Maria Georgi Sloth

Ordfører for uddannelse

maria@radikalungdom.dk
23 86 23 29

I Radikal Ungdom mener vi, at uddannelse er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave i vores fremtid – som samfund og som mennesker. Vi tror på et uddannelsessystem med plads til dannelse, nytænkning, begejstring og forskellighed. Derfor kæmper vi for mere frihed til undervisere, færre karakterer og eksamener, og et uddannelsessystem med fri og lige adgang for alle.

Resolutioner

Her kan du finde Radikal Ungdoms holdninger til en række konkrete emner – helt kort formuleret.

Lad ikke missionsfremmende uddannelser være adgangsgivende til en kandidat i teologi.
Radikal Ungdom mener, at missionsfremmende uddannelser ikke skal være adgangsgivende til at læse en kandidat i teologi på universitetet. Den objektivitet og kritiske tænkning, der kendetegner de akademiske uddannelser, er ikke i overensstemmelse med uddannelser, der ønsker at fremme bibeltro og mission.
Indfør strakssuplering
Der er ingen mening i, at man skal vente til man er færdig med sin gymnasiale uddannelse for at kunne supplere de fag, man skal bruge på et bestemt niveau for at komme ind på sit ønsket studie. Derfor mener Radikal Ungdom, at det skal være muligt at strakssupplere lige så snart disse fag er afsluttet, det kunne enten være i sommerferien mellem 1.g og 2.g eller 2.g og 3.g eller på en aftenskole ved siden af sin gymnasiale uddannelse under 2.g eller 3.g.
Giv mulighed for udeboende SU til socialt udsatte elever under 18 år på ungdomsuddannelser
Radikal ungdom mener, at alle børn og unge fortjener lige muligheder og lige adgang til en kvalitets uddannelse. Derfor mener vi, at elever på ungdomsuddannelser skal have udeboende SU, hvis de grundet udsatte forhold ikke kan bo hjemme. Og det skal også gælde, for dem der endnu ikke er fyldt 18 år. For at få udeboende SU skal eleven ansøge om dispensation hos sin studievejleder, og den dispensation skal gives på baggrund af de nuværende regler. Hvis en elev under 18 tildeles udeboende SU, skal personen modtage SU i samme størrelse, som de universitetsstuderende, og der skal ikke udbetales børnepenge til elevens forældre.
Indfør obligatorisk seksualundervisning fra 0. klasse
Pubertetsalderen for piger er faldet markant på verdensplan. Derfor giver det god mening at oplyse og undervise børn om kroppen og puberteten, inden man når pubertetsalderen. I Radikal Ungdom mener vi, at man skal indføre obligatorisk seksualundervisning helt fra skolestart i 0. klasse til 9. klasse.
Indfør obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne
Radikal Ungdom mener, at der skal indføres obligatorisk seksualundervisning på alle ungdomsuddannelser. Den gennemsnitlige alder for seksuel debut i Danmark ligger stabilt på 16 år. Det er i denne alder, hvor de fleste begynder på en ungdomsuddannelse, og seksualundervisningen, der omhandler sex og grænser, er derfor i høj grad stadig relevant på ungdomsuddannelserne. Derfor bør den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen følges op med emner som seksuelle grænser, samtykke, sexchikane og seksuelle overgreb, når de unge fortsætter på ungdomsuddannelser.
Styrk de frie skolevalg
Radikal Ungdom mener, at forældres socioøkonomiske baggrund ikke skal være afgørende for valg af skole til deres børn. Radikal Ungdom mener derfor, at koblingsprocenten skal hæves fra 76% til 85%. Dette betyder, at en fri grundskole vil modtage 85% af, hvad en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. En stigning af koblingsprocenten skulle gerne betyde en lavere forældrebetaling og dermed en øget mulighed for at sende sit barn på en fri grundskole. Det er ikke alle børn, der passer ind i en folkeskole, derfor skal forældre have bedre mulighed for at gøre brug at det frie skolevalg. Et barns trivsel i skolen skal ikke begrænses af forældrenes økonomi.
Bedre inklusion i folkeskolerne
Radikal Ungdom mener, at vi skal styrke tilbuddet til de elever, som har specielle behov, hvad end de er sociale eller faglige. Efter inklusionsloven blev vedtaget i 2012, har vi lukket 44 specialskoler, og i stedet sat eleverne ind i den ordinære folkeskole, eller oprettet specialklasser på folkeskolerne. Problemet er, at alt for mange af børnene med specielle behov, føler sig anderledes og inklusionen er langt hen ad vejen ikke lykkedes. Dette kommer til udtryk ved, at mange af børnene bliver stressede, udvikler spiseforstyrrelser og mistrives i undervisningen og i frikvartererne. Ønsket om at give alle børn, også børn med diagnoser, adgang til de social- og faglige fællesskaber folkeskolen kan byde på, har haft en modsatvirkende effekt på mange børn med diagnoser. Radikal Ungdom mener derfor at:
  • Centralisering skal mindskes når det kommer til beslutninger på specialområdet. Beslutningerne om hvor barnet trives bedst, skal træffes af fagpersonalet, der omgås barnet dagligt.
  • Pengene skal følge eleven -også på tværs af kommunale grænser.
  • Der skal sættes flere penge af til specialskoler/specialtilbud, og dygtiggørelse af de lærere, pædagoger og andet fagpersonale, som har med børnene at gøre dagligt.
  • Inklusion skal ikke ske for inklusionens skyld. Der skal ikke være et nationalt krav til, hvor meget inklusion der skal finde sted af børn med diagnoser i folkeskolen. Det er op til de, som er tæt på barnet, at vurdere hvorvidt barnet får gavn af at blive inkluderet i en ordinær folkeskoleklasse, og til hvilken grad denne inklusion skal finde sted.
  • Tolærerordningen bør i højere grad udbredes i de ordinære klasser, hvor elever med specielle behov er placeret.
  • Gør det muligt for universiteter at udbyde læreruddannelser
    Radikal Ungdom mener, at det skal være muligt for universiteter at udbyde læreruddannelser. En af de vigtigste dele i at det bliver en akademisk uddannelse, er at de lærerstuderende får forskningskompetencer, hvilket vil medføre, at det er lærerne selv. der forsker i pædagogikken og undervisningen, hvorimod det lige nu er andre professioner, der forsker på deres område. Pointen i kandidatgraden er altså ikke at akademisere, men at give de studerende et mere solidt fundament for udførelsen af deres arbejde. Praktikdelen i læreruddannelsen er et vigtigt element, og vi mener derfor, at praktikforløbets længde og indhold skal forblive, som det er nu.
    Gør ordblindehjælpemidler tilgængelige efter uddannelse
    I Radikal Ungdom mener vi, at programmer som Intowords og cdord burde gøres offentligt tilgængelige for alle, som er erklæret ordblinde, uafhængigt af om man går på en uddannelsesinstitution. Vi ønsker at sikre, at alle får lige muligheder, også på arbejdsmarkedet. Det er ikke et valg at være ordblind, hvorfor det ikke burde koste 1.185 kr. for hjælpemidler.
    Flere pædagoger og lærere til specialskolerne
    Radikal Ungdom mener, at der skal ansættes flere pædagoger og lærere til specialskolerne i hele landet. Efter skolereformen i 2014 blev specialskolernes ressourcer besparet og nedskåret. Dette har resulteret i, at undervisningen i specialskolerne til børn med særlige behov eller diagnoser er blevet ringere, og klasserne er blevet større. Antallet af børn pr. lærer eller pædagog har ikke fulgt med udviklingen. I de klasser, hvor der kun er én lærer, kan der sagtens være 12 børn og ikke 6-8, som er det optimale. Dette resulterer i, at læreren tit bruger al tiden på at løse den ene konflikt efter den anden, fordi nogle af børnene har så store vanskeligheder, at de ikke kan sidde stille, og de andre børn lærer derfor ikke det, de skal. Hvis Københavns Kommune bevilliger ansættelser af flere pædagoger og lærere til specialskolerne, så er der flere hænder til børnene og til dem, der har brug ekstra opmærksomhed og hjælp. Hvis man kombinerer dette med oprettelse af flere specialskoler i hele landet, så bliver børnene også sendt hen til den skole, der passer bedst til deres behov. I København er der 2-3 specialskoler, og hvis kommunen ikke kan sende de børn, der kræver ekstra meget opmærksomhed, hen til den skole, de egentligt burde være på, fordi den ikke er der, så ender de på den skole, der ligger tættest på. Dette resulterer netop i, at børnene ender i de forkerte skoler til deres behov, bliver dermed ikke hjulpet, som de skal, og optager hele klassens og lærernes tid.
    Radikal Ungdom mener derfor, at hvis der bliver oprettet flere specialskoler, så børnene kan få den undervisning og hjælp, de har brug for, samtidig med, at der bliver ansat flere pædagoger og lærere, så får specialskolerne dét løft, som de har haft brug for siden 2014.
    Udbred kendskab til, og brug af, menstruationskopper
    Radikal Ungdom mener, at der også skal fortælles om fordelene ved brug af menstruationskop i forbindelse med pubertetsundervisning i folkeskolen. Ydermere skal man have mulighed for at få udleveret en menstruationskop hos skolens sundhedsplejerske (ligesom man kan få udleveret bind, tamponer og kondomer), evt. i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Udbredelsen af menstruationskopper vil gavne både ligestilling, miljøet og kvinders sundhed.
    Friskoler skal ikke have ret til at prædike religiøs intolerance
