Radikal Ungdom søger ny sekretariatsassistent til 5 timer om ugen

Er du under 18 år, kan du svinge en karklud og har du lyst til at indgå i et dynamisk og ungt team? Så er du måske Radikal Ungdoms nye sekretariatsassistent.

Om stillingen

Dine opgaver vil primært være oprydning og rengøring af vores lokaler. Derudover vil der også være forskellige ad hoc kontoropgaver som f.eks. at pakke breve og arkivere.

Du vil komme til at arbejde på Radikal Ungdoms sekretariat, der har adresse på Islands Brygge, Bergthorasgade 15, 2300 København S. Her er der udover sekretariatsassistenten tre ansatte foruden de frivillige, der har deres daglige gang på sekretariatet.

Dine arbejdstider vil være fleksible, og vi lægger vægt på at du er selvstændig og grundig, og har godt humør og gå-på-mod.


Lønnen er 63 kr. i timen og arbejdstiden er 5 timer i ugen. Der er tiltrædelse i uge 37.



Interesseret?

Send en ansøgning til ru@radikalungdom.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du skal være vores nye sekretariatsassistent.



Ansøgningsfrist er søndag d. 30. august 2020. Der afholdes samtaler i uge 36.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Anne-Sofie Mikkelsen på 21 38 35 38.



Er du Radikal Ungdoms nye generalsekretær?

Leder du efter et spændende arbejde med plads til udvikling og stor variation i det daglige arbejde? Vil du gerne arbejde i et ungt, dynamisk miljø præget af politisk interesse og foreningsglæde? Så er du måske Radikal Ungdoms nye generalsekretær.

Radikal Ungdoms sekretariat er foreningens administrative og organisatoriske hjerte, hvor generalsekretæren har sin daglige gang. Generalsekretæren varetager en række centrale funktioner i relation til Radikal Ungdoms medlemmer samt foreningens eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsopgaverne udføres i samarbejde med de øvrige ansatte og i tæt sparring med ledelsen.

Generalsekretærens arbejde består af tre ben:

  • Daglig administration
    • Ledelse af øvrige ansatte, medlemsregistrering, ansøgning af diverse drifttilskud, administration af Radikal Ungdoms lokaler, repræsentation af Radikal Ungdom ved diverse Dansk Ungdoms Fællesråd arrangementer m.m.
  • Understøttelse og servicering af lokalforeninger
    • Understøttelse af lokalaktivitet, sparring ift. administrative aspekter, indsamling af aktivitetsdokumentation og tæt samarbejde med det lokalforeningsansvarlige forretningsudvalgsmedlem.
  • Understøttelse og samarbejde med den frivillige ledelse
    • Understøttelse i afholdelsen af arrangementer, sparring til organisatoriske og politiske spørgsmål, administrativ servicering og aflastning af ledelsen, deltagelse i ledelsesmøder og lignende.

Stillingen er normeret til 37,5 timer ugentligt, og det forventes derudover, at generalsekretæren herudover har mulighed for at lægge timer til deltagelse i større arrangementer, oplæg og møder med ledelsen. Disse kan ligge om aftenen og i weekenden.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du:

  • har kendskab til frivillig ledelse
  • er god til at samarbejde og kan lide at arbejde i et ungt og dynamisk miljø
  • kan arbejde selvstændigt og er i stand til at prioritere og overskue flere arbejdsopgaver på samme tid
  • er fleksibel
  • har organisatorisk tæft
  • har politisk interesse
  • har et godt humør, stort gåpåmod og er omstillingsparat
  • har lyst til at blive i stillingen i minimum 1 år
  • er kommunikativt stærk – gerne med IT-flair

Det er en fordel, hvis du har et indgående kendskab til Radikal Ungdom, men det er ikke et krav. Stillingen er egnet til dig, som netop har afsluttet en ungdomsuddannelse og holder sabbatår, eller som tager orlov fra studiet. Du vil hovedsageligt arbejde fra Radikal Ungdoms sekretariat på Islands Brygge i København, men vil også besøge lokalafdelinger og deltage i møder rundt om i landet. Det forventes at generalsekretæren deltager ved Radikal Ungdoms landsmøde, som afholdes årligt i august, for at bistå landsmødets afholdelse.

Stillingen er fast månedslønnet efter aftale.

Hvis du er interesseret, så send ansøgning og CV til: ru@radikalungdom.dk

Ansøgningsfristen er d. 17. juli 2020. Der holdes som udgangspunkt jobsamtaler d. 27.-29. juli 2020 med tiltrædelse på stillingen fra d. 1. september 2020. Det forventes dog, at du har mulighed for at deltage ved vores landsmøde d. 14.-16. august samt indledende landsledelsesmøder d. 21.-23. august. Dette er dog ikke krav.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til nuværende generalsekretær Anne-Sofie Mikkelsen, på ru@radikalungdom.dk eller 21 38 35 38.

