Røhls Radikale Reol

Solen er endelig begyndt at krybe frem på himlen, skyerne giver efter og temperaturen er på vej op. Det er tid til at lave sommerens læseplaner, ikke med de bøger som klasselæren, dansklæreren eller professoren har placeret på pensum, men de bøger, som vi hver især læser af lyst, for at blive inspireret og klogere.

Vi lever i en tid, hvor fake news flyder rundt på nettet og fortsat vinder frem. De hurtige og lette overskrifter skrives for at trække læsere på bekostning af sandheden og fordybelsen.

I Danmarks socialliberale ungdomsparti bygger vores principper på fornuften, og derfor skal vi også være bekendte med vores historie og grundideer.

Denne måned bliver brugt på et tilbageblik på reolen, der er blevet godt fyldt op det seneste år.

Den radikale historie
Et af temaerne på vores radikale reol er vores fælles historie. Ingen skal nemlig skyde os i skoene, at vi er en historieløs ungdom. Man kan finde beretninger om vores historie helt tilbage fra stiftelsen i 1905 og helt frem til 1980, hvor opbakningen til vores parti begynder at stabilisere sig til der, hvor vi er i dag. Udover den radikale historie kan man også finde Tage Kaarsteds bog om RU’s historie fra 1911 til 1961. Den fortæller blandt andet om bevægelsen væk fra pacifismen og hen til pragmatismen, og vores rolle som den evige kritiske røst, der brager mod det ofte regeringsbærende moderparti. Ligeledes har vi senest haft den lokalhistoriske fortælling fra ”Op i mod et århundrede” fra Kolding i anledning af dette års kommunalvalg.

De radikale profiler
Udover bogen af selvsamme navn, ”Radikale Profiler”, der skitserer formændene og lederne for vores moderparti, er der også nedslag på biografier om vores politiske ledere og stiftere. Blandt bøgerne på reolen finder man en biografi om Niels Helveg, Marianne Jelved og Margrethe Vestager, men man finder også bøger om de gamle tænkere, P. Munch og Ove Rode, der var idemændene bag vores politiske bevægelse og samtidig trak partiet mod henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

De radikale tanker
En del af samlingen består også i de store tanker gennem tiden fra bevægelsens menigsdannere. Der vidner om, hvordan vores parti på den ene side har en lang rød tråd i vores tankegods, men samtidig også har indsporet sig og fundet løsninger til den tid vi lever i. Blandt bøgerne kan man finde statsminister Zahles dagbøger, Gyldendals udgivelsen ”Brud” fra 90’erne og tilbage til røderne fra det seneste århundrede.

Reolen har et utal af bøger, som du kan lave dit helt eget radikale pensum ud fra, og reolen vokser fortsat. Der er altid plads til flere så tøv ikke med at inspirere til nye bøger på Christopher.roehl.andersen@gmail.com, og god sommer!

Røhls Radikale Reol – April 2017

Finland har lige haft deres kommunalvalg og på den gode side af seks måneder bliver det Danmarks tur. Lad os tage en dukkert ned i de lokalearkiver og varme op til kommunalvalget med en ægte omgang lokalpatriotisme.

Bogen, der anbefales denne måned, er skrevet af K. E. Reddersen, men han bliver af de lokale bare kaldt Mads. I hånden og med fyldepen har Mads skrevet om de radikale i Kolding i bogen ”Op mod en hundredårsdag”, der heldigvis er kogt sammen med maskinskriv til 128 letlæselige sider.

Det er historien om Radikale Venstre i Kolding og det gamle Venstre blad i det sydlige Jylland. Man hører om redaktør Sørensen og hans kone, byrådsmedlem og partisoldat, Ida Jørgensen. Sidstnævntes arbejde som forkæmper for kvindesagen skildres med hendes stærke engagement i kvindebevægelsen og hendes inspiration for mange i Kolding.

Man hører også mere overordnet om kampen for indflydelse. Kampen for at beholde det ene mandat i byrådet, man altid har haft gennem historien og den evige kamp for at få mandat nummer to.
De lokale har altid arbejdet for at få det sydjyske folketingsmandat i Kolding og flere gange er det lykkedes.

Valgkampene fylder meget, men det gør traditionerne også. Det gælder blandt andet traditionerne om Grundlovsmøderne, der den dag i dag er en fast tradition. Det hele startede hos forpagter Lunde, og i dag afholdes grundlovsmøderne i byens grønne hjerte, Marielundskoven, som et fast årligt element for de engagerede i Kolding og omegn. Ligeledes har man en fast tradition om gløgg, der startede hos Clausager og i min tid som aktiv i Kolding var hos formanden Knud Nørregaard.

