Mahmoud Mansour

Ordfører for integration og udlændinge

mahmoud@radikalungdom.dk
81 73 28 00

Integration- og udlændingepolitikken er helt central for Radikal Ungdom. Vi mener, at enhver, som kan forsøge sig selv, er velkommen i Danmark og at enhver, der har et bekyttelsesbehov, skal kunne få asyl. Vi tror på, at integration er et fælles ansvar mellem individ, stat og civilsamfund.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Afskaf den generelle midlertidige beskyttelsesstatus
Den generelle midlertidige beskyttelsesstatus giver en bestemt type af flygtninge fra primært Syrien færre rettigheder, end der gives med de andre former for beskyttelsesstatus. Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første 3 år, den giver ikke gratis adgang til videreuddannelse over gymnasieniveau og man har heller ikke adgang til at blive skilt. Jf. Udlændingelovens §19,1 kan den generelle midlertidige opholdstilladelse hurtigt ophøre, såfremt de generelle forhold i hjemlandet er forbedret, idet den generelle midlertidige beskyttelsesstatus sigter på flygtninge, som ikke har et individuelt problem. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er denne beskyttelsesstatus på kant med konventionerne. Derfor mener Radikal Ungdom, at den midlertidige beskyttelsesstatus for flygtninge skal afskaffes sammen med Udlændingelovens §19,1. Det er Danmarks pligt at tage vare på de mennesker, der er på flugt og tildele dem ordentlige rettigheder og levevilkår i Danmark uden risiko for at hjemsende dem til farefulde områder i hjemlandet. I stedet bør man tildele flygtninge, der søger asyl i Danmark enten konventionsstatus (§7,1), individuel midlertidig beskyttelsesstatus (§7,2) eller status som kvoteflygtning (§8) med mulighed for varigt ophold. Desuden forlænges flygtninges opholdstilladelse til 5 år modsat i dag: 1-2 år. Denne model tildeler fortsat flygtninge midlertidigt ophold med mulighed for at forlænge opholdstilladelsen.
Børnefamilier ud af Sjælsmark
Det er en grundsten i den danske velfærdsstat, at barnets tarv altid kommer først. Dette står i stærk kontrast til etableringen af Udrejsecenter Sjælsmark, hvor afviste børnefamilier udsættes for kummerlige levevilkår. Børn på Sjælsmark går ikke i folkeskole, må ikke få hjemmelavet mad eller have køleskabe og andre elektriske installationer på værelset. Røde Kors har dokumenteret, at mindst 61 % af børnene på Sjælsmark ville kunne få en psykiatrisk diagnose, såfremt de blev udredt. Både Ombudsmanden, Børns vilkår og Dansk Flygtningehjælp vurderer, at de kummerlige vilkår har en negativ indvirkning på børnenes opvækst samt udvikling. Tilbage i 2018 var der hele 51 indberetninger på Sjælsmark. I kampen for at afpresse familierne til at rejse hjem, tilsidesætter man barnets tarv. I flere tilfælde viser det sig slet ikke muligt at hjemsende de afviste asylansøgere, da hjemlandene ikke ønsker at tage imod dem. Alle børn har ret til en værdig barndom, og derfor skal barnets tarv skal stå i forreste række. Derfor mener Radikal Ungdom, at alle børnefamilier skal ud af Sjælsmark og bo i privatboliger indtil udrejse viser sig mulig og en holdbar aftale er etableret. Alle afviste børn skal garanteres optagelse i vuggestuen, børnehaven og folkeskolen. Radikal Ungdom holder dog fortsat fast i princippet om, at afviste asylansøgere skal hjemsendes, hvilket der fortsat skal arbejdes på.
