Vesten står over for en fertilitetskrise. Fødselsraten er støt faldende, da der ikke bliver født nok børn til at vedligeholde befolkningsniveauet. I 2021 var den danske fødselsrate per kvinde 1,67 børn, men hvis befolkningstallet skal forblive konstant, skal den være på 2,1. Det er en problematik, vi endnu ikke arbejder med i Danmark, men som fylder stort og hærger nationaløkonomien i f.eks. Tyskland, Østrig, Japan og Kina, da de lande føder så få børn, at landene mangler arbejdskraft, hvis de fremtidigt vil fortsætte eller øge deres nuværende velstand. I Danmark bliver børn stadig set som en luksus; et livstilsvalg forældrene selv må betale. Det er selv om flere danske babyer kommer alle danskere til gode på langt sigt - også de barnløse. Det anerkender vi normalt, når vi investerer massivt i uddannelse. Forældre er gennemsnitlig mere ulykkelige og fattigere end dem, der fravælger børn, og valget om en graviditet rammer især kvinders privatøkonomi. Det er problematisk, for det gør, der fødes færre børn. I Radikal Ungdom mener vi, at Danmark skal prøve at vende den udvikling. Det skal vi gøre ved at omlægge børnepengene til et ekstra bundfradrag til forældrene, så det følger samme regler, som de nuværende for partnere i et ægteskab. Dette vil øge børnefamiliers velstand, og derfor gøre det lettere at få børn i en ung alder, og det vil desuden mindske børnefattigdom. I øvrigt mener vi ikke, man skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv og sine børn, og derfor er det en retfærdig skatteændring. Vi skal endeligt anerkende graviditet som den ypperste samfundstjeneste og børnene som den sikreste investering i vores fremtid.

Økonomisk støtte til opstillede ved valg bør være gennemsigtigt. Støtte forvrider nemlig, hvem der fremtræder i medielandskabet under valg, og man kan potentielt købe sig til indflydelse. Dette ser vi ved at blandt andet fagforeninger, erhvervsklubber, selskaber og lignende støtter og vinder indflydelse til specifikke kandidater. Denne indflydelse bør ligge ved den almene borger. Dette kan ende med at udgøre et seriøst demokratisk problem, og derfor mener Radikal Ungdom at:

Støtte på over 10.000 kr. om året til både personer og partier, der er på valg, skal offentliggøres i en database, senest seks uger efter støtten er givet, dog senest to uger efter, hvis der er udskrevet folketingsvalg, eller der er mindre end to måneder til et andet valg.

Alle beløb, som indbetales forskellige aktører til et politisk parti, herunder kandidater, lokale partiforeninger og partiernes hovedorganisationer skal tælles som et samlet beløb, når det omhandler spørgsmålet om, hvorvidt donationen er af en sådan størrelse, at den skal indberettes.

Danmarks Radio bør vise eventuel støtte i deres kandidatdatabase.

I Radikal Ungdom mener vi, at det skal gøres til et lovkrav, at man anonymiserer jobansøgninger mht. navn og billede. Dette skal sikre, at kandidater ikke fravælges på grund af etnicitet eller køn i udvælgelsesprocessen.

Det er veldokumenteret, at mennesker underbevidst er påvirkede af fordomme, vi ikke selv er klar over, vi har, og disse kommer til udtryk, når der skal tages en hurtig beslutning, såsom når man læser en jobansøgning. Ved at gøre det til et krav, at arbejdsgiverne modtager og bedømmer “blinde jobansøgninger”, sikres det ved lov, at folk i Danmark bliver behandlet ens, når de søger et job.

For nogle stillinger giver det dog god mening ikke at have anonymiserede ansøgninger. Dette kan for eksempel være topposter i et firma, i headhuntingprocesser eller fordi arbejdsgiveren har et mål om øget diversitet i blandt de ansatte.

Hvis det kan begrundes, at det giver specielt god mening ikke at have en blind ansøgningsproces, kan fimaer derfor vælge at gøre jobansøgningerne åbne, men det skal begrundes i opslagsteksten.

I Radikal Ungdom mener vi ikke, at der skal være skattemæssige fordele ved at være gift. Når man er gift, har man mulighed for at benytte sin partners uudnyttede personfradrag, både ift. indkomstskatten og beskatningen af aktier, man kan trække underskuddet fra sin partners skat, hvis man driver en personlig virksomhed med underskud, og man bliver trukket i offentlige ydelser, hvis ens partner har en fast indtægtskilde, da man har gensidig forsørgerpligt. Dette ønsker vi afskaffet, så alle bliver behandlet som individer under dansk lovgivning. Da ægteskabet er en privat sag, skal staten ikke give incitamenter til, om man bliver gift eller ej. Ej heller burde det være noget resten af samfundet finansierer.

