Er du Radikal Ungdoms nye grafiske medarbejder?

Radikal Ungdom søger lige nu en grafisk medarbejder 10 timer om ugen, som kan bistå arbejdet med at producere videoer og grafik til Sociale Medier samt fysisk materiale mm.  Er det dig? Så læs mere her.

Om stillingen
Stillingen er 10 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Du vil skulle arbejde fra vores sekretariat på Islands Brygge i København. Du vil være en del af et sekretariat med en fuldtidsansat og to andre deltidsmedarbejdere. Sekretariatet samarbejder tæt med de frivillige  i Radikal Ungdom. Vi er en politisk ungdomsorganisation med 1000 medlemmer, der kæmper for en mere socialliberal verden, og ønsker at vores visioner udtrykkes klart udadtil. Dine primære arbejdsopgaver vil være at producere indhold til sociale medier og trykt materiale som merchandise og flyers. Du vil både skulle bidrage til den kreative proces, samt stå for designet, der kan sættes i produktion

Om dig
Måske er du i gang med en uddannelse i multimediedesign, kreativ kommunikation e.l? Eller måske er du bare et selvlært naturtalent til alt hvad der hedder Photoshop, illustrator og filmproduktion? Det går vi sådan set ikke så højt op i. Men vi forventer, at du både kan lave videoindhold samt har et godt kendskab til Photoshop og gerne også Illustrator. Dertil er du naturligvis både en holdspiller og bidrager til god stemning på vores sekretariat. Et basalt kendskab til politik og politisk kommunikation vil også være en fordel, men er ikke et must.

Sådan søger du
Lyder stillingen som noget for dig? Så send en motiveret ansøgning, og gerne et par eksempler på tidligere arbejde til frejafokdal@radikalungdom.dk senest d. 3. Januar. Samtalerne vil foregå i de efterfølgende uger med start d. 1. februar.

8139 gange tak

Efterhånden som støvet har lagt sig, er der ikke meget andet tilbage at sige end tak. Tak for jeres tid, jeres stemmer, og jeres debatvillighed. Det har været helt fantastisk at følge Radikal Ungdom 35 kandidater landet over til kommunal- og regionsrådsvalget, hvor kampagner er blevet ført morgen, middag, aften (og ind i mellem også nat).

Det har budt på aktivitet i alle kroge af Danmark og hele 4 ungradikale stemmer i byråd. Kristian Hegaard i Fredensborg, Christopher Røhl Andersen i København, Maria Katarina Nielsen i Frederikssund og Johan Brødsgaard i Silkeborg. Et kæmpestort tillykke til de 4 indvalgte kandidater og stort tillykke til de resterende med deres resultater og fremragende kampagner.

Det har været 3 hårde uger – men også lærerige og sjove. Læs herunder et par ungradikale kandidater fortælle om deres valgoplevelser:

”Jeg har ofret min værdighed på livstid for sagen ved at stå udenfor halvnøgen, sølvmalet og synge med en fesen stemme, men hva’ faen.. valgkampen har sgu været en vildt god lærerig oplevelse, på trods af at partiets fremgang ikke var nok til at sikre os andet mandat.
Nu glæder jeg mig til at gro hår igen og drikke bajer. Og så ses vi om 4 år.”
– Adam Nikolaj Margaard, 22 år, kandidat i Helsingør kommune

”Kommunalvalgkampen har været vild og voldsom. Det har været en fantastisk rejse med et utal af paneldebatter, kæmpe shitstorme og fantastiske gadeevents.
Det var desværre ikke nok til en plads i byrådet, men det går nok når jeg kun var 1 stemme fra mit mål om 1000 personlige stemmer. Jeg og min kampagnegruppe kan i den grad være stolte af den valgkamp vi ført, men det skyldes primært at vi har haft opbakning fra alle de frivillige i Århus Radikale Ungdom.”
– Andreas Gram Drachmann, 23 år, kandidat i Aarhus Kommune

”Hvor har det været vildt at være med til. Følelsen af at være en del af noget større hvor folk fra andre dele af landet skriver og spørger om de kan hjælpe på nogen måder. At man i en gruppe kan dele sit opslag og få kæmpe støtte. Det er bare fedt at være ungradikal kandidat.”
– Emil Vogelius, 19 år, kandidat i Skanderborg Kommune

COP23 – Hvad gør verden for klimaet?

Jeg skriver fra FN’s klimatopmøde i Bonn gennem Radikal Ungdoms internationale paraplyorganisation IFLRY.

Vi repræsenterer unge, da vi kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Lige nu er verden på vej mod 3 graders global opvarmning i dette århundrede med katastrofale konsekvenser i form af ca. 2 meters højere vandstand, storme, oversvømmelser og øboere, der mister deres hjem.

Har denne konference så været den succes, vi har brug for?

Lidt kontekst først: FN’s klimakonference afholdes en gang om året. 2015 var den store succes, hvor næsten alle lande vedtog Parisaftalen. Den forpligter alle stater til at begrænse opvarmningen til godt under 2 grader. Det skal gøres ved, at alle stater skal melde ud, hvor meget og hvordan de vil reducere CO2-udslip. Dertil vil staterne hjælpe udviklingslande med at finansiere den grønne omstilling og tilpasning til klimaforandringer med en Adaptation Fund på 100 milliarder dollars i 2020.

Parisaftalen overlod den konkrete udformning til senere. Det omfatter, hvad staterne præcist skal bidrage med af finansiering og kriterier for det, udveksling af teknologier og de nationale rapporter. Et andet vigtigt spørgsmål er, om lande skal forpligte sig til at give erstatning for deres udledning af CO2 til dem, som bliver ramt at klimaforandringerne: loss and damages.

Samtidig med konferencen afholdes en masse sideevents, lidt som Folkemødet, hvor over 20000 deltagere fra civilorganisationer, virksomheder og diplomater mødes. Store emner har været grøn omstilling, muligheder for skat på CO2 og retssager mod virksomheder og stater for udledning af CO2.

Her mødes vi også med YOUNGO, ungenetværket med mere end 100 ungdomsorganisationer, for at påvirke og tale til forhandlingerne.

De sidste forhandlinger foregår stadig, men noget kan allerede siges. Først er det, at der, selv to år efter, at det blev nævnt i Parisaftalen, ikke er aftalt noget bindende om loss and damages.

Overordnet er problemet også, at stater selv bestemmer, hvor meget de vil reducere. Derfor er vi stadig langt fra den nødvendige reduktion. Verdens udledning af drivhusgasser er steget igen i 2017. Det skal derfor stå klart, at kun med en drastisk grøn omstilling på verdensplan inden 2030, vil vi kunne undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Men det er stadig muligt at ændre, og der er sket store fremskridt, for eksempel i andelen af og prisen på vedvarende energi, elbiler og skovplantning. Kina og Indien har sat gang i en storspændende grøn omstilling, og der er, med én (stor) undtagelse, en global forståelse af, at klimaforandringer er virkelige og kræver handling.

Civilsamfundet, kommuner, delstater og virksomheder viser vejen frem til dette COP med mange løsninger og en enorm mængde energi, som mærkes overalt. Vi må kæmpe for kloden og for, at ø-nationer og millioner flere mennesker ikke mister deres hjem og levebrød. Dem med det største ansvar, firmaerne og staterne, der lever af og fremmer fossile brændsler, skal holdes ansvarlige.

Konferencen er en succes for civilsamfundet, men mangler den nødvendige handling fra staterne. Vi kan ændre på dette ved massivt at styrke Danmarks grønne omstilling og derved vise vejen frem.

Simon Kran Christensen