Maria Mejse Mortensen

Ordfører for klima og miljø

mariamejse@radikalungdom.dk
31 35 79 03

Radikal Ungdom kæmper for en grøn og bæredygtig dagsorden. Vi ønsker, at fremtidens klima-, miljø- og energipolitik besluttes på et fornuftigt og oplyst grundlag til glæde for kommende generationer. Alt dette under hensyntagen til infrastrukturen, som er grundstenen i et sammenhængende samfund.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Afskaf afgifter på overskudsvarme
Radikal Ungdom mener, at afgifter på overskudsvarme bør fjernes. Ifølge Dansk Industri bliver der udledt overskudsvarme, der kan forsyne op til 128’000 parcelhuse. Overskudsvarme, der ikke bliver brugt, er både dyrt for forbrugerne og for klimaet. Årligt bruges der op til 1.6 mia. kr. på at producere den samme varme, som spildes i overskudsvarme. Ved at afskaffe afgifterne på overskudsvarme skaber man et incitament for at investere i anvendelse af overskudsvarme, og både Dansk Industri og Dansk Fjernvarme er modstandere af de nuværende afgifter på overskudsvarme.
Afskaf økologimærket
Økologi markedsføres ofte som noget, der er entydigt godt. Det er det bare ikke. Økologisk frugt og grønt er ikke sundere end deres ikke-økologiske modstykke, og er ofte værre for klimaet. Selvom de har skrappere regler for sprøjtemidler, kan sprøjtemidler og pesticider brugt ved økologi være ligeså problematiske som andre sprøjtemidler og pesticider. Set i lyset af dette, mener Radikal Ungdom, at både det danske og europæiske økologimærke bør afskaffes. Radikal Ungdom ønsker desuden at fødevarer mærkes efter deres klima- og miljøpåvirkning, som det er beskrevet i vores fødevareprogram.
Begræns dyrefoders klimabelastning
Radikal Ungdom mener, at man på europæisk basis skal stille krav til brugen af foder i landbruget for at nedbringe klimabelastningen både vedrørende produktionen af afgrøderne og deres påvirkning af dyreholdet. En stor del af landbrugets klimabelastning kommer fra drivhusgassen metan, som kan mindskes ved en omlægning af foderbrug, især når det gælder kvæg. Metan, som er en langt kraftigere drivhusgas end CO2, dannes især i maven hos kvæg, får og andre drøvtyggere. Her afhænger dannelsen af denne potente drivhusgas af især dyrets foder bl.a. indholdet af sukker. Samtidig skal der tages et opgør med nogle former for foder, da produktionen af disse er meget belastende for klimaet. For eksempel importerer man i Danmark store mængder af soja, som er med til at fremme fældningen af regnskoven i Brasilien. Det skal skabe mere incitament for at finde andre alternativer til foder for eksempel tang, som kan dyrkes i Danmark, men stadig mangler udvikling.
Derfor mener Radikal Ungdom, at:
  • · Der bør målrettes forskning på foder, der nedbringer dannelsen af metan i landbruget.
  • - Man bør stoppe importen af soja til dyrefoder fra Sydamerika i 2025. Dette skal muliggøres vha. alternative proteinprodukter som tang samtidig med, at der arbejdes mod at skabe en sojaproduktion i Europa ved hjælp af GMO.