Vi mener, at der skal være ens økonomiske spilleregler for alle, ligegyldigt om man er gift, kærester eller single. Vi ønsker dog ikke at afskaffe de skattemæssige fordele for ægtefæller og registrerede samlevende mht. arv. Vi mener dog, at i det tilfælde et par eller flere har et barn sammen, der er under 15 år gammelt, at så skal man have lov til at udnytte skattefordelene. Vi ønsker nemlig ikke, at man fratrækker familier muligheden for at have en, der er hjemmegående for barnets skyld.

Radikal Ungdom mener ikke, at studerende skal holdes tilbage fra at tage et arbejde under deres uddannelse, fordi de måske risikerer at blive trukket i SU.

Vi ser det som noget positivt, at studerende kan gå ud og få sig et arbejde og skabe sig kompetencer og kontakter til en fremtidig karriere uden at være bange for at miste SU’en.

Desuden bør årsfribeløbet heller ikke begrænse studerende, som på grund af økonomiske behov er nødt til at arbejde ved siden af studiet for at få hverdagen til at hænge sammen.

Radikal Ungdom mener ikke, at det er statens opgave at drive virksomhed.

Derfor bør der sættes gang i privatiseringen af en række offentlige selskaber. I dag er staten stadig dybt involveret, i at drive virksomhed på områder som privaten sagtens kunne overtage. For eksempel er Danmark medejer af SAS og PostNord, selvom styringen af disse sagtens kunne overtages af private aktører.

I energiproduktionen, der i dag varetages af Ørsted, ønsker vi også en øget privatisering. Dog bør der ske en opsplitning af Ørsted, så staten stadig har ejerskab over den centrale infrastruktur f.eks. forsyningsledninger. Findes det mere effektivt, kan driften af disse dog være fordelagtige at udlicitere.

Desuden ejer staten også langt størstedelen af Danske Spil og Det Danske Klasselotteri. Hvis mener det er grundlæggende forkert, at staten tjener penge på at drive en virksomhed, der er medvirkende til at drive folk ud i ludomani, og vi ser ingen grund til, at staten driver spilvirksomhed. Derfor skal SAS, PostNord, Danske Spil, Det Danske Klasselotteri og dele af Ørsted privatiseres.

Radikal Ungdom mener, at alle udbydere af lån skal oplyse den årlige effektive lånerente på samme måde som den pålydende rente, så der ikke gøres forskel på fremstillingen af de to tal i hverken reklamer eller tilbud. Derudover skal den årlige effektive lånerente altid benævnes ‘effektiv rente’. Danske forbrugere har ofte svært ved at gennemskue gebyrer, låneomkostninger, og hvad den effektive rente er på et givent lån.

Som det er nu, skal banker, finansielle institutioner og andre udbydere af lån oplyse den effektive rente, men gør det oftest under andre navne (f.eks ÅOP) og på en måde, så det ikke er klart for den gennemsnitlige dansker, hvad lånet reelt vil koste. Specielt de såkaldte SMS-lån, som sigter mod især unge, rammer en målgruppe, der træffer umiddelbare valg på baggrund af den pålydende rente. En mere eksplicit fremstilling af lånets omkostning vil måske forhindre, at folk uden finansiel indsigt træffer uovervejede finansielle dispositioner.

Forslaget anerkender, at SMS- og kvik-lån er låneinstrumenter, der reelt er brug for, men som det er nu, er det ikke nemt for den almindelige forbruger at gennemskue, hvorvidt det er en fornuftig beslutning at sige ja til disse låntyper. Derudover vil forslaget have en positiv effekt på gennemsigtigheden i almindelige banklån, hvor forbrugere, der ønsker at optage længerevarende lån, også vil kunne se den effektive rente, der netop tager højde for gebyrer.

Den danske indsats mod brug af skattely har vist sig at være utrolig ineffektiv. Derfor foreslår Radikal Ungdom fire politiske initiativer, der skal mindske andelen af danskere, der benytter skattely.Radikal Ungdom mener at:

Der skal indføres 6 måneders frit lejde for skattesvindlere. Personer, der melder sig selv i denne periode, skal have mulighed for at få udredt deres mellemværende med skat. Personer, der melder sig i perioden for frit lejde, skal ud over at betale almindelig skat af deres formue i skattely, også pålægges en strafskat på 20 % for at omgås de danske regler. Ingen vil blive straffet med bøde eller fængsel, hvis de melder sig i frit lejde perioden.

