Radikal Ungdom mener ikke, at det er statens opgave at drive virksomhed.

Derfor bør der sættes gang i privatiseringen af en række offentlige selskaber. I dag er staten stadig dybt involveret, i at drive virksomhed på områder som privaten sagtens kunne overtage. For eksempel er Danmark medejer af SAS og PostNord, selvom styringen af disse sagtens kunne overtages af private aktører.

I energiproduktionen, der i dag varetages af Ørsted, ønsker vi også en øget privatisering. Dog bør der ske en opsplitning af Ørsted, så staten stadig har ejerskab over den centrale infrastruktur f.eks. forsyningsledninger. Findes det mere effektivt, kan driften af disse dog være fordelagtige at udlicitere.

Desuden ejer staten også langt størstedelen af Danske Spil og Det Danske Klasselotteri. Hvis mener det er grundlæggende forkert, at staten tjener penge på at drive en virksomhed, der er medvirkende til at drive folk ud i ludomani, og vi ser ingen grund til, at staten driver spilvirksomhed. Derfor skal SAS, PostNord, Danske Spil, Det Danske Klasselotteri og dele af Ørsted privatiseres.

Radikal Ungdom mener, at alle udbydere af lån skal oplyse den årlige effektive lånerente på samme måde som den pålydende rente, så der ikke gøres forskel på fremstillingen af de to tal i hverken reklamer eller tilbud. Derudover skal den årlige effektive lånerente altid benævnes ‘effektiv rente’. Danske forbrugere har ofte svært ved at gennemskue gebyrer, låneomkostninger, og hvad den effektive rente er på et givent lån.

Som det er nu, skal banker, finansielle institutioner og andre udbydere af lån oplyse den effektive rente, men gør det oftest under andre navne (f.eks ÅOP) og på en måde, så det ikke er klart for den gennemsnitlige dansker, hvad lånet reelt vil koste. Specielt de såkaldte SMS-lån, som sigter mod især unge, rammer en målgruppe, der træffer umiddelbare valg på baggrund af den pålydende rente. En mere eksplicit fremstilling af lånets omkostning vil måske forhindre, at folk uden finansiel indsigt træffer uovervejede finansielle dispositioner.

Forslaget anerkender, at SMS- og kvik-lån er låneinstrumenter, der reelt er brug for, men som det er nu, er det ikke nemt for den almindelige forbruger at gennemskue, hvorvidt det er en fornuftig beslutning at sige ja til disse låntyper. Derudover vil forslaget have en positiv effekt på gennemsigtigheden i almindelige banklån, hvor forbrugere, der ønsker at optage længerevarende lån, også vil kunne se den effektive rente, der netop tager højde for gebyrer.

Den danske indsats mod brug af skattely har vist sig at være utrolig ineffektiv. Derfor foreslår Radikal Ungdom fire politiske initiativer, der skal mindske andelen af danskere, der benytter skattely.Radikal Ungdom mener at:

Der skal indføres 6 måneders frit lejde for skattesvindlere. Personer, der melder sig selv i denne periode, skal have mulighed for at få udredt deres mellemværende med skat. Personer, der melder sig i perioden for frit lejde, skal ud over at betale almindelig skat af deres formue i skattely, også pålægges en strafskat på 20 % for at omgås de danske regler. Ingen vil blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de melder sig i frit lejde perioden.

Skatterådgivere, der bevidst hjælper deres kunder med at snyde i skat, skal kunne straffes med fængsel og/eller bøde. Det skal også være muligt, at fratage eksempelvis jurister og revisorerne ret til at udøve deres arbejde, hvis de beviseligt har rådgivet med skattesnyd.

Der skal tilføjes flere ressourcer til "Projekt Skattely", så Skat får bedre mulighed for at efterforske skattesvindel gennem skattely.

EU skal sortliste skattelylande. Skattelylandene på EU's liste skal mødes med sanktioner og modkrav. Der skal i fællesskab opstilles kriterier, som skattelylandene skal leve op til for at komme af EU's sortliste.

Vi opfatter den danske topskattemodel som principielt såvel som økonomisk forfejlet. En skat, der skaber et incitament til at arbejde mindre, er en af de værste former at beskatte. Selvom vi anerkender behovet for indkomstbeskatning som grundlag for finansiering af statslige aktiviteter, mener vi ikke, at det giver mening at have en beskatning, der eksplicit træder i kraft for individer, der producerer meget. Derudover, er der videnskabeligt belæg for, at en afskaffelse af topskatten vil øge den samlede velstand i det danske samfund gennem en generelt højere produktion og et øget arbejdsudbud.

Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at topskatten skal afskaffes. Vi anerkender, at en sådan omlægning af skattesystemet ikke kan træde i kraft som en isoleret faktor. Derfor ønsker vi at kombinere den med andre forslag, så som en hævning af personfradraget såvel som en forøget beskatning på ejendom, for at sikre, at uligheden i Danmark ikke vokser uhensigtsmæssigt som resultat af forslaget.

Derudover er at afskaffe topskatten et godt redskab til at få gang i økonomien igen efter corona-epidemien og dens medfølgende lavkonjunktur. Forslaget er derfor kun ekstra relevant netop nu.