  • Brug tang som biobrændsel og til at rense søer
    Radikal Ungdom mener, at man i højere grad skal understøtte forskningen og udviklingen i brug af tang i biobrændselsindustrien. En stor del af det biobrændsel, som vi benytter i Danmark, importeres blandt andet fra Estland, Polen og andre lande i Europa og Nordamerika. Det er et problem, at vi importerer det frem for at producere det selv, da vi på den måde er med til at presse priserne internationalt på træ og andre komponenter. Det gør, at Polen f.eks. så bare selv brænder mere af det billigere kul af, når de nu sælger meget af deres biobrændsel. Derudover er problemet i dag, at især 1. generationsbiobrændsel optager plads, som ellers kunne have været beplantet med skov, som jo er en fantastisk måde at optage og fange CO2 på. Det smarte ved at benytte tang i stedet er, at det ikke kræver landjord, som ellers er en mangel i forhold til produktionen af biobrændsel i Danmark. Derudover kan tang være med til at opfange næringsstoffer fra vandløb og søer, som kan være udledt af landbrug. Det er med til at modvirke eutrofiering (iltmangel) og medvirker i sidste ende til bedre vandmiljøer. Derfor skønnes tang at have et enormt potentiale for at blive en af fremtidens store kilder til biobrændsel. Grunden til, at man ikke allerede gør det i dag er, at det er en investering at gå i gang med at finde frem til, hvor der er potentiale for at dyrke tang, da det eksempelvis kræver en vis mængde lys, saltindhold i vandet samt temperatur. Den forskningsmæssige investeringsbyrde mener Radikal Ungdom, at den danske stat skal være med til at løfte
    Klimaverdensstøtte
    Radikal Ungdom mener, at man skal give en klimaulandsbistand for, at det er realistisk, at flere udviklingslande når at blive CO2-neutrale i 2050. Her bør vi også som rigt land give vores bidrag, da udviklingslande har brug for støtte til at opnå dette klimamål, hvilket også passer med Paris-aftalen, også fordi at pengene er bedre givet ud i forhold til CO2-besparelser på verdensplan i ulandene ift. Danmark. Denne klimaulandsbistand skal ligge på 0,5% af det danske BNP. Ved at have en specifik ulandsbistand relateret til klima, sikrer man sig, at prioriteringen i at hjælpe andre lande med grøn omstilling ikke sker på bekostning af det generelle udviklingsarbejde. Klimaulandsbistand er tænkt til at blive brugt på bl.a. at sikre sig, at der ikke fældes regnskov, etablering af solceller og deling af danske erfaringer.
    Prioriter at opfange CO2
    For at vi i Danmark kan blive CO2-neutrale, er et vigtigt element, at vi begynder at være bedre til at opfange CO2. Selvom skov er fantastisk til det, er det ikke realistisk at opfange nok udelukkende ved dette. Derfor skal vi til at fokusere mere på at opfange CO2. Her er et stort problem, for det første at der mangler forskning, hvilket der også bør gives tilskud til. Men det er også et problem, at en virksomhed umiddelbart ikke ville have nogen økonomi i at opfange CO2 og have det som hovedformål. Her bør man da frem mod 2040, hvor vi skal være CO2-neutrale, give tilskud til tiltag, der har en negativ CO2-belastning. Det kunne give grobund for virksomheder som Climeworks, der er et scheiwsisk firma, der opfanger CO2 fra luften og laver det om til sten. Tilskuddet skal finansieres gennem en CO2-beskatning. Her kunne man forestille sig, at forurenende virksomheder ville ende med indirekte at betale til, at andre virksomheder optager det CO2 de udleder på samme måde, som man betaler andre for at fjerne ens skrald eller gøre rent.
    Bæredygtighed i statslige arbejdspladser
    Radikal Ungdom mener, at statslige arbejdspladser bør være mere bæredygtige i hverdagen. Derfor bør statslige arbejdspladser sorteree og genbruge alle former for affald, hvis muligt.
    Ved at statslige arbejdspladser sorterer affald og agerer mere bæredygtigt, håber vi, at det vil sende et signal til både kommunale, regionale og private arbejdspladser om også at tage initiativer til en mere bæredygtig hverdag.
    Danmark skal være CO2 neutral i 2040
    Radikal Ungdom mener, at det er nødvendigt for Danmark at blive CO2 neutral i år 2040, for at kunne undgå en 1,5 eller 2 graders temperaturstigning. Det skal vi nå ved at lave 5-årige delplaner for den grønne omstilling.
    Bionedbrydelige tobaksfiltre
    Radikal Ungdom mener, at man i EU bør pålægge tobaksproducenterne kun at bruge bionedbrydelige cigaretfiltre, og derved udfase brugen af de nuværende filtre. I dag ender cigaretfiltre i høj grad i dansk natur og hav, da forbrugere ofte smider deres cigaretskodder fra sig i omgivelserne, hvorved de ender i naturen. De er derfor en af de største årsager til plastikforurening i dagens Danmark, hvilket vi også har et stort problem med internationalt, og de kan nemt afskaffes, hvorpå vi opnår en renere natur i fremtiden.
