Atomvåben er en af de farligste og mest destruktive kræfter i verden i dag. Derfor er det naturligvis altafgørende, at atomvåben ikke nogensinde ville blive anvendt, hverken af de stater, som i dag besidder dem, men også at de ikke falder i hænderne påustabile despoter eller terrororganisationer. Ikke desto mindre er atomvåben, samt videnskaben og teknologien bag dem, en realitet i den moderne verden. At kæmpe for et forbud er ikke bare urealistisk, men vil også have en række uønskede konsekvenser, der kun vil skabe mindre kontrol og mere ustabilitet i verden. Atomvåben er ikke og vil næppe aldrig blive et våben som alle andre våben i de forskellige arsenaler rundt omkring i verden. Deres funktion er derimod at være det ultimative militære statussymbol og afskrækkelsesinstrument. Disse to funktioner ved atomvåben er uundværlige for nutidens stormagter, og et forbud mod atomvåben ville derfor have en eller flere af følgende konsekvenser:

1. Atommagter ville stadig have atomvåben liggende som en offentlig kendt hemmelighed.

2. Selve atomvåbnene ville blive nedlagt, men produktionen af dem ville ligge i et stadie så langt fremme, at de nemt og hurtigt ville kunne blive konstrueret.

3. At fredelige og stabile lande afskaffer deres atomarsenaler, mens slyngelstater bevarer deres, hvilket vil true hele verdensfreden.

4. Et nyt, mere destruktivt våben ville blive udviklet til at tage atomvåbens nuværende position som afskrækkelse og statussymbol.

Ingen af disse konsekvenser er en positiv udvikling fra den nuværende. Modsat, så vil alle disse scenarier fjerne muligheden for kontrol og regulering fra det internationale samfund, ligesom det vil fjerne second strike kapabiliteten i verdenssamfundet og herigennem afskrækkelseselementet, hvilket vil medføre mindre fred og stabilitet i verden. Derfor mener Radikal Ungdom, at verdenssamfundet skal kæmpe for at stoppe en yderligere spredning af atomvåben samt for en fortsat nedrustning af atomvåben.

Siden 1975 har det saharawianske folk levet under et undertrykkende regime i form af den marokkanske besættelsesmagt. Marokkos brutale besættelse af saharawiernes hjemegne i Vestsahara har tvunget titusinder på flugt, og det marokkanske styre udviser lidt til ingen omtanke for saharawiernes basale rettigheder. Derfor mener Radikal Ungdom, at:

Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik (SADR) skal anerkendes som en selvstændig stat. Ledelsen af den nye stat skal udpeges af det saharawiske folk og ikke den nuværende lokalbefolkning i Vestsahara, da en større og større del af denne består af marokkanske bosættere.

Derudover skal FN’s Sikkerhedsråd udvide MINURSO’s mandat for at gøre missionen i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara.

For at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas ressourcer bør EU’s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer og ressourcer, der er produceret og udvundet på marokkansk jord. Tilmed skal al eksport fra EU, der har til formål at blive opstillet eller på anden vis benyttet i Vestsahara, stoppes.

Jævnfør Den Europæiske Unions Domstols dom fra december 2016 skal Vestsahara trækkes ud af alle former for handels- og associeringsaftaler, som EU måtte have med Marokko.

Krim skal selv kunne afgøre, hvilken nation de vil tilhøre. Dermed skal Krim kunne afgøre sit nationale tilhørsforhold ved en international anerkendt folkeafstemning. Derfor mener Radikal Ungdom, at Krim skal kunne vælge, hvilken nation de vil høre under ved en international anerkendt folkeafstemning.

Kina’s totalitære regime er den største udenrigspolitiske trussel mod det frie danske samfund, som vi kender det. Kina bruger utraditionelle og udemokratiske værktøjer til at bekæmpe det frie samfund, og vi må derfor finde alternative værktøjer til at stå imod. Ved at bruge uigennemskuelige konstruktioner, der gør det umuligt at afgøre, hvor den kinesiske stat stopper, og kinesiske selskaber starter, samt ved at føre såkaldt “gælds-fælde”diplomati, udnytter landet småstater. Denne uhæderlige handelspolitik har gjort landets økonomiske muskler til en løftestang for landets dominansambitioner. Vi ser således, hvordan Kina misbruger landets økonomiske indflydelse til at presse småstater som Danmark, fx gennem det såkaldte 17 + 1 projekt. Derfor vil det være decideret farligt, hvis Kina opnår ejerskab over kritisk infrastruktur og kan gøre Danmark afhængig af kinesisk velvilje. Det vil være et markant tilbageslag for Danmarks muligheder for at kæmpe for menneskerettigheder og demokrati på globalt plan og give dansk økonomi en særligt sårbar akilleshæl, hvis et kinesisk selskab opnår kontrol over kritisk dansk infrastruktur. Radikal Ungdom mener derfor, at vi omgående må igangsætte en omfattende indsats for at forhindre kinesiske opkøb af kritisk infrastruktur i Danmark. Dette indebærer, at:

Offentligt ejet infrastruktur må aldrig sælges til Kina.

