Laurits Rasmussen

Ordfører for europæiske forhold

laurits@radikalungdom.dk
93 30 48 03

I Radikal Ungdom mener vi, at lovgivning skal laves dér, hvor det er mest effektivt og i dag er det i rigtig mange tilfælde ikke Folketinget, men EU. Vi tror på, at fælles problemer kræver fælles løsninger og derfor engagerer vi os aktivt i både det nordiske og europæiske samarbejde. Det giver mening – både for Danmark og for verden.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

EU bør oprette et fælles e-residency system

Radikal Ungdom mener, at EU bør implementere et e-residency system som det, der findes i Estland, som skal laves på paneuropæisk plan, men forbindes til alle de enkelte medlemslande.

Systemet vil tillade investorer uden for EU at registrere sig hos de europæiske myndigheder online, og derigennem opnå adgang til administrationen i de enkelte lande. Her vil de for eksempel kunne indberette skat, oprette virksomheder og underskrive kontrakter i de pågældende lande - alt sammen online, og uden at de nogensinde behøver at sætte fod i EU.

Systemet har flere forskellige fordele. Eksempelvis vil det gøre det nemmere for udenlandske investorer at få adgang til det indre marked, noget som vil være til gavn for alle EU's borgere. Et andet er at det vil formindske bureaukratiet involveret med at drive virksomhed i EU fra udlandet, hvilket vil gøre at det vil være nemmere at spotte folk der på den ene eller anden vis bryder loven, og vil altså hermed være et vigtigt våben i kampen mod skattely.

Fokus på digital infrastruktur og fælles energinet

Radikal Ungdom mener at langt flere midler fra EU's regionalfond (EFRU), skal gå til øget udvikling på tværs af de europæiske landegrænser. Fondens hovedfokus bør være:

  • Støtte projekter til styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur
  • Skabe grobund for et fælles europæisk energinet
  • En styrkelse af den europæiske digitale infrastruktur vil skabe et bedre Europa gennem flere ting:

    For det første, vil det gøre det nemmere for virksomheder at samarbejde på tværs af landegrænser. For det andet, vil dette hjælpe med at gøre EU til verdensmestre indenfor digital udvikling.

    For det andet, kan dette skabe helt nye muligheder for borgere at få adgang til information gennem digitale medier mv. Et fælles europæisk energinetværk har tre grundlæggende formål.

    For det tredje, er det for bedre at kunne udnytte de forskellige landes vedvarende energi optimalt, for at så meget energi som muligt kommer fra vedvarende energikilder. For det andet, vil dette skabe øget konkurrence, der vil give billigere energipriser for forbrugerne.

    For det fjerde, vil dette hjælpe med at gøre EU selvforsynende for energi. Dette har den sikkerhedspolitiske fordel, at EU ikke længere er afhængige af Mellemøsten og Rusland, med noget så centralt som energi.

    Fælles forskningsaftale med Storbritannien efter Brexit

    Radikal Ungdom mener, at EU skal sikre en fælles forskningsaftale med Storbritannien for at bevare og udvikle på unionens position som forsknings stormagt i verden. I Storbritannien findes nogle af verdens mest anerkendte universiteter, og det er essentielt, at europæiske forskere bevarer adgang til disse, hvis det europæiske forskningsrum skal udvikle sig og konkurrere på et globalt plan.

    Et stærkere økonomisk forhold med Grønland og Færøerne

    Både Grønland og Færøerne er territorier i det Danske Rigsfællesskab, og Danmark har derfor et enormt medansvar i at sikre stabile og velfungerende samfund på de to øer. Bloktilskuddet er den økonomiske hjælp, Danmark tilbyder både Færøerne og Grønland lige nu, men den er desværre enorm skævvridende for forholdet i Rigsfællesskabet. Bloktilskuddet bliver af nogen set som reel ulandsbistand, og hæver Danmark unødigt op til en overmagt. Grønland og Færøerne står begge i en økonomisk situation hvor der, ifølge Nationalbanken og Det Økonomiske Råd, er behov for store investeringer.

    At hæve bloktilskuddet kan være en løsning, og giver den nødvendige økonomiske indsprøjtning, men vil ikke bidrage yderligere til et mere ligeværdigt forhold mellem rigsfællesskabets parter.

    Radikal Ungdom mener derfor, at både Færøerne og Grønland skal tildeles 20% aktieandel i den Danske Nordsøfond. Der oprettes til gengæld en Færøsk og en Grønlandsk nordatlantisk fond for fremtidige naturressourcer, hvor Danmark får en tilsvarende aktieandel på 20%. Med en akkumuleret nettoomsætning på 4 milliarder kr. i 2017 får Grønland og Færøerne en stor forøgelse af deres nuværende budget.