    Udsættelse af tidligere udryddede dyr
    Den danske natur har indtil for få tusinde år siden været hjemstavn for store majestætiske dyrearter, blandt andet den europæiske los, fastlandsskovelefanten og vildheste. Disse dyr er uddøde af forskellige årsager, hvoraf en fælles faktor er, at menneskelig adfærd har kostet dyrene deres plads i naturen. Mange af disse dyr har dog haft positive effekter for naturen, hvor f.eks. Den europæiske los bidrager til at holde råvildts bestande sunde, og elefanten har holdt træer og buske nede, således der er skabt lysninger i de danske skove. Derfor mener Radikal Ungdom, at arter der har en dokumenteret positiv effekt for den danske natur, og samtidig ikke sætter sig i stor konflikt med menneskets ageren i naturen bør genudsættes, eller erstattes med et lignende dyr. For eksempel, vil den indiske elefant således blive erstatning for den nu uddøde fastlandsskovelefant, og europæiske losser vil kunne hentes fra Sydeuropa.
    Bæredygtig mad i offentlige institutioner
    Radikal Ungdom mener, at offentlige institutioner har et ansvar for at servere bæredygtig mad. Det skal de gøre både for at mindske deres egen klimabelastning og for at være med til at inspirere borgere til også at få en mere bæredygtig kost. Der skal ikke være specifikke krav til institutionerne, men omstillingen skal derimod ske i samarbejde med dem, som laver maden. Det skal gøres ved at have overordnede målsætninger og samtidigt tilbyde eksterne kokke eller eksperter, der har viden indenfor bæredygtig mad og kan være med til at inspirere og hjælpe. Dette skal ske på kommunalt plan. Målsætninger skal løbende revurderes og hæves i takt med, at institutionskøkkenerne kan følge med.
    Udfas statslig støtte til kødproduktion og –salg
    Danmark har tilsluttet sig Paris-aftalen med det formål at nedbringe vores klimaaftryk på jorden. For at overholde Paris-aftalen skal vi derfor ændre vores vaner generelt og dermed også vores madvaner. Fødevarer står for 20-25% af Danmarks forurening, hvoraf størstedelen af dette kommer fra især rødt kød. Det burde ikke være tilfældet. Selvom kød i dag bliver opfattet som noget, hver enkelt person har ret til, er kød ikke en menneskeret, men en luksusvare. Der findes meget mere bæredygtige proteinkilder, man kan benytte i stedet for kød. Danmark skal være et grønt foregangsland, og derfor bliver vi nødt til at gennemgå ændringer i hele samfundet, også når det kommer til valg af mad. Derfor skal den danske stat også bidrage til den grønne omstilling på alle områder, også når det gælder fødevareforbrug. Radikal Ungdom mener derfor, at vi inden at landbrugsstøtten bliver helt afviklet, får omstillet den nuværende landbrugsstøtte, hvor der sker en udfasning at støtte til produktionen af rødt kød. Dette betyder at:
    • Landbrugsstøtten, der kommer fra EU, skal ikke støtte husdyrproduktionen.
    • Dansk tilskudsordning til landbruget skal ikke gå til producenter af rødt kød
    Genindfør broløbet
    Radikal Ungdom mener, at broløbet over Storebælt skal tillades igen. Vi ser vores veje og anden infrastruktur som andet end blot noget, der skal bruges til at afvikle trafik. Generelt mener vi, at det eksempelvis skal være muligt at arrangere sportsarrangementer på væsentlige dele af vores infrastruktur, så længe det kun er i et begrænset tidsrum og på et tidspunkt, hvor genen for befolkningen er relativt lille. Det er svært at sætte at sætte præcise retningslinjer op for, hvilken udnyttelse, der er til for stor gene. Dette afhænger af mange faktorer, men vi mener sagtens, at vi som samfund kan acceptere gener i den størrelsesorden, som broløbet udgør. Selvom Storebæltsbroen er en af de væsentligste dele af vores vejnet, så kan vi sagtens bære, at trafikken over broen er begrænset til den ene brobane i nogle timer en søndag uden for højsæsonen hvert tredje år. Det er et godt initiativ til fortsat at fremme og støtte dansk motions- og foreningsliv og giver mulighed for at udnytte de offentlige rum bedre. Vi tror også, at denne og andre former for kreativ udnyttelse af infrastrukturen er en motivationsfaktor for flere til at dyrke motion og ville arrangere sådanne arrangementer. Derfor ønsker vi generelt, at denne type arrangementer skal være mulige.