Giv flygtninge et midlertidigt CPR-nummer
Radikal Ungdom mener, at asylansøgere bør få tildelt et midlertidigt CPR-nummer i henhold til at komme bureaukratiet til livs, som begrænser asylansøgeres mulighed for at integrere sig. Som reglerne er i dag, kan en flygtning få en arbejdstilladelse uden at have et CPR-nummer. Det betyder, at de hverken har et skattekort eller en bankkonto, således de kan få udbetalt deres løn. Dette bureaukratiske system besværliggør det for virksomhederne at ansætte asylansøgere og samtidigt demotiverer det asylansøgere til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor det nedbryder dem psykisk. Med en tildeling af et midlertidigt CPR-nummer gør man det muligt at åbne sin egen bankkonto, få et skattekort, låne bøger fra biblioteket og dermed nemmere at komme ud på arbejdsmarkedet.
Flersprogede dokumenter til udlændinge
At lære dansk er essentielt for integrationen. Dog må vi anerkende, at dette kan tage tid, hvorfor der vil være en periode, hvor det er svært som udlændinge at navigere i de muligheder, man har, såvel som de krav staten stiller. Derfor mener Radikal Ungdom, at dokumenter og breve fra statslige institutioner skal oversættes til de 5 mest talte sprog blandt minoriteter i Danmark i op til fem år. Dette skal ikke erstatte forventningen om danskundervisning, men blot være en midlertidig måde at øge udlændinges forståelse for de breve, som de modtager fra staten og kommuner. På den måde gør man udlændinge tillige opmærksomme på deres rettigheder og krav, samtidigt med man aflaster presset på udlændinges børn, der ofte fungerer som tolke for deres forældre.
Større krav til tolke
Tolke er det eneste hverv i Danmark, der ikke kræver dokumenterede kompetencer. Det er op til den enkelte myndighed, kommune eller private virksomhed at afgøre, om der er tale om en kvalificeret tolk. Under asylbehandlingen benytter Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kun tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeliste, som dog er meget nemt at blive optaget i. Dette er dybt problematisk, da der under de mange timers kommunikation imellem asylansøger og myndigheder let kan opstå misforståelser, såfremt tolken ikke oversætter korrekt.
En væsentlig del af asylsagen består i at vurdere ansøgers troværdighed, og hvilke fare ansøgeren udsættes for i hjemlandet. Der lægges vægt på beskrivelsen af situationer, personlig fremtræden og nøjagtige udtryk. Troværdighedsvurderingen består også af at identificere den dialekt eller dét sprog som ansøger taler. Når alt dette går igennem en tolk, der ikke nødvendigvis skriver/taler begge sprog på tilstrækkeligt højt niveau, er der en risiko for, at resultatet bliver mangelfuldt og misvisende, som kan have afgørende betydning for den enkelte asylansøgers liv. Tillige fandt Rigsrevisionen, at ¼ af sagsbehandlerne i Udlændingestyrelse “ofte” oplever usikkerhed i oplysningerne på sagen grundet dårlig eller mangelfuld tolkning.
Derfor mener Radikal Ungdom, at man skal lave en sproglig certificering af tolke, hvor der stilles langt højere krav til deres kompetencer og sprogkvalifikationer, end der gøres i dag. Det kan være i form af oprettelse af en statsanerkendt, SU-berettiget tolkeuddannelse, eksaminering og certificering af erfarne tolke på forskellige niveauer og kurser i særlig fagterminologi.
Herudover kan man implementere en offentligt tilgængelig liste over tolke og deres kompetencer og et gradvist indført krav om, at myndighederne kun må anvende tolke med den rette godkendelse. Såfremt det ikke er muligt anskaffe autoriserede tolke med den rette godkendelse på bestemte sprog, bør der være mulighed for at anvende tolke med kompetencer over et vist niveau. Dette er også i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger, der beskriver de gode erfaringer fra Norge med lignende tiltag.
Kærlighed uden grænser
Radikal Ungdom ønsker at indføre et partnervisum. Dette gør det muligt for danske statsborgere at få sin partner til Danmark på et tidsbegrænset etårigt visum med mulighed for forlængelse. Med indførslen af partnervisummet ønsker Radikal Ungdom at gøre livet lettere for forelskede danskere. De mennesker kæmper i dag mod et bureaukratisk og ulogisk system, der forhindrer dem i et samliv med deres partner.