    På sigt vil de penge Danmark mister ved en sådan handel blive tjent ind igen, når teknologien når et punkt, hvor udvindingen af naturressourcer på Grønland og Færøerne bliver muliggjort. Det skal derfor ses som en langsigtet investering fra Danmarks side, der skaber det økonomiske råderum både Grønland og Færøerne har brug for nu, og etablerer et mere ligeværdigt forhold internt i Rigsfællesskabet.

    En fælles og ambitiøs udviklingspolitik for EU

    55 % af den samlede udviklingsbistand kommer fra EU. Udviklingspolitik er et meget vigtigt område for EU. Området skal dog have mere opmærksomhed og højere prioritet. EU’s politikker skal sammentænkes, så vi bekæmper skattesnyd sammen med udviklingspolitikken.

    Der forsvinder mere end dobbelt så mange penge, som der gives i ulandsbistand globalt. EU’s udviklingsbistand uddeles igennem EuropeAid, der tager stilling til støtten af udviklingsprojekter. EuropeAid er en vigtig spiller, når det kommer til at strømline EU’s udviklingspolitik. EU’s fælles udviklingsbistand udgør under en tredjedel af de enkelte EU-medlemmers nationale udviklingsbidrag.

    En samlet udviklingspolitik muliggør en mere effektiv indsats, hvor vi bruger fælles analyser og ressourcer til at bekæmpe fattigdom mere målrettet. Generelt skal formålet med EU’s udviklingspolitik være at sikre:

  • Social og økonomisk udvikling
  • Fred og forsoning
  • Ordnet og holdbar regeringsførelse
  • Radikal Ungdom mener at EU skal:

  • Hæve den samlede udviklingsbistand til 1 % af BNI og samtidigt stille krav om, at medlemslandenes individuelle bidrag skal overgå til den fælles udviklingsbistand.
  • Være fremtrædende i at sikre at FN’s 17 Verdensmål bliver ført til måls.
  • Give EuropeAid flere ressourcer, så den fælles udviklingspolitik bliver stærkere.
  • Fortsat være den største humanitære bidragsyder i verden.
  • Afskaffe landbrugsstøtten
  • Sikre kohærens. Andre vedtagne politikker må ikke modarbejde udviklingsmålene.
  • Sikre, at udviklingsbistanden er selvstændiggørende og efterlader vedvarende ressourcer i modtagerlande.
  • Arbejde for at reducere skattely i ulande ved blandt andet at kræve lister over, hvem der ejer selskaber, og at disse deles. Desuden skal multinationale selskabers regnskaber udregnes fra land-til-land og ikke på koncernbasis.
  • Sænke toldmure til udviklende lande, især for landbrug.
  • EU skal anerkende Taiwan som suveræn stat

    Radikal Ungdom mener, at Danmark i EU skal presse på for at EU anerkender Taiwan som suværen stat. Radikal Ungdom mener, at man skal gøre op med “et-Kina-politkken”, og anerkende den demokratisk valgte regering i Taiwan.

    At vi anerkender Taiwan som suveræn stat vil betyde, under FN’s bestemmelser om selvbestemmelse og folkeret, at Taiwan ikke kan annekteres/invaderes af fastlands Kina på lovlig vis. Selvfølgelig såfremt der er et klart ønske fra Taiwans befolkning om dette.

    Folketingsmedlemmer skal underskrive Den Europæiske Menneskerettighedsskonvention

    Radikale Ungdom mener, at folketingsmedlemmer skal underskrive den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da den afspejler de værdier, vi som europæere og danskere ønsker, skal være gældende i et liberalt demokrati.

    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i praksis mere relevant end grundloven, og derfor mener vi at den skal underskrives, i forbindelse med at folketingspolitikere underskriver den danske grundlov.

    Gør EU til en supermagt i rummet

    Radikal Ungdom mener, at EU skal blive en magt i rummet. Dette skal gøres af forskellige årsager. Udforskning og udnyttelse af rummet kommer til at være fremtidens gevinst for menneskeheden. Vi ser allerede store multinationale virksomheder som SpaceX, Boeing og Blue Origin sætte hårdt blive de første til at udnytte potentialet i rumrejser. Derudover har vi stormagter som Kina, der allerede har landet på Mars og har udtrykt stor interesse i at være en stormagt i rummet.