Skatterådgivere, der bevidst hjælper deres kunder med at snyde i skat, skal kunne straffes med fængsel og/eller bøde. Det skal også være muligt, at fratage eksempelvis jurister og revisorerne ret til at udøve deres arbejde, hvis de beviseligt har rådgivet med skattesnyd.

Der skal tilføjes flere ressourcer til "Projekt Skattely", så Skat får bedre mulighed for at efterforske skattesvindel gennem skattely.

EU skal sortliste skattelylande. Skattelylandene på EU's liste skal mødes med sanktioner og modkrav. Der skal i fællesskab opstilles kriterier, som skattelylandene skal leve op til for at komme af EU's sortliste.

Vi opfatter den danske topskattemodel som principielt såvel som økonomisk forfejlet. En skat, der skaber et incitament til at arbejde mindre, er en af de værste former at beskatte. Selvom vi anerkender behovet for indkomstbeskatning som grundlag for finansiering af statslige aktiviteter, mener vi ikke, at det giver mening at have en beskatning, der eksplicit træder i kraft for individer, der producerer meget. Derudover, er der videnskabeligt belæg for, at en afskaffelse af topskatten vil øge den samlede velstand i det danske samfund gennem en generelt højere produktion og et øget arbejdsudbud.

Derfor mener vi i Radikal Ungdom, at topskatten skal afskaffes. Vi anerkender, at en sådan omlægning af skattesystemet ikke kan træde i kraft som en isoleret faktor. Derfor ønsker vi at kombinere den med andre forslag, så som en hævning af personfradraget såvel som en forøget beskatning på ejendom, for at sikre, at uligheden i Danmark ikke vokser uhensigtsmæssigt som resultat af forslaget.

Derudover er at afskaffe topskatten et godt redskab til at få gang i økonomien igen efter corona-epidemien og dens medfølgende lavkonjunktur. Forslaget er derfor kun ekstra relevant netop nu.

Ved en stigning i arveafgiften sikrer vi, at vi får et mere lige samfund, uden det har en betydelig negativ påvirkning på den økonomiske aktivitet. Derfor går Radikal Ungdom ind for en ændring af arveafgiften med et tillæg på 20 procentpoint af de nuværende satser. Med de nye arvesatser vil:

familie, herunder børn, børnebørn, stedbørn og deres børn, skulle betale 35% af arven frem for de nuværende 15 %.

”andre arvinger” skulle betale 56,25 % af arven frem for de nuværende 36,25 %.

registrerede partnere/ægtefæller forsat have en afgift på 0% i tilfælde af ægtefællens død.

arveafgiften være den samme for både arv af formuer og virksomheder.

det nuværende bundfradrag forblive det samme.

Dette skaber en liberal arvepolitik, hvor familien bliver tilgodeset ved et højt bundfradrag, men hvor tilfældigheder ikke afgør ens tilværelse, og hvor en fordelingsnøgle sikrer en fair omfordeling fra dem, som har mest til fællesskabet.

Radikal Ungdom mener, at den kommunale skat på jords værdi, grundskylden, skal hæves.

Skat på værdien af jord er både effektivt og retfærdigt. Det er noget nær umuligt at snyde i en sådan skat, og den skader ikke incitamentet til at arbejde. Samtidig medvirker en skat på jord, at det er mere attraktivt at bo flere mennesker på mindre plads, så man kan dele betalingen, eller at bygge nyt og moderne for at kunne få flere penge i leje. Begge dele er ønskværdigt for udviklingen af boligerne i Danmark. Derudover er det retfærdigt, at man betaler en afgift for privilegiet at have eneret over et stykke jord - noget der ikke kommer naturligt, men rettere er noget, som man bør gøre sig fortjent til ved netop løbende at betale for det.

Grundskylden er på nuværende tidspunkt et kommunalt anliggende, og det ønsker vi, at det skal forblive. I øjeblikket skal den dog ligge imellem en bund og et loft fra statslig side, og det er det, vi ønsker at ændre. Lige nu er det henholdsvis 1,6 og 3,4 % af den statslige vurdering af grundens værdi pr år. Vi ønsker at fjerne loftet fuldstændigt og firedoble bunden, så den bliver 6,4%. Det svarer til en stigning på 4 gange i de kommuner, der bruger laveste sats, og cirka 2 gange i de kommuner, der bruger højeste satser.

På den måde får kommuner bedre mulighed for at erstatte indkomstskat med grundskyld, samtidig med at vi sørger for, at alle borgere nyder godt af virkningen af en høj grundskyld. På kommunal basis vil vi under den nuværende model argumentere for den højst mulige sats, 3,4%, og med en ny model ser vi gerne den højest mulige grundskyld, vi kan forhandle os til, såfremt den modvirkes af skattelettelser på andre områder, såsom arbejde.