Ved en stigning i arveafgiften sikrer vi, at vi får et mere lige samfund, uden det har en betydelig negativ påvirkning på den økonomiske aktivitet. Derfor går Radikal Ungdom ind for en ændring af arveafgiften med et tillæg på 20 procentpoint af de nuværende satser. Med de nye arvesatser vil:

familie, herunder børn, børnebørn, stedbørn og deres børn, skulle betale 35% af arven frem for de nuværende 15 %.

”andre arvinger” skulle betale 56,25 % af arven frem for de nuværende 36,25 %.

registrerede partnere/ægtefæller forsat have en afgift på 0% i tilfælde af ægtefællens død.

arveafgiften være den samme for både arv af formuer og virksomheder.

det nuværende bundfradrag forblive det samme.

Dette skaber en liberal arvepolitik, hvor familien bliver tilgodeset ved et højt bundfradrag, men hvor tilfældigheder ikke afgør ens tilværelse, og hvor en fordelingsnøgle sikrer en fair omfordeling fra dem, som har mest til fællesskabet.

Radikal Ungdom mener, at den kommunale skat på jords værdi, grundskylden, skal hæves.

Skat på værdien af jord er både effektivt og retfærdigt. Det er noget nær umuligt at snyde i en sådan skat, og den skader ikke incitamentet til at arbejde. Samtidig medvirker en skat på jord, at det er mere attraktivt at bo flere mennesker på mindre plads, så man kan dele betalingen, eller at bygge nyt og moderne for at kunne få flere penge i leje. Begge dele er ønskværdigt for udviklingen af boligerne i Danmark. Derudover er det retfærdigt, at man betaler en afgift for privilegiet at have eneret over et stykke jord - noget der ikke kommer naturligt, men rettere er noget, som man bør gøre sig fortjent til ved netop løbende at betale for det.

Grundskylden er på nuværende tidspunkt et kommunalt anliggende, og det ønsker vi, at det skal forblive. I øjeblikket skal den dog ligge imellem en bund og et loft fra statslig side, og det er det, vi ønsker at ændre. Lige nu er det henholdsvis 1,6 og 3,4 % af den statslige vurdering af grundens værdi pr år. Vi ønsker at fjerne loftet fuldstændigt og firedoble bunden, så den bliver 6,4%. Det svarer til en stigning på 4 gange i de kommuner, der bruger laveste sats, og cirka 2 gange i de kommuner, der bruger højeste satser.

På den måde får kommuner bedre mulighed for at erstatte indkomstskat med grundskyld, samtidig med at vi sørger for, at alle borgere nyder godt af virkningen af en høj grundskyld. På kommunal basis vil vi under den nuværende model argumentere for den højst mulige sats, 3,4%, og med en ny model ser vi gerne den højest mulige grundskyld, vi kan forhandle os til, såfremt den modvirkes af skattelettelser på andre områder, såsom arbejde.

Radikal Ungdom mener, at taxiloven skal afreguleres, så Uber og andre lignende servicer kan komme tilbage på de danske veje. Taxilovens ændring i 2018 gjorde, at der i de næste fire år frem mod 2022 kun ville udstedes 125 tilladelser i kvartalet til folk, der vil køre taxikørsel, hvilket har gjort det umuligt for Uber at fortsætte. Desuden var der i loven også krav om taxametre og sædefølere i bilerne, der gjorde det for dyrt og svært for Uber at leve op til taxilovens regulering.

I Radikal Ungdom mener vi, at det skal være den enkelte forbrugers eget valg, om vedkommende vil tilvælge ekstra serviceydelser, og ikke statens valg. Taxiloven skal liberaliseres på ny, så man som forbruger kan få lov til at tilvælge Uber og andre lignende servicer, som et alternativ til traditionelle taxier, når man gerne vil transporteres. Den enkelte forbruger er den bedste til at vurdere, hvilke serviceydelser vedkommende har brug for, i det produkt forbrugeren betaler for.

Vi foreslår desuden, at der stilles de samme krav om forsikring til Uber-chauffører og lign. som der gør til chauffører i taxibranchen generelt, så forbrugeren har den samme sikkerhed hos alle udbydere.

Økonomisk støtte til opstillede ved valg bør være gennemsigtigt. Denne støtte forvrider, hvem der fremtræder i medielandskabet under valg, og man kan potentielt købe sig til indflydelse. Dette ser vi ved at blandt andet fagforeninger, erhvervsklubber, selskaber og lignende støtter og vinder indflydelse til specifikke kandidater. Denne indflydelse bør ligge ved den almene borger. Dette kan ende med at udgøre et seriøst demokratisk problem, og derfor mener Radikal Ungdom at:

Støtte til både personer og partier, der er på valg, på over 10.000 kr. om året skal offentliggøres i en database, senest seks uger efter støtten er givet, dog senest to uger efter, hvis der er udskrevet folketingsvalg, eller der er mindre end to måneder til et andet valg.

Alle beløb, som indbetales forskellige aktører til et politisk parti, herunder kandidater, lokale partiforeninger og partiernes hovedorganisationer, skal tælles som et samlet beløb, når det omhandler spørgsmålet om, hvorvidt donationen er af en sådan størrelse, at den skal indberettes.

Danmarks Radio bør vise eventuel støtte i deres kandidatdatabase.