Man hører om Det Radikale Venstres partiavis, der senere blev et medlemsblad med en ung Steen Hansen som redaktør i 1974. Samme Steen Hansen er næstformand den dag i dag og fortsat fast udgiver af det radikale medlemsblad.

Endelig får man indblik i det radikale engagement i modstandsbevægelsen og sidst men ikke mindst bliver der berettet om Radikal Ungdoms kontinuerte nedlukning og opblomstring. I blandt de mange medlemmer, der nævnes af de unge ildsjæle, er Jacob Blomgren Knudsen, der i dag er rådgiver for Morten Østergaard på Christiansborg.

Vi kan have en tendens til at tage de lokale engagementer for givet. En tendens til at afskrive unge frivillige kræfter for at være et overfladisk engagement, men hvert et fremmøde og hvert et initiativ er uundværligt for vores bevægelse. Bogen her, dokumenterer et af vores mange lokale, politiske smedjer, der holder vores debat og engagement i live.

Nyd denne månedsbog eller opsøg din lokale bog. Spred ordet om den lokale litteratur og glæd dig ved jeres lokale engagement. Vi får brug for det. Både op mod et kommunalvalg, men så sandelig også mod et folketingsvalg.

Røhls Radikale Reol – Marts 2017

Det er blevet tid til et kig i de radikale historiebøger endnu en gang. Og denne gang skal bogen findes på Radikal Ungdoms helt egen bogreol i kælderen på sekretariatet.
Bogen er den svære to’er til den bog, der blev beskrevet tilbage i Januar 2016 om Radikale Venstres første 50 år af Erik Rasmussen og Roar Skovmand.
Denne måneds bog er ”Det Radikale Venstre i medvind og modvind 1955-1980” under redaktion af Helge Larsen, tidligere radikal minister.

Bogen tager os tilbage til tiden med Bertel Dahlgaard og Jørgen Jørgensen i tiåret efter anden verdenskrig. Bertel Dahlgaard, der som I kan læse i bogen om Radikal Ungdoms historie anmeldt tidligere, var Radikal Ungdoms anden landsformand. De havde styret partiet igennem mange år, og mens Jørgen Jørgensen gerne ville have partiet i regering og sikre store reformer, blev det Bertel Dahlgaard, der skar igennem og sikrede de mange forlig på kryds og tværs af midten.

Det blev i 1960, at Radikale Venstre som det sidste anti-militaristiske parti, lod sig lokke med i forsvarsforligene i bedste Martin Lidegaard stil, med en række betænkeligheder. Det var den store Hermod Lannung, der havde været engageret i en menneskealder hos Radikal Ungdom såvel som Radikale Venstre, der i folketinget fik det forhandlet på plads. Betingelserne for at lægge de anti-militaristiske værdier i skuffen var: Ingen atombevæbning i Danmark, den militære tjenestetid skulle ned fra 16 til 12 måneder og ingen stationering af fremmede tropper i Danmark. Det gjorde man efter den gamle Viggo Hørup devise: ”Thi den, der vil handle skal findes på torvet, og den, der vil køre, han skal døje landevejens støv.”

Udover bruddet med forsvarspolitikken og den mere pragmatiske tilgang til dette spørgsmål, var spørgsmålet om EF også en stor nød at knække. Vores norske søsterparti var sprængtes på spørgsmålet og i Radikale Venstre fandt man et kompromis i en landsmødeudtalelse udformet af to modstandere og to tilhængere. Konklusionen blev, at man ville lade det danske folk afgøre holdningen. Manges frygt var dels at miste England som marked, hvis de ikke kom med i EF og dels, at man ikke kunne lave et tæt nordisk samarbejde, der i mange år har været en radikal drøm.

Efter Dahlgaard blev pensioneret, kunne Hilmar Baunsgaard komme til. Han lagde en anden linje end Dahlgaard og var blandt andet kendt for ordene på et internt møde: ”Jeg agter ikke at vælte en regering på gamle fordomme, men kun på en forkert politik.” Han arbejde selv for den rigtige politik og lavede sammen med andre et skattepolitisk program ”problemer og løsninger”, der blev fremlagt på fjernsynet, fortalt med legoklodser og stor karisma. Indsatsen sikrede Radikale Venstre 27 mandater i slutningen af 60’erne og det blev ikke aktuelt at vælte nogen regering, for Radikale Venstre fik nemlig statsministerposten med støtte fra Venstre og Konservative.

Baunsgaard sad som politisk leder længe efter hans tid som statsminister og på et tidspunkt blev det naturligt han trådte tilbage, som han gjorde efter eget ønske. Det betød, at Niels Helveg Petersen blev hentet tilbage i folketinget efter en kort tid hos det danske kommissionskabinet i EF. En fortælling og tid, man kan finde i en tidligere anmeldelse af biografien om Helveg.
Efter tiden med Baunsgaard som statsminister vandt man et radikalt koryfæ ind på formandsposten i folketinget, Karl Skytte, der sad på stolen igennem ti år.