    Reklamer skal være et tilvalg, ikke et fravalg
    Radikal Ungdom mener, at danske husstande ikke skal fravælge reklamer, men derimod tilvælge dem. Vi ser det som et tydeligt tegn, at der i dag er 1,4 mio husstande, der har sat et “nej tak”-skilt på deres postkasse. Desuden forstår vi ikke, at man skal sige nej tak til noget, man aldrig har bedt om. En husstand uden “nej tak” får i gennemsnit 60 kg reklamer om året, og mange læser ikke de fleste af dem, hvilket er spild af ressourcer. Omkring 40% af de danske husstande smider halvdelen eller mere væk uden at kigge på dem. Det repræsenterer et CO2-udslip på omkring 80.000 ton om året - samme udledning som ved at flyve lidt over en halv million passagerer fra København til Bruxelles. Vi ser det derfor som en bedre løsning at gøre reklamer til et tilvalg, i stedet for fravalg. Da vi formoder, at mængden af ulæste reklamer og dermed også mængden af CO2-udslip og papirspild vil blive reduceret.
    Færre biler i byerne i dagtimerne
    Radikal Ungdom mener, at de indre områder af de største danske byer skal være lukkede for biler i dagtimerne. Det skal gælde der, hvor den kollektive transport er udbygget nok til at kunne dække behovet. Fra 2012-2016 steg biltrafikken i København alene med 12% . Biler er et stort problem i centrum af mange af de danske byer, og derudover fylder bilerne meget i byernes midte. Udover at bilerne fylder meget i byerne, er de også med til at bidrage til den øgede luftforurening. En normal personbil udleder 110-140 g CO2 pr. kilometer, bilen kører. Radikal Ungdom mener, at der i enkelte zoner af byer i Danmark skal være bilfrit i dagtimerne. Dette skyldes at trafikken er værst i dette tidsrum, og dette ville kunne mindske den forurening vi står overfor hver dag. Udrykningskøretøjer, vigtige ærinder, transport af gangbesværede borgere og lignende skal dog være undtaget. Eftersom trængslen i byerne er markant mindre om aftenen og natten, ser vi ikke grund til at lukke byerne for biler i det resterende tidsrum. Det er kun de områder, hvor det vil være let at kunne transportere sig rundt med kollektiv transport, der skal lukkes ned. Det skal også være muligt at opgradere den kollektive transport på de berørte strækninger til at håndtere den større kapacitet, man må forvente, når privatbilisme ikke er en mulighed.
    Håndhæv det internationale forbud mod hvalfangst
    Radikal Ungdom mener, at det internationale forbud mod hvalfangst skal håndhæves. I 1986 vedtog den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) et internationalt forbud mod hvalfangst. Ikke desto mindre fanges tusindvis af hvaler stadig årligt af lande, der er medlem af kommissionen. Derfor ønsker vi at give kommissionen kompetencer til at sanktionere dens medlemmer økonomisk, eller i yderste tilfælde ekskludere dem fra samarbejdet, sådan så forbuddet kan håndhæves effektivt. I Radikal Ungdom mener vi, at hvalfangst grundlæggende er ubæredygtigt. Hvaler er utroligt komplekse pattedyr, og deres bestande kan ikke på samme måde reguleres som det teoretisk set er muligt med fisk. På nuværende tidspunkt beskyttes hvalerne af et forbud mod fangst af alt andet end kulturelle eller videnskabelige årsager. Forbuddet fungerer til dels, men idet aftalen ikke er forpligtende, og et brud ingen konsekvenser har, forbryder flere lande sig stadig imod det. Det ønsker vi at forhindre, ved at muliggøre økonomiske sanktioner i form af et stop af import af seafood fra de lande og eventuel eksklusion af kommissionen. Selvom det måske kan virke i strid med formålet med internationalt samarbejde at smide folk ud, er vi af den overbevisning at det diplomatiske pres, der vil være imod lande, der nægter at overholde reglerne og bidrage til beskyttelsen af det marine liv, vil tvinge dem til at lægge deres hvalfangst på hylden. Derfor ønsker vi at give den Internationale Hvalfangstkommission redskaberne til dette, sådan så det vedtagne forbud rent faktisk kan håndhæves.
