Laurits Rasmussen

Ordfører for europæiske forhold
laurits@radikalungdom.dk 93 30 48 03

I Radikal Ungdom mener vi, at lovgivning skal laves dér, hvor det er mest effektivt og i dag er det i rigtig mange tilfælde ikke Folketinget, men EU. Vi tror på, at fælles problemer kræver fælles løsninger og derfor engagerer vi os aktivt i både det nordiske og europæiske samarbejde. Det giver mening – både for Danmark og for verden.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Ændring af processen for optagelse af nye EU-lande
Radikal Ungdom mener, at optagelsesprocessen for nye medlemslande bør ændres fra, at alle nuværende medlemslande har vetoret til, at der skal være særligt flertal ved optagelse. Dette særlige flertal skal bestå af et flertal i Det Europæiske Råd, der repræsenterer minimum 75% af medlemslandene, og 75% af den samlede befolkning. Samtidig skal landet godkendes at 2/3 af Europa Parlamentet. Dette skal sikre, at stridigheder mellem lande ikke blokerer for muligt medlemskab for et land. Dette gælder eksempler som Spaniens manglede anerkendelse af Kosovo som en suveræn nation. Eventuelt nye medlemslande ville fortsat skulle opfylde Københavnerkriterierne. Hvis EU-domstolen vurderer, at dette ikke er tilfældet, skal denne kunne blokere kandidatlandet for at sikre, at EU-traktaterne bliver overholdt.
EU bør lægge diplomatisk pres på USA for at respektere den internationale straffedomstols beslutninger
Radikal Ungdom mener, at EU bør arbejde for, at USA anerkender den internationale straffedomstols (ICC) autoritet i international politik. På nuværende tidspunkt er USA ikke medlem af domstolen og modarbejder aktivt domstolens traktatbaserede ret til at retsforfølge individer, der begår forbrydelse mod menneskeheden eller krigsforbrydelser. EU bør lægge diplomatisk pres på USA ift. at respektere domstolens beslutninger og autoritet; heriblandt domstolens kompetence til at retsforfølge amerikanske soldater, der begår krigsforbrydelser i ICC’s medlemsstater - såsom Afghanistan. ICC er på nuværende tidspunkt ved at undersøge amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan og på europæiske “black sites”, hvor USA angiveligt har gjort brug af tortur til at afhøre krigsfanger. EU bør ydermere fordømme, når USA modarbejder domstolens beslutninger, hvilket USA gentagne gange har gjort. Senest har John Bolton, som er USA’s nuværende national security advisor, erklæret, at USA vil gøre brug af en række sanktionsmuligheder, hvis ICC søger at retsforfølge amerikanske borgere. Han har bl.a. foreslået, at nedlægge rejseforbud over for ICC’s medarbejdere og andre, der hjælper ICC. EU bør endvidere arbejde diplomatisk for, at USA på længere sigt bliver medlem af ICC, som er en essentiel institution for global retfærdighed.
Et stærkere økonomisk forhold med Grønland og Færøerne
Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer. At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter. Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget. På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.
Et mere effektivt frihandelsforløb i Europa
Frihandel er en grundsten i det fundament EU er bygget på. Det har skabt stabilitet og velstand. Godkendelsesprocessen af frihandelsaftaler mellem EU og øvrige lande, internt i EU, har dog vist sig at være udemokratisk og fuld af fejl, hvilket har skadet EU's omdømme og position i verden. De seneste eksempler er CETA og associeringsaftalen med Ukraine, hvor en meget lille del af EU's befolkning blokerer for, at en aftale kan vedtages. Radikal Ungdom mener derfor, at der bør oprettes en todelt procedure for godkendelse af fremtidige frihandelsaftaler. De dele af frihandelsaftalerne, der ligger inden for EU's traktatmandat, bør ikke som udgangspunkt kræve godkendelse af nationale parlamenter, mens eventuelle områder, der rammer en medlemsstat i særdeleshed, skal sendes til særskilt godkendelse af det pågældende nationale parlament, som beskyttelse af geografiske markeringer som Champagne. Udover dette mener Radikal Ungdom ikke, at det skal være muligt for et enkelt medlemsland at kræve at EU tilbagetrækker en allerede godkendt og etableret frihandelsaftale.
EU skal være for hele Europa
Radikal Ungdom mener, at alle lande, der opfylder kriterierne for at blive optaget som medlem i EU, skal tages i betragtning, uanset kulturelt ståsted. Dette betyder fx, at den dag Tyrkiet opfylder Københavnerkriterierne mv., skal de tages i reel betragtning som nyt EU-medlemsland.
En fælles og ambitiøs udviklingspolitik for EU
55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken. Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt. EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag. En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet. Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre: • Social og økonomisk udvikling • Fred og forsoning • Ordnet og holdbar regeringsførelse Radikal Ungdom mener, at EU skal: • Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandene individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand. • Være fremtrædende i at sikre FN’s 17 udviklings mål, bliver ført til måls. • Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere. • Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden. • Afskaffe landbrugsstøtten og anden form for europæisk protektionisme. • Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene. • Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande. • arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber og at disse deles. Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.