De 25 år var kendetegnet ved en omfattende bogstaveleg i folketinget, hvor Radikale Venstre viste sit værd som et midterparti, der kan gå til begge sider. Det blev en tid, hvor vi bevægede os væk fra anti-militarismen og over i pragmatismen i mange spørgsmål. Hvor nye partier skød frem, og blev skudt ned igen.

Bogen kan findes i Radikal Ungdoms kælder og nådigst udlånes, hvis overtalelsesevnerne er til det overfor vores generalsekretær. Den gør sig samlet på 181 sider og er trykt af det gamle Radikale.

Gamle bøger på reolen

Da vi skiftede hjemmesiden, røg der også en del af de gamle bøger på den radikale reol. Det vurderede Christopher Røhl var en skam. Derfor kan man nu finde dem alle sammen herinde også. Det er bare at downloade dem her nedenfor. Så kommer man heller ikke til at mangle læsning!

2016 Januar – Det Radikale Venstre – 50 års folkeligt og politisk virke 1905-1955

22016 Februar – Hvid Røg, Sort Tårn

2016 Marts – Tilbage til rødderne – Om radikale værdier

2016 April – Konseilspræsident C. Th. Zahles dagbøger 1914-1917

2016 Maj – Radikale Profiler

2016 Juli – De forreste – Danmarks Politiske lederskab

2016 August – Brud – Radikale værdier i en forandret tid

2016 September – Jelved

P. Munch i den varme stol

Denne måned skal vi endnu engang se på en af partiets stiftere. Den anden wingman i den radikale bevægelse, der startede uden for Christiansborg. I sidste måned så vi på Ove Rode, der var den pragmatiske mand med blikket rettet mod genforeningen med Venstre og i tæt kontakt med folketingsgruppen i sit hverv som politisk rapporter for Politiken. Denne måneds hovedperson er P. Munch, der på mange måder var idemanden bag den radikale bevægelse og årsagen til, at man i mange år var i en identitetskrise mellem den socialliberale og den socialradikale bevægelse.

Bogen for denne måned er i virkeligheden et uddrag af et tidsskrift, som du har direkte adgang til. Mere om det senere. Bidraget til Historisk Tidsskrift bind 14. række 1 1980 er skrevet af den nuværende FN-ambassadør, Carsten Staur, og hedder: ”Den unge P. Munch. En studie i radikalismens idégrundlag ca. 1895-1910.”

For historienødderne, der følger reolen her, er det en helt fantastisk redegørelse af P. Munch og hans rejse frem til stiftelsen af Radikale Venstre. For ideologerne, inderholder den en fantastisk opskrift på, hvad det vil sige at være radikal.

Man kommer ind på manden Munch, der var uddannet historiker og respekteret i branchen. Hans tilgang til historiefaget var, at vi altid skal bruge den fremadrettet. I hans erindringer skriver han: ”Det var fra første færd min opfattelse, at det måtte være den historiske forsknings opgave af fortidens begivenheder og forhold at uddrage nyttig lære for nutid og fremtid.”

Ideerne bag den radikale bevægelse finder han hos de franske filosoffer, der namedroppes igennem artiklen, men ideen om radikalismen opsummerer han med referencer til menneskerettighederne: Menneskene fødes og forbliver frie og i lige rettigheder.

Han uddyber sin forståelse af humanismen ved at beskrive sammenfølelsen, det der knytter mennesker sammen, med tre grundbegreber:

  • Egennytten, der lærer os at mennesker når længst med at hjælpe hinanden og at god opførsel mod andre er til gavn for os selv.
  • Pligtfølelsen overfor samfundet, der skænker os en mængde af livets behageligheder, som den enkelte ikke kunne skaffe selv.
  • Den naturlige retsfølelse, der fortæller os, at der er ingen mening i, at nogle har det godt og andre det dårligt. Den umiddelbare medfølelse med dem, der lider.

Nogle tanker, der er aktuelle som aldrig før, i den polariserende debat, vi oplever for tiden.

Du kan læse om hans tanker bag dem og deres rolle i samfundet i denne måneds bog, der er en artikel i Historisk tidsskrift, der ligger frit på nettet bag følgende link.
https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32943/63614

Jeg glæder mig til at diskutere artiklen med jer ude i ungdomspartiet, og husk, at I kan få et oplæg om den Radikale identitet forbi jeres lokalforening eller til jeres kommende arrangement. Se mere i oplægskataloget, der ligger på facebook i ”R U Connected?”.

Artiklen blev mig bekendt gennem partiets helt egen idehistoriker og fhv. landsformand, Emil Dyred. Husk, at hvis du har en bog, der skal med på reolen så skriv endelig på