Radikal Ungdom mener, at FN har alvorligt brug for en reform at de fredsbevarende styrkers immunitet overfor de pågældende landes love, menneskerettighederne og anden international lovgivning. Der er opstået utallige eksempler på, at FN-udsendte, heriblandt fredsbevarende soldater, har misbrugt deres immunitet overfor loven, til at udføre uforsvarlige handlinger såsom deltagelse i sex trafficking og voldtægt. Ifølge Associated Press er der i perioden 2004 til 2016 blevet indsendt næsten 2000 anklager imod fredsbevarende soldater om seksuelle overgreb. Det er i dag ikke muligt for staten at anklage de pågældende soldater for deres forbrydelser, hvor grusomhederne begås. Ved en anklage skal sagen i stedet behandles af den udsendtes hjemland. Dette er problematisk, da det ikke er i landenes interesse at forværre deres eget image, skulle man finde frem til at deres udsendte har udført brud af den lokalestraffelov eller international lovgivning. Selvom Generalsekretærens forebyggende initiativer imod seksuelle overgreb er en positiv udvikling, er en omfattende reform at immuniteten stadig en nødvendighed, da voldtægtsmænd og andre forbrydere ikke bør gå ustraffet hen. Radikal Ungdom mener derfor, at ICC (International Criminal Court) fremadrettet skal udvikle sig til at kunne behandle og retsforfølge de anklagede fredsbevarende styrker. Dette vil sikre en objektiv bedømmelse af de anklagede således, at de fredsbevarende soldater ikke skal retsforfølges i deres eget hjemland.

Det danske forsvar udgør en helt essentiel del af suverænitetshåndhævelsen af Rigsfællesskabet. At have et velfungerende, effektivt og stærkt forsvar er fundamentet for at sikre vores nations territorielle integritet. På trods af Danmarks lille størrelse råder vi over vigtige geostrategiske positioner. Den ene af disse er indsejlingen til og fra Østersøen, den anden er Rigsfællesskabets territorier i de arktiske egne. I en tid med stigende interesse for Arktis og voksende spændinger mellem øst og vest er det afgørende, at Danmark besidder redskaberne til at forsvare disse positioner, indtil hjælp fra vores NATO-allierede kan komme os til undsætning. I de politiske programmer ”Arktis” og ”Nyt Forsvar” fremlægger Radikal Ungdom en række forsvarspolitiske tiltag, som har til formål at styrke Forsvaret både nationalt og internationalt. Derudover indeholder det nuværende forsvarsforlig, der løber frem til 2023, gode initiativer, der blandt andet søger at styrke den danske tilstedeværelse i Østersøen og tilføre flere midler til cyberområdet. Radikal Ungdom ser derfor generelt positivt på det nuværende forsvarsforlig, men forholder sig kritisk til de dele af forliget, der vedrører en udvidelsen af værnepligten. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske forsvarsbudget bør forøges. Formålet ved denne styrkelse af Forsvarets budget er at finansiere de forsvarspolitiske tiltag, som Radikal Ungdom fremlægger i de politiske programmer “Nyt Forsvar” og ”Arktis” samt gennemføre det nuværende forsvarsforlig - med undtagelse af de dele af forliget, der omhandler værnepligten.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben. Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Man bør revidere artikel 6 og 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så̊ ikke-europæiske lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO.
• Navnet på forsvarsalliancen tilsvarende bør ændres for at afspejle, at NATO ikke kun er afgrænset til den nordatlantiske del af verden.

Krim skal selv kunne afgøre, hvilken nation de vil tilhøre. Dermed skal Krim kunne afgøre sit nationale tilhørsforhold ved en international anerkendt folkeafstemning. Derfor mener Radikal Ungdom, at Krim skal kunne vælge, hvilken nation de vil høre under ved en international anerkendt folkeafstemning.