EU og Rusland
Rusland har i strid med folkeretten invaderet Ukraine og annekteret halvøen Krim. Dette er et overgreb mod den ukrainske befolkning og hører ingen steder hjemme i nutidens Europa. Disse handlinger kræver konsekvenser. Derfor mener Radikal Ungdom: • at EU skal lægge pres på begge parter i konflikten for at deeskalere den militære situation i Ukraine. • at EU skal fortsætte og om nødvendigt optrappe sanktionerne mod Rusland, så længe Ukraines nationale suverænitet ikke respekteres. • at der med EU som mægler i samarbejde med de relevante lande og Rusland, der anerkendes som en væsentlig regional magt, skal søges varige løsninger på de fastlåste konflikter i Østeuropa, og Kaukasus der destabiliserer regionerne og lægger alle parter til last, bl.a. Sydossetien, Donetsk/Luhansk, Krim, Abkhasien, Nagorno-Karabakh og Transdnjestr.
Fokus på digital infrastruktur og fælles energinet
Radikal ungdom mener, at langt flere midler fra EU's regionalfond (EFRU) skal gå til øget udvikling på tværs af de europæiske landegrænser. Fondens hovedfokus bør være; 1. Støtte projekter til styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur 2. Skabe grobund for et fælles europæisk energi-net En styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur vil skabe et bedre Europa gennem flere ting.
  • For det første vil det gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde på tværs af landegrænse.
  • For det andet vil dette hjælpe med at gøre EU til verdensmester inden for digital udvikling.
  • For det tredje kan dette skabe helt nye muligheder for borgere til at få adgang til information gennem digitale medier mv.
Et fælles europæisk energinetværk har tre grundlæggende formål.
  • For det første er det for bedre at kunne udnytte de forskellige landes vedvarende energi optimalt for at så meget energi som muligt kommer fra vedvarende energikilder.
  • For det andet vil dette skabe øget konkurrence, der vil give billigere energipriser for forbrugerne
  • For det tredje vil dette hjælpe med at gøre EU selvforsynende med energi. Det har den sikkerhedspolitiske fordel, at EU ikke længere er afhængige af Mellemøsten og Rusland med noget så centralt som energi.
Fælles forskningsaftale med Storbritannien efter Brexit
Radikal Ungdom mener, at EU skal sikre en fælles forskningsaftale med Storbritannien for at bevare og udvikle på unionens position som forskningsstormagt i verden. I Storbritannien findes nogle af verdens mest anerkendte universiteter, hvor det er essentielt, at europæiske forskere bevarer adgang til disse, hvis det europæiske forskningsrum skal udvikle sig og konkurrere på et globalt plan. Det er allervigtigst, at forhandlingerne om en fælles forskningsaftale holdes adskilt fra forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. Derfor bør forhandlingerne om en fælles forskningsaftale også først påbegyndes, når de nuværende Brexit-forhandlinger er overstået, og Storbritannien officielt er trådt ud af Den Europæiske Union. Indtil da bør EU ikke eksplicit udvise ønske om et forskningssamarbejde med Storbritannien, da det kan udnyttes som en løftestang af briterne til at opnå resultater under deres udmeldelse af EU.
Danmark skal deltage i EU's bankunion
Radikal Ungdom mener, at Danmark skal være medlem af EU’s bankunion. Nationalbanken har meldt ud, at Danmark bør være en del af bankunionen, da et medlemskab bidrager til finansiel stabilitet og forebygger systemiske risici. Bankunionen består delvist af overnationale tilsynsmyndigheder, og delvist af et forsikringselement som fungerer som en finansiel buffer for bankkrak i forbindelse med en finanskrise. Hvis et SIFI-institut krakker, vil det være en svær situation at udrede for den danske stat. Derfor er forsikringselementet særligt attraktivt. Et medlemskab af bankunionen vil desuden medføre en øget konkurrenceevne inden for bankområdet. Danmark skal dog kun deltage, såfremt der kan laves en forhåndsaftale, som sikrer, at det unikke realkreditsystem ikke påvirkes negativt at et medlemskab af bankunionen.
Hårdere kurs overfor Polen og Ungarn
Radikal Ungdom er stærkt bekymret over den udvikling, der sker i Polen og Ungarn. I Polen og Ungarn ser vi en udvikling, hvor ytrings- og pressefriheden begrænses for borgerne. I begge lande bliver menneskerettigheder brudt. De to lande har taget en drejning, der strider mod de europæiske værdier, som de gik ind i samarbejdet på. Derfor mener Radikal Ungdom, at EU skal have en hårdere kurs overfor disse to lande. Dette indebærer økonomiske sanktioner og begrænset adgang til det indre marked. Hvis landene nægter at ændre deres politik, så de overholder helt basale menneskerettigheder og EU's grundlæggende værdier, skal EU ekskludere landene fra samarbejdet.
EU-medlemsskab til nyopståede lande i Europa
Radikal Ungdom mener, at nyopståede stater, der enten har løsrevet sig fra et EU-medlemsland eller er opstået som følge af en splittelse af et EU-medlemsland, automatisk indstilles til eventuelt medlemskab af EU, såfremt Københavnerkriterierne opfyldes. Derudover skal forhenværende moderlande ikke kunne nedlægge veto mod herfra løsrevne nationers medlemskab af EU..

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.