The Journey to Become the IFLRY Trainer to Rule Them All

Dav folkens, nu skal I høre historien om hvordan en forvirret ung mand ved navn Kasper rejste til en lille provinsby i midten af Tyskland. Ser I, jeg havde fået tilbuddet om at bliver træner for en international paraplyorganisation som RU er en del af, som hedder International Federation of Liberal Youth (IFLRY).

Så var jeg ellers klar til at smutte til Tyskland. Da jeg endelig ankom til min destination, Gummersbach, blev jeg budt velkommen med åbne arme, hvilket var meget lækkert når man skulle hænge ud med disse mennesker i en uge. I EN HEL UGE, kan jeg høre jer sige og ja for pokker. Jeg skulle oplæres i det man kalder Non-Formal Education (NFE). NFE, er et opbryd med den formelle læremodel hvor man bare sidder og lytte til læreren i et klasselokale. I stedet for dette prøver NFE at aktivere læring igennem interaktion som fx at holde simulations. Noget som jeg altid har været en kæmpe fan af.

Deltagerne til denne begivenhed var 20 mennesker og de kom fra alle verdenshjørner. Der var deltagere lige fra lande som Sverige og Holland til Ghana og Filippinerne. Vores trænere var blandt andet præsidenten af IFLRY og et par af de i alt seks vicepræsidenter. Vi blev skubbet ud i den intense NFE træning fra kl 9 til 18 hver eneste dag med undtagelse af en, og hold da helt fast hvor var det fedt! Som medlem af Social-Commitee kan jeg dog skrive under på at det var svært at få folk i gang om aftenen fordi alle var helt smadrede, men som vores konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger: sådan er det jo.

Jeg fik i hvert fald tonsvis af redskaber som jeg håber kan blive brugt både i RU og på internationalt plan. Så hvis man får mulighed for at komme afsted med IFLRY, så kan jeg på det stærkeste anbefale at tage imod tilbuddet for det bliver garanteret et minde for livet. Det var alt her fra!

Skrevet af Kasper Langelund Jakobsen

En weekend i Fredens tegn

Af Caroline Stephansen

Jeg har i weekenden været til symposium på Christiansborg og til Fredens dag i FN byen.

Lørdag skulle jeg til møde på Christiansborg, hvor vi skulle diskutere verdensmålene og hvordan de nordiske lande kunne bidrage. Dette blev gjort i samarbejde med Universal Peace Federation, som er en organisation som støtter FN’s  arbejde, specielt når det omhandler fred. Blandt deltagerne var bl.a. Steen Hildebrandt, som har skrevet bogen ”Bæredygtig global udvikling” om de 17 verdensmål og hvordan vi som borgere kan bidrage til at vi kommer i mål. Det var spændende at diskutere med mange forskellige mennesker fra de nordiske lande. Der var også to repræsentanter fra UPF fra England, og det var spændende at have dem med.

Grundet de mange internationale gæster fik vi også en lille rundvisning på Borgen, hvor dette billede er fra.

Og ja, det var primært Naja (lige ved siden af mig, hun er fra VU) og jeg, der var de unge i den flok.

Søndag eftermiddag var jeg til Fredens dag i FN-byen, hvor der var mange forskellige typer taler, alt fra Lotte Heise til Connie Hedegaard til Merete Bonde Pilgaard, stifter af Venligboerne. Det var så spændende at få forskellige perspektiver på hvad vi som enkeltpersoner kan gøre, og hvad der kan gøres fra statens side. Fælles for alle talerne til Fredsdagen var budskabet om, at vi alle skal være med til at gøre en forskel – også selvom vores nuværende Regering mener, at vi næsten er i mål. Vi kan sagtens blive bedre i Danmark!

Afslutningsvis vil jeg citere Steen Hildebrandt, som til symposiet lørdag sagde noget jeg synes var rammende for hele weekenden, nemlig: ”der vil ikke ske en ændring i den ydre verden, hvis ikke der sker en ændring i den indre verden”.

Oplevelsesrig tur til Island

Den første weekend af september var de to RU’ere Lucas Honoré og Caroline Stephansen på udflugt til Island i NCF (Nordiska Centerungdommensforbund) ærinde. De skulle nemlig i kølvandet på pridesæsonen søge at promovere de nordiske landes faktiske indsats for reelt lige rettigheder på tværs af køn og seksualitet. I dag er nemlig sådan, at en mand, der har sovet med en anden mand ikke kan give blod; nogensinde – til trods for at der er nærmest ingen teknologiske udfordringer ved det ift. til diagnosticering af kønssygdomme og andet ubehageligt. Efter weekenden, mener NCF som følge af en enstemmigt afstemning at denne uretfærdighed. Så kom vi så langt i den radikale rettighedskamp, og det føles skønt, at der i hvert fald er ligesindede unge mennesker i norden, som også kan se disse uretfærdigheder og ønsker at gøre noget ved det. I imidlertid var det ikke den eneste begivenhed den weekend.

Som altid i NCF regi havde vi en god diskussion og erfaringsudveksling efterfulgt af den sagnomspundne Cultural Evening i sand nordisk ånd. Sidst nævnte må man ansøge om at deltage i et NCF arrangement, hvis man ønsker indsigt i – og det kan kun anbefales!

Foruden ovenstående var der også tid til at udforske Islands vilde natur. Vi så både eksplosive gejsere, betagende vandfald og den udsøgte fornøjelse af bade i Islands ældste naturlige varme kilde. Tilmed besøgte vi stedet for verdens ældste parliament, der blev etableret i det ottende århundrede og hvor må det være vildt at have bevidnet. Demokratiet har måske endda en fortiet mellemperiode inden den amerikanske og borgerkrig, men det lader vi blive til historienøderne. Alt i alt var det en forrygende tur for både krop og sind, hvor vi kom hjem med fornyet energi og en masse interessante synspunkter, som vi erfarede på øen på den midatlantiske ryg.

I slutningen af oktober vil Lucas igen drage afsted til Finland med resolutionen om mænd, der sover med mænds ret til at donere blod og forhåbentlig bære den videre det bureaukratiske system fra idé til virkelighed, som hvordan man end vender og drejer det, er fantastisk at være en del af.