Udbuddet af offentlige byggekontrakter bør altid indeholde en sikkerhedspolitisk vurdering.

PET skal lave en kritisk screening af alt salg af infrastruktur til selskaber uden for EU.

Radikal Ungdom mener, at der efter borgerkrigen i Syrien er afsluttet, skal tilbydes et område til en kurdisk autonom region. Kurdiske styrker har spillet en uvurderlig rolle i krigen mod Daesh, dette skal anerkendes i en eventuel fredsaftale. Det har længe været et ønske for kurdere at oprette en selvstændig kurdisk stat i Mellemøsten, dog ville dette være meget vanskeligt under de nuværende geo- og indenrigspolitiske omstændigheder. En autonom kurdisk region ville være et langt mere realistisk skridt i retningen af at opfylde kurdernes ønske om selvstyre og suverænitet. Derfor mener Radikal Ungdom, at der ved eventuelle fredsforhandlinger skal lægges internationalt pres på Assad-regimet, til at oprette en kurdisk autonom region. Samtidig bør det internationale samfund arbejde hen imod, at kurderne får skabt en lignende autonom kurdisk region i Iran og Tyrkiet, der er på linje med den eksisterende i Irak.

Radikal Ungdom mener, at åbenhed er en grundsten i vores demokrati. Forsvaret har tidligere været meget åbent om missioner i f.eks. Afghanistan og Irak, men reglerne er nu ændret, så journalister ikke længere er velkomne i forsvarets camps, når de er på mission. Det er et slag mod pressefriheden og mediernes rolle som kritisk formidler af nyheder, at Forsvaret får monopol på publicering af nyheder fra krige. Det er vigtigt, at danske borgere er oplyste omkring Danmarks handlinger i internationale aktioner, og derfor skal disse heller ikke mørklægges. Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at journalisterne ikke udsætter soldater for unødig fare eller kompromitterer deres missioner.

Diplomati er grundstenen for Danmarks indflydelse i det internationale system. En stærk udenrigstjeneste er hele præmissen for, at Danmark som småstat har mulighed for at påvirke verden omkring os. Men tjenestens budget har siden årtusindskiftet været støt faldende, og det internationale system er ikke just blevet mindre komplekst siden da - tværtimod. Timingen af disse nedskæringer er derfor helt forkert. Danmark er nu det land, som bevilliger færrest penge pr. indbygger til udenrigstjenesten blandt de nordiske lande, og det bliver mere og mere tvivlsomt, om udenrigstjenesten har de fornødne midler til at varetage helt grundlæggende udenrigspolitiske opgaver. Derfor mener Radikal Ungdom, at man bør tilføje en milliard kroner til den danske udenrigstjenestes årlige budget (ikke medregnet den offentlige vækst i deres budget), og droppe alle nuværende planer om nedskæringer. Dette skal ske med fokus på at styrke Udenrigsministeriet og etablere flere ambassader og konsulater ude i verden.

Radikal Ungdom mener, at lande skal respektere de forpligtende aftaler, de indgår, også hvis man er Kina. På nuværende tidspunkt er der en større grad af kinesisk indblanding, end mange af Hong Kongs borgere ønsker, bl. a. ved at hindre demokratiske reformer, såvel som ved at true Hong Kongs frie presse. Befolkningens utilfredshed kan bl.a. ses på de demonstrationer, der har været i Hong Kong i løbet af 2019, hvor millioner af mennesker har modsat sig mere kinesisk indblandelse. Kinas handlinger strider imod aftalen ‘The Basic Law’, som blev indgået i 1997, som sikrer Hong Kongs ret til en høj grad af autonomi, sit eget politiske system og bevaring af sin kultur, såvel som bevaring af folkets grundlæggende rettigheder frem til 2047. Kina skal derfor respektere aftalen, der sikrer Hong Kongs suveræne privilegier.