I august 2016 meddelte regeringen, at de ville udfase bistanden til udvikling og demokrati i Yemen og i stedet fokusere på mere stabile lande. Dette er på trods af, at 80% af den yemenitiske befolkning har behov for humanitær hjælp, og ca. 1,5 mio. børn er akut fejlernærede. Desværre, på trods af dette behov for hjælp, er det enormt svært for nødhjælpsorganisationer at komme ind i Yemen, da Saudi Arabien har lukket for luftrummet, hvilket gør det næsten umuligt at bringe fødevarer og benzin ind i landet. Denne humanitære katastrofe kan føres tilbage til Saudi Arabien, Iran og USA's proxy-krig i Yemen. USA’s regering har på det seneste øget indgrebene i Yemen med f.eks. fortsat flere droneangreb. Men USA støtter en regering som størstedelen af befolkningen i Nordyemen ser som illegitim. Derudover har man set en voksende støtte til Al-Qaeda, som et svar på den ustabilitet, der har præget Yemen siden bombeangrebene begyndte i marts 2015. Derfor mener Radikal Ungdom:

• At man ikke skal bruge et andet land i sit korstog mod Iran. Både USA og Saudi Arabiens indgriben skal ses om et angreb mod Yemen frem for et forsvar af yemenitterne fra Houthierne. Borgerkrigen er et nationalt anliggende, og udover at støtte befolkningen skal Danmark ikke indblande sig militært
• At det er kortsigtet kun at støtte stabile lande med bistand, da vi netop har brug for at styrke nærområderne. Lige nu flygter flere tilbage til deres hjemland fra Yemen, da situationen er uholdbar. Det er de svage og ustabile lande, der har mest brug for støtte, og samtidig er det også de lande, hvis befolkning er mest sårbar over for rekruttering fra grupper såsom Al-Qaeda. Hvilket er grunden til, at vi skal genoptage bistanden til Yemen og støtte FN's World Food Program (WFP) i at få deres folk til Yemen for at distribuere madrationer, samt sørge for at bistanden går til, at WFP kan blive ved med at ydedenne vigtige indsats

Radikal Ungdom mener, at Danmark bør styrke sit forsvar imod internationale cyber-terrorister. Vores verden har udviklet sig, og vores forsvar bør udvikle sig med den. Der er både økonomiske og strategiske årsager til, at dette er en god investering. Beskyttelse af danske servere vil hjælpe både danske virksomheder og borgere. Skulle samtlige af statens hjemmesider eksempelvis lukkes af en hacker, ville det resultere i tusindvis af borgere, som ikke ville være i stand til at modtage adskillige offentlige ydelser. En undersøgelse foretaget i 2014 af McAfee og CSIS konkluderer, at cyber-kriminalitet hvert år koster den globale økonomi et sted mellem 375 og 575 milliarder dollars. Undersøgelser foretaget af EU viser, at cyber-kriminalitet potentielt kan koste op imod 150.000 arbejdspladser i EU alene. Et stærkt forsvar af danske servere er også nødvendigt for, at vi i fremtiden kan modstå angreb fra andre lande og terrororganisationer. Det danske forsvars effektivitet ville blive stærkt mindsket, hvis det skulle miste samtlige kommunikationsenheder. Det danske forsvar bør også indgå i et fælles samarbejde om cyber-forsvar med vores NATO-allierede. Vi mener også, at den danske regering skal opfordre vores allierede til også at investere i forsvar mod cyber-angreb. Vores forsvar imod cyber-terrorisme bør være i form af et cyber-værn i Forsvaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at cyber-divisionen ikke må krænke borgernes privatliv. At styrke vores forsvar vil altså både beskytte danske virksomheder og borgere, og på samme tid styrke det danske forsvar. Investeringer vil formentlig også medføre innovation på det computertekniske område.

Radikal Ungdom mener, at åbenhed er en grundsten i vores demokrati. Forsvaret har tidligere været meget åbent om missioner i f.eks. Afghanistan og Irak, men reglerne er nu ændret, så journalister ikke længere er velkomne i forsvarets camps, når de er på mission. Det er et slag mod pressefriheden og mediernes rolle som kritisk formidler af nyheder, at Forsvaret får monopol på publicering af nyheder fra krige. Det er vigtigt, at danske borgere er oplyste omkring Danmarks handlinger i internationale aktioner, og derfor skal disse heller ikke mørklægges. Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at journalisterne ikke udsætter soldater for unødig fare eller kompromitterer deres missioner.