Radikal Ungdom søger grafisk medarbejder

Radikal Ungdom søger en grafisk medarbejder til varierende opgaver ifm. optagelse og produktion af kampagnevideoer til foreningens sociale medier. Ansættelsen vil være uden en nedre timegrænse, men der kan forventes ca. 10-15 timers arbejde månedligt.

Arbejdet består både af optagelse af videomateriale, redigering og produktion mm..

Arbejdsopgaverne vil opstå, når Radikal Ungdoms kampagnegruppe finder på et videoprojekt, som skal laves. Du vil som grafisk medarbejder skulle stå fleksibelt til rådighed indenfor for aftale med Radikal Ungdom.

Hvad kan vi tilbyde dig?

● Et ungt og dynamisk miljø med højt humør og højt til loftet.

● En varierende grad af arbejdsopgaver – to projekter er sjældent ens

● Et fleksibelt og sjovt arbejdsmiljø, med plads til kreativitet

● 115,- kroner i timen eksl. feriepenge.

Hvad forventer vi af dig?

● Du har erfaring med optagelse og produktion af videoer

● Masser af gå-på-mod og evt. gode idéer til formater

  • Politisk kendskab er et plus

● Fleksibilitet ifm. arbejdsopgaver

● At du kan arbejde i hverdage og i weekender

Ansøgning og CV

Hvis dette lyder, som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. I din ansøgning bedes du vedhæfte et CV og muligvis andet videomateriale, som du før har lavet.

Ansøgningen skal maks være en A4-ark side lang og bedes sendes på mail til ru@radikalungdom.dk.

Ansøgningsfrist: D.13/3 er der ansøgningsfrist og samtaler vil blive afholdt i ugen umiddelbart efter.

Spørgsmål eller andet

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen skal du være mere end velkommen til at kontakte os på ru@radikalungdom.dk eller 21383538

Radikal Ungdom søger ny sekretariatsassistent til 5 timer om ugen

Er du under 18 år, kan du svinge en karklud og har du lyst til at indgå i et dynamisk og ungt team? Så er du måske Radikal Ungdoms nye sekretariatsassistent.

Om stillingen

Dine opgaver vil primært være oprydning og rengøring af vores lokaler. Derudover vil der også være forskellige ad hoc kontoropgaver som f.eks. at pakke breve og arkivere.

Du vil komme til at arbejde på Radikal Ungdoms sekretariat, der har adresse på Islands Brygge, Bergthorasgade 15, 2300 København S. Her er der udover sekretariatsassistenten tre ansatte foruden de frivillige, der har deres daglige gang på sekretariatet.

Dine arbejdstider vil være fleksible, og vi lægger vægt på at du er selvstændig og grundig, og har godt humør og gå-på-mod.


Lønnen er 63 kr. i timen og arbejdstiden er 5 timer i ugen. Der er tiltrædelse i uge 3.



Interesseret?

Send en ansøgning til ru@radikalungdom.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du skal være vores nye sekretariatsassistent.



Ansøgningsfrist er søndag d. 2. januar 2020. Der afholdes samtaler i uge 2/3.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Anne-Sofie Mikkelsen på 21 38 35 38.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Radikal Ungdom søger ny økonomimedarbejder

Har du flair for tal og har du lyst til at arbejde i hjertet af en dynamisk politisk organisation? Så er du måske Radikal Ungdoms nye økonomimedarbejder.
Du vil blive en del af et ungt sekretariat, som dagligt betjener de mange politisk aktive medlemmer i Radikal Ungdom. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bogføre og holde regnskab.

Dine arbejdsopgaver:

·       Bogføring af vores forskellige bankkonti samt udarbejdelse af perioderegnskaber

·       Betaling af regninger og løn

·       Udbetaling af rejserefusion

·       Klargøring til og gennemførelse af årsrevision med eksterne revisorer

Din profil:

·       Som person er du initiativrig, selvstændig og struktureret

·       Du kan bevare overblikket i travle perioder og tage ansvar for en bred vifte af arbejdsopgaver

·       Du arbejder grundigt og står ikke tilbage for at tage nye udfordringer

·       Det er en fordel, hvis du har kendskab til e-conomic og Dataløn, men det er ikke et krav

·       Det er også en fordel at have kendskab til bogføring og regnskaber

Vi tilbyder:
Som medarbejder hos Radikal Ungdom bliver du en del af et ungt miljø og kommer tæt ind på hjertet af en politisk organisation. Du kommer til at arbejde på vores sekretariat på Islands Brygge. Du arbejder primært sammen med vores generalsekretær, som er fuldtidsansat, og landskassereren, som er frivillig.
Stillingen er normeret til 10 timer ugentligt. Løn efter aftale.

Er det dig? Eller vil du vide mere?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til den nuværende økonomimedarbejder, Lilja Mohr på oekonomi@radikalungdom.dk eller sekretariatet på 21 38 35 38.
Ansøgning vedlagt evt. bilag sendes senest d. 14/12 2019 kl. 12:00 til ru@radikalungdom.dk
eller
Radikal Ungdom
Bergthorasgade 15, st.
2300 Kbh. S

Der vil blive afholdt samtaler i uge 51.