Radikal Ungdom mener, at civilbefolkningen i Syrien skal beskyttes. Der skal derfor oprettes flygtningekorridorer, hvor humanitære organisationer har mulighed for at nå frem med nødhjælp og lignende, samt sikre, at flygtninge kan komme ud af de krigshærgede områder. Dette skal opnås via et FN-mandat igennem FN's sikkerhedsråd

Radikal Ungdom mener, at Geneve-konventionerne bør være rustet til at kunne beskytte civilbefolkningen under moderne krigsførelse. Med den evigt forstørrende trussel som cyberangreb udgør, er det nødvendigt at nye regler er skabt for at beskytte blandt andet hospitaler, banker, el-netværk og andre civile institutioner fra cyberangreb. Radikal Ungdom mener derfor, at en ny protokol omhandlende cyberkrig og cyberangreb bør udarbejdes og tilføjes til Geneve-konventionerne.

Danmark skal ikke acceptere Kinas krænkelser af menneskerettighederne, såsom annekteringen af Tibet, undertrykkelse af kineseres ytringsfrihed, forfølgelse af religiøse minoriteter og brug af tortur samt dødsstraf. Udlån af pandaer som gave til samarbejdende lande har længe været et af Kinas diplomatiske instrumenter. Ved at acceptere udlånet af pandaer sætter Danmark sig i en form for afhængighedsforhold til styret i Beijing. Desuden koster lejen af pandaerne cirka 7 millioner kroner om året, hvilket kan bruges bedre andre steder. Radikal Ungdom mener derfor, at Danmark ikke skal acceptere lånet af Pandaerne.

Radikal Ungdom mener at Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser, også når det gælder forsvarspolitik. Ifølge Danmarks internationale aftaler er vi forpligtet til at arbejde hen imod et forsvarsbudget på 2% af BNP. Radikal Ungdom mener at der skal handles på denne målsætning, og hermed at det danske forsvarsbudget skal forøges til 2% af BNP senest i 2029. De nye investeringer skal blandt andet bruges på et nyt cyberværn, en mere effektiv mobilisering, samt et markant større fokus på udviklingsarbejde. I takt med at Danmarks forsvarsbudget hæves frem til 2029 skal den danske regering indgå aktivt i forhandlinger med de andre NATO-lande om at genforhandle en ny målsætning for militære udgifter der ligger lavere end de nuværende 2 % af BNP og som i højere grad afspejler de behov som NATO og dets medlemslande i dag står overfor.

Radikal Ungdom mener, at Danmark bør styrke sit forsvar imod internationale cyber-terrorister. Vores verden har udviklet sig, og vores forsvar bør udvikle sig med den. Der er både økonomiske og strategiske årsager til, at dette er en god investering. Beskyttelse af danske servere vil hjælpe både danske virksomheder og borgere. Skulle samtlige af statens hjemmesider eksempelvis lukkes af en hacker, ville det resultere i tusindvis af borgere, som ikke ville være i stand til at modtage adskillige offentlige ydelser. Et stærkt forsvar af danske servere er også nødvendigt for, at vi i fremtiden kan modstå angreb fra andre lande og terrororganisationer. Det danske forsvars effektivitet ville blive stærkt mindsket, hvis det skulle miste samtlige kommunikationsenheder. Det danske forsvar bør også indgå i et fælles samarbejde om cyber-forsvar med vores NATO-allierede. Vi mener også, at den danske regering skal opfordre vores allierede til også at investere i forsvar mod cyber-angreb. Vores forsvar imod cyber-terrorisme bør være i form af et cyber-værn i Forsvaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at cyber-divisionen ikke må krænke borgernes privatliv. At styrke vores forsvar vil altså både beskytte danske virksomheder og borgere, og på samme tid styrke det danske forsvar. Investeringer vil formentlig også medføre innovation på det computertekniske område.

Radikal Ungdom mener, at Tibet skal have fuldkommen autonomi over, hvorvidt de ønsker total uafhængighed eller forsat ønsker at forblive en del af Kina, dog med større kontrol over landets egne forhold. Det tibetanske folk føler hverken, at de selv eller deres land tilhører Folkerepublikken Kina, og Kinas argumenter for, at Tibet historisk set har hørt under kinesisk suverænitet har intet stærkt belæg. Derfor skal Kina standse besættelsen af tibetansk territorium samt stoppe den massive krænkelse af tibetanernes menneskerettigheder, så tibetanerne kan tilbagevinde deres ret til selvbestemmelse. Tibetanerne er dog imidlertid internt splittede, om hvorvidt de bør vælge fuldkommen uafhængighed (Rangzen) eller den såkaldte Middle Way Approach (MWA), der først blev foreslået tilbage i 1980’erne af den 14. Dalai Lama og den Central Tibetanske Administration (Tibets eksilregering). Men om Tibet skal gå i den ene eller anden retning er en beslutning, der udelukkende ligger hos det tibetanske folk, hvorfor Radikal Ungdom mener, Tibets befolkning skal gives retten til at bestemme regionens fremtid ved folkeafstemning eller lignede.

