille sig på tværs. Det vil gøre livet rigtig surt for den nye præsident.

Spændende bliver det. I første omgang skal vi juble over, at det langt om længe lykkes en vestlig nation at vælge en optimistisk statsleder, der virkelig tror på Europa.