    Radikal Ungdom mener ikke, at de danske friskoler skal have ret til at undervise i"religiøs etik, der strider imod grundlæggende værdier i vestlige samfund som seksuel, kønslig eller religiøs ligestilling, da det ikke er skolens eller lærerens opgave at være moralske dommere. Den nuværende lovgivning giver friskolelærerne ret til at undervise eleverne ud fra lærerens personlige synspunkt. Dermed kan friskolelæren udnytte sin rolle til at videreføre private, og til tider faktuelt forkerte, holdninger til eleverne. Den nuværende lov, eller mangel på samme, er med til at fastholde intolerance overfor Grupper som f.eks. LGBT+ personer, kvinder og folk med sekulære verdensopfattelser, og det kan være direkte skadeligt for unge mennesker at blive undervist i, at deres eller andres identitet og verdensopfattelse er forkert at udleve.
    Lige vilkår for optagelse for elever fra prøvefri 10. klasser
    Radikal Ungdom mener ikke, at elevers valg af et alternativt 10. klassestilbud skal påvirke deres ret til at blive optaget på gymnasiet. De nye adgangskrav til de 3-årige gymnasiale uddannelser, som fratager elever deres retskrav på optagelse, hvis de vælger en 10. klasse, hvor der ikke aflægges prøver, er både unødvendige og uhensigtsmæssige. Med de nye regler skal alle elever, som har taget en prøvefri 10. klasse, til en skriftlig optagelsesprøve og senere til en individuel optagelsessamtale, også selvom de i 9. klasse har opfyldt alle krav for optagelse. Det er ulogisk, at elever mister deres retskrav på optagelse på grund af en prøvefri 10. klasse, det er en unødvendig udgift for samfundet når tusindvis af elever skal testes og til samtale og endeligt er det et ekstra pres at lægge på eleverne. Elever skal ikke straffes med en optagelsesprøve for at vælge en prøvefri 10. klasse, men bør kunne søge optagelse som alle andre, hvis de i øvrigt opfylder kravene.
    Styrk Erasmus
    Radikal Ungdom mener, at det europæiske uddannelsesprogram Erasmus skal styrkes. Dette skal ske først og fremmest gennem en videreførelse programmet efter 2020, hvor denne genforhandles. I radikal ungdom mener vi, at Erasmus styrker det europæiske samarbejde gennem kultur- og ideudveksling, som sikrer den europæiske fællesskabsfølelse. Dernæst skal informationen om programmets styrkes, så alle, der er berettiget, er informeret om denne. Dette skal især ske på ungdoms- og videregående uddannelser, hvor studievejlederne skal spille en central rolle.
    Programmering i gymnasiet
    Programmering er et af de hyppigst anvendte værktøjer på en lang række studier, som også gør brug af matematik. Eksempelvis er programmering obligatorisk på langt de fleste bacheloruddannelser på Danmarks Tekniske universitet. Derfor mener Radikal Ungdom, at man sammen med matematik på gymnasiale uddannelser også skal lære at bruge programmering som et værktøj. Dette vil forberede eleverne på videre studier, hvor programmering bliver anvendt. Radikal Ungdom foreslår, at man gør Programmering på C-niveau obligatorisk, hvis ens studieretning har matematik på A-niveau. For at kunne opprioritere programmering, så skal noget andet naturligvis nedprioriteres. På de forskellige gymnasiale uddannelser vil det være forskellige prioriteringer, eftersom de har forskellige fag.
    Derfor mener Radikal Ungdom at:
  • - På STX skal programmering C kunne erstatte det kreative valgfag på C-Niveua på Gymnasier, hvor faget udbydes.
  • - På HHX forbliver historie obligatorisk på B-niveau, men programering på C-niveau bliver et obligatorisk fag, hvis man har matematik på højniveau.
  • - På HTX erstattes Kommunikation og IT på C-niveau med Programmering på C-niveau for elever med matematik A.
  • - På HF-uddannelser bliver programering på C-niveau en automatisk del af de fagpakker med matematik på A-niveau.
  • Kortere skoledage
    I Radikal Ungdom mener vi, at skoledagene er blevet for lange med skolereformen anno 2014. Det er ikke hensigtsmæssigt for børn at gå i skole så lang tid som tilfældet er blevet med den nye skolereform. Dette betyder bl.a. at børnene har fået mindre tid til at gå til fritidsaktivitet. Derfor ønsker vi at afkorte skoledagen for folkeskolens elever, så timetallet kommer tilbage på niveauet før reformen.
    Flere ungdomsuddannelser i landdistrikterne
    I Radikal Ungdom ønsker vi at sikre, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i alle dele af landet, og at der i videst muligt omfang er adgang til alle former for ungdomsuddannelser. Det skal sikre et mere sammenhængende Danmark, hvor det bliver mere attraktivt at bo og uddanne sig uden for de store byer. For at opnå dette, er det nogle steder i landet nødvendigt at oprette flere ungdomsuddannelser. Dette må dog kun ske på forudsætning af, at: - Det ikke har en betydelig effekt for kvaliteten af undervisningen. - Hver enkelt sags oprettelse overvejes og begrundes selvstændigt og med udgangspunkt i det omgivende lokalsamfund. - Det er en lokalt funderet beslutning.

    Programmer

    Vores politiske programmer indeholder en uddybning af vores visioner.