Et partnervisum vil hjælpe danskere, der arbejder eller læser i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz og som forelsker sig, imens de opholder sig i udlandet.
Rent praktisk mener Radikal Ungdom, at hvis man får et partnervisum, skal begge parter være myndige. Radikal Ungdom mener, at der skal oprettes 2 typer partnervisum. Den første type er ligesom med arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde de samme krav som med et normalt arbejdsvisum med undtagelse af, at det ikke kræves, at partneren på forhånd har et arbejde. Den anden type partnervisum vil være uden arbejdstilladelse, hvor den udenlandske partner skal opfylde samme krav som med et almindeligt turistvisum. En del af kærestevisummet vil være, at den udenlandske partner ikke har ret til velfærdsydelser, medmindre vedkommende er i arbejde eller uddannelse med undtagelse af sociale ydelser.
Efter 3 års ophold med partnervisummet har den udenlandske partner mulighed for at søge om midlertidig opholdstilladelse, såfremt vedkommende fortsat er i arbejde eller under uddannelse.
Afskaf kravet om at udlændinge og flygtninge skal søge om tilladelse til at udføre frivilligt arbejde
Radikal Ungdom mener, at man bør afskaffe kravet til udlændinge om, at de først skal søge om tilladelse hos udlændingemyndighederne, før de må udføre frivilligt arbejde. Ved at man skal søge om tilladelse til fx at hjælpe i den lokale håndboldklub, sendes der først og fremmest et uheldigt signal om mistænksomhed over for udlændingene. Kravet er derudover et eksempel på unødvendigt bureaukrati, som i værste fald betyder, at udlændinge undlader at bidrage til bl.a. det frivillighedsbaserede danske kultur- og fritidsliv. Det går ud over integrationen, da deltagelsen i det danske kultur- og fritidsliv er et afgørende parameter for at blive integreret i det danske samfund.
 
Asylansøgere og immigranter skal have lov til at låne bøger
Radikal Ungdom mener, at immigranter og asylansøgere, der har søgt opholdstilladelse eller asyl i Danmark, skal have mulighed for at benytte de offentlige biblioteker, og til at hjemlåne materiale derfra. Denne mulighed har immigranter ikke i dag – bl.a. på baggrund af misforståede argumenter om, at bøgerne ikke kan spores, hvis de udlånes til immigranter eller asylansøgere, som endnu ikke har et dansk CPR-nummer. Det forholder sig imidlertid sådan, at personer, der søger opholdstilladelse eller asyl i Danmark, tildeles en adresse, som han eller hun kan findes på, mens hans eller hendes sag behandles. Derfor holder sporingsargumentet ikke, og er i vores opfattelse blot med til at møde nye danskere med en mistænksomhed, der ikke gavner hverken kulturel udveksling eller integration.
Personer i beskæftigelse på midlertidig opholdstilladelse skal ikke kunne hjemsendes
Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der opholder sig på midlertidig opholdstilladelse, ikke skal kunne hjemsendes, selvom forholdene i deres hjemland ændrer sig til de bedre, hvis de er i beskæftigelse. Radikal Ungdom foreslår det, da det vil motivere flygtninge ekstra til at komme i beskæftigelse, samtidig med at den ekstra arbejdskraft vil sikre et vigtigt bidrag til det danske arbejdsmarked, som i fremtiden kommer til at kæmpe med massiv mangel på arbejdskraft.