    Beskat flyvninger efter klimapåvirkningen
    Radikal Ungdom mener, at flyrejser skal pålægges en afgift efter deres udledning af drivhusgasser. Dette skal indføres på EU-plan og gælde alle flyrejser, der enten starter eller slutter i et EU-land. Flytransporten står i dag for over 2 procent af verdens CO2-udslip, hvilket ikke kun er et stort problem, men også et voksende problem. Salget af flybilletter er nemlig stigende samtidigt med, at de store flyselskaber ikke gør meget for at gøre den enkelte flyvning mindre skadelig for klimaet.  Radikal Ungdom er samtidig af den overbevisning, at en beskatning på områder med stor klimabelastning er en måde, hvorpå man kunne få folk til at leve mere klimavenligt. Afgiften vil blive beregnet ud fra den forventede udledning på turen, da den aktuelle påvirkning svinger meget med vejr og passagertal, som er ukendte, når man køber billetten. Afgiften skal baseres på det gennemsnitlige passagertal og brændstofforbrug på ruten de tre senest sammenlignelige måneder. Hvis nogle flyselskaber er bedre til at flyve brændstoføkonomisk, vil de således kunne bruge det som et konkurrenceparameter til at sikre lavere priser til deres kunder.
    Erstat fotovogne med skiltede stærekasser
    Fotovogne er en ineffektiv måde at få borgere til at overholde fartgrænser på. Dette skyldes, at fotovogne jævnligt bliver flyttet, så det som bilist er nært umuligt at vide, hvor fotovognene befinder sig. Netop derfor er fotovogne blevet beskyldt for i højere grad at være en pengemaskine for staten, end et reelt middel til at sikre, at bilister overholder fartgrænserne. Radikal Ungdom mener, at skiltede stærekasser har en bedre effekt. De permanente skiltede stærekasser er mere effektive, da de vil afholde borgerne fra at overskride fartgrænsen, da borgerne er oplyste om, at der står en stærekasse. Derfor skal der stilles skiltede stærekasser op på de mest udsatte strækninger, hvor der i dag benyttes fotovogne. Enkelte fotovognene skal stadig benyttes på de øvrige strækninger for at sikre, at borgerne overholder fartgrænserne de steder, hvor der ikke opstilles skiltede stærekasser.
    Stop ugenanvendelig emballage
    Radikal Ungdom mener, at emballager, der er umulig eller svært genanvendelige skal udfases og forbydes frem mod 2030. Det skal ske som en viderebygning på EU’s vision om plastik og som en del af omstillingen til cirkulær økonomi. Samtidig skal der ske en simplificering af emballagerne, ift. de skal være nemme at klargøre til genbrug for hhv. fabrik og forbruger. Det skal ske for alle emballager, med mindre de er uerstattelige indenfor sikring og transport af produktet. Et eksempel på denne problemstilling er mælkekartoner, der indeholder en blanding af pap og plastik, som i praksis gør dem umulige at genanvende. Samtidig skal det være nemmere at skille de forskellige emballagedele ad, så de hver især kan genbruges. Som et led i denne proces skal antallet af forskellige emballage- og plasttyper i detailhandlen nedbringes, så det bliver langt nemmere at sortere og genanvende en større del af vores affald i fremtiden. Det mener Radikal Ungdom på baggrund af, at vi i samfundet i langt højere grad skal kunne genanvende vores affald og emballage, og da dette er en af de lavt hængende frugter i omstillingen til en mere bæredygtig, cirkulær økonomi.
    Forbyd plastikbæreposer
    Radikal Ungdom mener, at Danmark skal forbyde salg af plastikbæreposer, man køber og får udleveret i detailhandel og i butikker. Det er et stort problem, at den danske befolkning hvert år køber 460 millioner plastikposer. Det er skidt for miljøet, at en del af poserne ender i naturen, samt ressourcespild at en stor del af poserne ikke genanvendes. Det høje tal illustrerer i øvrigt en forkert ”køb og smid væk”-kultur, der generelt gælder i dansk forbrug. Forbuddet skal træde i kraft kort efter vedtagelsen; dog skal allerede producerede plastikposer have lov til at blive solgt, da det vil være ressourcespild ikke at bruge dem. Der eksisterer allerede mange gode alternativer til plastikposer som genanvendelige stofposer eller papirsposer, hvorfor plastikposerne nemt vil kunne erstattes med et bæredygtigt alternativ. Et alternativt pantsystem til genanvendelse af plastikposer vil formentlig blive rimelig dyrt at drive, og det er tvivlsomt, om det vil have lige så god effektivitet som returpantsystemet.

    Programmer

    Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.