Siden 1975 har det saharawianske folk levet under et undertrykkende regime i form af den marokkanske besættelsesmagt. Marokkos brutale besættelse af saharawiernes hjemegne i Vestsahara har tvunget titusinder på flugt, og det marokkanske styre udviser lidt til ingen omtanke for saharawiernes basale rettigheder. Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR) skal anerkendes som en selvstændig stat. Ledelsen af den nye stat skal udpeges af det saharawiske folk og ikke den nuværende lokalbefolkning i Vestsahara, da en større og større del af denne består af marokkanske bosættere. Derudover skal FN’s Sikkerhedsråd udvide MINURSO’s mandat for at gøre missionen i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara.
• For at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas ressourcer bør EU’s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer og ressourcer, der er produceret og udvundet på marokkansk jord. Tilmed skal al eksport fra EU, der har til formål at blive opstillet eller på anden vis benyttet i Vestsahara, stoppes.
• Jævnfør Den Europæiske Unions Domstols dom fra december 2016 skal Vestsahara trækkes ud af alle former for handels- og associeringsaftaler, som EU måtte have med Marokko.

Diplomati er grundstenen for Danmarks indflydelse i det internationale system. En stærk udenrigstjeneste er hele præmissen for, at Danmark som småstat har mulighed for at påvirke verden omkring os. Men tjenestens budget har siden årtusindskiftet været støt faldende, og det internationale system er ikke just blevet mindre komplekst siden da - tværtimod. Timingen af disse nedskæringer er derfor helt forkert. Danmark er nu det land, som bevilliger færrest penge pr. indbygger til udenrigstjenesten blandt de nordiske lande, og det bliver mere og mere tvivlsomt, om udenrigstjenesten har de fornødne midler til at varetage helt grundlæggende udenrigspolitiske opgaver. Derfor mener Radikal Ungdom, at: - Man bør tilføje en milliard kroner til den danske udenrigstjenestes årlige budget (ikke medregnet den offentlige vækst i deres budget), og droppe alle nuværende planer om nedskæringer. Dette skal ske med fokus på at styrke Udenrigsministeriet og etablere flere ambassader og konsulater ude i verden.

Myanmars muslimske minoritet, kaldet Rohingya-folket, på omkring 1,2 millioner mennesker, har længe været udsat for diskrimination fra landets øvrige befolkning. Efter angrebet på en række politistationer og drabet på omkring ni politimænd i oktober 2016, har landets regering, med nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi i spidsen, oprettet en såkaldt “sikkerhedszone” omkring de landområder med størst koncentration af Rohingya-folket. Journalister, nødhjælpsorganisationer og FN-observatører er forment adgang, og formålet med “sikkerhedszonen” står fortsat uklar. Meldingerne fra FN’s menneskerettighedsobservatører er dog klare. Aung San Suu Kyi og hendes regering har igangsat en regulær etnisk udrensning af minoriteten. Satellitbilleder, flygtninge fra området, journalister fra adskillige nyhedsmedier samt De Forenede Nationer melder om drab, voldtægt og henrettelser af civile samt nedbrænding af huse. Alt sammen handlinger, som kun kan betegnes som forbrydelser mod menneskeheden. Radikal Ungdom mener derfor, at det internationale samfund bør presse Myanmar med sanktioner for at sikre officielle observatører og nødhjælpsorganisationers adgang til den stærkt undertrykte region. I lyset af, at landets regering har underkastet Rohingya-minoriteten for umenneskelige handlinger, bør Aung San Suu Kyi og resten af landets ledelse stilles til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden ved de internationale domstole. Afslutningsvist bør Danmark med øjeblikkelig virkning indstille alle former for udviklingsbistand til Myanmars regering. Udviklingstøtten bør først genoptages, når den etniske udrensning er ophørt og den ansvarlige regering har haft sin rettergang ved de internationale domstole.