    Derfor er det klart, at rummet kommer til at have en stor betydning for menneskeheden fremadrettet, og hvis man gerne vil have indflydelse på hvordan menneskeheden skal bruge rummet, så skal man også være en rummagt. Derfor skal EU lægge nye kræfter i rumrejser og udforskning, da EU kan have gavn af den teknologi som rumudforskning giver af mulighed for udnyttelse af rummet på EU-principper. En af de største udfordringer for menneskehedens skridt ud i rummet vil være det internationale sæt spilleregler for suverænitet, jurisdiktion, og råstofudnyttelse, der skal gælde, og EU bør arbejde målrettet efter at skabe en international orden med stabile institutioner og fælles regler i rummet ligesom EU gør på Jorden.
    Konkrete tiltag bør indebære:
  • - At lægge den Europæiske rumorganisation (ESA) under EU’s kontrol. ESA i sin nuværende form er et mellemstatsligt organ, som har vist sig ineffektivt sammenlignet med NASA, CNSA og Roscosmos. Derfor skal det gøres overstatsligt under direkte kontrol af EU
  • - At minimum 2.5% af EU’s samlede budget skal gå til finansiering af rumprogrammet, for at sikre en stabil udvikling af programmet
  • - Ambitiøse mål for milepæle i rumforskningen
  • - EU-flag på Mars inden 2035
  • - Permanent ESA-base på månen inden 2040
  • - Et EU-baseret raketsystem for mennesker inden 2035 uafhængigt af andre landes firmaer eller rumprogrammer.
  • - At fortsætte med at vedligeholde gode relationer med alle andre regeringers rumprogrammer og virksomheder via samarbejde og erfaringsdeling.
  • - EU skal arbejde for en opdatering af den internationale rumtraktat for at sikre tidssvarende international lov ift. suverænitet, ressourcekontrol, og principper for konflikthåndtering.
  • Opret et fælleseuropæisk pantsystem

    Radikal Ungdom mener, at der skal etableres et fælleseuropæisk flaskepantsystem. Flere lande har et flaskepantssystem og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker, skal flaskepantsystemet udvides til hele EU.

    Øg kapaciteten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

    Siden sin oprettelse i 1959 har den europæiske menneskerettighedsdomstol haft til formål at sikre borgere i lande, der har ratificeretet konventionen, mulighed for at bringe krænkelse af deres rettigheder for domstolen. Dog har massiv underfinansiering medført, at domstolen er endt med at have grotesk lange behandlingstider, der i nogle tilfælde kan løbe i op til 10 år.

    Derfor ønsker Radikal Ungdom at øge domstolens kapacitet ved at styrke dens økonomi, således sagsbehandlingstiden nedbringes markant.
    Beskyt whistleblowere

    Radikal Ungdom mener, at EU skal arbejde for at beskytte whistleblowere, der er blevet nødt til at flygte fra deres egen stat pga. afsløring af fx ulovlig overvågning af ens egen/andres borgere. Dette skal ske ved en traktatændring i EU-Traktaten, som skal fastlægge, at EU-domstolen skal beslutte, om den pågældende whistleblower er forfulgt af sin egen/andres stat og har været ansvarlig med sin afsløring.

    Ansvarlig skal forstås som, at afsløringen ikke direkte har forårsaget unødvendig fysisk harme på personer via fx afsløringer af navne på aktive agenter og/eller andre tjenestefolk. EU-domstolen skal beslutte dette, så geopolitiske bekymringer ikke bliver taget til efterretning, når man beslutter at beskytte den pågældende whistleblower. Hvis EU-domstolen har besluttet, at whistlebloweren har ret til beskyttelse kan EU-domstolen kræve, at en EU medlemsstat beskytter individet.

    Hvis EU-domstolen beslutter, at whistlebloweren ikke har ret til beskyttelse, skal personen sendes tilbage til den pågældende stat, såfremt at whistlebloweren er garanteret en retfærdig rettergang. EU skal beskytte whistleblowerer både inde fra EU og udenfor EU, derved bliver EU bastionen for sandhed og retfærdighed i verden.

    Fælles europæisk organregister

    Radikal Ungdom mener at der skal oprettes et fælles europæiske organ register.

    Dette skal mindske manglen på organer inden for Europa, hvor en solidarisk tilgang til organdonation er en del af løsningen. Dette register skal være et tilvalg for de europæiske lande, og ikke et tvunget samarbejde.
    Flyt EU’s budgetperiode

    Radikal Ungdom mener, at fastsættelsen af EU-budgettet skal rykkes, så det er når parlamentet og kommissionen er nyvalgt frem for afgående. Dette styrker den demokratiske legitimitet i unionen, da borgerne får mere direkte indflydelse på, hvordan budgettet skal udformes i den periode de har stemt til. Det giver samtidig en mere inddragende valgkamp, da parlamentarikerne kan gå til valg på fælles europæiske spørgsmål, frem for nationale.