Radikal Ungdom mener, at FN har alvorligt brug for en reform at de fredsbevarende styrkers immunitet overfor de pågældende landes love, menneskerettighederne og anden international lovgivning. Der er opstået utallige eksempler på, at FN-udsendte, heriblandt fredsbevarende soldater, har misbrugt deres immunitet overfor loven, til at udføre uforsvarlige handlinger såsom deltagelse i sex trafficking og voldtægt. Ifølge Associated Press er der i perioden 2004 til 2016 blevet indsendt næsten 2000 anklager imod fredsbevarende soldater om seksuelle overgreb. Det er i dag ikke muligt for staten at anklage de pågældende soldater for deres forbrydelser, hvor grusomhederne begås. Ved en anklage skal sagen i stedet behandles af den udsendtes hjemland. Dette er problematisk, da det ikke er i landenes interesse at forværre deres eget image, skulle man finde frem til at deres udsendte har udført brud af den lokalestraffelov eller international lovgivning. Selvom Generalsekretærens forebyggende initiativer imod seksuelle overgreb er en positiv udvikling, er en omfattende reform at immuniteten stadig en nødvendighed, da voldtægtsmænd og andre forbrydere ikke bør gå ustraffet hen. Radikal Ungdom mener derfor, at ICC (International Criminal Court) fremadrettet skal udvikle sig til at kunne behandle og retsforfølge de anklagede fredsbevarende styrker. Dette vil sikre en objektiv bedømmelse af de anklagede således, at de fredsbevarende soldater ikke skal retsforfølges i deres eget hjemland.

Det danske forsvar udgør en helt essentiel del af suverænitetshåndhævelsen af Rigsfællesskabet. At have et velfungerende, effektivt og stærkt forsvar er fundamentet for at sikre vores nations territorielle integritet. På trods af Danmarks lille størrelse råder vi over vigtige geostrategiske positioner. Den ene af disse er indsejlingen til og fra Østersøen, den anden er Rigsfællesskabets territorier i de arktiske egne. I en tid med stigende interesse for Arktis og voksende spændinger mellem øst og vest er det afgørende, at Danmark besidder redskaberne til at forsvare disse positioner, indtil hjælp fra vores NATO-allierede kan komme os til undsætning. I de politiske programmer ”Arktis” og ”Nyt Forsvar” fremlægger Radikal Ungdom en række forsvarspolitiske tiltag, som har til formål at styrke Forsvaret både nationalt og internationalt. Derudover indeholder det nuværende forsvarsforlig, der løber frem til 2023, gode initiativer, der blandt andet søger at styrke den danske tilstedeværelse i Østersøen og tilføre flere midler til cyberområdet. Radikal Ungdom ser derfor generelt positivt på det nuværende forsvarsforlig, men forholder sig kritisk til de dele af forliget, der vedrører en udvidelsen af værnepligten. Derfor mener Radikal Ungdom, at det danske forsvarsbudget bør forøges. Formålet ved denne styrkelse af Forsvarets budget er at finansiere de forsvarspolitiske tiltag, som Radikal Ungdom fremlægger i de politiske programmer “Nyt Forsvar” og ”Arktis” samt gennemføre det nuværende forsvarsforlig - med undtagelse af de dele af forliget, der omhandler værnepligten.

Som Den Nordatlantiske Traktat på nuværende tidspunkt er udformet, er det kun europæiske lande, der kan optages i NATO. Dette afholder imidlertid lande som f.eks. Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea fra at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Lande der - vel at mærke - deler mange værdier og sikkerhedspolitiske interesser med NATO. Muligheden for at opnå̊ NATO-medlemskab skal ikke begrænses af geografi. Så̊ længe et land deler NATO’s værdigrundlag og ønsker at bidrage til den kollektive sikkerhed, bør døren for at søge om optagelse være åben. Derfor mener Radikal Ungdom, at:

• Man bør revidere artikel 6 og 10 i Den Nordatlantiske Traktat, så̊ ikke-europæiske lande kan optages som fuldbyrdede medlemmer i NATO.
• Navnet på forsvarsalliancen tilsvarende bør ændres for at afspejle, at NATO ikke kun er afgrænset til den nordatlantiske del af verden.