Flygtninge skal trækkes i ydelse, hvis de har ulovligt fravær fra kurser eller aktiveringsforløb
Radikal Ungdom mener, at flygtninge, der ikke møder op til obligatoriske danskkurser eller anden relevant aktivering skal trækkes i deres ydelse. Som loven er i dag, så har kommunerne mulighed for at trække flygtninge i ydelser, hvis de har ulovligt fravær. Dette ønsker Radikal Ungdom ændret til, at det skal være et krav, at flygtninge trækkes i ydelse, hvis de har ulovligt fravær. Det mener Radikal Ungdom, da det er afgørende for integrationen at sikre, at flygtninge overholder de danskkurser, som netop er genvejen til at blive en del af det danske samfund, kunne uddanne sig og komme i arbejde. Det er derfor problematisk, når man ser eksempler på, at flygtninge ikke møder op til kurser mv. Ved at trække flygtninge i deres ydelser, hvis de har ulovligt fravær, så vil man sidestille kravene til flygtningene med de krav, som man møder danskere med, når de er arbejdsløse og har ulovligt fravær fra samtaler i deres a-kasser. Hvis det ved lov besluttes, at flygtninge skal trækkes i deres ydelser, hvis de har ulovligt fravær, så skal det naturligvis sikres, at der er et ordentligt system, som sikrer, at flygtninge ikke trækkes i deres ydelser, hvis de har lovligt fravær. Radikal Ungdom ønsker dog fortsat, at den såkaldte integrationsydelse afskaffes og at ydelserne til flygtninge kommer tilbage på niveau fra før den såkaldte integrationsydelse indførelse. Det skyldes, at integrationsydelse er så lav, at bl.a. børn risikerer at vokse op i fattigdom.
Ny kommunal fordelingsnøgle for flygtninge
Radikal Ungdom mener, at økonomiske faktorer skal indgå i fordelingsnøglen til fastsættelse af kvoter til fordeling af flygtninge mellem kommunerne, så der sker en mere retfærdig og økonomisk holdbar fordeling. I dag fastsætter Udlændingestyrelsen kvoter for det antal af flygtninge, hver kommune skal modtage, ved beregning ud fra en fordelingsnøgle, som fastlægges på baggrund af følgende: (1) Den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning, (2) den enkelte kommunes andel af indvandrere og flygtninge, samt 3) antallet af familiesammenførte til flygtninge, der i kalenderåret forud for udmelding af landstallet er førstegangsindrejst i Danmark og bosat i den enkelte kommune. Der indgår således ingen økonomiske faktorer i fordelingsnøglen såsom beskatningsgrundlag eller udgifter til socialområdet. Hermed risikeres, at kvoterne for visse økonomisk belastede kommuner bliver uforholdsmæssigt høje, hvilket kan have negativ indflydelse på integrationen, og være til skade for såvel kommunen som den enkelte flygtning.
Afskaf forsørgelses- og hjemrejseydelsen
Radikal Ungdom mener, at forsørgelses- og hjemrejseydelsen skal afskaffes. Ydelsen giver flygtninge et minimalt beløb at leve for om måneden. Bedre integration af flygtninge skabes ikke ved at reducere deres indtægt. Den store nedgang i flygtninges indtægt er en ny fattigdomsydelse, der ikke vil integrere, men marginalisere flygtninge. Flygtninge skal i stedet ligestilles med danske statsborgere på kontanthjælp.
10.000 kvoteflygtninge fra Syrien
Krisen i Syrien er den største humanitære krise i vores tid. Borgerkrigen mellem den syriske regering og oppositionsstyrker har kostet hundreder af tusinder af menneskeliv og drevet millioner på. Islamisk Stat har kun gjort ondt værre for den syriske civilbefolkning. Nærområderne er på bristepunktet. Lande som Libanon og Jordan, der har befolkninger på størrelse med Danmark, huser hhv. 1,5 mio. og 1,2 mio. syriske flygtninge. Som konsekvens deraf er belastningen på vandforsyning, sundhedssystemet og uddannelsessystemet enorm. Det er ikke holdbart - hverken for flygtningene eller modtagerlandene. Danmark er et af verdens rigeste lande målt i BNP per indbygger. Derfor må vi tage et stort ansvar for at afhjælpe flygtningekrisen. Der er for mange lande, der sidder på hænderne, mens vor tids største humanitære krise udspiller sig for øjnene af os. Vi savner handling. Derfor ønsker Radikal Ungdom at øge udviklingsbistanden til 1 % af BNI og tage imod 10.000 flere syriske kvoteflygtninge over de næste 3 år. Derudover skal den danske regering arbejde intensivt for at stable et fælleseuropæisk asylsystem på benene, så EU-landene løfter i flok frem for hver for sig.

Programmer

Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.