    Fjern kravet om enstemmighed ved fratagelse af EU-landes stemmeret i rådet

    Radikal Ungdom mener, at der, for at fratage et lands stemmeret i rådet gennem artikel 7, fremadrettet ikke behøves enstemmighed i rådet, men derimod kun, at fem sjettedele af landene stemme for. Det vil sikre, at der ikke er to lande, der holder hånden over hinanden. Det ville bl.a. gøre sig gældende i den nuværende sag med Polen og Ungarn.

    Folkeafstemning om et selvstændigt Catalonien

    Radikal Ungdom mener, at Catalonien skal have retten til at afholde en folkeafstemning om selvstændighed.

    Denne folkeafstemning burde laves, hvis der er 2/3 af det Catalanske parlament, som ønsker det, og kræver 2/3 af gyldige stemmer i Catalonien for at blive vedtaget. Det er efter vores opfattelse udemokratisk, når Cataloniens forsøg på en folkeafstemning bliver blokeret af den spanske regering. Vi ønsker en politisk løsning, ikke politi, ransagelser eller militær. I tilfælde af, at Catalonien opnår selvstændighed, mener vi ydermere, at den nye stat skal være medlem af EU, såfremt de ønsker det og så længe de opfylder Københavnskriterierne.
    Støt rule of law mekanisme i EU

    Radikal ungdom støtter Europa-Kommissionens forslag om at oprette en såkaldt rule of law-mekanisme. Herved udvides EU’s muligheder for at begrænse adgangen til EU-midler til stater, som bryder med EU’s retsstatsprincipper.

    Dette er et vigtigt værktøj ift. at sikre, at EU’s midler kun går til demokratiske og frie stater. I de seneste år har en række stater, især Polen og Ungarn, brudt med de europæiske retsstatsprincipper på fundamentale områder. Den nye rule of law mekanisme bør afskære sådanne iliberale stater fra at få adgang til strukturfondsmidler, som både polen og ungarn modtager store beløb fra.
    Ændring af processen for optagelse af nye EU-lande

    Radikal Ungdom mener, at optagelsesprocessen for nye medlemslande bør ændres fra, at alle nuværende medlemslande har vetoret til, at der skal være særligt flertal ved optagelse.

    Dette særlige flertal skal bestå af et flertal i Det Europæiske Råd, der repræsenterer minimum 75% af medlemslandene, og 75% af den samlede befolkning. Samtidig skal landet godkendes at 2/3 af Europa Parlamentet.

    Dette skal sikre, at stridigheder mellem lande ikke blokerer for muligt medlemskab for et land. Dette gælder eksempler som Spaniens manglede anerkendelse af Kosovo som en suveræn nation. Eventuelt nye medlemslande ville fortsat skulle opfylde Københavnerkriterierne. Hvis EU-domstolen vurderer, at dette ikke er tilfældet, skal denne kunne blokere kandidatlandet for at sikre, at EU-traktaterne bliver overholdt.
    EU bør lægge diplomatisk pres på USA for at respektere den internationale straffedomstols beslutninger

    Radikal Ungdom mener, at EU bør arbejde for, at USA anerkender den internationale straffedomstols (ICC) autoritet i international politik.

    På nuværende tidspunkt er USA ikke medlem af domstolen og modarbejder aktivt domstolens traktatbaserede ret til at retsforfølge individer, der begår forbrydelse mod menneskeheden eller krigsforbrydelser.

    EU bør lægge diplomatisk pres på USA ift. at respektere domstolens beslutninger og autoritet; heriblandt domstolens kompetence til at retsforfølge amerikanske soldater, der begår krigsforbrydelser i ICC’s medlemsstater - såsom Afghanistan. ICC er på nuværende tidspunkt ved at undersøge amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan og på europæiske “black sites”, hvor USA angiveligt har gjort brug af tortur til at afhøre krigsfanger.

    EU bør ydermere fordømme, når USA modarbejder domstolens beslutninger, hvilket USA gentagne gange har gjort. Senest har John Bolton, som er USA’s nuværende national security advisor, erklæret, at USA vil gøre brug af en række sanktionsmuligheder, hvis ICC søger at retsforfølge amerikanske borgere. Han har bl.a. foreslået, at nedlægge rejseforbud over for ICC’s medarbejdere og andre, der hjælper ICC. EU bør endvidere arbejde diplomatisk for, at USA på længere sigt bliver medlem af ICC, som er en essentiel institution for global retfærdighed.

    EU skal være for hele Europa

    Radikal Ungdom mener, at alle lande, der opfylder kriterierne for at blive optaget som medlem i EU, skal tages i betragtning, uanset kulturelt ståsted. Dette betyder fx, at den dag Tyrkiet opfylder Københavnerkriterierne mv., skal de tages i reel betragtning som nyt EU-medlemsland.

    Programmer

    Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.